Peqqik Sisimiut November 2009 Pinaveersaartitsineq Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Prævention 1
Chef for sundheden: Alle 6250 borgere skal behandles lige Det kan godt være, man kender nogen der arbejder på Sisimiut Sundhedscenter. Derfor kommer man ikke hurtigere til, men må stille op i telefonkøen mellem 8.99 og 9.30 Tekst og foto: Marianne Langvardt 2 Fakta om sundhed Sundhed er en virksomhed Årligt tildeles Sisimiut Sundhedscenter 36 millioner kroner årligt til forebyggelse, sundhedspleje og behandling af sygdomme. Disse penge øremærkes, så det sikres, at pengene bliver fordelt ud over sundhedsydelser lige fra råd og vejledning, vaccinationer, sundhedskampagner til ambulanceudstyr, operationer, medicin og sengepladser, læger, sygeplejersker, jordemødre, kontorpersonale, rengøring, etc. eller i alt 70 ansatte. Samarbejde på tværs Der er arbejde at gøre uden for konsultationstiden. Samarbejde med familie- og handicapforvaltningen om for eksempel arbejdsskader og førtidspension hører med. Sundhed i bygderne Med under Sisimiut Sundhedscenter hører også bygderne, Kangerlussuaq med 500 indbyggere. Her er tre sygeplejersker tilknyttet sundhedsservicen suppleret af en læge i otte timer hver måned. Bygderne Sarfannguaq med 150 indbyggere og Itilleq med 130 indbyggere får lægebesøg hver anden måned undtagen vintermåneder med dårlige besejlingsforhold. Med til bygdekonsultationerne er foruden en læge også en farmakonom, en jordemoder og en sundhedsplejerske. - Ja, ja, jeg ved godt, at telefonsystemet kunne være langt bedre, men vi bestemmer ikke selv over hvilke telefonsystemer sundhedscentrene bruger. Det sker centralt i Nuuk. Men for at gøre køen kortere, har vi nu to linjer ind i en udvidet telefontid om morgenen, og det har hjulpet. Patienterne venter ikke helt så længe, inden de får en telefonvagt i tale. Siger chefdistriktlæse Ove Rosing Olsen. 36 millioner kroner. Det koster Sisimiut Sundhedscenter om året. Eller rettere. Det koster det at behandle Sisimiuts 6250 borgere. Budgettet er fikseret (øremærket), og det stiller krav til behandlingen. Når sisimiormiutter alligevel nogle gange sidder med følelsen af, at der er for lang ventetid i telefonkøen om morgenen, eller til en undersøgelse, eller man ikke fik den behandling, man havde regnet med, kan det være nødvendigt at overveje de forventninger, der er til sundhedsvæsenet i dag. Det sker for eksempel, at patienterne ikke forstår, at penicillin ikke bare gives uden videre. Faktisk virker penicillin kun på infektions (bakterier, red.) sygdomme, så selvom symptomerne er de samme, så virker penicillin ikke på en virus. Man må forstå, at vi arbejder efter videnskabelige principper. Den behandling vi udfører bygger på undersøgelser af behandlingens effekt, ligesom den medicin vi udskriver. Dermed sikrer vi den rette behandling, og kender til sandsynligheden for behandlingens effekt, siger han. Man har for eksempel heller ikke bare krav på en røntgenundersøgelse, som er særdeles dyr. Måske er lægen ikke enig i, at en røntgenundersøgelse er på sin plads, og derfor foreskriver han en anden behandling. - Sommetider ville det være lettere for lægen eller sygeplejersken at give patienten den røntgenundersøgelse, han insisterer på. Men hvis lægen ikke mener et røntgenbillede er på sin plads i diagnosticeringen, er det spild af tid og ressourcer. Det er altså vigtigt, at patienterne har tillid til sundhedspersonalets vurderinger, siger Ove Rosing Olsen. Unødvendigt arbejde Ove Rosing Olsen læner sig tilbage i vippestolen ved skrivebordet. Foran ham ligger arbejdsplanen for den næste måned. På fredag er der afsat tid til 20 patienter. De er booket ind 12 dage før. Alligevel sker det tit, at folk bare bliver væk. Men det giver mig så tid til at hjælpe til i akutkonsultationen. Her er der nemlig også travlt. Ove Rosing Olsen har været chefdistriktlæge i Sisimiut siden 1986. Han blev ansat som nyuddannet læge i 1983, efter fem års hospitalsuddannelse. - Er du glad for dit arbejde? Ja, jeg er glad for mit arbejde, siger han, men har svært ved at skjule et forbehold. Antallet af aborter er uacceptabelt højt. Alene i Sisimiut gennemfører vi firefem aborter om ugen. Det er et træls, dyrt og ganske unødvendigt arbejde, som beskæftiger to læger og to sygeplejersker en dag om ugen. Det er et ærgerligt arbejde, fordi det skyldes sløseri. Ingen i dette land behøver uønskede graviditeter og aborter. I modsætningen til mange andre lande er både p-piller og anden prævention jo gratis, siger han.
Peqqinnissamut pisortaq Innuttaasut 6250-iusut tamarmik assigiimmik pineqassapput Imaassinnaavoq, Sisimiut Peqqinnissaqarfiani ilisarisimasamik sulisoqartoq, tamannali pissutigalugu sukkanerusumik pineqarnavianngilaq, o- qarasuaatikkulli 8.00 9.30 akornanni sianerluni allatulli utaqqisariaqarpoq. Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Nutserisoq: fbm Ilumoorputit, nalunngilara oqarasuaatikkut attaveqaatit pitsaanerusinnaagaluartut, uagulli aalajangersinnaanngilarput oqarasuaatikkut attaveqaatit suut Peqqinnissaqarfiup atussagai. Tamanna Nuummi qitiusumiit aalajangerneqartarpoq. Utaqqivallaartoqannginniassammalli, piffissami nalinginnaasumit sivisunerusumik, siarnguttunut marlunnik oqarasuaateqarpugut, tamannalu iluaqutaasimavoq. Nakorsiat oqarasuaatikkut oqaloqateqarnissaminnut utaqqivallaarunnaarput, peqqinnissaqarfimmi pisortaq, Ove Rosing Olsen, oqarpoq. Ukiumut, Sisimiut Peqqinnissaqarfia, 36 millioni koruuninik atuisarpoq, allatut oqaatigalugu, Sisimiuni innuttaasut 6250-iusut nakorsarneqarnerat taama akeqarpoq. Aningaasat aalajangersimasunut atorneqarnissaannut aalajangeriigaapput, tamannalu piumasaqaateqarpoq. Taamaattumik, sisimiormiut misigisimagunik ullaakkut oqarasuaatikkut oqaloqateqarniarneq utaqqinarpallaartoq, misissortiniarlutilluunniit u- taqqikatassimagunik ilimagisaminilluunniit pineqarsimanngikkunik, pisariaqalersinnaavoq peqqinnissaqarfiup ullumikkut qanoq piumaffigineqarnera eqqarsaatigissallugu. Assersuutigalugu, nakorsiat paasisinnaanngilaat, penicillinit tunniutiinnarneqarsinnaanngitsut. Penicillini, taamaallaat nappaammut tuniluuttartumut iluaqutaasinnaavoq (bakterianut, aaqqiss.), taamaattumik, naak malunniutit assigiikkaluartut, penicilllini virusimut iluaqutaanavianngilaq. Paasineqartariaqarpoq, ilisimatusarsimaneq najoqqutaralugu suligatta. Katsorsartinnerup sunniutaanik misissuisimanerit naapertorlugit katsorsaariaaseq atortarparput, soorlu aamma tamanna tunngavigalugu nakorsaatinik tunisisartugut. Taamaalilluta katsorsaariaaseq eqqortoq qulakkeertarparput, katorsarneqarnerullu sunniutigisinnaasai ilisimallutigit, oqarpoq. Soorlu aamma tarrarsortinnissaq akisoqisoq, piumasarineqaannarsinnaanngilaq. Immaqa nakorsat isumaqatigiissutiginngilaat tarrarsortinnissaq pisariaqartoq, taamaattumik katsorsaariaatsimik allamik piumasaqarsinnaavoq. - Nakorsamut imaluunniit peqqissaasumut ajornanngitsuararsuusinnaavoq nakorsiartup tarrarsortinnissamik piumasaqaataa akueriinnassallugu, nakorsarli isumaqarpat, nappaatip suussusersinissaanut tarrarsortinnissaq pisariaqanngitsoq, piffissaajaataallunilu asuli atuinerussaaq. Pingaaruteqarpoq, nakorsiat peqqissaasut naliliinerannut tatiginninnissaat, Ove Rosing Olsen, oqarpoq. Suliaq pisariaqanngitsoq Ove Rosing Olsen nerrivimmi killingani issiavimmi nivertartumi issiavoq. Savaaniippoq, qaammatip tullianut pilersaarusiaq. Tallimanngorpat nakorsiat 20 piffissaqarfigisussaavai. Ullut aqqaneq-marluk sioqqullugit inniminniisimapput. Taamaakkaluartorli qaqutiguunngilaq, inuit tutsiunnatik agginngitsoortarnerat. Taava nakorsiartarfimmi ikiuunnissannut periarfissaqartarpunga. Aamma tassani ulapeqaat. Ove Rosing Olsen, Sisimiut Peqqinnissaqarfiani, 1986-imili pisortaasimavoq. 1983-imi Sisimiuni atorfinippoq nakorsatut naammasseqqammerluni atorfinippoq, ukiut tallimat napparsimmavimmi ilinniareerluni. (Qupperneq 4-mi nangissaaq) Peqqinneq pillugu periuseq Peqqinneq suliffiuvoq Ukiut tamaasa, Sisimiuni peqqinnissaqarfik 36 millioni koruuninik pitsaaliuinermut, peqqinnissamik isumaginninnermut nappaatinillu katsorsaanermut atugassanik, tunineqartarpoq. Aningaasat, suliniutinut soorlu siunnersuinermut, illersuutinik kapisisarnermut, peqqinnissamik paasisitsiniaalluni suliniutinut, ambulancet atortorissaarutaannut, pilattaanermut, nakorsaatinut siniffinnullu, nakorsanut peqqissasunut ernisussiortunut, allaffimmiunut eqqiaanermut allanullu, katillugit sulisunut 70-inut, immikkoortinneqartarput. Suleqatigiinneq Nakorsiartitsinerup kingornatigut aamma suliassaqartarpoq. Ilaqutariinnut - innarluutilinnullu ingerlatsivik, soorlu sulilluni ajoqusernerit sioqqutsillunilu soraarnerussutisiat pillugit aamma sullittarpavut. Nunaqarfinni peqqinneq Sisimiut Peqqinnissaqarfiata ataanut nunaqarfiit aamma ilaapput. Kangerlussuaq 500-inik inulik, pingasunik, peqqissaavimmi kiffartuussinermi, sulisunik peqqissaasoqarpoq, qaammatit tamaasa nalunaaqquttap akunnerani arfineqpingasuni nakorsamik najorneqartarlutik. Nunaqarfik Sarfannguaq 150-inik inulik Itillerlu 130-nik inulik, qaammat allortarlugu - ukiukkut angallatissaaleqisarneq eqqaassanngikkaani - nakorsamik tikeraarneqartarput. Nunaqarfinni nakorsiartitsinermi aamma, nakorsap saniatigut, nakorsaatilerisoq, ernisorsiortoq peqqissaasorlu ilaasarput. 3
