Hygiejne Årsrapport 2015 Af hygiejnesygeplejersken i Ældre & Sundhed
Indledning Det overordnede formål med den infektionshygiejniske indsats i Lolland Kommune er at forebygge infektioner, bryde smittekæden samt fastholde et højt fagligt niveau for de generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Der lægges vægt på at styrke indsatsen i form af fast rådgivning og undervisning af ansatte i Ældre & Sundhed samt øvrige samarbejdspartnere, der kommer i borgernes hjem, eller som er en del af deres hverdag - som f.eks. de frivillige i Lolland Kommune. Ligeledes vil den generelle hygiejne i specielle tilfælde forsøges optimeret ved behov hos enkelte borgere, hvor der ses infektioner med recidiv. Et væsentligt indsatsområde, som siden 2007 har været i konstant udvikling og som har et konstant fokus, er de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, der skal forebygge infektioner i alle situationer, som bl.a. korrekt håndhygiejne. Indsatsområdet fra hygiejnesygeplejersken og den decentrale leder af sygeplejen har også været at få udarbejdet nye håndhygiejniske, uniform-hygiejniske og generelle infektionshygiejniske retningslinjer samt supplerende retningslinjer til MRSA, CD, FNAT, ESBL m.m. Således at alle bliver bekendte med retningslinjerne. Der er opbygget et tæt samarbejde mellem region Sjællands MRSAenhed, borgere der smittes med MRSA, hygiejnesygeplejersken på Nykøbing Sygehus samt Guldborgsund og Vordingborg Kommune. Netværket til øvrige hygiejnesygeplejersker i Danmark er også styrket, og problematikker drøftes ligeledes i dette forum. I perioden 2012-2013 har Ældre & Sundhed fortsat skærpet fokus på de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Dette er på baggrund af, at der i Danmark og i Lolland Kommune ses en øget forekomst og flere udbrud af bakterier med væsentlig antibiotikaresistens og/eller et særligt spredningspotentiale af særlig resistente bakterier. I 2013 intensiveres samarbejdet med MRSA-enheden, da Lolland kommune oplever et udbrud af MRSA på et plejecenter. I 2014 vedtages det i Ældre & Sundheds ledelse, at der kan påbegyndes en opbygning af en hygiejneorganisation. Der trækkes derfor en tråd over til kommunens arbejdsmiljøorganisation, således at alle AMR er i Ældre & Sundhed uddannes under hygiejnesygeplejersken. Dette gøres med hjælp fra interne og eksterne undervisere til hygiejne-nøglepersoner i Rehabilitering, Personlig & Praktisk hjælp, 2
samt Sygeplejen. Hygiejne-nøglepersonerne skal på sigt kunne varetage den generelle infektionshygiejne i deres team med sparring og supervision fra hygiejnesygeplejersken. Ultimo 2015 ses en stor stigning af MRSA tilfælde i Lolland Kommune, men ingen spredning af MRSA i Ældre & Sundhed. For at forebygge spredning, vælges der alligevel at opstarte opsætning af spritdispensere på alle plejecentre, træningscentre og sundhedscentre. Der skal sprittes af ved ind- og udgang på de forskellige centre. Da spredningen og smitten accelererer i samfundet, skal der også rettes fokus på fortsat optimering af generel hygiejne ved rådgivning- /undervisning indenfor Ældre & Sundhed og hos øvrige samarbejdspartnere i kommunen. Nedenstående er en undersøgelse beskrevet af professor ved South China Agricultural University i Guangdong, Liu Jian-Hua Tilbage til middelalderen den post-antibiotiske tid er begyndt Udviklingen af resistente bakterier er løbet løbsk, og vi er hastigt på vej mod en verden, hvor det ikke længere er muligt at behandle infektioner med antibiotika, advarer WHO om i en stor rapport i 2014. Resistensen breder sig. MRSA har spredt sig mellem kontinenter, det samme har resistente typer af tuberkulose, malaria, hiv og pneumokokker, CD-027, VRE, CPE, Esbl, CPA. Dermed er de resistente bakterier og vira et globalt problem, som kræver global handling, men handlingen har hidtil været svag, lyder det fra både WHO og fra flere andre sider. 3
