Her starter en. rundtur i et hjem. Rum for rum ser vi. på nogle af de. skadelige kemiske. stoffer, som findes. i de produkter, vi.

Her starter en rundtur i et hjem. Rum for rum ser vi på nogle af de skadelige kemiske stoffer, som findes i de produkter, vi bruger hver dag

tema Kemi Fra Tænk+Test nr. 22, marts 2002. Adresse: www.taenk.dk. Indledning af Karen Gahrn. Fotos: Thomas Tolstrup kemien Vores rum er fyldt med kemiske stoffer. De findes i gulvene, på væggene, i de produkter, vi kommer i håret, og på kroppen. Og hvad skal vi så stille op med den viden? Hvor farligt er det? - Vi falder ikke døde om i morgen.vi kan godt tåle små mængder giftstoffer. Det har vi jo overlevet i årtusinder. Men man skal tænke sig om. Udviklingen af de kemiske stoffer er gået stærkt de seneste 50 år, og det handler om at sikre kvaliteten i et samfund, der ændrer sig, siger kemiens grand old man, professor Finn Bro-Rasmussen, der gennem et helt liv har beskæftiget sig med og advaret mod de skader, kemiske stoffer kan forårsage. - Sundhed handler om andet end overlevelse. Det handler om kvalitet i naturen, i miljøet. Det er det, der gør, at livet udfolder sig, at sundheden blomstrer.hos os og i vores omgivelser. Derfor,mener den nu pensionerede professor, bør vi sætte os ind i, hvilke kemiske stoffer vi omgiver os med, og når han bliver spurgt om,hvorvidt det som enkeltmenneske overhovedet er muligt at gøre noget aktivt for at mindske de kemiske påvirkninger, er han ikke i tvivl om svaret: Kemitemaet er skrevet af Det Økologiske i samarbejde med Tænk+Test og med økonomisk støtte fra Nævnet vedrørende EU-Oplysning - Selvfølgelig kan du gøre noget. Du skal ikke lade dig blæse bagover, fordi det kan virke uoverskueligt. Du kan gå ind på nettet eller tage telefonen. Eller starte med at spørge i din lokale butik. Du kan få kvaliteten, hvis du ser dig om. Også hvis du bor i Silkeborg, Horsens eller Stenderup. Denne her form for kvalitet er ikke forbeholdt de eksklusive butikker på Strøget..., siger Finn Bro- Rasmussen. Han støttes af sekretariatsleder Nis Peter Nissen fra Grøn Information: - I begyndelsen af 90'erne var der stort set ikke noget forbrugervalg. Der var man med Kjeld Hansens lille grønne sendt ud på en safari, der var helt absurd. Men det er blevet meget bedre. Økologiske varer er tilgængelige. Svanemærket er til at få, de findes efterhånden... måske ikke i stort udvalg i Dagli' Brugsen i Lem, men jeg vil nok kunne finde et par Svanemærkede produkter selv der. Hvis man har lyst For Nis Peter Nissen er det vigtigt, at man ikke går i panik over advarslerne mod de kemiske stoffer: - Som forbruger, der tror jeg, du skal spise brød til. Hvis man synes, at man har lyst til at gøre noget i forhold til de kemiske stoffer så kan man lytte til rådene. Hvis man ikke vil, så er det ikke farligere, end at det overlever man jo nok. Det vigtige er, at man har muligheden for at vælge noget uden skadelig kemi. Grøn Information får bl.a. mange spørgsmål om plastblødgøreren ftalater, som findes mange steder, for eksempel i legetøj til børn: - Vi bliver kaldt ud til en del vuggestuer på grund af diskussionen om ftalaterne. Når jeg står der og kigger på mængden af Krea-dyr og fortæller dem, hvor mange ftalater, der kan være i, så bliver de voldsomt forskrækkede. Men så må jeg jo sige: Der er ikke akut fare. Børnene falder ikke døde om. Det handler om, at den sikkerhedsmargen, vi normalt vil have for legetøj, ikke kan overholdes. Lad være med at negligere problemet, tag det alvorligt. Og så laver vi en plan om at udskifte legetøjet over et par år og i dagligdagen lave nogle vaner, der går ud på, at de lader være med at give de små børn det bløde legetøj at sutte på o.s.v. Også for Mette Boye fra Det Økologiske er det en vigtig pointe,at der er sket meget på dette område de seneste år: - Da jeg begyndte at arbejde med kemiske stoffer for fem år siden var 22 tænk+test \ nr.22 \ marts 2002

