Program - Praktisk Medicin 2014 25. mar. 2014 09 30 Registrering og morgenmad 00 Velkomst Dagens Medicin 05 Hvor er Danmarks bedste akutsystem? Hovedstaden har valgt at gå sine egne vej med et akutsystem uden praktiserende læger. Hvor uklogt er det egenligt i et storbyområde med stor befolkningstæthed og mange læger? Hvordan ser de nationale problemstillinger ud? Og hvilke erfaringer har man gjort sig uden for hovedstaden? Deltag i debatten, ledet af Kurt Strand, journalist, sammen med fire eksperter: Professor Peter Vedsted giver et overblik over akutsystemets særlige udfordringer. Praktiserende læge Karsten Svendsen udlægger erfaringerne fra akutsystemet i Midtjylland. Direktør Per Busk fra Region Syd om regionens nye skadesvisitation, som debuterer 1. april. Vicedirektør Torben Mogensen, Hvidovre Hospital, står på mål for hovedstadens valg. 11 15 Videre til sessioner... 11 20 Slå lejr med sundhedsvæsenets nomader Læge-patient kommunikation kræver tid til tillid og lidt empati. Men det kræver også et opgør med gætterier og fordomme, hvis man vil ind under huden på patienter, der har sprogbarrierer. For nogen er det et kultursammenstød, for andre er det et spændende møde, men der er nogle simple teknikker, som under alle omstændigheder kan gøre samtale både frugtbar og spændende. Foredraget vil være bakket op af mange cases med overraskende løsninger. Morten Sodemann, professor, overlæge. Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk Idrætsmedicin - belastningsskader Alle kender dem fra motionsstien og fra fitnesscentret især midaldrende mænd (men efterhånden også kvinder,) som træner, som om de er ved at kvalificere sig til OL. Et kritisk blik i spejlet er six-pack en ved at være der? Løb jeg nu de 30 sekunder hurtigere? Alt imens alderen uundgåeligt alligevel sætter sit præg. Nogle gange ender træningen også i en tvangspræget tilstand, som kan give varige skader både psykisk og fysisk, og evt. udvikle sig til et socialt problem. Træning er uden diskussion sundt for både legeme og sjæl når det System i AK-behandlingen At vurdere indikation og valg af præperat, når din patient skal starte AK-behandling er svært. DAK-E har udviklet et system til beslutnings- og behandlingsstøtte. Lær hvordan du kan anvende systemet til at gøre opgaven nemmere i din praksis og skabe større sikkerhed for patienten. Janus Laust Thomsen, direktør, speciallæge i almen medicin, lektor, ph.d., DAK-E
afdeling, Odense Universitetshospital, Center for Global Sundhed og Indvandrermedicin sker fornuftigt. Vi ser på de typiske overbelastningsskader og ser også på konsekvenserne, når træning løber helt løbsk. Michael Kjær, klinisk professor, overlæge, dr.med., Institut for Klinisk Medicin, Ortopædi og Intern Medicin, Bispebjerg Hospital 12 20 Pause 12 40 Rejsemedicin Sygedækning under rejser samt forsikringsmæssige aspekter, set i lyset af de ændringer der vil ske, når rejsesygesikringen ophører her til sommer. Steffen Ulrik Friis, overlæge dr.med., Medicinsk Afdeling F, Gentofte Hospital. 13 40 Frokost Hvornår er det røde øje farligt og hvad med det blege øje? I denne session lærer du en præcis diagnostisk procedure, som sætter dig i stand til umiddelbart at afgøre, om det er andet end bare et rødt øje. Hvornår er synet truet? Hvornår skal der henvises akut? Vi gennemgår faresignaler og visitationsstrategier for de mest almindelige alvorlige øjensygdomme bl.a. keratit, glaucom, nethindeløsning og AMD. Du bliver udstyret med en praktisk, lille diagnosenøgle, så du på et øjeblik kan afgøre, om det bare er et rødt øje. Jørgen Villumsen, ekstern klinisk lektor, overlæge, dr.med., Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag, Glostrup Hospital Thyreoidea Thyroideasygdomme er meget hyppigt forekommende i den danske befolkning. Sessionen vil belyse følgende spørgsmål: Hvordan har thyroidea-sygdommene i den danske befolkning udviklet sig efter at salt blev tilsat jod i 2000? Er thyroidea-sygdomme forbundet med en øget mortalitet? Hvilke thyroidea-patienter bør henvises til endokrinolog? Thyroidea og graviditet Skal asymptomatiske patienter behandles? Patienten med atoksisk struma andre muligheder end operation? Er myxødem altid simpelt at behandle? Steen Bonnema, overlæge, klinisk lektor, ph.d., dr.med., Endokrinologisk afd.m, Odense Universitetshospital 14 40