Ny resistent superbakterie kan betyde global epidemi Sundhedsvæsenets sidste forsvarsværk i kampen mod dødelige sygdom er faldet, og udsigten til en global epidemi er rykket helt frem, advarer videnskabsfolk efter fundet af bakterier, der er resistente over for sidste virksomme antibiotika. Det er ekstremt bekymrende resultater, siger Liu Jian-Hua, der er professor ved South China Agricultural University i Guangdong. Liu Jian- Hua er medforfatter til den nye undersøgelse, der påviser forekomsten af et gen, kaldet MCR-1, der gør bakterier resistente over for alle former for antibiotika. Nyt antiobiotika-resistent gen MCR-1 fundet hos dansk patient i 2015. Det gik desværre lidt hurtigere end beregnet Resultatet viser, at MCR--1 er fundet hos én patient, som har haft en blodinfektion i 2015, og i fem importerede fødevarer i 2012-14. Alle bakterierne er multiresistente ESBL-bakterier, som også indeholder mcr- 1 genet, hvilket yderligere kan komplicere behandling, skriver Fødevareinstituttet. 4
Nytilkomne MRSA-tilfælde i Region Sjælland MRSA tilfælde i Region Sjælland i 2014 40 30 20 10 0 17 5 4 8 9 10 30 19 16 22 6 35 37 9 15 22 14 MRSA tilfælde i Region Sjælland i 2015 50 40 30 20 10 0 14 10 6 10 4 8 20 41 10 17 15 30 29 11 23 38 42 Det bekymrende i statistikken er den enorme stigning i MRSA-tilfælde i hele Lolland Kommune. Ud af de 42 nye tilfælde er 17 af anden etnisk baggrund, 21 er CC398 og 5 er alm. MRSA. 5
Smitsomme sygdomme i Lolland Kommune Lolland kommune har i 2015 13 registrerede tilfælde af MRSA hos borgere, der er kendt i Ældre & Sundhed. I løbet af 2015 er der en stigning til 42 nye tilfælde. Udviklingen af MRSA i Lolland Kommune år 2011-2015 50 40 42 30 20 10 14 5 13 13 0 2011 2012 2013 2014 2015 Smitsomme sygdomme i Lolland Kommune Ældre & Sundhed i 2015 30 20 13 33 29 10 0 7 3 1 MRSA CD ESBL TB VRE *Diverse * Diverse: Bakterier fra Thailand, Fnat, Lus, Stafylokok-infektioner, svampeinfektioner samt parasitter Pr. 1. april 2016 fandtes der 60 tilfælde af CD i Ældre & Sundhed, Lolland Kommune. 6
Overblik over MRSA-tilfældene i Ældre & Sundhed, Lolland Kommune ved udgangen af år 2015 Hvornår Nedenstående og hvor er længe et overblik har de over varet. de MRSA-tilfælde, som hører under Ældre & Sundhed. Pr. 31.12. 2015 er der i alt 53 MRSA tilfælde i hele Lolland Kommune 8 7 gamle nye i alt 6 5 4 3 2 1 0 Så længe varede de enkelte tilfælde af MRSA (tilhørende Ældre & Sundhed) i 2015. Tilfælde start slut Uger i alt (pr. 31.12.15) Nr. 1 Juni 2013 Januar 2015 85,5 Nr. 2 August 2014 Er stadig aktiv 19 Nr. 3 Oktober 2014 10. august 2015 42 Nr. 4 8. december 2014 Er stadig aktiv 55 Nr. 5 28. august 2015 Er stadig aktiv 18 Nr. 6 12. januar 2015 4. marts 2015 7,5 Nr. 7 14. januar 2015 27. marts 2015 10,5 Nr. 8 7. maj 2015 Er stadig aktiv 34 Nr. 9 5. maj 2015 14. juli 2015 10 Nr. 10 4. maj 2015 Er stadig aktiv 34,5 Nr. 11 4. juni 2015 Er stadig aktiv 30 Nr. 12 22. oktober 2015 Er stadig aktiv 10 7
Hvor findes MRSA-tilfældene i Ældre & Sundhed, Lolland Kommune i 2015 4 3 17 3 1 2 1 2 4 Viser forekomst af de MRSA-tilfælde på Lolland, der ikke tilhører Ældre & Sundhed Viser forekomst af de MRSA-tilfælde på Lolland, der tilhører Ældre & Sundhed 8
MRSA-tilfældene i Lolland Kommune 2015, fordelt på alder Alder i år Antal MRSA-tilfælde i Lolland Kommune 0-10 7 heraf 1 recidiv 11-20 1 21-30 15 heraf 1 recidiv 31-40 8 41-50 3 51-60 5 61-70 0 71-80 10 heraf 3 recidiv 81-90 1 90-3 heraf 1 recidiv Det bekymrende i statistikken er, at smitten af MRSA nu i lige så høj grad rammer unge som ældre. 9
Årshjul for hygiejnesygeplejersken i forhold til generel infektionshygiejne i Ældre & Sundhed 10