i vores hverdag det mit indtryk, at ingen var opmærksomme på det. Men i dag, hvis man siger ftalater, så ved mange, hvad det er. Der er skred i forhold til lovgivningen. Der er skred i forhold til industrien. Det er det, der gør, at jeg Før du starter rundturen, har eksperterne en vigtig pointe: - Lad dig ikke blæse bagover. Der er noget, du selv kan gøre. kan fortsætte. Jeg tænker tit på det. I 1997 skete der ingen verdens ting. Det var helt umuligt at forestille sig, at der så meget som skulle kigges på EU's kemikalielovgivning, og det bliver der altså nu, siger hun. Der er valgmuligheder - Jeg forstår afmagten. Sådan havde jeg det jo også selv, da vi lavede 'De kemiske børn', og jeg sad i halvandet år og fik alle de her oplysninger om kviksølv og pesticider osv. Så får man det jo på et tidspunkt sådan:fuck man, det er noget lort.jeg forstår,hvis nogle helst vil fortrænge de her problemer..., siger Poul-Erik Heilbuth, journalist og tilrettelægger af flere store dokumentarprogrammer om kemi for DR. - Vi har fået skabt en tilværelse, hvor den kunstige kemi er en så afgørende faktor,at vi er tæt på at bilde os selv ind, at hvis den kunstige kemi ikke var der, så kunne livet ikke gå videre. Men nu må vi være kommet dertil, hvor vores samliv med den kunstige kemi skal tages op til revision. Og der er jo valgmuligheder.vi kan jo købe noget andet, siger han og kommentaren om, hvorvidt det overhovedet nytter, at et enkelt menneske går ind i en butik og vælger en deodorant uden skadelige stoffer, har han hørt en del gange: - Er din handling nok til at stoppe alt det her? Nej, det er den ikke. Bidrager den? Ja, det gør den da! Og som Finn Bro-Rasmussen udtrykker det: - Selvfølgelig skal der være albuerum, men der er ingen grund til at spilde værdierne. Vi har ret til at bruge, hvad der er på jorden. Men vi har også pligt til at beskytte. Mange vil kalde det almindelig sund fornuft. Nis Peter Nissen, Grøn Information: - Som forbruger skal du spise brød til Poul-Erik Heilbuth, journalist: - Jeg forstår afmagten Mette Boye, Det Økologiske : - Der sker faktisk noget på dette område Finn Bro- Rasmussen, professer: - Selvfølgelig kan du selv gøre noget tænk+test \ nr.22 \ marts 2002 23

tema Kemi Af Mette Boye, Det Økologiske : www.ecocouncil.dk. Illustrationer: je+su: www.gulstue.com/flashindex.html 5 stuen 1 1. Fjernsyn. En del tekstiler og mange elektriske apparater tilsættes kemikalier, der forhindrer, at der udvikles brand. Det er jo umiddelbart en alletiders ide, men de tilsatte kemikalier bromerede flammehæmmere er giftige. De er hormonforstyrrende og kan i stigende grad findes i mennesker og dyrs væv og blod. En gruppe af disse kemikalier, kaldet PBDE, er fundet i modermælk, og en svensk undersøgelse fra 1998 viser, at PBDE-koncentrationen i svensk modermælk er 50-doblet i løbet af de seneste 25 år. Disse industrielt fremstillede kemikalier har en række virkninger på mennesker, og kemikalierne ophobes i miljøet. Ved testning af flammehæmmere på aber ser man bl.a. aborter, indlæringsvanskeligheder og ændringer i immunforsvaret. Problemet med flammehæmmere er, at de ikke bliver i de produkter, de er blevet tilsat. Flammehæmmere afgives fra computere, fjernsyn osv., og fra luften optager vi kemikalierne i kroppen. Herudover indtager vi også de skadelige flammehæmmere, når vi spiser fed mad. Man mangler stadig sikker viden om flammehæmmernes skadelige effekter på mennesker, men forskere er enige om, at det er særdeles alarmerende, at kemikalierne i stigende koncentrationer findes i modermælk og dermed bliver givet videre til spædbørn. De fleste af os bliver med stor sandsynlighed udsat for stofferne dagligt, når vi sidder ved computeren eller fjernsynet. Der findes over 50 forskellige bromerede flammehæmmere, men der er kun regulering på vej for to af disse. 1 Producenter af blandt andet fjernsynsapparater er i gang med selv at erstatte brugen af de bromerede flammehæmmere i deres produkter. I dag kan du købe fjernsyn og computere uden disse. Få listen over produkter uden bromerede flammehæmmere på www.greeninfo.dk eller tlf. 33 13 66 88. 2. Lim indeholder ofte en uskøn blanding af farlige kemiske stoffer. De fleste monterings- og kontaktlime indeholder organiske opløsningsmidler, der er sundhedsskadelige. Og der kan findes kræftfremkaldende, miljøfarlige, hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i lim. Bisphenol-A findes i mange lime. Stoffet kan give allergi og er hormonforstyrrende. Bisphenol A blev tidligere også brugt til plastfyldninger i tænder, og bruges stadig som inderdækning i dåser med f.eks. majs og ærter. De engelske fødevaremyndigheder har offentliggjort en undersøgelse af Bisphenol A i dåser, hvor mere end 60% af de undersøgte dåser til mad indeholdt det skadelige kemikalie 1). Siden 1938 har man haft mistanke om, at bisphenol A er hormonforstyrrende 2). Det er et af de kemikalier, hvor mistanken er bedst underbygget, og stoffet er på EU's liste over højest prioriterede hormonforstyrrende stoffer. Det har vist sig, at han-mus udvikler forstørrede prostatakirtler, hvis deres mødre er udsat for meget små doser bisphenol A, mens de er drægtige 3). I flere år har man ventet på en EU-risikovurdering af stoffet, der nu endelig er offentliggjort. Vurderingen slår fast, at bisphenol A skal klassificeres som farlig for menneskelig reproduktion. 1 Lim til privat brug er i dag stort set uden indhold af ftalater. Tidligere indeholdt mange lime de blødgørende ftalater, som er miljøbelastende, og som samtidig er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Brug vandbaseret lim frem for lim med organiske opløsningsmidler. Køb lim mærket med det nordiske miljømærke Svanen det stiller krav til indholdet af kemiske stoffer. 24 tænk+test \ nr.22 \ marts 2002

