Hvad er et selv? Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i tiden Om travlhed, tvesindethed og synet på selvet idag Autentia (græsk) = at noget er pålideligt eller tilforladeligt fordi det viser sig, som det er Autenticitet er ikke en kerne, men en måde at fremstå som sig selv på Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Autenticitet er ikke noget man har, men noget man tar Slide 1 Slide 2 Travlhed = tvesindethed Den travle Men tiden er også præget af forandringsparathed og omstillingsvillighed Tiden er præget af travlhed Travlhed er tvesindethed Tvesindethed er ikke at være enig med sig selv Dermed kommer man på afstand af sig selv Man haster sig selv forbi Slide 3 Det er Sandhed, at et Speil har den Egenskab, at man kan see sit Billede; men saa maa man staae stille. Iler man hastigt forbi, da faaer man Intet at see; gaaerman maaske med et Speil hos sig, som man ikke fremtager: hvorledes skulde man da faaer sig selv at see? Saledes iler den Travle fremad med Muligheden af at forstaae sig selv hos sig; men den Travle bliver ved med at løbe, og det kommer aldrig til Forstaaelsen, ja det gaaer ham vel snarere mere og mere i Glemme, at han har Muligheden hos sig. Søren Kierkegaard, Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (SKS 8, 175). Slide 4 Den travle Der er ingen Mennesker, jeg i den Grad ønsker maa falde, eller at Knippelbro maa gaae op for dem etc. som disse travle Forretningsmænd, der har saa uendeligt meget at gjøre i Verden, i stedet for at vi andre naar Knippelbro gaaer op vil finde at det er en passende Leilighed til at falde i Tanker (SKS 19,176). Søren Kierkegaard, Notesbog 9 (SKS 19, 176). Slide 5 Langsomhed = autenticitet Langsomhed er at ville ét At ville ét er at være enig med sig selv At være enig med sig selv er at have én livsanskuelse En livsanskuelse er Den constituerende Total- Overs kuels e (SKS 1, 38) En livsanskuelse er meget mere end en mening Uden en livsanskuelse bliver alt vilkaarligt og hensigtsløst At have én livsanskuelse er at blive hiin Enkelte Hiin Enkelte bliver man ved at vælge sig selv Når man vælger sig selv bliver man autentisk Slide 6 1
Hvad er et selv? Selvet som en kerne En kerne? En konstruktion? En fornemmelse af minhed? Slide 7 Selvet som en personlighedsstruktur = jeg Selvet som bevidsthed = ( lat.) conscientia Conscientia = at vide med & samvittighed René Descartes (1594-1650): Cogito ergo sum = jeg tænker, altså er jeg Selvet som noget indre Forholdet til den ydre verden er et problem Slide 8 Hvordan når vi kerneselvet? Introspektion? Jean- Jacques Rousseau (1712-1778): Mennesket fødes lykkeligt, Socialiseringen, der er en nødvendig udvikling af dets evner, gør det ulykkeligt! Hvor sidder det sande jeg? I maven? Kerneselvet er en abstrakt tanke Deterministisk Kampen om kerneselvet Sigmund Freud (1856-1939): opdager af det ubevidste Det et (Es) = det ubevidste, driftslivet, herunder seksualdriften Jeg et (Ich) = det bevidste, regulerende forhold til omverdenen og Det et Over- jeg et (Über- Ich) = fungerer ubevidst, men repræsenterer omverdenens kontrolinstans over jeg et Slide 9 Slide 10 Er selvet en social konstruktion? Begynder vi som os selv eller bliver vi os selv undervejs? Georg Herbert Mead (1863-1931): Selvet dannes relationelt. Jeget (subjektet) = den umiddelbare respons på andre Miget (objektet) = det billede jeg danner mig af mig selv, gennem interaktion med andre Selvet = det billede vi ser i andres øjne vs introspektion Slide 11 Det narrative selv? Daniel Norman Stern (1934-2012), spædbarnspsykolog: 0-2 mdr. = det grynede selv 2.- 7. mdr. = kerneselvet dannes 7. - 15. mdr. = det subjektive selv dannes i samspil med andre 15. 18. mdr. = det verbale selv 30. mdr. og frem = det fortællende selv Vi bliver de historier vi fortæller om os selv Slide 12 2
