Forslag. lov om ændring af lov om social service

BILAG 1 Eksempel på modellen Særligt personlige hjælpemiddel, jf. 7.1.4 til senere overvejelse Fremsat den {FREMSAT} den * af socialminister ( ) {AF} Forslag til lov om ændring af lov om social service (støtte til bil) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som ændret senest ved 2 i lov nr. 1315 af 20. december, foretages følgende ændring: 1. 99 formuleres således:» 99. Kommunen yder støtte til bil til personer, der som følge af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke eller kun vanskeligt kan benytte offentlige transportmidler. Støtten ydes på grundlag af et samlet skøn over ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold. Stk. 2. Støtte efter stk. 1 er betinget af et dagligt kørselsbehov. Støtte ydes således kun når en bil 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og dermed lette den daglige tilværelse eller

2) er nødvendig for, at ansøger kan komme til og fra et arbejde, hvorved ansøger i væsentlig grad bidrager til sin eller familiens forsørgelse, eller 3) er nødvendig for, at ansøger kan fuldføre en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan bestemme, at en bil skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunens/amtskommunens indgåelse af aftaler med leverandører af forskellige bilmærker inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Støtten ydes som et udlån. Stk. 4. Når ansøgeren vælger at anskaffe et andet bilmærke eller biltype end dem, som kommunen anviser, ydes et tilskud på kr. 75.000, hvis ansøger har fået bevilliget en almindelig personbil og kr. 130.000 kr. hvis ansøger har fået bevilliget en større bil. Tilskuddet er eksl. særligt indrettet betjeningsudstyr og automatisk transmission. Kræves der af myndighederne automatisk transmission gives et tillæg på kr. 17.000. Tilskuddet kan dog ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og er inkl. moms. Stk. 5. En bil, som ansøger har modtaget af kommunen og som opfylder ansøgers behov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøger ikke har brug for den mere. Stk. 6. Socialministeren fastsætter regler om 1) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af bilen 3) i hvilket omfang modtageren selv betaler udgifter til den lovpligtige ansvarsforsikring og kaskoforsikring 4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen 5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v. 6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil«2. I 136, stk. 3 formuleres således:»stk. 3. De beløb, der er nævnt i 99, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. «Loven træder i kraft den 1. januar 2002. 2

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indledning Arbejdsgruppen om forenkling og tydeliggørelse af reglerne om tildeling af støtte til køb af bil, som blev nedsat af socialministeren i oktober 1998, har diskuteret om det fortsat er nødvendigt at have en særlig ydelsesmodel for støtte til køb af bil. Arbejdsgruppen har vurderet, at tiden nu er moden til at forlade den særlige ydelsesmodel, der i dag gælder for tildeling af støtte til køb af bil. De nuværende regler om støtte til køb af bil minder i sin udformning om reglerne om forbrugsgoder. Forskellen er, at støtte til køb af bil, til forskel fra bevilling af et forbrugsgode, kan bevilliges mere end en gang. Arbejdsgruppen har overvejet flere løsningsmodeller, der alle er begrundet i lettelser for både brugere og den offentlige administration. Arbejdsgruppen er blevet enige om én ny model og har derfor anbefalet, at modellen fremsættes som et forslag om nye regler om støtte til bil. Arbejdsgruppen foreslår, at de nye regler om støtte til bil for så vidt angår den del der vedrører ydelsen kommer til at ligne reglerne ved tildeling af hjælpemidler. Dog således, at støtten lægger sig mest op ad reglerne om støtte til særligt personlige hjælpemidler, hvor ansøger har mulighed for at selv at vælge anden leverandør end den af kommunen anviste. Støtte til bil vil således blive betragtet som et udlån, med undtagelse af de tilfælde hvor ansøger fx vælger et anden bilmærke hos en anden leverandør end den af kommunen anviste. Ved valg af andet bilmærke hos anden leverandør end den af kommunen anviste får ansøger af kommunen kr. 75.000 (ved bevilling af almindelig bil) eller kr. 130.000 (ved bevilling af større bil) som et tilskud til køb af bil. Ansøger skal herefter selv erlægge den resterende del af købesummen. Dette har den fordel, at bilen bliver ansøgers egen og han/hun kan ved salg af bilen selv får udbetalt provenuet. Provenuet skal således ikke, som det gælder i dag, anvendes ved køb af ny bil. At ansøger ikke pålægges, at anvende et eventuelt provenu til brug ved køb af anden bil bevilliget af kommunen er fuldt ud i overensstemmelse med handicapkompensationsprincippet. Handicapkompensation er og bør være uafhængig af ansøgers økonomi i øvrigt. Valg af bil Der skal ydes den bedst egnede og billigste bil. Heri indgår hensyn til behov, kvalitet, driftssikkerhed, betjeningsmulighed, egnethed for brugeren, udgifter til drift af bilen, bilens holdbarhed, servicekrav, garanti, service- og reparationsmuligheder m.m. En vurdering af hvilken bil der er bedst egnet for den pågældende vil altid bero på en helhedsbetragtning af de ovenfor nævnte hensyn. Ved vurderingen af billigst kan en højere anskaffelsespris måske realistisk holdes op imod, hvad det vil koste at indrette bilen samt en mindre vedligeholdelses- og reparationsudgift.