6 7 4 2 3 9 8 3. Skrivebord. Formaldehyd i laminatmøbler se sengetøjet i soveværelset. 4. Ledning af pvc se gulvet i badeværelset. Ledningen kan være blødgjort med ftalater se neglelakken og t-shirten i soveværelset. 5. Maling. Vi er omgivet af dem dag og nat de tynde lag med den store virkning. Maling består af stoffer og materialer, der kan have sundheds- og miljøeffekter både under produktion, ved påføring og ved afdunstning, når malingen tørrer. De fleste malinger indeholder et fortyndingsmiddel. Ofte er det almindeligt vand, men mineralsk terpentin, citrusolier og lignende organiske opløsningsmidler er stadig i malinger især i alkydmaling men også i linoliemaling. Organiske opløsningsmidler belaster både sundhed og miljø. Undersøgelser har vist, at man ved privat brug kan komme til at indånde 20 gange så meget organisk opløsningsmiddel, som Arbejdstilsynet ville tillade på en arbejdsplads. Ved at blive udsat for organiske opløsningsmidler kan man umiddelbart opleve hovedpine, svimmelhed, kvalme og øjenirritationer. Ved langvarig indånding af høje koncentrationer eller ved ekstrem koncentration risikerer man varige skader på nervesystemet. Hudkontakt med vegetabilsk terpentin og lignende kan give kontakteksem. Det var da også de organiske opløsningsmidler, der i 60'erne og 70'erne var skyld i det såkaldte malersyndrom, hvor professionelle malere fik tilkendt erstatning for hjerneskader. 6. Computer med bromerede flammehæmmere se fjernsynet her i stuen. 7. Sofaens stof kan indeholde bromerede flammehæmmere se fjernsynet her i stuen. Køb maling med så lav MAL-kode som muligt. MAL-koden viser indholdet af organiske opløsningsmidler f.eks. betyder 00-1, at malingen har intet eller lavt indhold af organiske opløsningsmidler, og at der er mindst mulig fare ved hudkontakt. Det vil ofte være en såkaldt plastmaling, som der i dag ikke er nogen grund til at rynke på næsen ad. Linoliemaling kan være udmærket, men kan indeholde mineralsk terpentin og f.eks. citrusolier. Spørg før du køber, om linoliemalingen indeholder mineralsk terpentin eller andre opløsningsmidler og i så fald, lad den stå. Køb maling og lim med EU's miljømærke Blomsten. Mærket stiller krav til, at produkterne er blandt de mest miljørigtige på markedet. Kravene til EUblomsten er i dag temmelig slappe, men de er under revision. 8. Potteplanter og blomster behandles intensivt med sprøjtemidler. En af de værste for miljøet er blomsten chrysantemum, der behandles mere end 900 gange om året 4). Til sammenligning sprøjtes landbrugsjord ca. to gange pr. høst. 9. Batterier kan indeholde tungmetallet cadmium se også tasken i soveværelset. Køb batterier med det nordiske miljømærke Svanen de har grænser for indholdet af tungmetaller, herunder cadmium. Smid ikke batterier i skraldespanden. Aflever dem på genbrugsstationen eller tjek hos kommunens tekniske forvaltning, hvor du ellers kan aflevere brugte batterier. tænk+test \ nr.22 \ marts 2002 25

4. Deodorant. BHT bruges som konserverings- og tilsætningsmiddel i mad og kosmetik-produkter f.eks. deodorant og læbestift. BHT er ifølge Miljøstyrelsen miljøskadeligt og giftigt, hvis det indtages 9). Stoffet er på den danske såkaldte Effektliste 10), der er de danske myndigheders liste over kemikalier, som på længere sigt bør udgå af brug. Desuden er BHT på den norske liste over uønskede stoffer, fordi stoffet vurderes at være bioakkumulerende det vil sige, at det ophober sig i menneskers og dyrs væv 11). Stoffet hører altså til gruppen af stoffer, man kalder PTB'er det vil sige, at de er enten Persistente (ikke nedbrydes let i miltema Kemi 8 6 1. Bleer. Et barn bruger cirka 5.000 engangsbleer i løbet af sin bletid. De fleste af bleerne er dog ikke så uskyldige som deres brugere de kan nemlig være tilsat lotion, parfume eller farve, hvilket kan 4 2 være problematisk for både miljø og sundhed. 