Det selvkonstruerende selv? Ingen kerne Selvet er en aldrig afsluttet proces Flere fortællinger Enhver fortælling er åben for forhandling Refraiming NLP (Neurolingvistisk programmering): tanke & sprog Zygmunt Bauman (1925): Det flydende selv = turisten Slide 13 Selvet som en fornemmelse af minhed? Selvbevidsthed = bevidsthed om bevidstheden Selvet er den bevidste fornemmelse, der altid følger vores oplevelser Følelsen af, at det er mig, der er træt, lykkelig, lyttende etc Selvet er den kernebevidsthed, der følger alle handlinger Jeg er altid klar over, at det er mig, der ser mig selv, gennem andres øjne Selvet Slide 14 er en del af vores måde at være i verden på Kierkegaards syn på selvet Selvet er: Et problem En opgave En proces En enhed af kerne, konstruktion og minhed Et forhold Selvet er et forhold Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv. Sygdommen til Døden, 1849 (SKS 11, 129). Slide 15 Slide 16 At vælge sig selv Om at vælge sig selv Selv den rigeste Personlighed [er] Intet, før han har valgt sig selv, og paa den Anden Side er, selv hvad man maatte kalde den Fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig Selv; thi det Store er ikke at være Dette eller hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. Universelt etisk krav, der gælder enhver Kræver en vis udvikling i bevidstheden børn kan ikke, ellers alle At komme på afstand af sig selv At komme tilbage til sig selv Enten- Eller, 2. del, 1843 ( SKS 3,173). Slide 17 Slide 18 3
Valgets 1. bevægelse Valgets 2. bevægelse Bevægelsen tilbage; forholdet til fortiden Selvigennemsigtighed Erindring Selvet er din historie: bestemt af forholdet til andet og andre (arv +miljø) At angre men ikke fortryde At lade sig digte Selvet udgør således forstået en enhed af nødvendighed og frihed Tilbagevenden til nuet, til den konkrete situation Overtage fortiden som sin egen historie sit eget selv At vokse sammen med sig selv = at blive konkret Giver etisk dybde, kontinuitet og ansvarlighed Fortid, nutid og fremtid hænger sammen Selvoverenstemmelse Slide 19 Slide 20 Kunsten at vælge sig selv: 7 spørgsmål, der kan hjælpe dig på vej: Disse syv spørgsmål stammer fra Skriftemålstalen, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847). 1. spørgsmål Hvilket er dit Liv, vil Du Eet i Sandhed? ( )Lever Du saaledes, at Du er Dig bevidst at være en Enkelt? ( ) Er Du bevidst om, at Du har en Samvittighed ( )Thi Du og Samvittigheden er Eet, den veed Alt hvad Du veed, og den veed, at Du veed det (SKS 8, 227). Slide 21 Slide 22 2. spørgsmål 3. spørgsmål Hvorledes Du opdrog Dine Børn? Du kan i Henseende til Dine Børns Opdragelse overveie ba ade det Ene og det Andet med din Hustrue, Dine Venner, me n Handli nge n og Ansvaret er Du tilsidst ene om som Enkelt; og lader Du være at handle, skjuler Du Dig for Dig selv og forandre i Overveielsens Krat, saa er Du ene som Enkelt om det Ansvar, Du derved paadrog Dig. (SKS 8, 230) Hvilken er din Gjerning i Livet? Og under din Gjerning, hvilket er Dit Sind, hvorledes fuldkommer Du Din Gjerning? Er du enig med Dig selv om, at Din Gjerning er Dit Kald, saa Du ikke omforklarer dette i Forhold til Udfaldet, og mener, at det dog ikke var Dit Kald, hvis Udfaldet er ugunstigt, hvis Din Stræben ikke lykkes (SKS 8, 237). - Man skal ikke bare gøre det, man er god til. Men spørge sig selv, - hvorfor man gør det. Slide 23 Slide 24 4