International forskning i sund sex i Sisimiut Sisimiormiutter bliver spurgt ud om deres sexliv. Svarene bliver brugt i forskning om sund sex i sundhedsuden uge 46 i forsamlingshuset Af Marianne Langvardt 4 Elisabeth Rink fra Montana State University mener, at det er vigtigt at fokusere på seksuel sundhed. Hun oplyser, at Sisimiut Sundhedscenter og forskerne vil engagere borgerne i Sisimiut ved at inddrage borgernes viden om seksuel sundhed igennem spørgeskemaer, ved indsamling af urinprøver og deltagelse i fokusgrupper. Samarbejde med Sundhedscentrets, Ove Rosing Olsen, Nukannguaq Olsen og Birgithe Christensen munder ud i et fælles arrangement i forsamlingshuset den 10.-11.-12. novembr i uge 46. Så vil sisimiormiutterne kunne bidrage med deres viden om seksuel sundhed. Det er vigtigt at sundhedsforskning Sisimiut Peqqissaaviat Sisimiut Sundhedscenter Deichmannip Aqq. 2...86 42 11 Nakorsiarniat sianerfissaat uani piffissami: Ataa. - tall. nal. 8.00-9.30...86 46 11 imaluunniit...86 51 11 Kinguaassiutitigut nappaatinut misissuisarfik...86 48 11 Piffissamik inniminniineq pisarpoq ulluinnarni nal. 9.00-10.00 Angerlarsimaffimmi peqqissaasut...86 40 70 Saniatigut toqqaannartumik sianerfigineqarsinnaasut: Juumooq... 86 45 11, lok. 4225 Sianerfigineqarsinnaavoq ataa. - tall. nal. 9.00-10.00 Meeqqerisoq... 86 45 11, lok. 4242 Sianerfigineqarsinnaavoq ataa. - tall. nal. 8.00-16.00 Timimik sungiusaasut... 86 45 11, lok. 4245 Uninngasunut sianerfissaq...86 48 33 Pulaarfissat nal. 15.00-16.00 aamma nal. 19.00-20.00 Aaviisarfik: Ataa. - tall. nal. 9.00-12.00 & 13.00-14.00. Sisamanng. matoqqavoq. Nakorsaatinik sivisuumik atugassanik tunniussisarneq pisarpoq: Ataa. - tall. nal. 13.00-15.00 Nakorsiarnissamut inniminniisimallutit piffissakkut aggersinnaanngikkuit: Eqqaamallugu nalunaarutigissagakku, taamaalillutit nakorsiarniartut inissaqalertissinnaagakkit. Deichmannsvej 2...86 42 11 Tidsbestilling til konsultation: Mandag - fredag kl. 8.00-9.30...86 46 11 eller...86 51 11 Klinik for kønssygdomme (venerea)...86 48 11 Tidsbestilling kl. 9.00-10.00 Hjemmesygeplejersken:...86 40 70 Endvidere kan der ringes til: Jordemoder... 86 45 11, lok. 4225 Telefontid mandag - fredag kl. 9.00-10.00 Sundhedsplejerske... 86 45 11, lok. 4242 Telefontid mandag - fredag kl. 8.00-16.00 Fysioterepeut... 86 45 11, lok. 4245 Indlagte patienter:...86 48 33 Besøgstider: kl. 15.00-16.00 og 19.00-20.00 Laboratoriet: Mandag - fredag kl. 9.00-12.00 & 13.00-14.00. Torsdag lukket. Udlevering af langtidsmedicin: Mandag - fredag kl. 13.00 15.00 Hvis du har bestilt tid til konsultationen og ikke kan møde til tiden: bedes du ringe og melde afbud, derved giver du plads til en anden, der har behov. i et samfund som det grønlandske genspejler, respekterer og involverer deltagernes kulturelle særpræg. Det er vigtigt for projektets succes, at forskningen ejes og drives frem af samfundets medborgere selv, siger Ruth Montgomery-Andersen, som er jordemoder og projektleder, bosat i Nuuk. Sisimiut sundhedscenters medarbejdere, tolk Susanne vid-stein, lægesekretær Inge Frederiksen, lægesekretær Ovinnguaq Lennert, lægesekretær Taavannguaq Fleischer, tolk Dina Tobiassen og tolk/medhjælper hos sundhedsplejersken Arnaq Olsen, vil være med til at interviewe borgerne i Forsamlingshuset. De bliver suppleret af to studerende fra Ilisimatusarfiks Institut for Kultur og Samfund, Upaluk Poppel og Navarana Kotalawala og Dionne Gesink fra Toronto University. I 2006 var der i Grønland indberettet lidt over 800 tilfælde af gonorre. I 70 procent af tilfældene var det unge under 25 år, fremgår det af embedslægens årsrapport for 2006. Forekomsten af klamydia er også rekordhøjt i hele Grønland. I 2006 var der anmeldt 2.579. Klamydia er en væsentlig årsag til graviditet udenfor livmoderen, til sterilitet og barnløshed. Uge 46 Datoer: 10.-11.-12.november 2009 Hvor: Forsamlingshus Klokken 10.- 18. Alle dage (Qupperneq 3-mit nangitaq.) - Suliffiit nuannaraajuk? Aap, suliffiga nuannaraara, oqarpoq, nangaassuteqarninili toqqortorsinnaanngilaa. Naartuersittarnerit akuerineqarsinnaanngitsumik amerlavallaarujussuarput. Sisimiuniinnaq, sapaatip akunneranut sisamat tallimat suliarisarpavut. Tamanna ilungersunarpoq, akisuvoq pisariaqanngikkaluartumillu sapaatip akunneranut, ullormi ataatsimi nakorsat marluk peqqissaasullu marluk tamakkuninnga suliaqartarput. Tamanna uggornaqaaq, tassami mianersuaalliornermik peqquteqaramik. Nunami maani kissaatiginngisamik naartulersoqartariaqanngilaq peersitsisoqartariaqaranilu. Nunarpassuarnut allanut sanilliullugu p-pillet naartunaveersaatillu allat, akeqanngillat, oqarpoq.
Atoqateqarnermik peqqinnartumik nunarsuaq tamakkerlugu misissuinermi Sisimiuni misissuineq Sisimiormiut kinguaassiuutitigut atoqateqartarnerat pillugu apersorneqassapput. Akissutit, katersortarfimmi sapaatip akunnerani 46-imi, atoqatigiinneq peqqinnartoq pillugu misissuinermut atorneqassapput. Allattoq: Marianne Langvard Nutserisoq: fbm Elisabeth Rinki, Montanami Stat Universitetianeersoq isumaqarpoq, atoqatigiinneq peqqinnartoq isiginiassallugu pingaaruteqartoq. Ilisimatitsissutigaa, Sisimiuni Peqqinnissaqarfiup ilisimatusartullu Sisimiuni innuttaasut peqataatinniarsariniaraat, atoqatigiinneq peqqinnartoq pillugu ilisimasaannik immersuitillugit, quisillugit eqimattanullu nakkutigisassanut peqataatillugit. Peqqinnissaqarfik suleqatigalugu, Ove Rosing Olsen, Nukannguaq Olsen Birgithe Christensenilu, sapaatip akunnerani 46-mi katersortarfimmi, novembarip 10-ni, 11-ani 12-ianilu suleqatigiinnut peqataassapput. Taamaalillutik sisimiormiut atoqatigiinneq peqqinnartumik ilisimasaminnik tunniussisinnaassapput. Pingaaruteqarpoq, peqqinnissamut tunngatillugu ilisimatusarnermi, peqataasut kulturikkut immikkoorutitik, inuiaqatigiit kalaallit nalunngisaat, ataqqillugillu ilaanngutissagaat. Projektip iluatsinnissaanut pingaaruteqarpoq, ilisimatusarneq inuiaqatigiinni innuttaasunit suliarineqarsimanissaa, ernissussiortoq pilersaarusiamillu a- qutsisuusoq Nuummi najugaqartoq, Ruth Montgomery-Andersen, oqarpoq. Sisimiut Peqqinnissaqarfiani sulisut, oqalutsi Susanne Vid-Stein, nakorsap allattaa Inge Frederiksen, nakorsap allattaa Ovinnguaq Lennert, nakorsap allattaa Taavannguaq Fleischer, oqalutsi Dina Tobiassen aammalu oqalutsi peqqissaasunilu ikiorti Arnaq Olsen, Katersortarfimmi innuttaasunut apersuisuussapput. Ilisimatusarfimmi, Kulturilerinermi Inuiaqatigiilerinermilu ilinniartunik, Upaluk Poppelimit, Navarana Kotolawalamit, Torontomilu Universitymeersumit, Dionne Gesink-imit, suleqatigineqassapput. 2006-imi Kalaallit Nunaani, gonorremik atuisimasut 800-t nalunaarutigineqarsimapput. Taakkunannga 70 procentii, 25-t inorlugit ukioqarsimapput, nakorsat ukiumoortumik nalunaarusiaanni 2006-imoortumi erserpoq. Klamydiamik atuineq aamma Kalaallit Nunaani qaffasinnerpaajusimavoq. 2006-imi inuit 2.579 nalunaarutigineqarsimaapput. Klamydia, illissap paavatigut naartulertarnermut, meerassaarunnermut meerartaarsinnaajunnaarnermullu, patsisaakkajussimavoq. Sapaatip akunnera 46 Ullut: Novembarip 10, 11 12-ianilu 2009 Sumi: Katersortarfimmi Nalunaaqutaq: 10-18, ullut tamaasa. Pilersaarusiamik aqutsisuusoq ernisussiortorlu, Ruth Montgommery-Andersen. / Projektleder og jordemoder Ruth Montgommery-Andersen. 5
