Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013. Kommuneqarfik Sermersooq



Relaterede dokumenter
Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan December 2012 Marie Fleischer

The municipality with the best experienced companies

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervsudviklingsstrategi

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Strategi og handlingsplan

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Strategi og handlingsplan

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

ERHVERVSPOLITISK HANDLEPLAN 2019 STEVNS KOMMMUNE. politik & borger INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Autentisk og kompetent

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Bæredygtig erhvervsudvikling

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

LAG Midt-Nordvestsjælland

BRN. Strategi

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Odder Kommunes vision

Kommuneqarfik Sermersooqs turismestrategi og bidrag til Selvstyrets turismestrategi

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Erhverv og Uddannelse: en kommune i udvikling

Erhvervs- og turismestrategi

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Vejen Byråd Politikområder

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

Bæredygtig Turismeudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling

Handlingsplan Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

Strategi og handlingsplan

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Drøftelse og godkendelse af erhvervsstrategi Aalborg Bygger Bro

Allégade 15 DK-6270 Tønder

NUUK CITY DEVELOPMENT MADS QVIST FREDERIKSEN SEKRETARIATSCHEF, ARCTIC CLUSTER OF RAW

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

ERHVERVSSTRATEGI

Lokal Agenda 21-strategi

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

Mål for B Drift og Service (Rengøringsenheden) Fokusområde. Socialt ansvar - SmåJobs+ indsatsen

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Visionen for LO Hovedstaden

Vision for Rebild Kommune

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Ny Erhvervs- og turismepolitik opsamling og ændringsforslag i NOTAT efter høring Indledning Opsamling på workshop og ændringsforslag

VORES FÆLLES FREMTID. Planstrategi for Kommuneqarfik Sermersooq

Strategisk partnerskabsaftale

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune

Folke. Oplysnings politik

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Kompetencestrategi

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Stevns Kommunes Erhvervspolitik

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

erhvervsstrategi KORT VERSION

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

Samarbejdsaftale 2017 mellem Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervscenter A/S

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Transkript:

Erhvervsudviklingspolitik- og strategi 2009-2013 Kommuneqarfik Sermersooq 1

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 2.0 Vision 5 3.0 Mission 5 4.0 Politikkerne 5 - Politik 1: Skabe optimale betingelser for vækst 5 - Politik 2: Udbygge og organisere samarbejder 6 - Politik 3: Understøtte og udbygge naturlige kraftcentre 6 - Politik 4: Opbygge internationalt rettede forretningsområder 6 - Politik 5: Stabil og kompetent arbejdskraft 6 - Politik 6: Samspil mellem Kommuneqarfik Sermersooq og erhvervslivet 7 5.0 Strategierne 8 5.1 Iværksætter- og vækststrategi 8 5.2 Turismestrategi 9 5.3 Bæredygtig erhvervsudvikling og virksomhedernes sociale ansvarsstrategi 9 5.4 Bo-stedsstrategi 9 5.5 Hovedstadsstrategi 10 5.6 Samarbejde og kommunikationsstrategi 11 6.0 Handleplaner 11 Bilag 12 2

1.0 Indledning Erhvervsudvikling som fundament for samfundsudviklingen er ét af de tre hovedindsatsområder for Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq. Som led heri søsætter vi en plan for erhvervsudvikling i denne første fase af Kommuneqarfik Sermersooqs eksistens. En udvikling som i sit perspektiv bidrager aktivt til øget selvstændighed og selvforsørgelse. De nedenfor nævnte politikker er udtryk for den styrke, der opnås, når politikker etableres i krydsfeltet mellem nøglepersoner fra erhvervslivet og dets organisationer, de politiske partiers samspil og forvaltningens kompetencer. Erhvervslivet har gennem workshops, interviews og kontrolsamtaler været involveret i forarbejdet til politikkerne. I fællesskab er der bl.a. foretaget en situationsbeskrivelse, en såkaldt SWOT. Her har man oplistet kommunens svagheder, styrker, muligheder og trusler. Kommunen ønsker at videreføre denne konstruktive dialog med erhvervslivet med henblik på at etablere en dynamisk erhvervsudvikling på et fælles grundlag. Formen for samarbejdet skal udvikles og præciseres. Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsudviklingspolitik- og strategi tager udgangspunkt i at udvikle kommunens erhvervskompetencer, samtidig med at potentielle udviklingsmuligheder fremmes. Set i lyset af kommunens udfordrende geografiske sammensætning og kommunens interne mangfoldighed, er der udviklet seks politikker og seks strategier. For Grønland som helhed synes fiskeri- og fangst områderne strukturelt set at være i nedgang med hensyn til beskæftigelse, indkomst og eksport. Dette modificeres bl.a. af, at der i den østgrønlandske del af vores kommune er visse muligheder for fremme af fiskerierhvervet. Vækst inden for øvrige erhverv er afgørende. Især råstofområdet har et stort potentiale. Tidsmæssigt ligger realisering heraf i flere tempi. De store økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækstmuligheder inden for råstofsektoren formodes at ligge en del år ude i fremtiden. Kommuneqarfik Sermersooq vil derfor også bidrage aktivt til at udvikle en flerstrenget erhvervsstruktur, herunder erhvervsområder hvor små og mellemstore virksomheder kan etablere sig og vokse. 3