Årshjul og Teams Oversigt over antal nøglepersoner Personlig & Praktisk hjælp Rehabilitering Folkesundhed Kvalitet & Udvikling Sygeplejen 16 nøglepersoner 6 nøglepersoner 1 nøgleperson 1 nøgleperson 2 nøglepersoner Team Blomsterparken Team Møllecentret Team Bøgelunden Team Nakskov Team Bøgevænget Team Nordøst Team Rønnebær Team Lykkeseje Team Sandby/Vikar Team Skovcentret Team Maribo Team Skolebakken Team Stokkemarke Team Vest Team Sydøst Team Træning Arbejdsmiljøgruppe 1 Team Træning Arbejdsmiljøgruppe 2 Team Demens Team Neuro Sygeplejen Team Maribo Sygeplejen Team Nakskov 11
DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel) på Intranettet Intranettet For information til alle relevante medarbejdere i Lolland kommune er der på Intranettet oprettet en side under DDKM. Siden indeholder alle udarbejdede retningslinjer. Decentral leder i Sygeplejen og hygiejnesygeplejersken arbejder på at få oprettet en hygiejneside, hvor der er adgang til nyhedsbreve fra henholdsvis hygiejnesygeplejerske og nøglepersoner, referater fra hygiejnemøder, oplysninger vedr. kvalitetssikring m.m. Uddannelse af hygiejne-nøglepersoner Primo 2014 blev den første hygiejne-temadag for nøglepersonerne afholdt, og fremover afholdes der to hele temadage pr år. 12
Indholdet på temadagene er dels en opfølgning og vidensdeling af, hvad der sker i praksis i forhold til generel hygiejne, men også i forhold til den mere specifikke hygiejne. Der er både eksterne og interne undervisere disse dage, hvor der især lægges vægt på den enkeltes vejledning og læring, samt at tilegne eller opsummere viden. Der er afholdt 4 hele temadage for hygiejne-nøglepersonerne, hvor der også blev lagt vægt på det tværfaglige samarbejde og rehabiliteringsprincipperne. Derfor blev temadagen afholdt fælles for alle faggrupper. I år 2014 har der sammen med hygiejne-nøglepersonen været gennemgang af hygiejnen i hvert enkelt team. Hygiejnen følges løbende op. Der har ved særlige problematikker været behov for at tage disse op i fælles forum i de forskellige teams og på temadagene. Emner som f.eks. generel hygiejne, herunder mikrobiologi som bakterier, svampe, parasitter m.m., håndhygiejne og specielle infektionshygiejniske forholdsregler drøftes også her. Én gang årligt bliver hvert team i Ældre og Sundhed undervist i håndhygiejne og generel infektionshygiejne. Dette er fundamentet i forhold til supplerende retningslinjer, hvorfor fokus rettes hérpå. Hygiejnisk gennemgang af plejecentre Alle plejecentre er gennemgået. De emner, der blev belyst under den generelle infektionshygiejne er håndhygiejne, arbejdsdragt, omklædningsfaciliteter, rengøring, håndtering af vasketøj, vask af service i opvaskemaskiner, rent/urent i depoter samt aflastningsstuer. Plejecentrene er gennemgået sammen med hygiejne-nøglepersonen og evt. lederen, hvis der har været særlige problematikker. Efter besøget har hygiejne-nøglepersonen udarbejdet en rapport med anbefalinger til forbedring af hygiejnen til opfølgning/brug i teamet. Efter gennemgangen er den samlede konklusion fremlagt for decentrale ledere i Ældre & Sundhed. Hygiejnisk gennemgang af alle træningsfaciliteter Alle træningscentre er gennemgået. De emner der er belyst under den generelle infektionshygiejne var: Håndhygiejne, rengøring af træningsmaskiner og udstyr samt oprydning rent/urent. Efter besøget har hygiejne-nøglepersonen udarbejdet en rapport med anbefalinger til forbedring af hygiejnen til opfølgning/brug i teamet. 13