4. spørgsmål 5. spørgsmål Er Du enig med Dig selv om hvorledes Du vil fuldkomme Din Gjerning, eller er Du bestandigt uenig med Dig selv, fordi Du vil være enig med de Mange? (SKS 8, 238). Og nu Midlerne, som Du bruge r; hvil ke Midler bru ger Du for at fuldkomme Din Gjerning; er Midlet Dig ligesaa vigtigt som Maalet, netop lige saa vigtigt? (SKS 8, 239). Slide 25 Slide 26 6. spørgsmål 7. spørgsmål Og hvilket er Dit Sind mod Andre? Er Du i Samdrægtighed med Alle ved at ville Eet? Eller er Du splidagtigt paa Partie, eller er Din Haand mod Alle og Alles mod Din? (SKS 8, 239). Gjør Du mod Andre hvad Du vil, at Andre skulle gjøre mod Dig ved at ville Eet? Thi denne Villen er den evige Orden, der ordner Alt, der bringer Dig i Samdrægtighed med de Afdøde, og med de Mennesker, som Du aldrig saae, med de fremmede Folk, hvis Sprog og Skikke Du ikke kjender, med alle Mennesker på den ganske jord, der ere Blodsforvandte (SKS 8, 241). Slide 27 Slide 28 Indføring i Kierkegaards tankeunivers og hans syn på selvet Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Kierkegaards liv og værk Født 5/5 1813; død 11/11 1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonyme skrifter (halvdelen) Opbyggelige skrifter i eget navn (halvdelen) Selvet som problem Slide 29 Slide 30 5
Kierkegaard (25 år) og H.C. Andersen 7. september 1838: Udgiver Af en endnu levendes Papirer. Meget lang anmeldelse af H. C. Andersens: Kun en Spillemand Kritikpunkt: Manglende livsanskuelse Hvad er en livsanskuelse? En livsanskuelse er Den constituerende Total- Overskuelse (SKS 1, 38) En livsanskuelse er meget mere end en mening Uden en livsanskuelse bliver alt vilkaarligt og hensigtsløst En livsanskuelse er dét, der gør, at man selv skaber mening og sammenhæng i tilværelsen Slide 31 Slide 32 Hvordan får man en livsanskuelse? Den er ikke medfødt ligger ikke i generne Den beror ikke på ens opdragelse ikke på andres påvirkning Den er ikke social noget man vedtager med andre Den er individuel den beror på et valg Regine og Sokrates, 1840-1841 Kierkegaard bliver teologisk kandidat 3/7 1840 Forlover sig med til Regine Olsen 8/9 1840 Hæver forlovelsen 11/10 1841 Forsvarer sin magisterafhandling 29/11 1841: Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates. Slide 33 Slide 34 Sokrates og jordmoderkunsten Platon var elev af Sokrates Sokrates udviklede maieutikken = jordmodermetoden Stiller spørgsmål, der bringer den adspurgte på glat is Men Sokrates giver ingen svar Kierkegaard overtager Sokrates metode Sandheden ligger i den enkeltes selvforhold Hjælpecitatet er sokratisk At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden Synspunktet for min Forfatter-Virksomh ed (SKS 16,27). Slide 35 Slide 36 6
Forfatterskabet begynder 1843 Enten-Eller: Det æstetisk og det etiske 20. februar 1843: Enten-Eller af Victor Eremita 16. Maj: To opbyggelige Taler i eget navn 16. oktober: Gjentagelsen af Constantin Constantius 16. oktober: Frygt og Bæven af Johannes de silentio 16. oktober: Tre opbyggelige Taler i eget navn 6. december: Fire opbyggelige Taler i eget navn Slide 37 Slide 38 Det etiske og etikeren som type Det etiske valg Etikeren har valgt sig selv Etikeren er reflekteret forholder sig til sig selv og sine valg Alvorlig og ansvarlig Regelret og realistisk Lægger vægt på kontinuitet Slide 39 Slide 40 Æstetikeren som type Lægger vægt på nydelsen for nydelsens egen skyld Er vilkårlig Lever i nuet Er usammenhængende Mangler en livsanskuelse Mener at alt er muligt Derfor kan æstetikeren ikke vælge Slide 41 Slide 42 7