14 40 Atrieflimmer og AK behandling Hvordan navigerer man i 2014 i atrieflimren-antikoagulations farvandet med det stolte skib marevan og de nye racerbåde? Hvad skete der for vores gode gamle magnyl? Hos hvilke patienter skal vi gå efter sinusrytme, og hvad kan man love dem med medicin og ablation? Ulrik Dixen, overlæge ph.d., Hjerte-Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital. 15 40 Pause Hvorfor halter Peter? Som regel er der ikke noget alvorligt galt, når børnene klager over lidt smerter eller halter lidt, men hvad nu hvis det ikke hurtigt går over? Hvordan skal vi undersøge fødder, knæ og hofter i klinikken? Hvornår skal vi se an, og hvornår skal der yderligere undersøgelser til? Hvad må barnet med kondromalaci? Må de deltage i idræt? Hvornår skal platfod behandles? Hvad med inog outtoeing? Vi kommer ind på de almindeligste lidelser men også dem som udiagnosticeret kan handicappe barnet resten af livet bl.a. hofteluksation og Calvé-Legg-Perthes sygdom. Søren Bødtker, overlæge, Ortopædisk kirurgi ved børneortopædisk sektion på Hvidovre Hospital De tidlige demenssymptomer hvad stiller du op? Demens kaldes i folkemunde hukommelsessvækkelse, men hukommelsessvækkelsen er kun en af de mange symptomer på demens. Nogen demens-kyndige går ligefrem så langt som til at sige, at hvis noget er blevet anderledes, at hvis den ældre er ændret - så skal man tænke demens. Men hvorfor overhovedet udrede demens, når nu behandlingsmulighederne er så begrænsede? Lær mere om hvorfor det alligevel er vigtigt med udredning Jens-Ulrik Rosholm, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Odense Universitetshospital 16 00 KOL og telemedicin TeleCareNord: Et storskala projekt i Region Nord for patienter med svær og meget svær KOL. Et tættere digitalt samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren. Carl Nielsen, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. PSA-screening for prostatacancer sund profylakse eller skadelig nonsens? Cochrane reviewet om prostatacancer viser, at det ikke blot er uhensigtsmæssigt, men direkte kontraindiceret at foretage screening med PSA. Hvad skal vi så bruge prøven til? Hvornår og til hvem? Få en kort, præcis og brugbar opdatering af PSA s rolle i diagnostik og behandling af prostatacancer. Hvad er status? Kræftforløb i almen praksis struktureret sammenhæng Lægecenter Korsør har tilrettelagt tilbud til kræftpatienter. Hvad gør de og hvordan kan almen praksis fremover tage ansvar for dele af kræftopsporing, opfølgning og rehabilitering. Helge Madsen, praktiserende læge, Lægecenter Korsør Peter Iversen, professor, overlæge, urologisk afdeling D og Copenhagen Prostate Cancer Center (CPC) på Rigshospitalet. 17 00
17 00 Pause 17 15 De ældste patienter hvad har vi gang i? Selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. I den forbindelse er afgørende spørgsmål: - Hvor aktive skal vi være i behandlingen af de ældste patienter? - Hjælper det, eller laver vi ulykker? - Og hvem er de egentlig, de ældste, og hvordan har de det? - Hvad er normale aldersrelaterede tab, og hvad er behandlingskrævende tilstande? - Og hvad med samfundet er det ved at blive (for) gammelt? Kaare Christensen, professor, dr.med., Leder af Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet. Moderator: Leif Skive, direktør, speciallæge i almen medicin, idrætslæge 18 00 Pause - find dit værelse eller tag en snak med en kollega...indtil middagen starter kl. 19.00 19 00 Middag 19 