Forebyggelse er sjovere når det smager godt Grønlandske unge er forkælede med gratis prævention og aborter. Ina mener ikke, at aborterne skal være gratis. Til gengæld foreslår hun gratis kondomer med jordbærsmag Tekst og foto: Marianne Langvardt - Det er bare ikke i orden, siger Ina Josefsen tankefuldt. Aborter er IKKE prævention, slår hun fast. Mange af 20 årige Inas veninder eller nærmeste omgangskreds har fået indtil flere aborter. Ina synes det er alt for meget. - At sørge for, at være beskyttet mod graviditet, handler også om, at have en personlig moral og hygiejne. Man skal altid have et præservativ eller et kondom på sig som kvinde. For selvom man måske bruger p-piller, så er man ikke beskyttet mod kønssygdomme. Katersortarfimmi takutitsineq Ina, soqutiginnittullu allat assigiinngitsunik utoqqaassusillit (ikinngutaalu), sapaatip akunnerani 46- mi kinguaassiuutitigut tunngasut naartunaveersaatillu pillugit, katersortarfimmi paasisassarsiorsinnaapput. Tassani naartunaveersaatit, naartuersinneq nappaatipalaanullu illersornissaq pillugit paasisassarsiorsinnaapput. Novembarip 10-aniit 12-liat ilanngullugu katersortarfimmi. Workshop i forsamlingshuset Ina, og andre interesserede i alle aldre (hendes venner og veninder) kan få masser af oplysninger på workshoppen om seksualitet og prævention i forsamlingshuset i sundhedsugen uge 46. Her er der masser af oplysninger at hente om prævention, aborter og beskyttelse mod kønssygdomme. 10., 11. og 12. november i forsamlingshuset. 6 Htx-mi ilinniartoq, 20-nik ukiulik Ina Josefsen, pilersaarutaanngitsumik meerartaarnianngilaq. / 20 årige Htx studerende Ina Josefsen skal ikke have uplanlagte børn. Så kvinder skal beskytte sig dobbelt, siger hun. Ina var for et par år siden i New Zealand. Her besøgte hun også Australien, og her købte hun præservativer med jordbærsmag. - Det er da oplagt at markedsføre præservativer med smag i Grønland. Det gør det sjovt at beskytte sig, siger hun. Let adgang til prævention Det er ellers ikke fordi, unge har svært ved at få fat i præservativer. Graviditetsforebyggelse og forebyggelse mod kønssygdomme er gratis i vores land, så der er ingen undskyldning for ikke at beskytte sig. - Der er selvfølgelig nogle mænd, som synes det er træls. Men så drop dem, siger Ina. Selv bruger hun p-piller, og når hun ikke har været i faste forhold har hun også benyttet sig af præservativer. - Jeg er hverken interesseret i et få en kønssygdom, eller i at blive gravid, siger hun. Heldigvis har de fleste mænd tager imod Inas præservativ, hvis de ikke havde et selv. Og da hun lærte sin kæreste, som hun nu har haft et fast forhold til i et år, at kende, fastholdt han i begyndelsen, at han ville bruge præservativ. - Han kendte mig jo ikke, og vidste ikke, om p-pillerne bare var noget jeg bildte ham ind, siger hun. Fra sin omgangskreds kender Ina også historier om unge piger, der får et barn, for at holde fast på sin fyr. - Det er virkelig det dummeste man kan gøre. Et barn binder en for resten af livet, og det bliver svært at gennemføre sin uddannelse. Ina vil gerne selv have børn, når hun er færdiguddannet. For øjeblikket går hun i 2. g på Htx på Bygge og anlægsskolen. Hun er bedst til matematik, og forestiller sig en karriere som bioanalytiker. Nej til gratis aborter I samfundsfag på sit studie har de diskuteret Malik Berthelsens forslag om betalte aborter. - Vi var enige om, at det var en god ide, siger hun. Enten at betale for en abort, eller at betale for prævention. En af delene. Vi synes ikke det er i orden, at vi får det hele gratis. Hvis vi selv skal betale for en del af det, tænker vi os sikkert også bedre om, siger hun. - Vi tænker på, at vores tænder skal se godt ud, at vores hud skal være fin, men aborterne? Det burde være sådan, at det var rigtig utjekket at få en abort. Hvis vi ikke passer på vores krop bliver vi lidt ulækre. Man kan godt have en flot krop, og en dårlig moral. Moralen hører også med i ansvaret for sig selv, og det der sker med kroppen. Ina tror, at de fleste unge mænd og kvinder synes, det er flovt, hvis deres kæreste skal have en abort. - Det er ikke noget godt papir, siger hun. Ina har heldigvis en mor, der kan fortælle om seksualitet. Men i skolen i Maniitsoq var der ikke seksualundervisning. Hun savner et sted, hvor hun kan få nogle oplysninger.
Pitsaaliuineq nuannernerusarpoq illinnarsagaagaangat Kalaallit inuusuttut usuup puuinik akeqanngitsunik naatuersinnernullu nukatsitaaqaat. Ina isumaqarpoq, naartuersinneq akeqartariaqartoq. Akerlianilli siunnersuutigaa usuup puui jordbærisunnittuussasut Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Nutserisoq: fbm Tamanna ajorpoq, Ina Josefsen eqqarsaateqarpasilluni oqapoq. Naartuersinneq naartunarveersaataanngilaq, aalajangersimalluni oqarpoq. Inap ikinngutai amerlasuut, 20-t missaanni ukiullit ilagisartagaaluunniit, arlaleriarlutik naatuersittareernikuupput. Inap tamanna ingasageqaa. - Naartunaveersaarnermut illersuuteqarneq, inuttut pissuserissaarnermut eqqiluisaarnermullu aamma attuumassuteqarpoq. Arnat, naartunaveersaatit usuup puuiluunniit nassatariuartariaqarpaat. Naak p-pillet atorneqarsinnaagaluartut, nappaatipalaanut illersuutaasinnaanngillat. Taamaattumik arnat marloriaammik illersortariaqarput, oqarpoq. Ina ukiualuit siornatigut New Zealandimiissimavoq. Australiamut aamma tikeraarpoq, tassaniitillunilu usuup puui jordbærisunnitsut pisiarisimallugit. - Kalaallit nunaani usuup puui illinnarsaakkat pilerisaarutissaqqipput. Illersorniarneq nuannernerulersissavaa. Naartunaveersaatit pissarsiariuminartut Imaanngikkaluarpoq, inuusuttut naartunaveersaatinik pissarsinissaq ajornakusoortittaraat. Kalaallit Nunaani naartulernissamik pitsaaliuineq nappaatipalaanillu pitsaaliuineq, akeqanngillat. Taamaattumik illersunnginnissamut utoqqatsissutissaqanngilaq. Soorunami angutit ilaasa tamanna pikkunaagisarpaat. Taava qimassigit, Ina oqarpoq. Nammineq p-pillenik atuisuuvoq, aalajangersimasumillu aappaqartinnani usuup puui atortarpai. - Uanga nappaatipalaaqalernissara naartulernissaraluunniit kissaatiginngilara, oqarpoq. Qujanartumilli angutit amerlanerit, nammineq peqanngikkaagamik, Inap illersuuteqarniarnera akuerisarpaat. Angutaataata, ukioq ataatsip missaani ilisarisimalikkami, ilisarisimaleramiuk, aallaqqaataani aalajangiussimavaa usuup puua atortarusullugu. - Ilisarisimanngilaangami, naluaalu p-pillenik atuinerartuusaarnersunga, oqarpoq. Ilagisartakkaminik aamma tusartarpaa, arnat aapparminik qimanneqannginniassagamik, meerartaartartut. Taamaaliorneq ingasappoq. Meeraq inuuneq naallugu paarisassaavoq, i- linniarnermillu naammassisaqarnissaq taamaalilluni ajornakusoorsisarluni. Ina nammineerluni ilinniarnini naammassereeruniuk, meerartaarusuppoq. Maannakkorpiaq Sanaartornermik I- linniarfimmi 2 g-mi Htx-erpoq. Matematikki pikkoriffigineruaa, takorloorpaalu bioanalytikkeritut suliaqalernissani. Akeqanngitsumik naartuersinnermut naaggaarpoq Ilinniarnermini inuiaqatigiilerinermut tunngatillugu, naartuersinnerup akeqalernissaanik Malik Berthelsenip siunnersuutaa, oqallisigisimavaat. Isumaqatigiippugut tamanna isumassarsiatsialaasoq. Tassa naartuersinnermut imaluunniit naartunaveersaatinut akiliisoqartalissasoq. Pissusissamisoorsorinngilarput, suut tamaasa akeqanngitsumik pineqartarnissaat. Nammineerluta ilaanit akiliisaleraluarutta eqqarsarluaqqaarnerusalissagunarpugut, oqarpoq. - Kigutitta timittalu kusanartuunissaat eqqarsaatigisarpavut, naartuersinnerli? Naartuersinneq kusanaatsuusussaagaluarami. Timerput paarinngikkutsigu nakernarunnaassaaq. Kusanartumik timeqartoqarsinnaavoq pis- Kinguaassiuutitigut nappaatit Kinguaassiuutitigut napaatit u- kuupput: klamydia, gonorré, syfilisi, herpesi, HIV og AIDS, kinguaassiutitigullu unngoqarneq. Gonorré klamydiamillu nappaatipalaaqartarneq annikillinikuuvoq, sulili nunanut allanut naleqqiullugu qaffasilluni. Klamydia gonorrélu katsorsarneqanngippata ilorlulernermik naartusinnaajunnaarnermillu kinguneqarsinnaavoq. (Allaaserinnittoq: Paarisa). suserissartuunanili. Pissuserissaarneq, imminut timimullu akisussaafeqarnermut attuumassuteqarpoq. Inap ilimagaa, angutit arnallu inuusuttut amerlanerit eqqarsartartut, aapparisaq naartuersissagaluarpat kangunassaqisoq. - Pappiaqqami kusassaataanngilaq, oqarpoq. Qujanartumik Inap anaanaata, Ina kinguaassiuutitigut tunngasunik oqaluttuuttarsimavaa. Maniitsumili atuarfimmi kinguaassiuutitigut tunngassut atuartitsissutigineqarneq ajorput. Paasissutissanik sumi pissarsisinnaanini maqaasivaa. SBC- Sisimiut Boxing Club Klubben træner kvinder og mænd, yngste, ungdom og seniorer mandage kl. 20.00 og fredage kl. 18.00 i Minihallen. Boksning er en supergod og meget alsidig træning vi finder den rette kombination af styrketræning for saft og kraft i slagene, og motionstræning for hurtighed, dynamik og reaktion. Træningen er alsidig og varieret. Oftest indeholder vores sessioner følgende elementer: Opvarmning Teknik instruktion i slag og kombinationer Styrketræning af alle muskelgrupper Motionstræning/pulstræning Reaktionsøvelser Kamptræning Afspænding Der er plads til alle i vores klub, så kom og prøv en time sammen med os. Handsker, håndbind, tandbeskyttere og hjelme kan lånes. 7