Efter gennemgangen er den samlede konklusion fremlagt for decentrale ledere i Ældre & Sundhed. Hygiejnisk gennemgang i borgers eget hjem Her er gennemgået håndhygiejnen, de hygiejniske principper som rent/urent, håndtering af vasketøj, udstyr i forbindelse med personlig pleje, samt hygiejniske principper i forbindelse med personlig pleje. Efter besøget har hygiejne-nøglepersonen udarbejdet en rapport med anbefalinger til forbedring af hygiejnen til opfølgning/brug i teamet. Efter gennemgangen er den samlede konklusion fremlagt for decentrale ledere i Ældre & Sundhed. Udarbejdelse og implementering af retningslinjer Der er udarbejdet og implementeret retningslinjer indenfor hygiejne. Processen for disse har været, at de forskellige teams har haft retningslinjerne til afprøvning og været en del af processen i udarbejdelsen, således at alle har været en del af at udarbejde og implementere retningslinjerne. Foreløbig er der udarbejdet og implementeret retningslinjer til håndhygiejne, generel infektionshygiejne, forebyggelse af følgende smitsomme sygdomme som MRSA, CD, FNAT, ESBL. Resten vil løbende blive udarbejdet og implementeret samt revideret ved nye retningslinjer fra SSI. Øvrig undervisning Der er gennemført undervisning i smitsomme sygdomme som f.eks. MRSA, ESBL, TB, CD for borgere, pårørende samt relevant personale. Der er gennemført undervisning for alle personalegrupper under Ældre & Sundhed samt til vores frivillige på pleje- og træningscentrene. Her udføres en afprøvning af håndhygiejnen inden undervisning med fluorescerende ethanolsprit eller creme. Herefter gentages det igen efter undervisning. 14
De følgende skemaer er anvendt for at kvalitetssikre hygiejnen i Ældre & Sundhed: Audit i håndhygiejne med kontrol i ultraviolet lys Faggruppe: Dato: INDIKATORER Point 1. Vurdering efter afvaskning af fluorescerende creme med UV-lys 1.1. Hænder og håndled helt fri for fluorescerende creme 2 1.2. Håndflader fri, men mangler områder på håndryggen 1 1.3. Håndflader ikke helt fri 0 2. Viden om at hænderne skal være fugtige af sprit i 30 sekunder. 2 3. Ingen fingerringe, ur eller armbånd 2 4. Ingen neglelak, ingen kunstige negle og korte negle 2 5. Ingen lange ærmer 2 6. Intakt hud 2 Samlet score 13 Audit foretaget af 15
Audit i håndhygiejne med kontrol i ultraviolet lys Faggruppe: Dato: INDIKATORER Point 7. Vurdering af fluorescerende sprit med UV-lys 7.1. Hænder og håndled helt indsmurt i fluorescerende håndsprit 5 7.2. Håndflader indsmurt, men mangler områder på håndryggen 1 7.3. Håndryg helt indsmurt, men mangler på håndflader 1 7.4. Håndflader og håndryg indsmurt, men mangler på fingre 1 7.5. Håndflader indsmurt, men mangler på håndryg og fingre 1 7.6. Håndryg indsmurt, men mangler på håndflader og fingre 1 8. Intakt hud 2 Samlet score 12 Audit foretaget af 16
Intern audit i håndhygiejne Ældre & Sundhed, Team: Dato: Tidspunkt: Udfyldt af: Faggruppe: SPØRGSMÅL (skriv antal svar i tal; 1,2,3,4,5 ) JA NEJ 1. Overholdes uniformsetikette? 2. Bæres hånd- eller armsmykker? 3. Der bruges ikke neglelak/kunstige negle og neglene er kortklippede 4. Der udføres konsekvent håndhygiejne før rene procedurer? 5. Der udføres konsekvent håndhygiejne efter urene procedurer? 6. Hænder og håndled gøres våde, før sæbe påføres? 7. Hænder indgnides med sæbe i mindst 15 sekunder? 8. Sæben skylles af? 9. Vandhanen lukkes uden direkte berøring? 10. Der udføres altid hånddesinfektion efter håndvask? 11. Hænderne er synlige, rene og tørre før hånddesinfektion? 12. Hænderne er fugtige med håndsprit i mindst 30 sekunder? 13. Hænder og håndled indgnides, indtil de er tørre? 14. Der udføres håndhygiejne, inden handsker tages fra kassen? 15. Der udføres håndhygiejne efter brug af handsker? 16. Der mangler håndhygiejnefaciliteter? (hvis ja beskrives disse under bemærkningerne) 17. Er borgere/pårørende/besøgende vejledt i håndhygiejne? 18. Borgerne udfører håndhygiejne efter toiletbesøg? 19. Borgerne udfører håndhygiejne inden spisesituationen? Vejledning til udfyldelse af skema: 1. Indfør faggruppe som auditeres 2. Spørgsmål 1-16 besvares af alle 3. Spørgsmål 17-19 besvares, hvor der er borgere, besøgende, leverandører, repræsentanter eller andre samarbejdspartnere, der ikke er ansat i Ældre & Sundhed. Der anføres hvor mange borgere og besøgende/pårørende der er spurgt. 17