Disse politikker og strategier omsættes til konkrete initiativer og handlinger, der er beskrevet i et særskilt dokument. Som grundlag for de konkrete handlinger udarbejdes en status før handlingen iværksættes. Så ved man, hvor man står og kan måle, om handlingsplanen har den ønskede effekt. Kommuneqarfik Sermersooqs vision er at være det globalt anerkendte, arktiske kraftcenter inden for bæredygtig erhvervsudvikling. Det vil vi arbejde for i et konstruktivt samspil med kommunens virksomheder og borgere til glæde og inspiration for alle parter. God fornøjelse! Asii Chemnitz Narup Esmar Bergstrøm Borgmester Formand for Erhvervsudviklingsudvalget 4

2.0 Vision Kommuneqarfik Sermersooq vil være anerkendt som et globalt arktisk kraftcenter inden for bæredygtig erhvervsudvikling. Kommunen vil være den foretrukne indgangsvinkel til Grønland for alt erhvervsliv Services og produktion inden for mineralsektoren drift, forædling, supply vil udgøre en væsentlig del af kommunens erhvervsliv Som kraftcenter inden for forskning, uddannelse og kunst vil vi kunne måle os med de bedste inden for udvalgte felter Aktiviteter af høj kvalitet inden for oplevelser, kultur, events, konferencer, madlavning, jagt og sport vil være et kendetegn for Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq vil inspirere og motivere erhvervslivet til at udvikle bæredygtig produktion med hensyn til miljøbevidsthed, reduktion af CO2 udslip og virksomhedernes sociale ansvar. 3.0 Mission Kommuneqarfik Sermersooq skaber rum for udvikling, fornyelse og bæredygtig vækst inden for erhvervslivet. Det tiltrækker iværksættere, virksomheder, borgere og investeringer til Kommuneqarfik Sermersooq. 4.0 Politikkerne Erhvervsudvikling er et prioriteret fokusområde for Kommuneqarfik Sermersooq. Udvikling af erhverv er en forudsætning for, at Grønland bliver mere selvforsynende. Strukturelt er fisker og fangerområdet i nedgang. Det sætter en nyudvikling af fisker og fangererhvervet på dagsordenen, samtidig med at der skabes vilkår for vækst og udvikling inden for øvrige erhvervsområder. Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervsudviklingsarbejde bygges op af seks politikker, der alle fokuserer på at skabe udvikling, fornyelse og vækst inden for erhverv. De seks politikker er: 1. Skabe optimale betingelser for vækst 2. Udbygge og organisere samarbejder 3. Understøtte og udbygge naturlige kraftcentre 4. Opbygge internationalt rettede forretningsområder 5. Stabil og kompetent arbejdskraft 6. Samspil mellem Kommuneqarfik Sermersooq og erhvervslivet 5