Hvad gør man, når man pludselig er gravid? Et væld af tanker og følelser dukker op i kølvandet på en ikke planlagt graviditet. Ikke kun de helst unge kommer til at forholde sig til fremtiden. Det gør de modne kvinder også Af udviklingssygeplejerske cand. scient. san. Christine Karin Genee Hvordan mon det er at være 17 år, midt i at finde ud af hvem man er og hvordan man vil leve sit liv, og så at stå med en positiv graviditetstest i hånden? Eller at være 35 år, mens der jongleres med job, småbørn, og et hjem og en økonomi der skal hænge sammen? Mange spørgsmål dukker op: Ønsker jeg at få et barn nu? Har vi råd til et barn mere? Har vi plads til et barn? Hvor langt er jeg henne? Hvad med min skole? Kan jeg nå at få en abort? Vil jeg ha en abort? Skal jeg stadig søge nyt arbejde? Hvad vil de andre tænke? Elsker jeg ham? Elsker han mig?...hvad med mine drømme? Alle kvinder oplever disse overvejelser, når vi ønsker barn, men ved den pludselige, uventede graviditet er spørgsmålene ikke gennemtænkte. Det gør det svært at vælge. Derfor gør en uplanlagt graviditet de fleste kvinder følelsesmæssigt overrumplede og forvirrede. 8 Torersumik Kaffimik tupittoqassanngippat, suna tamarmi torersumik ingerlanneqassaaq, Piet Hein... Peqqinnissamik siunnersuisoqatigiit. Kaffi immoqanngitsoq, puallarnanngilaq. Kaffi sukkoqanngitsoq, oqinnerulersitsisarpoq. Kaffi kaffitaqanngitsoq, peqqinnartuuvoq. Sianiillisimanarporli aalaterujoorlugu. (Piet Hein, 1991) Nutserisoq: fbm Drømme og tabte ambitioner At vælge at få barnet kan forhindre den unge kvinde i at tage sin uddannelse, at drømmene ryger og risikoen for at stå alene med sine mistede ambitioner er stor. For familien med småbørn kan det være dyrt med endnu et barn og det kan være dråben, der får bægeret til at flyde over. At gennemføre en uønsket graviditet er ikke altid lykken og kan gøre livet hårdt og der er mange forståelige grunde til at vælge at få en abort. Men heller ikke en abort er fysisk eller psykisk ukompliceret. Derfor er det vigtigt at kvinder og deres kærester bruger prævention, indtil den dag de med sikkerhed ved, at nu vil de have børn. Den inderste stemme Lyt til din fornuft og inderste stemme og overvej en ekstra gang: Hvorfor udsætte os selv for at blive gravide, når vi i virkeligheden ikke ønsker at få et barn lige nu? Var jeg for fuld til at tænke på prævention? Var det spændingen ved at lege med ilden? Eller turde jeg ikke, at sige, at jeg ville beskyttes? Med alle de valg vi har her i livet, er det vigtigt at vi hver især gør os vores tanker, om hvad det er vi vil: Hvilken uddannelse vil jeg have? Hvor vil jeg bo? Hvornår vil jeg have børn og med hvem? Når vi har gjort disse tanker, som Ina (læs Forebyggelse er sjovere, når det smager godt ), bliver det lettere at stå ved sig selv og sige til og fra i forskellige situationer. At tage valget om, hvorvidt vi vil være gravide, før vi bliver det, er svært hvis vi ikke tænker over det. Tal med dine venner, hvad vil de med livet? Hvilke drømme og ønsker har de? Hvilke drømme har du? Når først du har sat ord på det, er du et skridt tættere på dine drømme. Sundhedsuge 46 10.-11.-12. november kl. 10-18 i Forsamlingshuset Antallet af aborter I Sisimiut får ca. 90 kvinder årligt foretaget en abort. I gennemsnit får en grønlandsk kvinde i løbet af sin fertile alder (mellem 15 og 49 år) foretaget ca. 2,3 aborter. Dette tal er meget højt sammenlignet med resten af Europa, hvor tallet er omkring 0,5 pr. kvinde. (Kilde: Sex og Samfund) http://www.sexogsamfund.dk/default.aspx?id=1982
Naartuersinnerit amerlassusii Sisimiuni arnat 90-it ukiumut naartuersittarput. Agguaqatigiissillu kalaaleq arnaq kinguaassiorsinnaanermi nalaani (15-iniit 49-t akornanni ukioqartoq), marloriarluni pingasoriarluniluunniit naartuersittarpoq. Kisitsit taanna, Europami naartuersittartunit 0,5-iusunut naleqqiullugu, qaffasittorujussuuvoq. (Allaaserinnittoq: Sex og Samfund) Qanoq iliortoqartarpa pilersaarutaanngitsumik naartuleriasaarnermi? Pilersaarutaanngitsumik naatuleriasaarnermi eqqarsaaterpassuit misigissutsillu tulleriiginnarmik sarsuasarput. Inuusuttut kisimik siunissamut pilersaaruteqartanngillat. Arnat inersimasut aamma taamaaliortarput Ineriartornermik peqqissaasumit, cand. scient. san, Christine Karin Genee-mit Qanormitaava ippa, 17-inik ukio-qarluni kinaassutsiminik paasinnileruttorluni, inuunermilu qanoq atorn i s - saanik eqqasaleruttorluni, naartunermillu nalunaaruteqartumik misiliummik tigummiarluni, imaluunniit, 35-nik ukioqarluni suliffik, meeraaqqat, angerlarsimaffik aningaasaqarniarnerlu ataqatigiissinniarsareruttorlugit? Apeqquterpassuit qaffakaalersarput: Maannakkut meerartaarusuppunga? Meeqqatta ilaqqinnissaanut akissaqarpugut? Inissaqartipparput? Qanormitaava sivisutigisumik naarmioraara? Atuarnerami? Peersitsinissara angumerisinnaanerlugu? Peersitserusuppunga? Suliuna suliffissarsiussanerlunga? Allat qanoq eqqarsassappat? Asavara? Asavaanga?...takorluukkakkami? Arnat tamarmik meerartaarusutsillutik eqarsaatersuutit tamakkua misigisarpaat, ilimaginngisamilli naartulersoornermi apeqqutit tamakkua eqqarsaatigeqqissaagaanngillat. Tamatuma aalajangiiniarneq ajornakusoortittarpaa. Taamaattumik, pilersaarutaanngitsumik naartulersoornerup arnat amerlanerit misigissutsikkut aalassallatillugillu paatsiveerussimaartittarpai. Takorluukkat anguniakkallu maanngaannartut Meeraq pigiinnarniarlugu aalajangerneq, arnap inuusuttup ilinniagaqarnissaminut akornutigisinnaavaa, takorluukkat maanngaannassapput anguniakkallu annaasat kisimi nammalernissaannut ilimanaateqartoru- jussuuvoq. Ilaqutariinnut mikisunik meerartalinnut meerartaaqqinnissaq akisuujusinnaavoq, tamannalu atukkanik artornarnerulersitsisinnaalluni. Kissaatiginngisamik naartuneq tamatigut pillualernermik kinguneqalersitsisanngilaq inuunermilu artukkiisinnaalluni, naartuersinnissamullu aalajangernermut paasiuminartunik tunngavissaqarluarpoq. Naartuersinnerli aamma timikkut tarnikkullu sunniuteqapiluttarpoq. Taamaattumik arnat aappatillu, ulloq taanna meerartaarniarlutik aalajangernissami tungaanut, naartunarveersaatinik atuisarnissaat pingaartorujussuuvoq. Imminut tusaaniarit Silaqassutsit atoruk imminullu tusarnaarit eqqarsaqqissaarlutillu: Maannakkorpiaq meerartaarnissatsinnut pilersaaruteqanngikkutta, sooq naartulersitseriaannaasumik iliuuseqassaagut? Illersuutissannik eqqarsaateqarnissannut aalakoorpallaarsimavunga? Pissanganartorsiorusunneruvunga? Imaluunniit illersuuteqarusullunga oqarnissannut sapilersimavunga? Inuunermi qinigassarpassuaqartilluta pingaaruteqarpoq, suniarnerluta immikkut tamatta eqqarsaatigissallugu: Suna ilinniagarerusuppara? Sumi najugaqarusuppunga? Qaqugulu meerartaarusuppunga? Aamma kina meeqqannut ataataassava? Tamakkua, Inatullii ( Pitsaaliuineq nuannernerusarpoq illinnarsagaagaangat atuaruk) eqqarsaatigereerutsigik, ajornannginnerulissaaq, pissutsini assigiinngitsuni oqarsinnaalernissaq. Naartulinnginnermi eqqarsaatersorsimanngikkaanni aalajangernissaq sapernarnerussaaq. Ikinngutitit oqaloqatigikkit inuunermini qanoq anguniagaqarnersut. Sunik takorluugaqarpat qanorlu kissaateqarpat? Illit qanoq takorluugaqarpit? Tamakkua aatsaat oqaasertalereerukkit takorluukkavit piviusunngornissaat qaninerulissaaq. Peqqissuseq sap.ak. 46 10.-11.-12. november nal. 10-18 Katersortarfimmi 9
Nakorsaataasivimmit nakorsaatit Nakorsaatilerisut, Jette Boassen Alberte Glidalilu, Sisimiuni Kangerlussuarmilu innutaasunut, ukiumut 3,2 millioni koruuninik naleqartunik, agguaassisarput. Maani peqqinnissaqarfimmi Sisimiuniittumi, igalaajusannguakkut tamanna pisarpoq, Kangerlussuarmilu nakorsiartarfimmi pisarluni. Tassunga, nakorsiat nakorsameereeraangamik imaluunniit nappaatiminnut nakorsaammik allagartaqarunik, aalliinnartarput. Nakorsaataasivimmi Sisimiuniittumi, pisariaqartitanut naammattunik nakorsaarteqarpoq, Sisimiunili aalajangerneqartarunnaarnikkuuvoq, nakorsaatit sorliit tamaaniittassanersut. Qitiusumik nakorsaataasivimmi Nuummiittumi tamanna pisarpoq, tamatigullu una najoqqutarineqartarluni: Nakorsaatit akikinnerpaat. Nakorsaatinik aallertarneq Taamaallaat nakorsamit allagartamik pisimagaanni, nakorsaatinik aallertoqarsinnaavoq. Nakorsaatit amerlassusii nakorsap aalajangersimasai taamaallaat tunniunneqarsinnaapput. Nakorsaatinut allagartaq ukiumut ataasiarluni nutarterneqartassaaq. Tamanna, ilaatigut automatiskimik pisarpoq, ilaannikkulli, nakorsamut inniminniinissamik piumaffigineqartassaatit. Suli allagartaq qorsuk atorlugu nakorsaatinik aallertoqartaruni, nakorsaatinut allagartaq nutarsarnissaanut, piaarnerpaamik nakorsamut inniminniissapput. Nakorsaatinik aallertarneq Inuup normua nakorsaatillu pisassavit allagartai, nassassavatit. Taamaalioruit sulisut oqilisaatissavatit. Utaqqilaartarnissaq ilimagineqarsinnaavoq, poortugassat amerlatillugit, EDB-kkut sullissineq sivisunerulaartarmat. Medicin fra apotekerlugen Farmakonomerne Jette Boassen (t.v.) og Alberte Glidal forvalter for 3,2 millioner kroner medicin til borgerne i Sisimiut og Kangerlussuaq om året. Det sker igennem lugen her på Sundhedscenteret i Sisimiut og i konsultationen i Kangerlussuaq. Her kommer patienterne når de har været til en konsultation, eller hvis de har et medicinkort til behandling for varige sygdomme. På apoteket i Sisimiut er der medicin der passer til behovet, men det er ikke lægerne i Sisimiut, der bestemmer hvilket mærke medicin, der ligger her. Det gør Centralapoteket i