Håndhygiejne undervises ud fra nedenstående billeder 18
Handleplaner, udarbejdet i samarbejde med teamledere i Ældre & Sundhed (2015-)2016-2018: 1. Fortsat fokus på håndhygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer med en årlig undervisning i alle teams i Ældre & Sundhed. 2. Der skal afholdes møde med teamledere i P&P mindst 4 gange årligt, og der skal ske en opfølgning af beslutninger fra 2015 på hygiejneområdet. Der er iværksat ekstra fokus på forebyggelse af svampeinfektioner, herunder personlig hygiejne. Det har vist sig, at mange af borgerne får rødme/irritation, når de bruger ble, og at der ikke nødvendigvis er tale om en svampeinfektion, når disse symptomer observeres. Lige nu er vi i Ældre & Sundhed hurtige til at kontakte egen læge, som efterfølgende ordinerer behandling mod svampeinfektion - uden at tilse den enkelte borger. Vi fejlbehandler på denne baggrund en del af vores borgere, og vi har derfor brug for en anden strategi. Hvis der er mistanke om rødme pga. overfølsomhed overfor ble, kan der klippes et stykke af en ble, som påsættes f.eks. på overarm eller lår med tape eller englehud. Hvis der er rødme under dette stykke inden for de næste 24 timer, er borgeren overfølsom over for bleen. (Kilde: Abena) Spørg Teamleder, hvis ovenstående giver anledning til tvivlsspørgsmål, eller hvis det giver udfordringer i praksis og bidrager til UTH. Følgende indsats/arbejdsgang er blevet besluttet i forhold til rødme og ved mistanke om svampeinfektion: 1. Hvis borgeren er kendt med rødme pga. irritation fra ble eller lignende, beskrives dette i døgn- ugeplan. 2. Første dag, hvor der hos en borger observeres rødme, oprettes der en OBS under punkt 4: hud og slimhinder. Rødmen observeres over et døgn, hvor det ligeledes afdækkes, om det skyldes bleen eller manglende hygiejne. Det afdækkes ligeledes, om der er behov for tilpasning af visitation i form af hyppigere bleskift eller styrkelse af den hygiejniske indsats. 3. Hvis der på trods af ovenstående ikke ses en bedring, anmodes sygeplejeteamet skriftligt om et sygeplejefagligt tilsyn, hvor der henvises til de data, der er fremkommet igennem den oprettede OBS under punkt 4: hud og slimhinder. Dette skal ske m.h.p. en vurdering af det videre 19
forløb, f.eks. om der skal ske yderligere tiltag eller kontakt til egen læge. Hygiejnesygeplejersken sættes på som modtager af den skriftlige anmodning, så hun ligeledes kan forholde sig til den konkrete sag. 4. Sygeplejeteamet opretter en handleplan, hvis rødmen skal behandles. På møde med teamledere den 3. november 2015 er der aftalt følgende Nedre toilette udføres i henhold til procedure i PPS. Den almindelige hudpleje ligger implicit i visiterede plejepakker og fremgår af døgn/ugeplan. Observeres der rødme/udslæt, oprettes der en OBS i helbredsoplysningerne. Kræver OBS en handling, opretter SSA handleplan og om nødvendigt anmodes sygeplejeteamet skriftligt om et sygeplejefagligt tilsyn, hvor der henvises til data i handleplanen. Giver det sygeplejefaglige tilsyn anledning til, at der skal ændres i den allerede forebyggende pleje af huden, dokumenterer sygeplejersken både tilsyn og evt. ændring i handleplanen. Undervisning af andre sektorer Der er allerede i 2015 foretaget tiltag med undervisning i hygiejne til andre sektorer. Dette tilbydes også i 2016, da flere sektorer ofte kommer hos samme borgere. Udarbejdelse og implementering af retningslinjer Der er udarbejdet en del infektionshygiejniske retningslinjer i 2015, og der udarbejdes fortsat nye retningslinjer. Det skal sikres, at disse er implementeret i organisationen, og det skal sikres, at alle ansatte ved, hvor de kan finde retningslinjerne. Dette sikres ved at gennemgå nye og eksisterende retningslinjer på temamøder for hygiejne-nøglepersoner, samt via nyhedsbreve at gøre alle opmærksom på, at retningslinjerne findes, og hvor man finder dem. 20