4.1 Skabe optimale betingelser for vækst Kommuneqarfik Sermersooq vil skabe rammer, der sikrer øgede og kontinuerte udviklingsmuligheder i erhvervslivet. Disse tiltag er services for: De eksisterende virksomheder Tilflyttende virksomheder Iværksættere 4.2 Udbygge og organisere samarbejder Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte eksisterende samarbejder og medvirke aktivt til at skabe nye fokuserede eller bredere samarbejder. Kommunen arbejder for at strukturere og eventuelt formalisere samarbejder og interessefællesskaber af forretningsmæssig karakter. Disse tiltag skal medvirke til, at der opnås styrke, bredde, størrelse og synergi blandt virksomhederne. 4.3 Understøtte og udbygge naturlige kraftcentre Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte og udbygge udvalgte eksisterende kraftcentre 1. Dette vil ske i tæt samarbejde med virksomheder og institutioner. Det omfatter for eksempel: Aktiv påvirkning og samarbejde inden for uddannelse Aktiv påvirkning og samarbejde inden for udbygning af faciliteter for jagt og turisme, IT- og grafisk college, kollegier og andre naturressourcer Etablere bedre vilkår for kunstnere, kulturarbejdere og designere Aktiv påvirkning og samarbejde inden for råstof og minedrift. 4.4 Opbygge internationalt rettede forretningsområder Kommuneqarfik Sermersooq vil understøtte erhvervslivets ekspansion på det internationale marked. Kommunen vil investere i internationalt orienterede rammer og services. Såvel udbygning som mulige investeringer skal ske på bæredygtige vilkår - både økonomisk og miljømæssigt. Der fokuseres på forretningsområder og viden inden for Service and supply Klima og miljø Råstoffer og minedrift I sammenhæng med disse tiltag kommer portene til kommunen - infrastrukturen i fokus. I særdeleshed havnefaciliteterne i Nuuk, hvor der udarbejdes en særskilt delstrategi, når de overordnede beslutninger er gennemført. Desuden skal mulighederne for forbedrede anflyvningsmuligheder for Tasiilaq og Ittoqqortoormiit undersøges. 1 Her definerer vi et kraftcenter som kompetencer inden for en branche, en sektor, et forretningsområde eller et geografisk område, der tilsammen udgør et styrkeområde. 6

4.5 Stabil og kompetent arbejdskraft En stabil og kompetent arbejdskraft er en forudsætning for at opnå erhvervsudvikling blandt nye og eksisterende virksomheder. Udvikling af dette område skal ske i tæt samarbejde med arbejdsmarkedsområdet og de grundlæggende uddannelser. Erhvervslivet påpeger, at kommunen kan gå i front med særlig fokus på udvikling af ledelse og ledere. God, inspirerende og anerkendende ledelse bidrager til vækst og udvikling, mens dårlig og utilstrækkelig ledelse er en af de primære årsager til ustabilitet. Et samarbejde med erhvervslivet om få, robuste og meritgivende efteruddannelsesmoduler og sikring af arbejdskraftens grundkompetence, er klart formulerede ønsker fra erhvervslivet. 4.6 Samspil mellem Kommuneqarfik Sermersooq og erhvervslivet Samtaler med personer i erhvervslivet og de afholdte fælles workshops pegede på et ønske om, at samarbejdet med erhvervslivet fokuseres på en ny måde, herunder en ny måde at udføre kommunens rolle på. Dette søges efterkommet. Kommunen agter at udvikle dels et kontinuerligt, langsigtet samarbejde og dels mere ad hoc prægede samarbejder omkring udvalgte emner. 7

5.0 Strategierne For at underbygge ovennævnte politikker fokuseres på flg. strategier: - Iværksætter- og vækststrategi - Turismestrategi - Bæredygtig erhvervsudvikling og virksomhedernes sociale ansvarsstrategi - Bo-stedsstrategi - Hovedstadsstrategi - Samarbejds- og kommunikationsstrategi De enkelte strategier specificeres i handleplaner og projekter, der fremgår af særskilt mere dynamisk og arbejdsorienteret dokument. 5.1 Iværksætter- og vækststrategi Iværksættere og virksomheder er de, som i fremtiden skal løfte kommunens selvforsørgelse. Derfor er det et must, at iværksættere og virksomheder får den bedst tilgængelige rådgivning samt optimale rammer at agere under. Indsatsområder for iværksætter- og vækststrategi: Iværksætteri Opbygge erhvervsudviklingsafdelingen til at varetage og koordinere iværksætterrådgivning. Skabe gode rammer for iværksættere. Vækst Animere eksisterende virksomheder til bæredygtig vækst ved rådgivning, inspiration og kompetenceudvikling Innovationscenter Etablere et innovationscenter, som udover rådgivning og erhvervsudvikling huser større og mindre virksomheder, heriblandt udenlandske selskaber Udvikle låneordninger for iværksættere uden for Nuuk KS vil arbejde for at udvikle låneordninger, der kan virke som særlig katalysator for udvikling af mindre virksomheder i kommunen uden for Nuuk Nye erhverv KS vil arbejde aktivt for udvikling af en flerstrenget erhvervsstruktur KS vil bistå med særlige indsatser for at udvikle nye erhvervsinitiativer i områder, hvor beskæftigelsen inden for fiskeriområdet reduceres KS vil bidrage til at informere om de muligheder for small scale virksomhed, som den nye råstoflov giver og for supply services i tilknytning til den fortsatte udvikling af området. 5.2 Turismestrategi Turismen i Kommuneqarfik Sermersooq er én af de mest alsidige i Grønland. Vi har lige fra adventure-, hundeslæde-, naturpark- og havfiskeriturisme i Østgrønland til trofæjagt i Ivittuut og Paamiut 8