Nuuk, og altid efter princippet: Det billigste mærke. Afhentning af medicin Medicin kan kun afhentes på sygehuset, hvis man har en recept fra lægen. Der kan kun udleveres den mængde lægen har skrevet op. Recepten skal fornyes 1 gang om året. Dette gøres i nogle tilfælde automatisk, i andre tilfælde vil du blive bedt om at bestille tid hos lægen. Hvis man stadig henter medicin på grønt kort, skal man snarest bestille tid hos lægen til recept-fornyelse. Afhentning af medicin Medbring en seddel med CPR-nummer og hvilken medicin du skal have. Det letter personalets arbejde. Man skal regne med lidt ventetid fordi ekspeditionen i vores EDB-system gør, at jo flere pakninger man skal have, jo længere tid tager det. Puulukit nualluutaanut, H1A1-mut paasissutissaq Puulukit nualluutaanik tunillatsinnginissannut, illersuummik kapitinneq kisiat illersuutaanngilaq. Nammineerlutit iliuuseqarsinnaavutit. Malittarisassanik pingaarutilinnik arlalinnik katersorsimavavut, puulukit nualluutaanik nappaatinillu allanik tunillatsinnissaq pinngitsoortinniarukku malittarisassannik. Assatit errortukulakkit minnerpaamik nerilernerit tamaasa. Tangajoraangavit quersoraangavillu qarnit assersimasaruk, nammineq tunillatsissimaguit allanik tunillaanissat minnerpaamiitiniarlugu. Puulukip neqaanik piareersarluakkamik nerinissaq navianaateqanngilaq. Fakta om H1A1, svineinfluenza Det er ikke kun en influenzavaccine som kan sikre dig at du går fri fra svineinfluenzaen. Du kan selv gøre en hel del. Vi har her samlet de vigtigste forholdsregler, som du bør følge hvis du vil minimere risikoen for at blive smittet med svineinfluenza - og andre sygdomme i øvrigt: Vask hænder ofte - som minimum før hvert måltid. Hold dig for munden, når du nyser eller hoster - det minimerer risikoen for at du smitter andre, hvis du selv er syg. Der er ingen risiko forbundet ved at spise veltilberedt svinekød. Sundhedsuge 46 10.-11.-12. november kl. 10-18 i Forsamlingshuset Med måde Selvfølgelig skal alt gøres med måde, så man ikke får kaffen galt i halsen, som Piet Hein... Sundhedsråd: Kaffe uden fløde skal man ikke blive fed af. Kaffe uden sukker får ens vægt til at gå nedad. Kaffe uden kaffe, det er ganske sundt. Men man føler sig så fjollet, når man sidder og rør rundt. Nakorsaatilerisut, Jette Boassen (saamerleq) aamma Alberte Glidal. / Farmakonomerne Jette Boassen (t.v.) og Alberte Glidal. 10 (Piet Hein, 1991)
Naammattumik ukioqarluni naartuneq nuannersuuvoq Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Nutserisoq: fbm Naammattumik ukioqarluni inooriaaseqarlunilu naartuneq nuannersuuvoq, Nivi Lennert Kjærsgaard pingajussaat naartuvoq, novembarip 21-anullu killeqarluni. Timikkut tarnikkullu nukissaqarlernartarmat, naartunermi annersaani, sapaatip akunneranut arlaleriarluni Timersortarfiup timigissartarfianukartarpoq. - Qularinngilara aamma naartuneq piuminarnerulersittaraa, oqarpoq. Akunnerup ataatsip missaani timigissartarfimmeereerluni angerlaraangami inuummarissisimasarpoq. - Nalunngilara, erninermi timeq sakkortuumik sunnerneqartartoq, timigissarnerullu timeq erninissamut nakussatsittaraa. Timigissarneq aamma oqimaassutsimut nalimmassaasarpoq, pissusissamisoortumillu peqqinnartunik nerinissamut kajumissuseqalersitsisarluni. Tamanna nammineerluni pisarpoq, oqarpoq. Nivi Lennert Kjærsgaard aamma yogatarpoq, pingaartumik ernereernerup kingorna. Qaammatip ataatsip missaani, timeq erninerup kingorna pissusissamisooqqileraangat, Nivi tigimigissartarfimmut uteqqittarpoq. Timigissarneq erninerup kingornatigut aamma iluaqutaasarpoq. Det er dejligt at være gravid når man har en passende alder Tekst og foto: Marianne Langvardt Det er dejligt at være gravid, når man har en passende alder og livssituation. 39 årige Nivi Lennert Kjærsgaard er højgravid med nr. tre og har termin 21. november. Under det meste af graviditeten er hun kommet i Idrætshallens motionscenter et par gange om ugen, for motion giver både fysisk og mentalt overskud. - Jeg er sikker på, at det også gør graviditeten lettere, siger hun. Når Nivi går hjem efter en times tid, er hun fyldt med velvære. - Jeg ved jo, at motion styrker kroppen til fødslen, der er en slags maraton og rigtig hård ved kroppen, siger hun. Motion har også den fordel, at virke vægtregulerende, og man kommer næsten automatisk til at spise sundere. Det er næsten en refleks, siger hun. Nivi Lennert Kjærsgaard dyrker også yoga, specielt efter fødslen. Når kroppen er nogenlunde på plads efter fødslen efter en måneds tid, er hun atter tilbage i motionsrummet. For motion er også godt for barselskvinder. Qularinngilara aamma naartuneq piuminarnerulersittaraa, Nivi Lennert Kjærsgaard, 39-nik ukiulik, oqarpoq. / Jeg er sikker på, at det også gør graviditeten lettere, siger 39 årige Nivi Lennert Kjærsgaard. 11
Arnat sisamat aalassarissut Utoqqaat holdii, makkuusut: Ane Falkesen (65-inik ukiulik), Ane Sofie Olsen (65-inik ukiulik), Pauline Kreutzmann (75-inik ukiulik) taavalu Ane Olsen (76- inik ukiulik) marlunngornerit sisamanngornerillu tamaasa hallep timigissartarfiani, nalunaaquttaq qulit aqqanngullu akornanni, naapisimaartarput. - Tamanna uagutsinnut pingaarutilerujussuuvoq. Siullermik pingaarnerusumillu nukivut nukkassartarpavut timerput oqinnerulerniassammat, kingornatigullu nuannisaarujoortarpugut, Ane Falksen, aasaaneraniilli 2,7 kg-mik oqinnerulersimasoq, oqarpoq. Timigissartarfik manna, sungiusarnissamut periarfissarpassualik isikkivigissorlu, atussallugu pissutissarpassuaqarpoq. Pauline Kreutzmann sukkortuuvoq, Ane Olsenillu alalaarnissani nuannarisuuaa. Fire piger i bevægelse Ældreholdet, der blandt andet består af Ane Falkesen (65 år), Ane Sofie Olsen (65 år), Pauline Kreutzmann (75 år) og Ane Olsen (76 år), mødes hver tirsdag og torsdag i Idrætshallens motionscenter mellem klokken 10 og 11. - Det betyder rigtig meget for os. Først og fremmest træner vi vores muskler, så kroppen føles let, dernæst hygger vi os, siger Ane Falkesen, der siden sommer har tabt 2,7 kg. Der kan være mange grunde til at udnytte det rare motionscenter med mange gode træningsmuligheder og en skøn udsigt. Pauline Kreutzmann har sukkersyge, og Ane Olsen kan bare godt lide at bevæge sig. Saarlermiit, Ane Olsen, Pauline Kreutzmann, Ane Falkesen Ane Sofie Olsenilu arpattarfimmi. / Forrest, Ane Olsen, Pauline Kreutzmann, Ane Falkesen, og Ane Sofie Olsen på løbebåndene. 12 Timigissarneq peqqinnartuuvoq Tamanna assortorneqarsinnaanngilaq: Timigissarneq peqqinnartuuvoq. Tamanna tamarmik nalunngilaat. Soorliuna peqqinnartuunera assortortaripput? Timigissarneq pisariaqarluinnarpa? - Tamanna oqallisigineqarsinnaavoq. Timigissarneq qanoq paasinerlugu apeqqutaavoq. Timigissarneq pisunnerusinnaavoq suliffimmulluunniit cykelernerusinnaavoq, pilersaarusiamut sungiusariarnermut majuartarfitsigut majornerusinnaavoq arlaqartunilluunniit sungiusartarnerusinnaavoq. Ataaserli qularutissaanngilaq: Peqqissoorusukkutta aalaneq pingaaruteqarpoq, Netdoktoren-imi saarngip nakorsaa immikkut ilisimasalik. Hans Gad Johannsen, allappoq. - Nukiit sumut atorneqartarpat? - Nukiit nikorfanissatsinnut, aalanissatsinnut anersaartornissatsinnullu atortarpavut. Aammali puigussanngilarput uummat aamma nukiummat. Inuk sivittajaamik siniffimmut innartikkutsigu, sivikitsuinnaq atorlugu nukeerutipallassaaq. Tassa ullut siulliit ingerlanerani nukillaapallattoqartarpoq. Uninngaannartarnerup nukiit, qasujaassuseq saarngillu nukillaariartortittarpai, naggussallu nataqqui noqarutaalu sanngiillisittarlugit. Nukillaarneq ajortutuaavoq nererusunneq, tamaalilluni puallarnissaq ajornannginnerulersarluni, allappoq. Motion er godt Det er så indlysende: Motion er godt. Det ved alle. Men hvorfor er det nu lige, at det er godt, vi ikke sander til? Er motion strengt nødvendig? - Det kan man jo altid diskutere. Det kommer an på, hvad man forstår ved motion. Motion kan være alt fra at gå eller cykle på arbejde, tage trappen i stedet for elevatoren til organiseret holdidræt eller en Ironman. En ting er i hvert fald sikker: Bevægelse er nødvendig, for at vi kan eksistere ordentligt, skriver Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædisk kirurgi på Netdoktoren. - Hvad bruger man musklerne til? - Muskler bruger vi til at holde os oprejst med, til at bevæge os med, til at trække vejret med. Og endelig må vi ikke glemme, at hjertet også er en muskel. Hvis man anbringer en person i sengen i en periode, vil vedkommende have tabt megen muskelmasse allerede efter kort tid. Faktisk har man mistet muskelmasse allerede i løbet af det første døgn. Inaktivitet betyder altså, at vores muskelstyrke, kondition og knoglemasse falder, og vores ledbrusk og ledbånd bliver svagere. Det eneste, der ikke falder så forholdsvis meget, er appetiten, så der er risiko for, at fedtdepoterne øges, skriver han.