3 I skrivende stund er der på det danske marked bleer med lotion, der indeholder kemikaliet BHT. Stoffet findes i bleer i meget små mængder og udgør som sådan ingen direkte sundhedsfare. Men 1 5 7 barnets hud er konstant udsat for den kemiske påvirkning. Se også deodoranten her i badeværelset. Køb bleer uden lotion og parfume anbefalet af den danske Miljøstyrelse 5). Køb miljømærkede bleer de kommer på markedet inden for et par måneder. I disse er det ikke tilladt at tilsætte parfume, lotion og fugtighedscreme eller lugthæmmende stoffer, ligesom der er stillet en række miljøkrav til fremstillingen af fibre og plastbelægning. 2. Shampoo, creme, deodorant, håndsæbe, tandpasta, tatoveringsmærker og kosmetik også børnekosmetik indeholder stoffer, der i dyreforsøg har vist sig at kunne påvirke hormonbalancen, f.eks. ved at føre til misdannelser af kønsorganerne. Det er lovligt at tilsætte f.eks. butylparaben som konserveringsmiddel i kosmetiske produkter. En undersøgelse af badeprodukter til børn, foretaget af Grøn Information i foråret 2001, viste, at otte af 21 produkter indeholder butylparaben. Dyreforsøg har vist, at stofgruppen parabener har en svag hormonforstyrrende effekt, og butylparaben er blandt de parabener, man har stærkest mistanke til. Det er endnu uvist, om brugen af hormonforstyrrende stoffer i kosmetik kan skade mennesker 6). Forbrugerstyrelsen og Miljøstyrelsen vurderer, at butylparaben skal klassificeres som miljøfarligt 7). Undgå produkter med butylparabener Brug miljømærket sæbe og shampoo. Her er der sat grænser for indholdet af sundheds- og miljøskadelige stoffer. Det er generelt mere sikkert at bruge de miljømærkede varer end de varer, som angives at være allergitestede. 3. Sæbe. Kemikaliet triclosan er et af de mest anvendte antibakterielle midler. Kemikaliet bruges som bakteriedræber i blandt andet sæbe, tandpasta, deodorant og mund-rensemidler. Triclosan er både sundheds-og miljømæssigt problematisk. Kemikaliet er fundet i kvinders brystmælk, i komælk og i fisk, og det vurderes at være meget farligt for vandmiljøet. Brugen af antibakterielle stoffer er derudover mistænkt for at medvirke til, at bakterier bliver multiresistente 8). Triclosan er tilladt som konserveringsmiddel ifølge EU's kosmetikdirektiv, og det skal stå i deklarationen. Undgå antibakterielle midler tjek i deklarationen, at der ikke står trichlosan. 26 tænk+test \ nr.22 \ marts 2002

badeværelset jøet), Toksiske (giftige) eller Bioakkumulerende (ophobes i mennesker og dyr). I dag er det tilladt at anvende PTB-stoffer i forbrugerprodukter. Er det rimeligt? Se også sæben her i badeværelset. 5. Hygiejnebind. Markedet for hygiejnebind er stort, og der kommer hele tiden nye påfund. Det sidste nye er f.eks. sorte trusseindlæg. Når man ringer til producenten af de sorte trusseindlæg for at høre, hvilke kemiske stoffer der bruges til at farve trusseindlæggene med, får man at vide, at det er en hemmelig oplysning af konkurrencemæssige hensyn. Producenterne har ikke pligt til at deklarere bind og trusseindlæg, da de ikke er kosmetiske produkter. Det betyder, at forbrugerne ikke har en chance for at vide, hvilke kemikalier der er i produkterne. Kvinder, der bruger hygiejnebind, bliver igennem mange timer udsat for de kemiske stoffer, som findes i bindene. Og der findes kun få miljøvenlige alternativer på markedet. I dag har myndighederne ikke overblik over, hvilke kemiske stoffer der findes i bind, og hvilke miljø- og sundhedsproblemer stofferne kan skabe. Der er heller ingen krav til producenterne om, at de skal deklarere deres produkter. Dog skal det stå på produktet, hvis der tilsættes parfume, lotion og lignende, da det har en kosmetisk funktion. I en kemisk analyse af bind fremgår det, at der er fundet det kemiske stof kolofonium (naturharpiks) i hygiejnebind 12). Kolofonium stammer fra det træ, som papirmaterialet er lavet af, og kan give allergi. Stoffet bruges også i maling og lak og i kosmetik, og er at finde på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer pga. dets allergifremkaldende effekt. Stoffet blev fundet i små mængder i bind, og det udgør sandsynligvis ingen direkte sundhedsskade. Men bør der forekomme allergifremkaldende stoffer i hygiejnebind? 6. Formaldehyd i håndklædet se sengetøjet i soveværelset. 