samt konferencegæster, familieturister, kulturelle turister og backpackere i Nuuk. Derudover er der krydstogtsturister i hele kommunen. Indsatsområder for turismestrategi: Koordination Klarlægge og koordinere aktiviteter inden for turistinformation, kompetenceudvikling, markedsføring og rådgivning inden for turismesektoren Organisering Kortlægge fordele og ulemper ved strukturen i dag udarbejde forslag til fremtidig organisering Oplevelsesøkonomi Screene oplevelsesøkonomien i kommunen og inspirere iværksættere og virksomheder om oplevelsesøkonomi. Infrastruktur Bidrage til at udvikle en sammenhængende trafikstruktur og etablere anlæg af betydning for erhvervet. Det skal ske i samarbejde med Naalakkersuisut og andre forvaltninger Produktudvikling Produktudvikling inden for turistsegmenter. 5.3 Bæredygtig erhvervsudvikling og virksomhedernes sociale ansvarsstrategi Bæredygtig erhvervsudvikling og affaldshåndtering vil være et stærkt brand på det internationale marked og samtidig tiltrække flere turister til Grønland. Kommuneqarfik Sermersooq vil derfor inspirere virksomheder til bæredygtig produktion. Indsatsområder for bæredygtig erhvervsudvikling Miljøvenlig produktion Kommuneqarfik Sermersooq vil med bistand fra ekstern ekspertise udvikle bæredygtighedskoncepter, der inspirerer virksomheder til produktion, der belaster miljøet mindst muligt. De tre R er Re-use, Re-cycle, Re-duce bliver vigtige elementer Reducere CO2 udslip Iværksætte initiativer, der animerer virksomheder til at reducere CO2 udslip Virksomhedernes sociale ansvar KS vil i dialog med virksomheder udvikle et koncept, der inspirerer virksomheder til at udvikle den sociale kompetence. 5.4 Bo-stedsstrategi Kommuneqarfik Sermersooq er geografisk en af verdens største kommuner og Grønlands folkerigeste kommune. Den geografiske dækning af Øst- og Vestgrønland hen over indlandsisen giver særlige udfordringer for infrastrukturen og erhvervssamarbejdet, mens den kulturelle og naturressourcemæssige mangfoldighed giver særlige muligheder. 9

De enkelte bosteder i Kommuneqarfik Sermersooq er kendetegnet ved rigdomme inden for mineraler, fauna og kultur. Kommuneqarfik Sermersooq vil med bæredygtighed som gennemgående tema fremme aktiv selvforsørgelse i de enkelte bosteder i samarbejde med lokalbefolkningen. Kommuneqarfik Sermersooq vil bidrage til at skabe rammer for udvikling og forventer, at lokalbefolkningen i de enkelte bosteder selv aktivt tager ansvar for at udvikle og drive erhvervsudviklingen fremad. Inden for de overordnede politikområder udvikles initiativer, der i særlig grad matcher vilkårene i de enkelte bosteder. Især iværksætter- og turismestrategierne rummer gode muligheder for de mindre og decentrale bosteder i kommunen. Indsatsområder for bostedsstrategi: Basere på lokale ressourcer De konkrete initiativer baseres på inspiration og videndeling med borgerne, og at borgene lokalt tager ansvar i tiltagene Styrke eksisterende virksomheder Rådgive, inspirere og kompetenceudvikle eksisterende virksomheder. 5.5 Hovedstadsstrategi Grønlands hovedstad Nuuk spiller en afgørende rolle for hele Grønlands økonomi og er et kraftcenter inden for administration, uddannelse, klima, erhverv, kultur, arbejdsmarked og IT. Indsatsområder for hovedstadsstrategi: Nuuk som administrativt hovedstad for Grønland Kommuneqarfik Sermersooq vil gennem samarbejde med Naalakkersuisut arbejde for en dynamisk eksportorienteret erhvervsudvikling i kommunen Kompetenceudvikling KS vil initiere strukturering af meritgivende modulopbyggede uddannelser inden for anlægs- og servicesektoren og bedre samarbejde mellem de forskellige uddannelsestiltag i KS Kulturbyen Nuuk Det skal være attraktivt at arbejde med kunst og kultur i Kommuneqarfik Sermersooq Nuuk porten til Grønland Effektive forbindelser for mennesker og gods er afgørende for en dynamisk erhvervssektor og international ekspansion. KS vil arbejde for at forbedre havnefaciliteter og lufttransporten gerne ved at støtte etablering af partnerskaber 5.6 Samarbejde og kommunikationsstrategi Den nye profil på erhvervsudviklingsarbejdet i Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikles i tæt samspil med det private erhvervsliv og øvrige aktører inden for området, især Naalakkersuisut og centrale internationale aktører. 10