Peqqissuseq sap.ak. 46 Sundhed uge 46 Collage: Christine Karin Denee 13
Sapaatip akunnera 46 Peqqissutsip ilisarnaataani Novembarip 10., 11. aamma 12-iani katersortarfimmi Tamatsinnut peqqissuseq pingaaruteqartorujussuuvoq, atuarnitsinnut, ilinniarnitsinnut, suliartortarnitsinnut, allanik peqateqartarnitsinnut, angalanissamut, festernissamut, aap inuunermik atorluaanissatsinnut. Pisarnertut, ukioq manna peqqinnissaq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu malunnartinniarneqassaaq, sapaatip akunnera 46 peqqinnermik taallugu. Sisimiuni ileqquusoq malinneqassaaq, Sisimiut Peqqinnissaqarfiani sulisut Katersortarfimmut isertissapput nassaartullaqqissutsiminnillu paasisitsiniaaneq, aliikkusersuineq, siunnersuineq illillu nuannisarnissat isumagissallugu, peqqinnissaq allaanerusumik isigalugu, tamatta takuniassagatsigu. Pujortartarutta, imigassanik imerpallaartarutta, timigissarpiartanngikkutta, sukkoqarpallaanik orsoqarpaallaanillu nerivallaartarutta inuunerinneq, eqeersimaarneq ulluinnarnilu tunniussaqarsinnaaneq annikillisapput. Ungasinnerusoq isigalugu nappaateqalersinnaavugut. Taamaattumik pisinnaatillutit timigissartarnissat, peqqinnartunik nerisaqartarnissat aamma imminut timivillu paarinissat, pingaaruteqarpoq. Nappaatit pinngitsoorumallugit, imminut timerpullu qanoq paarissavavut? Apeqqutit tamakkua sapaatip akunnerani 46- mi, peqatigalusi, sammissavavut. Peqataagit, inuunerlu peqqinnarnerusoq isumassarsiorfigalugu! Ulluni taakkunani pingasuni Klamydiamik Misissueriaaseq peqataaffigisinnaavat, klamydiamut misissortillutit, nappaat pillugu paasisaqarnerullutit qanorlu ingalassimasinneqarsinnaasoq paasiniarlugu. Aammattaaq inooriaaseq peqqinnarnerusoq, nerisassat peqqinnartut, timigissarnerup timinnut sunniutai, naappaatipalaat kissaatiginngisamillu naartulersoorneq pillugit paasisitsiniaasoqassaaq, taavalu assigiinngitsunik utoqqaassusilinnut tamanut aliikkusersuisoqassalluni. Ulloq ilikkagaqarfiusinnaasoq, Sisimiut Peqqinnissaqarfiani sulisunut ilinniarsimasunut apeqquteqarnissannut periarfissaq, atorluaruk. Takunissat qilanaaraarput! Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Sisimiut Peqqinnissaqarfia 14 Uge 46 I sundhedens tegn 10., 11. og 12. november i forsamlingshuset At være sund og rask er vigtigt for os alle, for at vi kan gå i skole, tage en uddannelse, gå på arbejde, være der for andre, rejse, feste og ja, leve livet fuldt ud! Igen i år fejrer hele Grønland sundheden i form af sundhedsuge 46. I Sisimiut holdes traditionen i hævd med stil og personalet fra Sisimiut Sundhedscenter rykker ud til Forsamlingshuset, hvor de på alle mulige kreative måder vil informere, underholde, rådgive og få dig til at underholde, så vi alle kan få mulighed for at se sundheden fra et nyt perspektiv. Vores velvære, veloplagthed og ydeevne sænkes i hverdagen hvis vi ryger, drikker for meget alkohol, dyrker for lidt motion og spiser for meget sukker og for fed mad. På længere sigt kan vi blive syge af det. Derfor er det vigtigt at du dyrker motion, spiser sundt og passer på dig selv og din krop imens du stadig er rask. Hvordan passer vi på os selv og vores krop, så vi undgår sygdom? Det er et af de store spørgsmål vi sætter fokus på i uge 46 sammen med resten af jer. Kom og vær med og bliv inspireret til et sundere liv! Under alle tre dage har du mulighed for at deltage i den store Klamydia Screeningsprogram, hvor du kan blive testet for klamydia, få mere information om selve sygdommen og hvordan du kan undgå at få den. Desuden vil der være workshops hvor du kan opnå en større viden om en sundere livsstil, sund kost, motions effekt på din krop, sikker sex uden kønssygdomme og uønskede graviditeter, samt underholdning til alle i alle aldre. Grib chancen for at få en lærerrig dag hvor du har mulighed for at stille spørgsmål til sundhedsprofessionelle fra Sisimiut Sundhedscenter. Vi glæder os til at se jer! Venlig hilsen Sisimiut Sundhedscenter
Katersortarfimmi naartunaveersaarneq pillugu paasisitsiniaaneq nal. 10-18: Kissaatiginngisamik naartulernissaq pinaveersaarniarukku naartunaveersaatit pillugit paasissutissanik aallersinnaavutit. Naartunaveersaatit assigiinngitsuupput soorlu iisartakkat, manguttakkat, kapuutit, usuup puui kiisalu anisuup uumasuaraanik suujunnaarsitsisinnaasut tarnutit. Takuinnarnagit paasiniaannarnagit aamma qanoq atorneqartarneri sunniuteqartarnerilu pillugit nassuiaanneqarsinnaavutit. Naartunaveersaatit pillugit paasititsiniaasartut aamma atuarfinnut marluusunut orniguttarput taakkunani atuartut annerit qaammarsarneqartarlutik. Naartunaveersaatit pillugit paasititsiniaasartut assigiinngitsorpassuarnik piareersimasuuteqartarput, taamaattumik arnanut angutinullu amerlanernut naleqquttumik siunnersuuteqarsinnaasarput, imaassinnaavoq ilinnut aappannullu atoruminartumik nassaarsinnaasusi. Aappallu eqqartorsiuk, siunnersuisartoq apersorsiuk siunnersortillusilu. Atoqatigiinneq nuannertuaannarpoq, isumannaatsumik atoqatiinneq suli nuannernerusarpoq! Eqqaamajuaannaruk! Puigunngisaannaruk! Illoqarfimmut nassarnissaa Angerlarsimaffimmi piginissaa Workshop for prævention i Forsamlingshuset kl. 10-18:... ikke bare et bekendtskab med p-piller og pessar, spiral og implanter, kondomer og sæddræbende cremer, men også masser af gode råd til hvordan de forskellige præventiver anvendes og ikke mindst huskes. Kom og gør et kup! Ud over workshoppen rykker præventionsholdet også ud på skole 1 og skole 2, hvor de ældste elever bliver udfordret i deres præventionsviden. Præventionsgruppen står klar med al slags prævention og mon ikke de fleste kvinder og mænd, kan finde lige netop den prævention som passer bedst til deres behov. Find ud af hvad der passer dig og din partner og få al den vejledning du har brug for. Spørg præventionspigerne, de har svar på dine spørgsmål omkring sikker sex til enhver tid! Sex er godt, sikker sex er endnu bedre! Katersortarfimmi nappaatit atoqatigiinnikkut tunillaattartut pillugit qaammarsaaneq nal. 10-18: Siunnersorneqarsinnaavutit qanoq imminut illersorluarsinnaanerlutit. Isumannaatsumik atoqatigiinnermi illersuutissat suuppat? Atoqatigiinneq nuannersuummat pinngitsoornissaa inassutissaanngilaq. Aggerlutit qanoq iliorlutit nappaatinik tunillatsinnissat ernumaginagu isumannaatsumik atoqateqarsinnaanerlutit siunnersortikkiartorit. U- suup puua isumannaannerpaasoq assigiinngitsorpassuanngorlugu pineqarsinnaavoq. Usuup puuanik aallerit, aalajangersimasumik aappaqanngikkuit atortarniassavat. Arnat inequnartut piareersimapput siunnersuinissaminnut. Workshop for kønssygdomme og prævention i Forsamlingshuset kl. 10-18:... gode råd omkring hvordan du beskytter dig bedst for ubudne gæster i kælderen. Det sikreste er ingen sex, men det er jo et lidt for kedeligt råd. Kom og hør hvordan du kan leve et aktivt og samtidigt sundt og sikkert sexliv. Her vil du nok støde på kondomen i alle slags variationer. Fordi hvis man ser bort fra afholdenhed som den sikreste måde at undgå kønssygdomme, så sidder kondomen sikrest på tronen. Få den og brug den hvis ikke du har en fast partner. Få flere gode råd hos de kønne piger. Sundhedsuge 46 10.-11.-12. november kl. 10-18 i Forsamlingshuset Gert Lyberth: Isumannaatsumik inuunissara, nammineerlunga akisussaaffiga, allanut tunniunnavianngilara. / Gert Lyberth: Jeg giver ikke andre ansvaret for min sikkerhed. Altid huske! Aldrig glemme! Gummi ude Gummi hjemme Kønssygdomme Kønssygdomme omfatter klamydia, gonoré, syfilis, herpes, HIV og AIDS, samt kondylomer. Forekomsten af kønssygdomme som gonorré og klamydia er faldende, men den ligger stadig meget højt sammenlignet med andre lande. Klamydia og gonorré kan ubehandlet medføre underlivsbetændelse og nedsat fertilitet. (Kilde: Paarisa). 15