Og derfor er æstetikeren fortvivlet Hvor er Livet tomt og betydningsløst. Man begraver et Menneske; man følger ham til Jorden, man kaster tre Spader Jord paa ham; man kjører ud i Kareth, man kjører hjem i Kareth; man trøster sig med, at der ligger et langt Liv for Én. Hvor langt er vel 7x10 Aar? Hvorfor gjør man det ikke af paa eengang, hvorfor bliver man ikke derude, og gaaer ned med i Graven, og trækker Lod om, hvem den Ulykke skal times, at være den sidst Levende, der kaster de sidste 3 Spader Jord paa den sidste Døde? Den religiøse som type Sans for livets uforudsigelighed som æstetikeren Men mod til bevidst at give sig den i vold Holder det godes mulighed for sig selv, såvel som for enhver anden Håber også når alt håb er ude Tror på det evige, det absolutte, Gud Og på, at tilværelsen har en mening Slide 43 Slide 44 Den religiøse Spidsborgeren som type Dersom der ingen evig Bevidsthed var i et Menneske, dersom der til Grund for Alt kun laae en vildt gjærende Magt, der vridende sig i dunkle Lidenskaber frembragte Alt, hvad der var stort og hvad der var ubetydeligt, dersom en bundløs Tomhed, aldrig mættet, skjulte sig under Alt, hvad var da Livet Andet end Fortvivlelse? (Frygt og Bæven, SKS 4,112). Forholder sig ikke til sig selv Gør som man plejer eller som de andre gør Efterligner Massen, Mængden, Numerus eller slet og ret Den offentlige mening Tager ikke personlig stilling Og tager derfor heller ikke ansvar Slide 45 Slide 46 Spidsborgeren er: Typer er forholdsmåder En medløber Et vanedyr Overbetoner nødvendigheden Nedtoner friheden Slave af konventionen Og ganske uden fantasi Etikeren forholder sig ansvarligt til sig selv og andre Æstetikeren forholder sig vilkårligt til sig selv og til tilværelsen som sådan Den religiøse tror på det godes mulighed og evner gennem sin måde at forholde sig til sig selv og andre på at skabe mening og sammenhæng Spidsborgeren forholder sig slet ikke Slide 47 Slide 48 8
Forfatterskabet fortsætter: 1844 5. marts: To opbyggelige Taler i eget navn 8. juni: Tre opbyggelige Taler i eget navn 13. juni: Philosophiske Smuler af Johannes Climacus 17. juni: Begrebet Angest af Vigilius Haufniensis & 17. juni: Forord af Nicolaus Notabene 31. august: Fire opbyggelige Taler i eget navn Begrebet Angest Angsten er et almenmenneskeligt grundvilkår Ikke en diagnose for de få Angsten er opmærksomhed mod selvets opgave Angsten både drager og frastøder Angsten viser frihedens mulighed Slide 49 Slide 50 Begrebet Angest Angsten lader os ane syntesens mulighed Slide 51 Slide 52 Forfatterskabet 1845 29. april:tre Taler ved tænkte Leiligheder i eget navn 30. april: Stadier paa Livets Vei af Hilarius Bogbinder [29. maj :Forlaget C. A. Reitzel udsender Atten opbyggelige Taler] Striden med Corsaren 1845-46 27. december 1845 skriver Kierkegaard: Gid jeg nu blot snart maatte komme i Cosaren... Hermed indledes striden med vittighedsbladet Cosaren, der i tekst og tegninger karikerer SK frem til sommeren 1846. Slide 53 Slide 54 9