Som led heri vil vi udvikle og målrette vores dialog, information og kommunikation. Erhvervsråd KS vil etablere et forum for samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, hvor fremtidige tiltag kan drøftes, og hvor vidensdeling og samarbejde mellem virksomheder kan styrkes med henblik på ekspansion på såvel det nationale som det internationale marked. Grønlandsk kultur som eksportbrand KS vil udvikle møder mellem kulturarbejdere og mere traditionelle erhverv med henblik på aktivt at fremme, at den grønlandske kultur udvikles til et vigtigt brand for varer til eksport på de internationale markeder. Også den særlige østgrønlandske kultur bringes i spil. Erhvervsvenlig kommune Opbygge one-door og fast-track princippet for erhvervslivet til den kommunale forvaltning angående erhverv, rådgivning, arealer, erhvervsregister og oplysning om muligheder i kommunen inden for kultur, fritid m.v. 2 Erhvervsportal Kommunens erhvervsportal udvikles med informationer om erhverv i kommunen, den enkeltes muligheder som iværksætter, tilflyttende virksomheders vilkår etc. Portalen skal være opdateret med de aktuelle erhvervsudviklingsindsatser Dialog og samarbejde Gennem dialog, netværksarbejde, mentorordninger med borgere, iværksættere, virksomheder og mulige tilflyttende virksomheder udvikles et miljø, der animerer til bæredygtig vækst og udvikling med vægt på synlige resultater. 6 Handleplaner Politikerne og strategierne konkretiseres i handleplaner og projekter, der beskrives i særskilt dokument. Kommuneqarfik Sermersooq er i gang med at opbygge erhvervsudviklingsafdelingen, således at planerne implementeres. Vi vil løbende gøre status, justere og videreudvikle planerne og de konkrete indsatser. 2 Erhvervsservice varetages af flere forvaltninger i kommunen, især erhvervsudviklingsafdelingen og forvaltningen for miljø og anlæg. Imellem disse enheder udvikles et nært samarbejde. 11

Bilag 1: SWOT- analyse Gennemført under forarbejdet til de foreslåede politikker og indsatser. Styrker Økonomi Hovedstad - og hovedstadskommune Tilflytning Forvaltningscentrum. Hovedkontorer. Uddannelsesby(er) Flere naturlige kraftcentre Center for forsvaret Ry for ekstremevents og ekstremjagt (Tasiilaq) Svagheder Arbejdsmarked (især) tilpasset offentlig ansættelse Uddannelsesniveau varierer i kommunen Manglende kompetence: Råmateriale fra skolerne Manglende erhvervspolitik og rådgivning Manglende koordinering (sammenhænge) Usynlig overfor og om erhvervslivet Få produktionsvirksomheder For få og forkerte boliger Muligheder Pleje de virksomheder der er i kommunen Bedre betingelser for virksomheder kan etableres Tilflytning Flere kraftcentre kan etableres Flere virksomheder flerstrenget virksomhedsliv Samarbejde kan etableres på flere måder Tilpasning af erhverv (lokalt) Konkurrence (globalt) på lokale betingelser Trusler Spinkelt erhvervsliv udenfor Nuuk Konkurrence nationalt og globalt Ustyret/uhæmmet tilflytning Infrastruktur utilstrækkelig (flaskehals ø+v) Finansieringsmuligheder begrænsede Manglende stabil arbejdskraft Manglende fokus på ledelse Turismeerhvervet fragmenteret og selvtilstrækkelig Ubalance i uddannelsesgrad mellem mænd og kvinder 12

Bilag 2: Tværfagligt samarbejde. 13