Ansøger skal have mulighed for selv at prøve og vurdere biltypen/mærket eventuelt forskellige typer, inden beslutning træffes. Er ansøger under 18 år vil det typisk være forældrene, der skal prøve og vurdere bilen, inden beslutning træffes. Det er vigtigt, at ansøgeren får god instruktion under afprøvningen, og at der gives ansøgeren god tid, således at pågældende kan blive fortrolig med bilen. I særlige tilfælde kan det anbefales, at ansøgeren får bilen på prøve, for gennem en passende periode at opleve funktionen i dagligdagen. I vurderingen af bilens egnethed indgår også ansøgerens synspunkter som fx ansøgers mulighed for at parkere, herunder bilens længde, bredde o.a., ansøgers boligforhold mv. Instruktionen skal også omfatte oplysninger om eventuelle sikkerhedsforskrifter og vedligeholdelse. Ligeledes må instruktionen tilrettelægges efter den enkelte ansøger og bilens type. Når der er bevilget en bil, er det vigtigt at følge sagen op, fx for at se om der er valgt den rigtige bil, om yderligere instruktion eller indretning er fornøden, om der er ændringer i helbredsforhold eller andet hos personen med nedsat funktionsevne, som gør den valgte type bil mindre egnet. Støtte til bil betragtes som udlån Biler ydet efter serviceloven betragtes som udlån, og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøger ikke har brug for bilen mere. Det vil sige, at ansøgeren ikke opnår ejendomsret til bilen. Hvis derimod ansøger har valgt at benytte muligheden for frit at vælge anden leverandør/bilmærke og han/hun dermed har modtaget et tilskud på indtil 75.000 kr. (alm. personbil) eller 130.000 kr. (større bil fx en kassebil) til brug for køb af bil vil pågældende få den fulde ejendomsret. Frit valg af andet bilmærke end det af kommunen anviste Hvis ansøger ikke ønsker den biltype som kommunen har bevilliget, kan ansøger selv vælge et andet bilmærke hos en anden leverandør. Det er ikke et krav, at bilen skal være fabriksny, men det er et krav at bilen ikke må være mere end 2 år gammel. Hvis ansøger vælger at forblive i det offentlige system vil bilen være gratis. Ansøgeren vil i denne situation i samarbejde med kommunen få den bedst egnede og billigste bil udleveret. Heri indgår hensyn til behov, kvalitet, betjeningsmulighed, bilens holdbarhed, servicekrav, garanti, service- og reparationsmuligheder m.m. Såfremt ansøger ikke ønsker at benytte kommunens/amtskommunens leverandører af bestemte bilmærker, kan pågældende selv vælge en leverandør og dermed bilmærke eller biltype. Ansøgeren må selv dække den del af prisen, der overstiger 75.000 kr., inkl. moms, for alm. personbil eller det der overstiger 130.000 kr., inkl. moms, for en større bil..

