Demand Planner
2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden sikkert ind i fremtiden. Præcis forecasting er første skridt på vejen mod effektiv planlægning af indkøb, produktion, distribution, likviditetsstrøm og kundeservice. Det er kort sagt vejen til at give din virksomhed en væsentlig konkurrencemæssig fordel. Få svar på de vigtigste spørgsmål Alle virksomheder udarbejder forecasts. For nogle består det i kvalificerede bud på fremtiden. Men de fleste virksomheder har ofte for mange kunder, markeder, produkter og processer til, at man kan gætte sig frem. Her er der brug for et effektivt værktøj til at give svar på de vigtigste spørgsmål om fortiden, så man kan planlægge fremtiden Hvad købte kunderne? (produkter, ydelser) Hvornår købte de? (tid) Hvem købte og hvor? (markeder) Demand Planner er et nyt forecasting værktøj, der baserer forecasts på faktiske data hentet direkte i virksomhedens Microsoft Business Solutions Axapta eller Microsoft Business Solutions Navision. Demand Planners brugergrænseflade gør samtidig systemet intuitivt og nemt at bruge. Et grafisk værktøj I Demand Planner er der lagt stor vægt på grafisk præsentation, hvilket giver overskuelige og brugbare forecasts. Du vælger, hvordan data skal organiseres i forhold til produkter, tid og markeder og resultatet præsenteres, så det ikke alene er brugbart for dig, men for alle relevante personer i og uden for virksomheden. Fordele med Demand Planner Med Demand Planner gør du det muligt at lægge mere præcise planer for den fremtidige efterspørgsel på virksomhedens produkter eller ydelser. Bedre forecastproces Mere overskuelig og med veldefineret ansvar og output. Alle afdelinger/selskaber kan operere med fælles (konsoliderede) data, så der samarbejdes og opnås konsensus om forecasts. Større præcision Reduceret planlægningscyklus, hyppigere forecasts, statistiske metoder og nøjagtige data giver alt sammen færre fejl i forecasts. En sammenhængende forecast-proces Både som Top/Down og Bottom/Up. Større engagement Muligheden for input fra mange funktionschefer giver større konsensus omkring de forventede efterspørgselsplaner Bedre indsigt Systemet er med til at give et tydeligt billede af de nødvendige tiltag i virksomheden Ét værktøj én plan samlet ét sted Præcise forecasts er vejen til... Bedre kundeservice Et godt forecast giver mulighed for at opfylde kundebehov, hvad enten det handler om varer eller serviceydelser. Mindre lagerbeholdning og lavere lageromkostninger Når du kender efterspørgslen er der mindre behov for sikkerhedslager og stor lagerbeholdning i alle distributionsfaser. Højere serviceniveau Reduceret leveringstid og lagerbeholdning samt forbedret leveringsevne. Forbedret indkøb Du får bedre mulighed for at planlægge indkøb, så du både reducerer vareforbruget, lagerbinding og forbedrer samarbejdet med leverandører. Bedre udnyttelse af produktionsanlæg Nøjagtige forecasts resulterer i bedre produktionsplaner samt en bedre udnyttelse af både interne og eksterne aktiver. Bedre resultat Igennem nøjagtige forecasts rammer du bedre behovet for færdigvarer, råvarer eller andre ydelser og ressourceudnyttelsen forbedres væsentligt.
4 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 5 Sådan fungerer Demand Planner Med Demand Planner kan du sammensætte den forecastingproces, der er optimal i din virksomhed. Det kan f.eks. være at... begynde et nyt regnskabsår ved at analysere resultater fra foregående år. fastlægge forventet salg på tværs af virksomheden for hver produktkategori. opdele målsætninger for produktlinjer ved at tage udgangspunkt i tidligere års resultater. udarbejde nøjagtigere forecasts ved at bruge relevante statistiske algoritmer. gøre planlægningen lettere for salgschefer, områdechefer og produktchefer revidere forecasts løbende - f.eks. hver måned på baggrund af faktiske salgsdata. Samler trådene i virksomheden Salgs- og marketingchefer, repræsentanter, områdechefer, produktchefer alle med relevant viden kan være med til at forbedre forecastprocessen. Jo flere, der har mulighed for at bidrage med markeds-kendskab, jo mere pålideligt og realistisk bliver forecastet. Og des stærkere bliver resultatet og virksomhedens planlægning. Med Demand Planners funktionalitet er det muligt at dele forecasts, skabe konsensus og konsolidere de vedtagne planer. Alle i processen har adgang til netop den del af planen, som er relevant for dem, og kan arbejde videre med den i Microsoft Excel. Man kan ændre, tilføje og revidere den foreløbige plan, indtil alle tråde til sidst er samlet i en vedtaget efterspørgselsplan. Dataanalyse i flere dimensioner I Demand Planner kan du organisere data i en hierarkisk model med de mest relevante dimensioner: Produkter, tid og markeder, der hver især kan splittes op i mere detaljerede niveauer og kombineres på kryds og tværs. Denne opbygning gør det muligt både at