7. Vinylgulv af det miljøfarlige plastik pvc (poly vinyl chlorid). Pvc indebærer en række miljø- og sundhedsproblemer, og det bruges i en lang række produkter: gulve, legetøj, gummistøvler, regntøj, haveslanger, badebolde, byggematerialer, emballage osv. Hvis produkterne ender som affald til almindelig forbrænding, dannes der saltsyre. Det kan undgås ved røgrensning, men så opstår der store mængder miljøfarligt affald. Derfor skal pvc nu indsamles, så en del af det kan genbruges. Men resten ender som miljøfarligt affald i depoter. Derudover tilsættes pvc en række miljø- og sundhedsfarlige kemikalier: For at gøre plastikken i f.eks. vinylgulve eller legetøj blød, tilsættes blødgørere, de såkaldte ftalater. Forbruget af ftalater i Danmark skønnes at ligge mellem 9.000 og 14.000 ton årligt, hvoraf omkring 90% bruges i pvc 13). Nogle ftalater er mistænkte for at være hormonforstyrrende hos mennesker og dyr, og når gulvet vaskes, frigives ftalaterne, og store mængder ender i miljøet via spildevandet. Det har vist sig, at de mest anvendte ftalater forstærker effekten af allergier over for husstøv, husstøvmider, dyreskæl og svampe 14). Derudover er der fundet ftalater i blodet på piger med for tidlig brystudvikling 15). Man har også fundet det stærkt miljøskadelige TBT (tributyltin) i forbrugerprodukter af pvc herunder i gulve. Det viser en undersøgelse af pvc-produkter foretaget af Miljøstyrelsen i sommeren 2001. TBT er en miljøgift, som selv i små mængder skader immunsystem og arveanlæg hos levende organismer, og som allerede nu findes spredt i miljøet. Undersøgelser viser, at TBT findes overalt i det danske havmiljø 16). Kemikaliet frigøres fra gulve og andre pvc-produkter ved slid, vask og i regnvejr. Miljø- og sundhedsproblemerne med pvc kunne undgås, hvis det blev forbudt at anvende. Men industrien kæmper en hård kamp imod et sådant forbud. I Danmark er der lagt afgifter på brugen af pvc og ftalater, men afgiften er ikke tilstrækkelig til at bremse brugen. Køb ikke produkter af pvc se efter vinyl, poly vinyl chlorid eller en trekant med et 3-tal indeni, der markerer, at produktet indeholder pvc. Det er muligt at få gulve og gulvplejemidler mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Mærket stiller krav til indholdet af kemiske stoffer, krav til emballagen og til effektiviteten af produktet. Mærket er en garanti for, at produktet er blandt de mest miljøvenlige på markedet. Køb gummistøvler af naturgummi. Køb ikke legetøj af blød plastik. Undgå pvc i beklædning. Husk at pvc er miljøfarligt affald aflever det på genbrugsstationen. 8. Badeforhæng af pvc med ftalater se gulvet her i badeværelset og t-shirten og neglelakken i soveværelset. tænk+test \ nr.22 \ marts 2002 27

tema Kemi er ved at blive risikovurderet i EU, og før man har resultaterne fra undersøgelserne, er stoffet tilladt at bruge. Der skal følge en indholdsfortegnelse med kosmetik derfor er det muligt at se efter dibutylftalat og undgå produkter med stoffet 18). Ftalater er en gruppe kemiske stoffer, der generelt er problematiske. De fleste ftalater skader vandmiljøet, kan give nedsat forplantningsevne, og måske være kræftfremkaldende. Se også gulvet i badeværelset. 5. Plasttasker. Det giftige tungmetal cadmium er et stort problem i forbrugerprodukter af plast, særligt i plasttypen pvc. I Danmark er det forbudt at fremstille, sælge og importere plastprodukter med cadmium men på trods heraf fandt den danske Miljøstyrelse så sent som i sommeren 2001, at de populære plasttasker langt overskred det tilladte indhold af cadmium. Forrige år undersøgte Miljøstyrelsen markedet for sexlegetøj. 10 ud af 13 dildoer indeholdt op til ti gange den tilladte mængde cadmium. Man har ikke skyggen af chance for at se, om der er cadmium i et plastprodukt, da der ikke er deklarationspligt. Generelt har det vist sig, at det er plastvarer fremstillet i Asien, som oftest overskrider grænseværdien. Cadmium er et giftigt tungmetal, som er skadeligt, når det ved afbrænding kommer ud i naturens kredsløb. Det optages nemt i planter og havner via fødekæden i mennesker, hvor det i store koncentrationer kan give nyre- og leverskasoveværelset 1. Sengetøj. Desværre er det ikke blot englevinger, vi putter os i om natten. Det meste af det sengetøj og tekstiler generelt der sælges her i landet er nemlig tilsat en cocktail af kemikalier, som man må undre sig over, hvad laver i tekstiler. Hver eneste dag er vi i kontakt med tekstiler, og hver dansker køber i gennemsnit 22 kilo tekstiler om året. Formaldehyd bliver blandt andet brugt som et antikrøl-middel i tekstiler. Stoffet er klassificeret som kræftfremkaldende, giftigt, ætsende og allergifremkaldende 17), og det er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Stoffet er klassificeret som sundhedsskadeligt, men det er