Hvis ansøger vælger at udnytte adgangen til frit at vælge anden leverandør, skal kommunen, som led i rådgivnings- og vejledningsforpligtelsen, være behjælpelig med at vælge en bil der er egnet, herunder egnet til at kunne indrettes efter den pågældendes behov samt egnet til at kunne parkeres i fx den pågældendes carport. Ansøgere, der udnytter adgangen til frit at vælge en anden leverandør end den af kommunen anviste, skal, ligesom det gælder på hjælpemiddelområdet, være berettiget til befordringsgodtgørelse, ved fx afprøvning, afhentning mv. Dette vil naturligvis være mest oplagt, hvis der oprettes en landsdækkende bilcentral/genbrugscentral. Befordringsgodtgørelsen skal dække afstanden til det sted, hvor udleveringen af bilen skal finde sted. Tilskuddets størrelse Hvis ansøger vælger at benytte sig af muligheden for at købe et andet bilmærke/type end det/den af kommunen anviste, vil pågældende modtage et tilskud på 75.000 kr. inkl. moms., hvis kommunen har bevilliget en alm. personbil. Har kommunen derimod efter konkret, individuel vurdering vurderet, at pågældende skal have en større bil bevilliges et tilskud på 130.000 kr. inkl. moms. Sammen med en eventuel egenbetaling forudsættes tilskuddet at dække køb af bil uden særlige indretninger. Automatisk transmission, der ifølge ansøgers påtegning i kørekortet er påkrævet ved anskaffelse af bil, og som er nødvendig for at pågældende kan føre bilen forsvarligt kan udløse et tillæg på indtil 17.000 kr. ekstra. Dette vil betyde, at pågældende i stedet for 75.000 kr. kan opnå et beløb på indtil 92.000 kr. eller i stedet for 130.000 kr. kan opnå et beløb på indtil 147.000 kr. Tillægget er betinget af, at bilen er født med den automatiske transmission Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter. Tilskuddets størrelse reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Det forudsættes, at tilskud til nødvendig indretning, som politiet har stillet krav om, eller indretning der er nødvendig pga. ansøgers helbredsforhold stadig vil blive ydet efter principperne i bilbekendtgørelsens 9. Dog således, at kommunen har mulighed for efter at have opfyldt sin rådgivnings- og vejledningsforpligtelse om valg af bil, i de tilfælde hvor pågældende har valgt at benytte sig af anden leverandør end den af kommunen anviste, at yde et beløb til indretning der svarer til det beløb, der ville have opfyldt den pågældendes behov i en for kommunen egnet bil. Ex. Hr. Hansen har valgt at benytte sig af muligheden for at vælge anden leverandør end den af kommunen anviste. Han får 75.000 kr. i tilskud af kommunen og må selv erlægge differencen mellem de 75.000 kr. og det beløb den nye bil vil koste.

Hr. Hansen taler med kommunen om sit valg af en egnet bil, der vil kunne opfylde Hr. Hansens behov. Heri ligger blandt andet en vurdering af, hvilke hjælpemidler Hr. Hansen skal have med i bilen (rummelighed) og en vurdering af hvilke særlige indretninger, der skal til for at Hr. Hansen vil kunne køre bilen på forsvarlig vis. Kommunen og Hr. Hansen bliver enige om 4 forskellige biltyper/mærker, der vil være egnede, og kommunen oplyser Hr. Hansen om hvor meget det vil koste, at få indrettet en af de 4 biltyper/mærker 60.000 kr. i alt. Hr. Hansen ønsker imidlertid ikke, at købe nogle af de 4 biltyper/mærker, og køber i stedet en dyrere bil end de biler, kommunen har peget på. Hr. Hansen kræver nu, at den dyrere bil bliver indrettet således, at han vil være i stand til at betjene bilen på forsvarlig vis. En sådan indretning vil koste 80.000 kr. Kommunen oplyser Hr. Hansen om, at kommunen kun vil betale 60.000 kr. til en sådan indretning udfra den betragtning, at Hr. Hansen er blevet vejledt om, hvilke biltyper/mærker, der ville være egnede til Hr. Hansens behov. Hr. Hansen må derfor selv erlægge 20.000 kr., som er differencen mellem de 80.000 kr. det har kostet at få indrettet den dyrere bil, og de 60.000 kr. der oprindelig er kalkuleret med fra kommunens side. Dette eksempel viser i al sin enkelhed, at nok er der frit valg, men valget skal være