17/05/2016 Kierkegaard venter på at komme i Corsaren Slide 55 Kierkegaard som verdens navle Slide 57 Så smutter han ind Slide 56 Der er noget med hans bukseben Slide 58 Tænkt afslutning på forfatterskabet 1846 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift 27. februar: Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift af Den subjektive lidenskab er afgørende Johannes Climacus 3. marts: En literair Anmeldelse i eget navn Maj-juli: Forelæsninger om den indirekte meddelelse (aldrig holdte eller udgivne af Kierkegaard selv). Slide 59 Ikke den objektive videnskab Tro er den objektive uvished fastholdt i den mest lidenskabelige inderligheds tilegnelse (SKS 7, 224). Slide 60 10
Forfatterskabet fortsætter: 1847 13. marts: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand i eget navn 29. sep.: Kjerlighedens Gjerninger i eget navn Kjerlighedens Gjerninger Kærligheden er i Grunden i ethvert menneske Vi er ikke selv ophav til vores kærlighed Kærlighed og lidenskab hænger samme Der er kun én kærlighed men den viser sig i forskellige skikkelser Slide 61 Slide 62 Forfatterskabet 1849 Sygdommen til Døden 14. maj: Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler i eget navn 19. maj: Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H. 30. juli: Sygdommen til Døden af Anti-Climacus 13. nov.:ypperstepræsten, Tolderen, Synderinden, Tre Taler ved Altergangen om Fredageni eget navn Definition af selvet som ånd Redegørelse for grundproblemet: Vi vil ikke være os selv. Vi lader vores selv franarre af de Andre Derfor er vi fortvivlede Slide 63 Slide 64 Fortvivlelsens skikkelser Forfatterskabet 1850 Fortvivlelse er ikke at være bevidst om sig selv Mulighedens fortvivlelse= at mangle nødvendighed: Type æstetikeren Nødvendighedens fortvivlelse = at mangle mulighed: Type spidsborgeren 27. sep.: Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus 20. dec.: En opbyggelig Tale i eget navn Slide 65 Slide 66 11
Forfatterskabet 1851 7. aug.: Om min Forfatter-Virksomhed i eget navn 7. aug.: To Taler ved Altergangen om Fredagen i eget navn Tavshed 1852/53. Kirkekamp 1854/55. 30. jan. 1854: Biskop Mynster dør 18 dec. 1854: SK sætter avisartikel i Fædrelandet: Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner - er dette Sandhed?. Hermed tager kirkekampen sin begyndelse. 10. sep.: Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet i eget navn Slide 67 Slide 68 Kritik af levebrødspræsterne Kirkekampen fortsætter til Kierkegaard dør 20.dec. 1854-26.maj 1855:20 artikler i Fædrelandet 26. Maj 1855-25. sep.: 9 numre af Øieblikket 2. okt. 1855: Kierkegaard falder om på gaden og indlægges på Frederiks Hospital 11. nov.: Søren Kierkegaard dør 18. nov.: Han bisættes fra Frue Kirke og begraves på Assistents Kirkegård Slide 69 Slide 70 Erindringsøvelse Prøv at huske hele dit karriereforløb. Hvilken uddannelser har du? Hvilke jobs har du haft både da du var helt ung og måske studerede og videre frem? Hvilke bestyrelsesposter eller andre poster har du haft? Hvilke netværk sidder du i? Skriv det hele ned. Du har måske allerede et CV, men det har du lavet, for at andre kan se det. Dét du skriver nu, er det kun dig, der skal se. Du skal ikke se på det CV, du måske allerede har liggende. Du behøver ikke sætte årstal og perioder på det, du erindrer. Hvilken stemning kommer du i, når du erindrer de forskellige karriererelaterede ting på din liste? Er der noget du angrer? Hvad mangler der på din liste? Om kierkegaardske ledertyper og et lederideal 2016 Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 71 Slide 72 12