udarbejde forecasts som top-down fra overordnet til et mere detaljeret niveau eller bottom-up, hvor data på et detaljeret niveau efterfølgende aggregeres til et overordnet niveau. Fuld integration med jeres virksomhedssystem Demand Planner er udviklet til at fungere sammen med ERP-systemerne Microsoft Business Solutions Axapta og Microsoft Business Solutions Navision. Denne tætte integration er en af Demand Planners største styrker som forecastingværktøj. Det er nemt at overføre oplysninger mellem systemerne. Når Demand Planner installeres kan du overføre data fra foruddefinerede ERP-tabeller til Demand Planner, og du kan bruge guider til at tilpasse informationsflowet. Statistiske forecasts Det kræver ikke indgående kendskab til statistik at udnytte Demand Planner. En række udvalgte algoritmer giver mulighed for forecasts, der tager højde for stabil efterspørgsel eller sæsonudsving samt for stigende eller faldende salg. Der findes statistiske metoder til automatisk at udvælge det mest nøjagtige forecast på baggrund af veldefinerede og kendte forecastfejl. Interaktiv simulering Ikke alle efterspørgselsmønstre kan forecastes med algoritmer. Nogle gange er der ikke historiske data tilgængelige f.eks. til at vurdere effekten af en PR-kampagne eller frigivelsen af et nyt produkt. Her har du mulighed for manuelt at indtaste de forventede efterspørgselsdata og på baggrund af disse data foretage simuleringer og sammenligne resultaterne af disse simuleringer. Integration, der... reducerer planlægningscyklussen og gør det muligt at udføre forecasts hyppigt, hvilket øger præcisionen. sikrer, at alle applikationer arbejder med ikke redundante data på en hensigtsmæssig måde. reducerer implementeringsomkostninger og tid og giver virksomheden en hurtig forrentning af investeringen. gør de oprettede forecasts tilgængelige for andre planlægningsprocesser gennem closed-loop.
6 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 7 Intuitiv og enkel brugerflade Demand Planner er et værktøj, der er specielt udviklet til efterspørgselsplanlægning og forecasts. Hvis du er fortrolig med Excel, vil du føle dig hjemme med Demand Planner. Layoutet er meget lig Excel og giver trygheden ved et værktøj med en velkendt, intuitiv og brugervenlig grænseflade. Man kan arbejde med de tilgængelige dimensioner, hierarkier, modeller og statistiske muligheder med få klik med musen. KiMs har valgt Demand Planner Den danske snackproducent KiMs skiftede i 2003 til Axapta for at opnå større effektivitet i alle områder af virksomhedens Supply Chain Management (SCM). Efterfølgende har KiMs som første danske virksomhed implementeret Demand Planner. Målet har været at forbedre servicegraden og opnå større leverings-sikkerhed. The missing link i vores supply chain Jesper Toubøl, it-chef hos KiMs, er meget begejstret for Demand Planner og de muligheder systemet giver i dagligdagen. Vi kører 600 kampagner om året fordelt på mange butikskæder. Derfor er der et stort behov for at skabe overblik, så vi kan planlægge optimalt. Med Demand Planner har Microsoft ganske enkelt givet os the missing link i vores supply chain. Før handlede forecasts groft sagt om et Excel-ark fem minutter i 12. Nu er det en værdifuld proces, der er med til at øge vores servicegrad og sikre, at vi altid er, hvor vi skal være. KiMs andel af markedet for chips og snacks i Danmark er på 51,3% en position opnået i et marked med hård konkurrence fra store internationale firmaer. KiMs beskæftiger i dag ca. 245 medarbejdere og har en omsætning på 416 millioner kroner (2002). Med Demand Planner har såvel marketing som kædeansvarlige, produktionen og distributionen fået et effektivt værktøj til gøre KiMs endnu stærkere. Med Demand Planner undgår virksomheden en besværlig, frustrerende og dyr udviklingsproces af sit eget hjemmelavede system. I stedet kan du og dine kolleger tage et naturligt skridt i retning af mere effektive forecasts. Det takket være en løsning, der er nem at bruge, har mange muligheder og som viser resultaterne af virksomhedens forecasts grafisk og overskueligt. Systemkrav til Demand Planner Demand Planner er udviklet til Microsoft Business Solutions Axapta version 3.0 og Microsoft Business Solutions Navision version 3.70 og 4.0. Benytter din virksomhed en tidligere version af et af disse virksomhedssystemer, kan du kontakte din partner for nærmere information om opdatering.
B-MBS-DEMAND Få mere at vide hos din partner Du kan få mere at vide om din virksomheds muligheder med Demand Planner eller andre af Microsofts løsninger hos din Microsoft Certified Business Solutions-partner. Kig ind på www.microsoft.dk/businesssolutions Besøg også vores hjemmeside for en præsentation af din virksomheds muligheder hos Microsoft. Microsoft Danmark Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup Telefon: 44 89 01 00 Telefax: 44 68 55 10 www.microsoft.dk