egnet og kommunen har en forpligtelse til, at være behjælpelig når den pågældende skal vælge en egnet bil. Ansøgers egenbetaling Hvis ansøger ønsker en anden bil end den ansøger kan få bevilliget af kommunen, fx et andet bilmærke, en nyere model etc. må ansøger selv betale en eventuel difference. Hvis ansøger dør indenfor 2 år efter han/hun har fået bevilliget et tilskud på 75.000 kr. til en alm. personbil eller 130.000 kr. til en større bil deles provenuet ved salg procentmæssigt mellem ansøgers dødsbo og den bevilligende myndighed (kommunen). Det er dog klart, at dette skal være ansøger bekendt ved bevillingen samt fremgå tydeligt ved bevillingen. Ansøgers egenbetaling kan ikke dækkes efter servicelovens 28 eller 84, idet 28 og 84 omfatter merudgifter der er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, dvs. udgifter som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne. Dette skyldes, at den merudgift den pågældende får i form af en egenbetaling, ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen idet pågældende af kommunen kan få en bil, der dækker den pågældendes behov. Ansøgers valg af andet bilmærke end det af kommunen anviste, vil typisk være begrundet med ønsket om et andet bilmærke, en nyere model o.a.

Administration og udbetaling af tilskud Udbetaling af tilskud på indtil 75.000 kr. for alm. personbil eller 130.000 kr. for en større bil, fx en kassebil, forudsættes at finde sted på baggrund af en regning udstedt af bilforhandleren/leverandøren. Afregningen skal således ske mellem ansøgerens kommune/amtskommune og bilforhandleren/leverandøren. Som for hjælpemidler gælder det almindelige princip i serviceloven om, at ansøgning skal indgives og bevilling modtages inden anskaffelsen, jf. også SM O-35-99. Valg af bestemte leverandører Kommunen tager stilling til hvilke bilmærker og biltyper der kan bevilliges. Der vil kunne blive tale om, at flere kommunale enheder går sammen om at udarbejde leverandøraftaler og om eventuelt at oprette genbrugsordninger. Det forudsættes, at kommunen eller hvis der er tale om en landsdækkende bilcentral/genbrugscentral skal have mindst 5 bilmærker (alm. personbiler) og 2 mærker/typer af større biler. Dette skal være et krav for at tilgodese den enkelte ansøgers særlige behov. Og dernæst for at sikre, at der er mulighed for at indrette bilen gentagne gange. På samme måde som det gælder på hjælpemiddelområdet, vil de EU-retlige udbudsregler gælde ved kommunens valg af leverandør for de enkelte biltyper. For så vidt angår kommunernes/amtskommunernes mulighed for eventuelt at lave en landsdækkende bilcentral/genbrugscentral er hverken lov om kommunernes styrelse eller kommunalfuldmagten til hinder for dette. Kommunen skal, på samme måde som gælder på hjælpemiddelområdet ved indgåelse af leverandøraftaler, ved aftaler med leverandører af bestemte bilmærker inddrage repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationer. Reglen om brugerrepræsentation har til formål at inddrage brugernes viden og erfaring med bestemte biltyper og den service, der bør knytte sig hertil. Brugerrepræsentanterne skal således sikres indflydelse på, hvilke krav kommunerne/amtskommunerne skal stille til indholdet i leverandøraftalerne, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet m.v. Desuden vil brugernes medvirken ved formulering af kravene i og forudsætningerne bag de indgåede aftaler være medvirkende til at tydeliggøre, hvad brugerne kan forvente af det offentlige system på bilområdet. Tilrettelæggelsen af brugerindflydelsen i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationerne foretages af den enkelte kommune/amtskommune. Hvis der oprettes en landsdækkende genbrugscentral foreslås det, at der eventuelt etableres et kommunalt fælleseje. Det forudsættes, at der inddrages personer fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Det kan også være relevant at inddrage repræsentanter fra Statens Bilinspektion og andre, der har en særlig ekspertise på området, og som kan repræsentere de pågældende brugergrupper.