ikke forbudt i tekstiler. Formaldehyd findes også i laminat-møbler. Pesticider bruges i store mængder til fremstilling af bomuld til for eksempel sengetøj. Mange tror, at bomuld er det mest miljørigtige valg, når vi køber tekstiler som for eksempel sengetøj men faktisk går en fjerdedel af verdens forbrug af sprøjtemidler til dyrkning af bomuld. Til sammenligning udgør bomuld kun en tyvendedel af verdens samlede landbrugsjord. Til bomuldsdyrkning i tredjeverdenslande bruges både det farlige pesticid DDT og methyl parathion. Begge pesticider er på FN's liste over verdens farligste kemikalier, og de er ikke tilladt i den vestlige verden. Vask altid nye tekstiler mindst en gang, før de tages i brug. Køb tekstiler med det nordiske miljømærke Svanen, EU's miljømærke Blomsten og den svenske naturfredningsforenings 'Bra Miljöval'. Køb økologisk bomuld. Endnu er der ingen dansk kontrolordning for økologisk bomuld, men tekstiler med udenlandske økologimærker fås allerede i Danmark. Økologisk dyrket bomuld belaster miljøet mindre end 'almindelig' bomuld. Det er dyrket uden brug af kunstgødning, sprøjte- eller afløvningsmidler. 2. Dildo af pvc med cadmium se tasken her i soveværelset. 3. T-shirt. Pvc bliver brugt i tryk på t- shirts og indeholder ftalater. Ftalattypen DEHP er den ftalattype, der anvendes hyppigst. Stoffet er i øjeblikket ved at blive risikovurderet i EU, og indtil denne vurdering er færdig kan det frit anvendes. DEHP er mistænkt for at være hormonforstyrrende og i Miljøstyrelsens undersøgelse vurderes det, at stoffet kan udgøre en sundhedsrisiko for forbrugere og en risiko for vandmiljøet. Se også gulvet i badeværelset. 4. Neglelak. Ftalattypen dibultylftalat er ofte at finde i neglelak. Dibultylftalat er på den danske Miljøstyrelses liste over uønskede stoffer, fordi stoffet er farligt for vandmiljøet og fordi stoffet er hormonforstyrrende. Dibutylftalat 28 tænk+test \ nr.22 \ marts 2002

3 7 9 4 6 8 1 5 10 2 der eller lungekræft. Desuden optages cadmium i kroppen gennem indånding og ved direkte berøring gennem slimhinderne. Allerede i 1988 vedtog EU's ministre, at cadmium var så farligt, at det gene- 7. Gardiner. Tungmetallerne cadmium og chrom findes i tekstiler på det danske marked. Det viste en undersøgelse af kemikalier i tekstiler foretaget af Miljøstyrelsen forrige år. Tungmetallerne bruges til at farve tekstilerne med. Det EU's miljøpolitik med fokus på miljøkrav til produkter. Af Mette Boye og Christian Ege. Det Økologiske, november 2001. www.ecocouncil.dk tlf. 33 15 09 77 [ Læs mere ] relt ikke bør bruges. I dag 14 år efter kæmpes der stadig en kamp med in- vurderes, at indholdet af tungmetaller udgør en sundhedsrisiko for forbru- Kemikalier i søgelyset hvad betyder EU's kemikaliepolitik for dig? dustrien for at få cadmium forbudt i f.eks. batterier. Der findes intet generelt EU-forbud mod cadmium hverken i batterier eller plastik. Se også pvc-gulvet i badeværelset. gerne, for butikspersonalet samt en risiko for vandmiljøet 17). Gardiner kan også indeholde bromerede flammehæmmere se fjernsynet i stuen. Af Det Økologiske, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, European Environment Bureau (EEB), The European Consumers' Organisation (BEUC). www.ecocouncil.dk tlf. 33 15 09 77 Undgå produkter af pvc. Se efter poly vinyl chlorid, eller en trekant med et 3- tal i midten. Spørg i forretningen, hvor plastvaren er fremstillet, og om den indeholder cadmium. Aflever produkter med pvc på genbrugsstationen. 8. Læbestift. BHT se deodoranten i badeværelset. 9. Creme med butylparaben se shampooen i badeværelset. Global Økologi temanummer om hormonforstyrrende stoffer. Udgivet af Det Økologiske, Februar 2002. www.ecocouncil.dk tlf. 33 15 09 77 Kemi i børns hverdag pjece fra Miljøstyrelsen. Samt andre publikationer fra Miljøstyrelsen og Miljøbutikken. 10. Gummistøvler af pvc og ftalater www.mst.dk tlf. 33 95 40 00 6. Clockradioen kan indeholde bromerede flammehæmmere se fjernsy- se gulvet i badeværelset og tasken her i soveværelset. Grønne råd fra Grøn Information. www.greeninfo.dk tlf. 33 13 66 88 net i stuen. tænk+test \ nr.22 \ marts 2002 29