Katersortarfimmi inuussutissat pillugit paasisitsiniaaneq nal. 10-18:... nerisassat imeruersaatillu pillugit oqaluttuutissavaatsit. Suna tamuassaviuk suna oqummiassaviuk? Suna nerissaviuk suna imissaviuk? Imeruersaatit assigiinngitsorpassuupput, taakkua sumik akoqarpat? Puallarnarpaat? Peqqinnartuuppaat? Taakkua qanoq akeqarpat aamma qanoq naleqarpat, ullormut kiisalu akunnermut. Aningaasat atortakkatit aamma sumut atorneqarsinnaappat? Qaratsat qanoq sungiusarsinnaaviuk Peqqinnartumik nerisaaseqarnissat anguniarlugu? Meeqqat atuarfimmut suna taquarisinnaavaat? Nerisat atoqatigiinnerlu imminnut sukkut attuumassuteqarpat? Timip peqqissup suna pisariaqartippaa? Aggerit ilisimalerlugillu nerisat peqqinnartut suunersut kiisalu kalaaliminit pillugit siunnersortigit. Workshoppen for kost i Forsamlingshuset kl. 10-18:... fortæller dig om mad og drikke. Hvad skal du guffe og hvad får dig til at bluffe? Æbler skal man guffe, Red bull får kroppen til bluffe. Hvad indeholder energidrikkene som du får i for store mængder og hvordan kan du få den samme energi på en skånsom måde. Hvad koster det at bælle en energidrik om dagen alle ugens dage. Hvad kan du købe for de penge? Hvordan stimulerer du hjernen med mad? Hvad skal børnene have at spise i skolen? Hvad har mad og sex med hinanden at gøre? Hvordan spiser du dig sund? Kom og bliv klog på den sunde mad og de grønlandske kostråd. Katersortarfimmi qasujaallisarneq, timigissarnerlu pillugit paasisitsiniaaneq nal. 10-18: Siunnersorneqassaatit uuttorneqarlutillu. Angissutinnut oqimaassutsit naleqquppaa? Oqimaappallaarpit imaluuunniit oqippallaarpiit? Siunnersorneqassaatit qanoq iliorlutit qasujaallisarlutillu timigissarsinnaanerlutit. Nukappiaraaguit, niviarsiaraaguit, anaanaaguit, ataataaguit ilami aamma aanaaguit aataaguilluunniit. Timikkut qasujaanneq nukittunerlu inuunermut iluaqutaasarpoq. Inuunerit oqiliallassaaq timivit oqimaagalugu attataa annikillisissinnaagukku, imminut oqigineruleruit aalassarinnerulissagavit qiimanerulerlutillu. Ima nukitutigilersinnaavutit ukiukkut aput oqimaatsoq aqqutigisinnaanngorlugu aasamilu qaqqatigut majuarsinnaanngorlutit. Sisimiut illoqarfiani timigissarnissamut periarfissatit suuppat, tamanna timigissarnermut siunnersortit akisinnaalluarpaat. Workshoppen for motion i Forsamlingshuset kl. 10-18:... vejledning i at udregne din Body Mass Index, som kan røbe om du vejer for meget eller for lidt. Ikke nok med det får du her masser af vejledning i hvordan du kan ændre og holde øje med din Body Mass Index gennem motion og træning. De har gode råd om motion til piger og drenge, mødre og fædre, for ikke at glemme bedstemor og oldefar. Motion til kroppen er for mange lig med terapi til sindet. Livet bliver lettere hvis du smider de overflødige kilo og du får energi af at bevæge dig og få pulsen op. Kroppen bliver stærkere og sindet lettere hvis du får oparbejdet en muskelmasse som kan føre dig igennem snedriverne og over bjergene til sommer. Hør nærmere om din mulighed for at motionere i Sisimiut City, det ved Motionsgruppen alt om. Peqqissuseq sap.ak. 46 10.-11.-12. november nal. 10-18 Katersortarfimmi 16
Klamydia Screening og konkurrence 2008-p aasaanerani, USA-miit Canadamiit Kalaallit Nunaaniillu ilisimatusartunik eqimattanik Nuummi Klamydiamik misissuisoqarpoq. Sapaatip akunnerani 46-imi ilisimatusartut Sisimiuni nangissapput, neriullutillu amerlasuut misissuinermut peqataajumaartut, tassa arnat angutillu; inuututtut, utoqqaat naartusullu. Peqataasut quisinneqassapput apeqqutinillu akisassaminnik tunineqassallutik. Misissuineq nipangiussimaneqassaaq, illillu Klamydiamik tunillatsissimanerlutit imaluunniit naamik, paasitinneqassaatit. I sommeren 2008 startede en gruppe forskere fra USA, Canada og Grønland en undersøgelse af udbredelsen af klamydia i Nuuk. I uge 46 udvider forskerne undersøgelsen og kommer til Sisimiut og håber på at så mange som muligt vil møde op og deltage i undersøgelsen, både kvinder og mænd; unge, ældre og gravide. Deltagelsen indebærer at du får foretaget en urinprøve og svarer på en række spørgsmål. Undersøgelsen foregår i fortrolighed og giver dig vished om du er bærer af klamydia eller ej. Peqataasut, apeqqutinik makkunannga akissuteqartut, akornanni akissarsitsisoqassaaq: Deltag i konkurencen om et gavekort, ved at besvare spørgsmålene: 1. Klamydia suua? / Hvad er klamydia? Akissut: / Svar: 2. Klamydiamik tunillatsissimagaanni suna kingunerisinnaavaa? / Hvad sker der ved at have klamydia? Akissut: / Svar: 3. Klamydia qanoq ililluni tunillaattarpa? / Hvordan smitter klamydia? Akissut: / Svar: 4. Kikkut Klamydiamik tunillatsinnissaminnut navianartorsiorneruppat / Hvem har særlig risiko for at få klamydia? Akissut: / Svar: 5. Klamydia qanoq pinngitsoorneqarsinnaava? Hvordan undgår man klamydia? Akissut: / Svar: Atit najukkallu allallugit akissutitit nappaatipalaanik misissuisunut tunniutikkit. Novembarip 12-iani nalunaaqutaq 16.00, eqqortunik akissuteqartut akornanni akissarsisussamik makitsisoqassaaq. Skriv svarene ned og aflever dem med navn og adresse til workshoppen for Kønssygdomme. Den 12. nov. kl. 16.00 vil der blive trukket lod blandt de rigtige svar om et gavekort. Navn: Adr.: Tlf. nr. 17
Ansat i telefonmodtagelsen: En skærende tone der gør ondt i øret De to faste vagter i telefonmodtagelsen mellem 8.00 og 9.30 på Sundhedscenteret i Sisimiut oplever dagligt verbale overfald fra ophidsede patienter. - Vi kan bedre hjælpe, når folk taler stille og roligt, opfordrer de Tekst og foto: Marianne Langvardt Jo, da! Vi møder mennesker, der er glade og giver udtryk for tilfredshed over behandlingen her på sygehuset. Men det sker også - i kampens hede - at patienterne får væltet en masse ukvemsord ud gennem telefonlinjen, og det er virkelig en svær situation. Sundheds- og fødselshjælper Unnga K. Balle og sygeplejerske Effie Thomsen - begge faste vagter ved telefonmodtagelsen på Sundhedscenteret i Sisimiut hver dag mellem klokken 8.00 og 9.30 på telefonnumrene 86 51 11 og 86 46 11 - ekspederer dagligt omkring 45-50 telefonopkald på halvanden time. Det er ikke altid, patienterne finder sig i vores vurdering af deres behov. Ikke alle forstår, at de en ud af mange andre, der har behov for hjælp, og at vi er uddannet til at visitere dem til den rigtige type konsultation. Selvfølgelig er der en gråzone. Det kan være patienter med kroniske sygdomme, som pludselig bliver akutte syge af en influenza eller halsbetændelse. De skal selvfølgelig have en akuttid, men hvis vi er i tvivl, spørger vi lægerne til råds, siger Effie. Røde øre og ondt i maven Det sker, at hun går hjem efter arbejde med en rigtig træls fornemmelse i maven. Efter telefontiden kan ørene brænde rødt. - Heldigvis har vi et rigtig godt samarbejde, så efter halvanden time intens telefonvagt, er det godt lige at udveksle med kollegerne over en kop kaffe og morgensang, hvis vi kan nå det. Ellers må man bare tælle til ti, efter et af de daglige verbale telefon-overfald, siger Unnga, der har været tilknyttet sundhedscenteret siden 1984. - Sommetider bliver jeg nødt til at bede folk om at ringe op igen, og tale normalt. Det kan simpelthen være svært at forstå, hvad der bliver sagt, når folk både råber og skælder ud. Når den daglige telefontid er overstået klokken 9.30, og 45 af Sisimiuts ca. 6000 indbyggere er blevet ekspederet, fortsætter arbejdet i konsultationen enten med vaccinationer, røntgen, eller skiftning af forbinding af sår og flænger. Effie og Unnga giver også bare råd og vejledning i telefonkonsultationen. Ikke alle ønsker at få en konsultation, men kan nøjes med en enkelt opringning og et råd i telefonen. Det sker tit. Det sker desværre også alt for tit, at patienter udebliver fra en aftale. På 14 dage udeblev ikke mindre end 60 patienter fra tidsbestillinger. Det er alt for højt et tal. Hvis folk huskede at melde afbud, ville ventelisten ikke være så lang, og patienterne kunne komme hurtigere til, opfordrer Effie og Unnga, der begge sætter pris på arbejdet og ikke mindst arbejdspladsen. Vi har et fantastisk godt sammenhold. På stille dage, kan de lige nå ud til den fælles morgensang, hvor chefdistriktlæge Ove Rosing Olsen akkompagnerer på guitar. Det er bare hyggeligt! Unnga Balle siarnguttunik tigooraasoq. / Unnga Balle svarer på telefonopkald. 18