Det bør kunne afklares, hvilke forhold, der skal specificeres i de krav, der skal danne grundlag for leverandøraftalerne, herunder spørgsmål om kvalitet, bilens rummelighed, bilens mulighed for at blive ombygget/indrettet gerne flere gange, forsyningssikkerhed, leveringstid, garanti, reklamation, reparation m.v. Endelig bemærkes det, at en leverandøraftale ikke må være til hinder for, at personer med et særligt behov får stillet en egnet biltype til rådighed, selv om bilen ikke er omfattet af leverandøraftalerne. Kommunens/amtskommunens genbrug af biler Biler bevilliget efter lov om social service, betragtes som udlån og kan tilbageleveres til kommunen når ansøgeren ikke har brug for den mere. Kommunen har således mulighed for at genbruge brugte biler og dermed bevillige en brugt bil til en ansøger, hvis bilen opfylder ansøgers behov. Det er dog klart, at den bevilligede bil sikkerheds-, drifts- og kvalitetsmæssigt er på højde med en ny bil. En bil der indgår i en sådan genbrugsordning bør højst være 8 år gammel. Herefter er det op til kommunen at sælge den til anden side eventuelt til den leverandør med hvem kommunen har en aftale. Man kunne også forestille sig, at bilerne sælges til en forhandler. Eller at bevillingsmyndigheden sætter bilerne til salg på internettet e.a. Om der skal etableres en landsdækkende genbrugscentral, hvor alle biler, der tidligere har været anvendt som handicap bil skal placeres eller hver enkelt bevillingsmyndighed skal have en beholdning af biler, bør afklares i arbejdsgruppen. Det er dog klart, at en beholdning i hver enkelt kommune, hvis altså kompetencen kommer til at ligge der, vil være alt for omkostningsfuld for den enkelte kommune. En aftale med leverandøren om køb af x-antal biler bør ligeledes kunne indeholde en aftale om tilbagetagelse. Eventuelt i form af at bilerne fra starten af købes til en lavere pris. Betingelser for udskiftning For personer, der har valgt at benytte sig af muligheden for at vælge anden biltype end den af kommunen anviste, har ansøger som udgangspunkt ret til at få udskiftet sin bil efter 6 år, regnet fra det tidspunkt, hvor pågældende har taget bilen i brug. Dette gælder naturligvis kun, hvis betingelserne for støtte til bil fortsat er opfyldt. Udskiftning før der er forløbet 6 år, kan dog komme på tale, hvis pågældende har en progredierende lidelse der bevirker, at han/hun er ude af stand til at føre bilen. En afgørelse af om der er tale en progredierende lidelse der umuliggør brug af den købte bil, vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Herudover kan udskiftning komme på tale før 6-års periodens udløb, hvis det ved en erklæring fra Statens Bilinspektion dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig.

Et ønske fra ansøger om en ny bil begrundet i den teknologiske udvikling, som medfører at den pågældende kan få en bil, hvis teknologiske og kvalitetsmæssige standard er bedre end ansøgers nuværende bil, kan ikke i sig selv begrunde, at der ydes tilskud til førtidig udskiftning. Dette hænger naturligvis også sammen med, at ansøgere der vælger andet bilmærke/type end den af kommunen anviste også kan vælge at købe en brugt bil bilen må dog højst være 2 år gammel. For de personer der har valgt at benytte sig af muligheden for at vælge andet bilmærke/type end den af kommunen anviste gælder, at hvis bilen skal udskiftes før der er forløbet 6 år kan kommunen indenfor de første 2 år, regnet fra ibrugtagningstidspunktet, kræve at provenuet ved salg deles procentmæssigt mellem ansøger og kommunen. Ovenfor nævnte regel vil være nødvendig for at forebygge eventuel spekulation. Den lovpligtige ansvarsforsikring og kaskoforsikring For biler hvortil ansøger har fået et tilskud gælder, at pågældende selv skal tegne og betale den lovpligtige ansvarsforsikring. Herudover gælder samtidig, at ansøger også skal tegne og betale en kaskoforsikring. For biler bevilliget af kommunen er det kommunen der tegner den lovpligtige ansvarsforsikring ligesom kommunen også tegner en kaskoforsikring. Det