tema Kemi [ Ordliste ] Bisphenol A. Bruges i maling, lak, lim mv. Er allergifremkaldende og hormonforstyrrende. Blomsten. Det europæiske miljømærke. BHT Butylert Hydroksytoluen. Bruges i størst omfang som konserverings- og tilsætningsmiddel i mad og kosmetik. Stoffet bør ifølge Miljøstyrelsen udgå af brug, da det er miljøskadeligt og giftigt, hvis det indtages 9). Derudover vurderes BHT i Norge til at være bioakkumulerende og svært nedbrydeligt 11). Bromerede flammehæmmere. En gruppe organiske stoffer, der har det til fælles, at de indeholder brom, som virker hæmmende på udviklingen af brand. Stofferne tilsættes bl.a. plastmaterialer, skum til isolering osv. Flere af stofferne er svært nedbrydelige og hormonforstyrrende. En række undersøgelser viser, at flere af de bromerede flammehæmmere findes i stigende mængder i naturen og i mennesker. Formaldehyd. Bruges i maling, lak, lim, som konserveringsmiddel i bla. kosmetik, og i tekstiler og farvestoffer. Stoffet er kræftfremkaldende, giftigt, ætsende og allergifremkaldende. Ftalater. En gruppe kemiske stoffer, der anvendes i meget store mængder i blød plast. I 1995 var ftalatforbruget ca. 11.000 ton og stigende. Langt størstedelen af anvendelsen sker, når pvc blødgøres med ftalattypen DEHP. Ftalaterne mistænkes for på lang sigt at skade vandmiljøet, være hormonforstyrrende, og nogle kan være kræftfremkaldende. Derudover er der undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem allergi og udsættelse for fthalater. Kolofonium også kaldet naturharpiks. Er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer pga. allergifremkaldende effekt. Organiske opløsningsmidler. Bruges i maling. Erhversmaleres udsættelse for organiske opløsningsmidler har ført til hjerneskader, også kaldet malersyndrom. Parabener. Kemikalier der bruges som konserveringsmidler i kosmetik og fødevarer. Der er parabener i næsten alle hudplejeprodukter, og stofferne har været anvendt som tilsætningsmiddel i fødevarer i mere end 60 år. Flere af disse kemikalier er mistænkte for at være hormonforstyrrende. Pesticider. Ordet betyder 'dræber skadevoldere'. Pesticider bruges som ukrudts-, insekt- og svampemiddel. PTB-stoffer. Persistente (svære at nedbryde), Toksiske (giftige), Bioakkumulerende (ophober sig i mennesker og dyr). Pvc Poly vinyl chlorid. Plasttype, der bruges til vinduesrammer, regntøj, legetøj, sexlegetøj, vinylgulve og meget mere. Pvc-plastik indeholder klor, der er et stort problem i affaldsfasen. Derudover tilsættes pvc en række miljø- og sundhedsskadelige kemikalier blandt andre bly, cadmium og ftalater. Svanen. Det nordiske miljømærke. TBT Tributyltin. En miljøgift der i selv små mængder kan skade immunsystem og arveanlæg hos levende organismer. Stoffet findes nu overalt i det danske havmiljø. Tungmetaller. Nogle metaller er skadelige for levende væsener og findes i alt for høje niveauer i miljøet og i menneskers og dyrs væv og blod. Det gælder først og fremmest tungmetaller som cadmium, kviksølv og bly. [ Noter ] 1 Food Standards Agency: Survey og Bisphenols in canned foods. 19 March 2001. www.food.gov.uk 2 Dodds, E.C. and Lawson, W. 1938. Molecular structure in relation to oestrogenic activity. Compounds without a phenanthrene nucleus. Proc. Royal Soc. Lon. B. 125: 222-232. 3 Nagel, S.C., vom Saal, F.S., Thayer, C.A., Dhar, M.G., Boechler, M. and Welshons, W.V. 1997. Relative binding affinity-serum modified access (RBA-SMA) assay predicts the relative in vivo bioactivity of the xenoestrogens bisphenol a and octylphenol. Environmental Health Perspectives 105, p70-76. 4 Danske Erhvervsgartnere (DEG), virksomhedskonsulenter, Odense, 2001. 5 Miljøstyrelsen, 2001: Kemi i børns hverdag. 6 Poul Bjerregård, 1999: Hvilke stoffer og stofgrupper har østrogen virkning? I: Det Strategiske Miljøforskningsprogram & Lack of Estrogenic Effects of Food Preservatives (Parabens) in Uterotrophic Assays. Hossaini A, Larsen J.-J., Larsen J.C. 7 Torben Madsen og Jette Rud Larsen: Miljø- og sundhedsvurderinger af håndsæbe, Tekniske Meddelelser nr. 12, 1998, og Miljø- og energiministeriet: Udkast til Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer, december 2000. 8 Sweden Environment, No. 4, december 2000. Samt Miljøstyrelsen, 2001: Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. 9 Miljøstyrelsen, 2001: Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. 10 Listen over uønskede stoffer, som er mere kendt, består af de stoffer fra Effektlisten, som anvendes i størst mængde. 11 Miljøstyrelsen, 2000: Effektlisten, samt Statens Forurensningstilsyn, Norge: OBS-listen. 1.11.2001. 12 Refereret i Tænk+Test nr. 6, august 2000. 13 Handlingsplan for at reducere og afvikle brugen af ftalater i blød plast. Miljøstyrelsen, juni 1999. 14 Arbejdsmiljø Instituttet (AMI), 2000: Allergi og plastblødgørere. 15 Environmental Health Perspectives Volume 108, Number 9, September 2000: Identification of Phthalate Esters in the Serum of Young Puerto Rican Girls with Premature Breast Development. 16 Danmarks Miljøundersøgelser, 1999: Bundmaling til skibe et miljøproblem. 17 Miljøstyrelsen, 2000: Kemikalier i tekstiler. Miljøprojekt nr. 534. 18 Også i produkter, der indeholder parfumesprit, vil der være tilsat ftalater for at denaturere spritten. Der er desværre ikke krav om specifikation af, hvilket denatureringsmiddel, der er anvendt i et kosmetisk produkt der vil blot i deklarationen stå denatureret alkohol. 30 tænk+test \ nr.22 \ marts 2002