Der lægges vægt på den Sundhedspædagogiske tilgang i forhold til undervisningen. Med en anderkendende og positiv tilgang til de forskellige faggruppers ekspertise samt erkendelsen af, at man ikke kan vide, hvad man ikke ved, vil jeg tilbyde følgende: Vidensdeling i form af temadage, rådgivninger og undervisning. For at tilgodese alle, er det vigtigt, at give informationerne både visuelt (tekst og billede) og i auditiv form. Vejledningen af de forskellige faggrupper. I perioder flyttes vejledningen fra undervisningslokalet og ud til borgeren, hvor vejledningen konkret kan rettes mod den enkelte faggruppes manglende viden og behov i forhold til borgeren. Samtidig har man også mulighed for, at de andre faggrupper er til stede, så man sikrer sig, at alle faggrupper har fået samme vejledning og information omkring den enkelte borger. På den måde styrkes forløbet omkring borgeren bedst muligt. Hygiejne-temadag med små workshops-forløb, hvor der arbejdes tværfagligt med forskellige cases. Forløb hvor fagpersonalet, såvel i egne grupper som tværfagligt, ved hjælp af min vejledning, superviserer hinanden i konkrete sager. Små quizzer/konkurrencer i viden omkring generel hygiejne og smitsomme sygdomme. Samarbejde med regionen, hvor fagpersonale informerer om, hvordan der på regionens sygehuse arbejdes i forhold til f.eks. MRSA. 21
Miljøvenlig rengøring og desinfektion Pga. stigning af mikroorganismer i Lolland Kommune arbejdes der videre i 2016 med at finde desinfektions muligheder, hvor kemien begrænses mest muligt, således at det gode koncept med miljøvenlig rengøring føres videre til mest muligt miljøvenlig desinfektion. Ved udgangen af 2015 arbejdes der med afprøvning af damprensning af inventar og udstyr, samt rumdesinfektion med brintoverilte, som er miljøvenlig og fri for sølv. Formuleringen indeholder vand, 8 % brintoverilte og 0,2 % pereddikesyre. Copenhagen Clean Air Company ApS har fravalgt sølv, fordi det kan belaste miljøet og kan forårsage resistens. De har erstattet sølvet med pereddikesyre, som er miljømæssigt forsvarligt, og som øger effekten af brintoverilten. v. Eric Ahrenkiel Rumdesinfektion fungerer med denne teknologi ved, at brintoverilte-væske sprayes ud som "tør tåge", der dækker samtlige overflader og trænger ind i de mindste sprækker i gulve, hjørner, kroge osv. Formuleringen dræber patogene mikroorganismer som MRSA, VRE, Clostridium Difficile, Norovirus mv. Luftbåren desinfektion omfatter tre faser: Sprayfasen, hvor rummet fyldes med "tør tåge". Virkningsfasen, hvor brintoveriltetågen virker på alle overflader. Sikkerhedsfasen, hvor rummet skal ventileres/luftes ud. Afprøvning af den nyeste form for denne teknologi finder sted i 2016. Den 21. januar 2016 Anette Christiansen Hygiejnesygeplejerske 22
Håndhygiejne sangen Melodi: Mariehønen Evigglad 1. Vi alle frem med spritten må, hvis vi bakterierne skal slå. De er vor fjende nummer ét, blot tanken kan os gøre svedt! 2. Et host, et nys de flyver rundt, og det er ikke særlig sundt. Og på vor hånd sidder de, vor fjender med artilleri. 3. Et smil det smitter og er sundt, bakterier smitter og gør ondt. Du grundigt vaske hænder må, hvis smilet evigt skal bestå. 5. Så husk blot disse kloge ord, Betyder mere end du tror! Og lad os sammen slå et slag For RENLIGHED hver en ste dag. 23