15 26. mar. 2014 08 15 Screening for tarmkræft Alle personer i alderen 50-74 år bliver fra marts 2014 tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Debat: Gavner screening for tarmkræft mere end det skader - eller omvendt? Morten Rasmussen, overlæge ph.d., Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d., lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, afd. for Almen Medicin, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet Moderator Jens Georg Hansen, faglig redaktør Praktisk Medicin, speciallæge i almen medicin, dr.med., Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. 09 25 Videre til sessioner... 09 35 EKG i almen praksis Teori og baggrund for EKG optagelsen. Cases, hvor der diskuteres, hvorledes man skal forholde sig til behandling og eller henvisning til specialist. "Er der en leder tilstede?" I Hvordan leder du din praksis, så du skaber en god dagligdag for dig selv og dine kolleger og samtidig kan yde god service og behandling for dine patienter? Denne session giver dig en Frembyder ældre patienter særlige problemer? Ja, det gør de og det giver anledning til forskellige overvejelser. Når du sidder overfor en ældre patient, ofte med flere medicinske sygdomme,
Steen Pehrson, overlæge dr.med., Hjertemedicinsk Klinik B, Rigshospitalet, København 30 Pause introduktion til, hvordan man konkret kan arbejde med ledelse. Som praktiserende læge har du mange funktioner i løbet af en arbejdsdag. Du er læge over for dine patienter, kollega med dine medejerne, men du er også leder over for dine ansatte. Sessionen sætter fokus på ledelse både på et teoretisk og praktisk niveau du vil få konkrete ideer til hvad man kan bruge visioner, værdigrundlag, målsætninger og strategier til i praksis. Lars G. Johansen, praktiserende læge, Rødding, formand for DSAM. Heidi B. Frederiksen, projektkoordinator SYDPOL, Region Syddanmark. så skal du bl.a. være opmærksom på nedestående fem ting, som du nemt kan gøre og som sparer den gamle for mange trakasserier, hvis de ellers følger dine råd efter denne session: 1. Hvordan fungerer den gamle egentlig? 2. Har du styr på diagnoser og medicin? 3. Hvorfor er den ældre faldet? 4. Træning for ældre 5. Forebyggende hjemmebesøg, får du noget ud af det og hvem skal du have i kikkerten. Finn Rønholt, ledende overlæge, Ph.d., MPA. Herlev Hospital, Medicinsk Afdeling O 50 Øre-, næse-, hals - nye perspektiver Overvejende case-baseret undervisning. Ulf Schønsted-Madsen, praktiserende speciallæge, klinisk lektor, Odense "Er der en leder tilstede?" II "Er der en leder tilstede?" II Denne session er en fortsættelse af sessionen ER er en leder til stede I, men kan også opleves for sig selv. Sessionen sætter fokus på personaleledelse. Ledelse er ikke kun kontrol, men lige så meget motivation. Sessionen beskæftiger sig ikke så meget med personalepolitik, men snarere hvordan man skaber en god personalekultur. Hvordan er man en professionel og god personale leder? Og hvordan skaber du et godt team? Hvad skal der til for at personalet trives? Lars G. Johansen, praktiserende læge, Rødding, formand for DSAM. Heidi B. Frederiksen, projektkoordinator SYDPOL, Region Syddanmark. Ryd op i medicinen Hør mere om hvordan du tackler en prioritering af lægemidler, når listen med medicinsk behandling skal revideres: Hvad er den vigtige behandling og hvad vil kunne undværes/forsøges seponeres og i hvilken rækkefølge. Hvilke overvejelser gør man, når man ser en lang liste af medicin, der har hobet sig op over årene? Hvordan gribes det an? Hvilke risici er der, når man nulstiller den multimedicinerede patient. Hvad er det værst tænkelige og hvor får man hjælp? Denne session tager udgangspunkt i konkrete cases fra den virkelige verden. Tag gerne egne cases med til diskussionen. Birgitte Klindt Poulsen, overlæge, Klinisk farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