er her vigtigt, at kommunen sikrer sig, at ansøger kommer til at stå som bruger af bilen. For så vidt angår betalingen af de to forsikringer, vil dette kunne afkræves den enkelte ansøger, dog således at kommunen har mulighed for at reducere beløbet, hvis pågældende fx er under uddannelse. For biler bevilliget som et udlån sikrer den bevilligende myndighed sig, at den ikke kommer til at betale for skader den pågældende selv har lavet eller som andre har lavet. Hvorimod der for biler, hvortil der er ydet et tilskud, sikres at ansøger ikke skal bevilliges et nyt tilskud før 6 års periodens udløb som følge af at bilen fx er totalskadet. Reparation og vedligeholdelse For biler, hvortil der er ydet et tilskud til køb af andet bilmærke eller biltype end den af kommunen bevilliget, gælder at ansøger selv afholder alle udgifter til reparation og vedligeholdelse. Ligesom ansøger selv afholder udgifter til drift af bilen, herunder benzin, olie, bremsevæske o.a. For biler, der er bevilliget af kommunen som et udlån gælder, at pågældende for så vidt angår vedligeholdelse af bilen selv dækker alle udgifter. Det gælder fx udgifter til vask, voksbehandling, skift af dæk (vinterog sommerdæk), pærer til fx for- og baglygter, indvendig rengøring, o.a. Da biler bevilliget af kommunen betragtes om udlån gælder reglen i Danske Lov 5-8-1 om lån. Dvs. at låntager (ansøger) har ansvaret for det lånte og skal dermed behandle det lånte på en forsvarlig måde. Ved misligholdelse er ansøger pligtig at betale erstatning. Reglen må anses begrundet i det typiske forhold, at brugen udelukkende er i låntagers interesse.

Reglen om det ubetingede ansvar brydes af forskellige undtagelser. Hvis låntager omkommer tillige med det lånte, altså bilen, kan ansvar i almindelighed ikke gøres gældende. Ansvaret efter Danske Lov 5-8-1 for hændelig skade kan kun pålægges myndige personer, og for umyndige må bedømmelsen ske efter reglerne om erstatning uden for kontraktforhold. I betragtning kommer ikke genstandens undergang eller forringelse, der skyldes egenskaber, som den havde allerede, da låntager modtog den, eller forringelse ved slid, der ikke går ud over den tilladte brug. For selve driften af bilen gælder samme regler som for biler, hvortil der er ydet et tilskud. For at gøre ovenfor nævnte regel i Danske Lov 5-8-1 om lån mere lempelig for den enkelte ansøger, skal pågældende hvis der er tale om reparation af en ny bil, afholde 50 pct. af reparationsudgiften, og kommunen den resterende del. Hvis ansøger derimod bevilliges en bil der fx er 5 år gammel skal han/hun kun erlægge et beløb der svarer til 25 pct. af reparationsudgiften, og kommunen betaler den resterende del. Det forudsættes, at ældre biler skal repareres oftere end nye biler, hvorfor det ikke vil være rimeligt for ansøger, der bevilliges en brugt 5 år gammel bil, at han/hun skal betale 50 pct. af reparationsudgiften. Administrative konsekvenser Økonomiske konsekvenser De foreløbige økonomiske konsekvenser, ved at ændre bilbekendtgørelsen følger nedenfor. Det understreges, at der er tale om foreløbige beregninger. Udgifterne til 99 (støtte til bil) er steget forholdsvist kraftig de sidste par år. Der tages i dette notat udgangspunkt for de senest kendte tal regnskabstal for 1999. Senere kan der tages udgangspunkt i regnskabstal for 2000. Endvidere tages der følgende forbehold. 1) personkredsen forbliver som hidtil og antallet af bevillinger forbliver på samme niveau. 2) Støtte til køb af bil sættes til gennemsnitlig 90.000 kr. pr. bil., et niveau mellem personbil og større bil. Indkøb af bil sættes til gennemsnitlig 150.000 kr. 3) Udgifterne til reparation afholdes fuldt ud af brugeren for biler, der er givet støtte til. For biler, der er ydet som udlån, deles udgiften med halvdelen til bruger og halvdelen til det offentlige for biler yngre end 5 år. For ældre biler betaler bruger 25 % og det offentlige 75 % af udgiften til biler. I dette notat skønnes udgiften til 10.000 kr. pr. bil pr. år. 4) Udgifter til forsikring betales af brugeren.