Siarngutunik tigooraasartut: Nipi qoqianngunartoq siutimut annernartoq Sisimiut Peqqinnissaqarfiani, nalunaaqutaq 8.00-9.30-p tungaanut siarnguttunik aalajangersimasumik tigooraasartut marluk, nakorsianit oqaatsinik nuanninngitsunik saassunneqartarput. Inuit ikiornerusinnaavavut eqqissillutik oqaluttarpata, kajumissaaripput Allattoq assiliisorlu: Marianne Langvardt Nutserisoq: fbm Ilumut! Inoqarpoq, napparsimmavimmi ajunngitsumik pineqarsimanerminnik nuannaarlutik oqaaseqartartunik. Kisiannili aamma nakorsiaqartarpoq kamangaarlutik oqarasuaatikkut oqaaserpassuarnik annissisartunik, tamannalu nuannertanngeqaaq. Peqqinnissamut ernisussiortumut i- kiorti, Unnga K. Balle peqqissaasorlu Effie Thomsen marluullutik Sisimiut Peqqinnissaqarfiani nalunaaqutaq 8.00 9.30 tungaanut oqarasuaatikkut 86 51 11-mut 86 46 11-mullu siarnguttunik tigooraasarnermikkut akunnerup ataatsip affaanilu, inuit 45-50-it missaaniittut ullormut kiffaartuuttarpaat. Nakorsiat pisariaqartitaminnik uagutsinnik naliliiffigineqarnertik tamatiguunngitsoq akuerisarpaat. Tamakkeratik paasisinnaasarpaat allat aamma ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsisut, uagullu ilinniarnisimavugut nakorsiarfissamut eqqortumut naliliiffigissallugit. Soorunami immikkut pineqartoqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq, aaqqinneqarsinnaanngitsumik nappaatilik nualluummik napparsimaleriataartoq imaluunniit toqqusaarluleriataatoq. Taakkulu takuneqartariaqarput, nalornileraangattalu nakorsaq siunnersiortarparput, Effie oqarpoq. Siutit aappaluttut naarlunnerlu Suliffimmini soraaraangami nuanninngitsumik naarlulluni angerlartarpoq. Oqarasuaatikkut suliaqareerluni siutit kissarulullutik aappillersimasarput. Qujanartumik suleqatigiilluta ajunngitsumik attaveqarpugut, akunnerup ataatsip affaanilu oqarasuaatikkut oqaloreeraangatta, piffissaqaraangatta, kaffisorusaajutigaluta erinarsoreeraangattalu suleqatit oqaloqatigisinnaasarpavut. Taamaanngippat, ul- Effie Thomsen oqarasuaatikkut tigooraavimmi sulisoq. / Effie Thomsen på arbejde i telefonmodtagelsen. lormi oqaaraasuaatikkut oqaatsitigut saassussinerit pereeraangata, qulinut kisitsipallaannartariaqartarpugut, Unnga, peqqinnissaqarfimmi 1984-imili atorfeqartoq, oqarpoq. Ilaannikkut inuit sianeqqeqqusarpakka iluamik oqaloqqullugit. Inuit nilliallutik naveersillutillu oqaluttut paasiuminaassinnaasupilussuupput. Ullormi oqarasuaatikkut tigooraaneq nalunaaqutaq 9.30 naammassigaanga, Sisimiunilu innuttaasunit 6000-iusunit 45-ut kiffartuuneqareeraangata, sulineq kapoorinermik, tarrarsuinermik imaluunniit kilernernik kimillannernilluunniit mattusersuineq, ingerlaqqittarpoq. Effie Unngalu oqarasuaatikkut aamma siunnersuiinnarsinnaapput. Tamakkerlutik misissortinnissartik kissaatigineq ajorpaat, oqarasuaatikkulli sianerfigineqarlutik siunnersorneqarnissartik naammagisarpaat. Taamaattoqakkajuttarpoq. Ajoraluartumik, aamma nakorsiarniat isumaqatigiissut eqqorlugu agginngitsoortarnerat akulikippallaamik pisarpoq. Ullut 14-it ingerlaneranni nakorsiarniat 60-it aggerfissamigut agginngitsoorput. Amerlavallaarujussuaqaat. Aggerniannginnertik nalunaarutigisartuugaluarunikku, utaqqisut taama amerlatigissanngikkaluarput, nakorsiallu takuneqartarnerat sukkanerussagaluarpoq, Effie Unngalu, marluullutik suliffimminik pingaartumilli suliffeqarfimminnik pingaartitsisut, innersuussipput. Suleqatigiilluartupilussuuvugut. Ulluni eqqissisimanerusuni ullaakkut, angumerisinnaagaangamikku, Ove Ro-sing Olsen guitaarittuliullugu, ullaakkut erinarsoqatigiittunut peqataasarput. Nuannertaqaaq! Periuseq Piffissamik inniminniiffissaq ulluinnarni nalunaaqutaq 08.00 aamma 09.30-p akornanni pisarpoq. Marlunnik periarfissaqarpoq. Nakorsiamut ataatsimut, nakorsamut takutikkasuarneq minutsit tallimat missaani pisarpoq, imaluunniit ullut 14-it missaani utaqqereerluni, nakorsiamut ataatsimut minutsit 15-it missaani atorneqartarput. Oqarasuaatikkut aamma siunnersuisoqarsinnaavoq. Aamma, sapaatip akunnerata naanerani ullaakkut aqqaneq sioqqullugu oqarasuaatikkut sianertoqarsinnaavoq, taavalu aqqanngup kingorna nakorsamut takutsikkasuartoqarsinnaalluni. Fakta Tidsbestilling foregår dagligt mellem klokken 08.00 og 09.30. Der er to typer konsultationer - en akut konsultation på fem minutter pr. patient eller en ikke akut tidsbestillling i løbet af mellem 14 dage med 15 minutter pr. patient. Telefonvisitationen giver også råd og vejledning. Også i weekenden er der telefontid inden kl. 11 og akutkonsultation efter klokken 11. 19
Velfærd i øjenhøjde At arbejde som sagsbehander i Området for familie Tekst og foto: Marianne Langvardt For et halvt år siden fik alle sagsbehandlere i Området for Familie (tidligere både skoleforvaltningen og socialforvaltningen, red.) installeret en lille alarmknap under skrivebordet. Et tryk på den, og alle kolleger vil komme tililende. Alarmsystemet blev installeret efter at en klient opførte sig truende og voldeligt på forvaltningen. Det sker, at mennesker bryder sammen. Manglende overskud og voldsom frustration går direkte ud over sagsbehandlerne, hvis opgave kun er at hjælpe. Men Susanne Lundt har aldrig siden hun blev uddannet i 1998 oplevet så alvorlige trusler fra klienter. At det sker, ved vi, men de aller fleste klienter ved jo godt, at vi er her for at hjælpe. Vi er en vigtig del af velfærdssystemet, og kan jo i rigtig mange tilfælde gøre en forskel, siger hun. Susanne er uddannet socialpædagog, er dansker og har i 11 år arbejdet i organisationen Barnets Hus i Aalborg. Selvom der var masser af andre alternativer til socialpædagogikken, er det alligevel her hun føler, hun kan gøre mest. Jeg kan godt lide den tanke, at mennesker kan hjælpe hinanden. Det giver vores velfærdssamfund mulighed for. Sundhed er også at få hjælp til at komme videre i livet, siger hun. Mit arbejde gør en forskel, slår hun fast, og derfor er jeg glad for det. Susanne har boet og arbejdet i Sisimiut et år. I den tid har hun stort set kun beskæftiget sig med sagsbehandling af børn og unge handicappede, ADHD og autisme, og hendes område spænder vidt fra ansøgninger om aflastning til, behandlingstiltag, økonomi, plejeog adoption. Tillid er nøgleordet Det sker, at en ansøgning om hjælp til en familie bliver afvist. Forud er der gået et stort arbejde, en anamnese (sagsudredning, red.) og mange tanker om, hvordan familien bedst kan hjælpes. Jeg kan se i deres ansigter og deres øjne, hvordan mørket breder sig, når der er afslag. Jeg bliver også ked af det, for selvom mit liv er meget anderledes end klienternes, så kan jeg godt leve mig ind i deres situation. Som sagsbehandler kender Susanne Lundt udmærket til stress. Når klienterne klager over, at sagsbehandlingen går for langsomt, selvom vi gør hvad vi kan. Vi kan have rigtig mange bolde i luften og bare trænge til, at de kommer i mål, og se, at tingene lykkes. Ved nye sager skal der først oparbejdes et tillidsforhold. Det kan sommetider tage rigtig lang tid. Men den er en forudsætning for, at sagsbehandlerne kan lave en god sagsbeskrivelse, og for at hjælpen lykkes. For mig er det vigtigt, at møde folk i øjenhøjde, siger Susanne. Det hun sommetider ser, er for eksempel misbrug på alle planer, penge, stoffer og alkohol, vold mellem voksne og børn, og et meget stort ønske om hjælp. Jo, man kan gå hjem med et tungt hjerte, men tit også let om hjertet, fordi bolden kom i mål, og udviklingen kører i den rigtige retning for nogle mennesker med behov for hjælp. Jeg kunne ikke tænke mig et andet arbejde, smiler hun. Hvem kan få hjælp i Området for Familie? Alle kan få hjælp, råd og vejledning i Området for Familie. Susanne Lundt-i sullitap atugaanut misiginneqataasinnaavoq, Ilaatigut nikallortarpoq. Qujanartumilli suliat ilaatigut iluatsittarput. / Susanne Lundt har ikke svært ved at leve sig ind i klientens situation. Sommetider føles hjertet tungt. Men heldigvis sker det også, at tingene lykkes rigtig godt. 20