11 40 Til fælles session 11 50 Her er din nye overenskomst - hvis du vil have den! Skal du stemme ja eller nej til den nye overenskomst for PLO? Mød PLO-formand Bruno Melgaard Jensen og hans modpart i Danske Regioner, Anders Kühnau, som har brugt otte måneder på at lande en aftale. Efter 36 timers non-stop forhandling og fire timers søvn kom der ekstra 200 mio. kr. på bordet - er det godt nok? Et nej til aftalen kan vippe PLO-formanden af pinden - kan de praktiserende læger tåle endnu et formandsopgør? Kurt Strand leder debatten. 12 45 Frokost 13 45 Skru ned for de resistente bakterier - almen praksis kan gøre en forskel På kurset vil der blive givet en status over problemets omfang og man vil fokusere på den praktiserende læges opgave for dæmme op om de resistente bakterier. Der vil blive sat fokus på rationel brug af antibiotika og undervisningsformen vil være interaktiv og inddrage sygehistorier fra dagligdagen i almen praksis. Lars Bjerrum, professor, afdelingsleder, ph.d., speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi Institut for Folkesundhedsvidenskab; Afd. for Almen Medicin, Det sundhedsvidenskabelige fakultet Københavns Universitet. 14 45 Pause Er svimmelhed farligt? Et af de meget hyppige symptomer i almen praksis er svimmelhed. Svimmelhed er i sine mange former ofte meget invaliderende, men meget sjældent symptom på en livstruende sygdom. Nogle gange nager der alligevel en lille mistanke kunne det nu være noget alvorligt, en tumor? I denne session vil vi fokusere på mulige årsager og diagnostiske håndgreb, der hjælper til at placere årsagen i indre øre bl.a. Dix-Hallpike og Epleys manøvre. Symptomer, der skal få alarmflaget til tops, vil blive gennemgået. Hvad kan du selv gøre for at hjælpe patienten, og hvad skal videre til yderligere undersøgelse? Søren Vesterhauge, overlæge, dr.med., Aleris-Hamlet Ældre med kørekort Der findes ikke én test, der med sikkerhed kan udpege de personer, som udgør en risiko i trafikken. Alder er ikke en indikator. Hvad skal du overveje, hvilke sygdomme er særligt i fokus ift. trafiksikkerhed, hvordan gør du det bedst for patienten, så sikkerheden er i orden og patienten ikke føler sig krænket mere end højest nødvendigt? Hvad er de gode råd til patienten for at fastholde evnen til at køre bil? Carsten Hendriksen, næstformand i Ældreforum, overlæge dr. med., og lektor ved Københavns Universitet 15 05 Allergi Hvilke allergiske sygdomme skal varetages i almen praksis, og hvilke skal under alle omstændigheder visiteres til en specialist. Hvornår går en Overvægtigt barn så er løbet kørt! I vores del af verden har de fleste mulighed for at skabe en helbredsfremmende dagligdag for dem selv og deres børn. For Hormonel kontraception til kvinder i forskellige aldre En række nye studier over seneste år har givet os en mere nuanceret viden om fordele og ulemper ved forskellige
ukompliceret sygdom hen og bliver kompliceret? Og hvad med shared care? Hvilke undersøgelser skal en allergipatient udsættes for, og hvordan monitorerer man effekten af iværksat behandling? Hans-Jørgen Malling, seniorforsker, overlæge, dr.med., Allergiklinikken 816, Dansk Allergi Center, Region Hovedstaden, Dermato-Allergologisk afd. K, Gentofte Hospital. mange bliver den største udfordring derfor at træffe de rigtige valg, så børnene reelt får muligheden for at leve et så bæredygtigt liv som muligt. Vi kæmper med de allerede overvægtige og livsstilssyge voksne, hvordan kan vi forhindre deres børn går samme vej? Kan vi påvirke barnets livsbane på trods af usunde vaner i familien? Psykologens forslag til hvordan den praktiserende læge kan give børnene en hjælpende hånd. hormonelle kontraceptionsformer. Vi vil resumere disse nye resultater, og fokusere på de kliniske anbefalinger, som følger af denne ny viden Øjvind Lidegaard, Klinisk professor, overlæge, dr.med. Gynækologisk klinik, Rigshospitalet Anette Skriver, Psykolog, Aarhus 16 00