Regulering, ja tak Der er to store problemer med EU's kemikaliepolitik. Der mangler viden, og der mangler handling, skriver Mette Boye fra Det Økologiske i denne kommentar Kun omkring 15% af de kemikalier, der frit kan anvendes på europæisk plan, er i dag helt eller delvist testet. Derimod skønner den danske Miljøstyrelse, at cirka halvdelen af de kemiske stoffer er miljø- og sundhedsfarlige. Men vi ved det ikke for det er ikke undersøgt. Der er to afgørende problemer med EU's kemikaliepolitik. For det første mangler der viden om de kemikalier, der er i brug. Det skyldes, at testningen af kemikalier foregår ét kemikalie ad gangen. For det andet mangler der regulering. Det betyder, at mange skadelige kemikalier i dag frit kan anvendes. Det er måske ikke sundhedsfarligt at bruge dildoen, der indeholder tungmetal, eller tandpasta med antibakterielle midler én gang. Men ingen ved, hvad det betyder for os og vore efterkommere, når vi hver dag udsættes for en uskøn cocktail af kemikalier. Desuden mangler der information. For både myndigheder og forbrugere er det nærmest umuligt at få at vide, hvilke kemikalier der bruges i for eksempel tamponer, hygiejnebind, tekstiler osv. Produkterne er ikke indholdsdeklarerede,og industrien ønsker ikke at udlevere oplysningerne. Hvor er ambitionerne? Manglen på produktinformation gør det meget svært for forbrugere at tage sagen i egen hånd og undgå de produkter, der indeholder skadelig kemi. Brugen af de skadelige kemikalier er et af de største og mest ukontrollerede miljøproblemer, vi står overfor. Og det er afgørende, at forbrugere er med til at presse politikere og myndigheder til at tage deres ansvar alvorligt. For der er behov for en fundamental ændring i lovgivning. Kemikaliepolitik er et såkaldt totalharmoniseret område, hvor alle EU's medlemsstater skal følge EU-lovgivningen. Derfor er det afgørende for beskyttelsen af mennesker og dyr, at EU får en bedre lovgivning på området. Og rent faktisk sker der noget lige Der findes mellem 20.000 og 50.000 kemiske stoffer på det danske marked. Miljøstyrelsen skønner, at omkring halvdelen af kemikalierne er skadelige for miljøet og sundheden nu. Europa-Kommissionen er i gang med at lave nye regler for produktion og brug af kemikalier. I vinteren 2001 præsenterede Kommissionen et forslag til en ændret kemikaliepolitik kaldet REACH-systemet. En af de vigtigste dele af det nye system er, at særligt problematiske stoffer skal opnå myndighedernes godkendelse, før de kan markedsføres. Hidtil har det været op til producenten at undersøge, om kemikalier var skadelige. Det er positivt, at der nu indføres regler for, hvilke kemikalier der må markedsføres. Men problemet er, at systemet langtfra omfatter alle problematiske kemikalier. Eksempelvis er hormonforstyrrende stoffer ikke inkluderet i det nye system, og heller ikke kemikalier, der er kendetegnet ved at være svært nedbrydelige, giftige eller ved at ophobes i mennesker og dyr. Desuden er kemikalier, der importeres f.eks. som dele af legetøjsprodukter, møbler og elektronik, heller ikke omfattet af systemet. Forslaget fra EU er for uambitiøst på helt afgørende punkter. Tre vigtige punkter Men EU's kemipolitik kan dog stadig påvirkes. Under det danske EUformandskab i anden halvdel af dette år skal det nye system diskuteres og omformes til konkret lovgivning. Det er vigtigt, at den danske regering i samarbejde med andre lande, miljø- og forbrugerorganisationer og de progressive dele af industrien tør tage kampen op med de fodslæbende producenter og visse medlemslande, der ønsker at udvande reglerne så meget som muligt. Det må sikres, at: Forbrugerprodukter skal være fri for kemikalier, der er svært nedbrydelige, giftige, akkumuleres i mennesker og dyr, eller er hormonforstyrrende. Vi har ret til oplysning. For eksempel at vide, hvilke kemikalier der findes i produkter også de produkter,der importeres fra udlandet. Alle udledninger af farlige kemikalier skal ophøre senest i år 2020. tænk+test \ nr.22 \ marts 2002 31