5) Ved salg af brugte biler, tilfalder indtægten kommunen. I denne foreløbige beregninger af udgifterne, regnes der ikke med indtægter ved salg af brugte biler 6) Brugere i den nuværende ordning indsluses naturligt i den nye ordning, efterhånden som de får bevilliget nye biler. 7) Der beregnes ikke udgifter til administration etc. af den nye ordning. Hvis der skal oprettes en form for fælles genbrugscentral, vil der være anlægsudgifter til denne. En fælles indkøbsordning giver mulighed for at opnå rabatter på indkøb af biler. 8) Der kan stadig ydes tilskud til særlige indretninger, også til personer, som ikke er berettiget til at modtage tilskud til bil. Udgifterne til dette forudsættes at fortsætte på nuværende niveau, selvom der evt. kan forventes en mindreudgift, da muligheden for genbrug stiger. Udgifterne til kørekort etc. forventes ligeledes, at blive på samme niveau som nu. 9) Det antages at halvdelen af personerne vælger støtte til køb af bil og halvdelen vælger udlån af bil. Ifølge de kommunale regnskaber var nettoudgifterne til støtte til bil i 1999 ca. 320 mill. kr. (pl-2001). Ud fra en undersøgelse i Århus kommune antages det, at 240 mill. kr. bliver brugt til indkøb af bil. Resten bliver brugt til særlig indretning etc. som udgiftsmæssigt bliver på samme niveau. Udfra de ovenstående antagelser og forbehold vurderes de økonomiske konsekvenser ved at ændre bilbekendtgørelsen at betyde en samlet årlig merudgift på skønsmæssigt 52 mill. kr. Der gøres opmærksom på, at der er tale om grove og foreløbige skøn. Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som ændret senest ved 2 i lov nr. 1315 af 20. december, foretages følgende ændring: 99. Der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 114.000 kr. Stk. 2. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten, 2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen, 3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2, 4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil. Stk.4. Amtskommunen træffer afgørelser om støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra kommunen. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative opgaver i forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen. 1. 99 formuleres således:» 99. Kommunen yder støtte til bil til personer, der som følge af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke eller kun vanskeligt kan benytte offentlige transportmidler. Støtten ydes på grundlag af et samlet skøn over ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold. Stk. 2. Støtte efter stk. 1 er betinget af et dagligt kørselsbehov. Støtte ydes således kun når en bil 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og dermed lette den daglige tilværelse eller 2) er nødvendig for, at ansøger kan komme til og fra et arbejde, hvorved ansøger i væsentlig grad bidrager til sin eller familiens forsørgelse, eller 3) er nødvendig for, at ansøger kan fuldføre en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder. Stk. 3. Kommunen kan bestemme, at en bil skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunens/amtskommunens indgåelse af aftaler med leverandører af forskellige bilmærker inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Støtten ydes som et udlån. Stk. 4. Når ansøgeren vælger at anskaffe et andet bilmærke eller biltype end dem, som kommunen anviser, ydes et tilskud på kr. 75.000, hvis ansøger har fået bevilliget en almindelig personbil og kr. 130.000 kr. hvis ansøger har fået bevilliget en større bil. Tilskuddet er eksl. særligt indrettet betjeningsudstyr og automatisk transmission. Kræves der af myndighederne automatisk transmission gives et tillæg på kr. 17.000. Tilskuddet kan dog ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og er inkl. moms. Stk. 5. En bil, som ansøger har modtaget af kommunen og som opfylder ansøgers behov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøger ikke har brug for den mere. Stk. 6. Socialministeren fastsætter regler om 1) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del

af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af bilen 3) i hvilket omfang modtageren selv betaler udgifter til den lovpligtige ansvarsforsikring og kaskoforsikring 4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen 5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v. 6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil«2. I 136, stk. 3 formuleres således:»stk. 3. De beløb, der er nævnt i 99, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. «