Selvet som et forhold Selvet er en syntese For at kunne lede andre, må man først lede efter sig selv Da selvet hverken er en kerne eller en konstruktion men et forhold, er dét, man leder efter, det rette selvforhold Det rette selvforhold er gennemsigtigt og dynamisk Det forkerte, fortvivlede forhold, dunkelt og statisk Mennesket er en Synthese af Uendelighed og Endelighed, af det Timelige og det Evige, af Frihed og Nødvendighed, kort en Synthese (Sygdommen til Døden, SKS 11, 129). Slide 73 Slide 74 Uendelighed og endelighed Det endelige = det begrænsende Det endelige betegner den konkrete virkelighed Det uendelige = det uden grænser Fantasien, forestillingsevnen Det timelige og det evige Det timelige = øjeblikkene, foranderligheden, tilintetgørelsen Det evige = det blivende, vedvarenheden, Øieblikket : Øieblikket er hiint Tvetydige, hvori Tiden og Evigheden berører hinanden. Slide 75 Slide 76 Frihed og nødvendighed Frihed = mulighed for selvbestemmelse og indflydelse Nødvendighed = bestemthed ved andet og andre (arv, miljø, kultur, religion, organisation) Gennemsigtighed er idealet! Balance er målestokken Ubalancen er fortvivlelse = misforhold i selvforholdet Fortvivlelsens skikkelser= måder hvorpå misforhold konkret viser sig. Beskrives gennem forskellige typer: Æstetikeren (Fantasten), Spidsborgeren, Den tvesindede (den Travle) Idealet = selvigennemsigtighed Slide 77 Slide 78 13
17/05/2016 Dynamiske typebestemmelser Æstetikeren som leder 1 Æstetikeren (Fantasten) = Uendelighedens fortvivlelse Visionær Innovativ Spidsborgeren = Endelighedens fortvivlelse Risikovillig Omstillingsparat Den Tvesindede (den Travle) = Fortvivlelsen over ikke at kunne afgøre sig Fleksibel Tror på mangfoldighed Alt dette fordi uendeligheden betones Slide 79 Æstetikeren som leder 2 Slide 80 Æstetikerens problem: En drømmer Der mangler konkretion Kaster vrag på kontinuitet Skaber utryghed Slide 81 Bud på en æstetiker! Slide 82 Spidsborgeren 1 Skrankepave Regelrytter Systemets vogter Kontrollerende Konform Hierakisk Slide 83 Slide 84 14
Spidsborgeren 2 Spidsborgerens problem! Garant for soliditeten For kontinuiteten Bevarer traditionen Skaber stabiliteten Står for homogeniteten Sikrer trygheden Slide 85 Slide 86 Bud på en spidsborger! Den tvesindede som leder Hvileløs vaklen mellem frihed og nødvendighed Radikal tvesindethed: To viljer, der peger i hver sin retning = dæmoni. (Psykopater i jakkesæt). Moderat tvesindethed: Vil kun til en vis grad ; tager for mange hensyn og glemmer sig selv Slide 87 Slide 88 Den tvesindede som leder Den tvesindedes problem Rodløs og visionsløs Utydelig Uigennemsigtig Utilregnelig Laissez-faire ledelse Slide 89 Slide 90 15
17/05/2016 Fra dynamik til dialektik Et kierkegaards lederideal anno 2016? Polære typer kan gøres dialektiske gennem selvindsigt Fusion mellem fantasten og spidsborgeren: Til i Sandhed at være Menneske behøvesforholdsviis meget lidt Viden, men desto mere Selverkendelse Vision skal kombineres med tradition Det innovative med det konsoliderende Omstillingsparathed med kontinuitet Mangfoldighed med homogenitet Vilje med vilkår Frihed med nødvendighed Fantasi med struktur Selvindsigt med selvbeherskelse Slide 92 Vækst med varighed Slide 91 Napoleon Bonaparte 1769-1821 Ulrik Wilbæk Slide 93 Slide 94 Øvelse: Hvilken type er du? Gå sammen to og to. Tag udgangspunkt i en konkret situation, hvor du som beslutningstager har skullet agere. Genfortæl i korte træk episoden til din partner. Partneren igangsætter en dialog på baggrund af følgende spørgsmål: 1. Hvordan opfatter du dig selv i situationen? (Egen typebestemmelse). 2. Hvilke sider har du ved din måde at handle på underbetonet? 3. Tænk dig en anden handlingsmåde i samme situation fortæl? 4. Hvad ville det have gjort ved balancen? Slide 95 16