Udvidelse. Udbredelse af EU s værdier og standarder til flere lande

Indblik i EU-politik Udvidelse Udbredelse af EU s værdier og standarder til flere lande»eu s udvidelsespolitik gør Europa til et tryggere og mere stabilt sted. Den giver os mulighed for at vokse os stærkere, styrke vores værdier og indtage vores rolle som global aktør på den internationale scene.«štefan Füle, EU-kommissær for udvidelse

INDHOLD Hvorfor EU udvider sig... 3 Udvidelsesprocessen i praksis... 5 Indblik i EU-politik Denne publikation er en del af en serie, der forklarer, hvad EU gør på forskellige politiske områder, hvorfor EU er involveret, og hvad resultaterne er. Hvad vi opnår med EU-udvidelsen...10 Udsigter....................... 12 Læs mere...12 Du kan se, hvilke der er tilgængelige online, og downloade dem på: http://europa.eu/pol/index_da.htm Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik Budget Den digitale dagsorden Energi Erhvervspolitik Fiskeri og maritime anliggender Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand Det Indre marked Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, medborgerskab og grundlæggende rettigheder Told Transport Uddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Udvikling og samarbejde Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Indblik i EU-politik: udvidelse Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Redaktionen afsluttet i august 2013 Omslag og foto på side 2: Digital Vision/Getty Images 12 s. 21 29,7 cm ISBN 978-92-79-24041-6 doi:10.2775/53429 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Kopiering er tilladt. Ved enhver brug eller kopiering af individuelle fotos skal der søges direkte tilladelse fra rettighedshaverne.

U d v i d e l s e 3 Hvorfor EU udvider sig EU blev grundlagt i 1950 erne for at styrke fred, velstand og europæiske værdier i vores verdensdel. Formålet er lige så relevant i dag, som det var dengang. EU er åbent for alle demokratiske europæiske lande, der ønsker at deltage. EU s udvidelsespolitik følger denne proces. EU er vokset fra 6 til 28 medlemmer, strækker sig fra Atlanterhavet til Sortehavet og er nu hjemsted for over 500 millioner mennesker. EU er først og fremmest et værdifællesskab. Vi er en familie af demokratiske europæiske lande, der har forpligtet sig til at samarbejde om at skabe fred og frihed, velstand og social retfærdighed, og vi forsvarer disse værdier. Vi forsøger at styrke solidariteten mellem de europæiske folk, samtidig med at vi respekterer og bevarer vores mangfoldighed. Udvidelse skaber vækst Fordele for alle Udvidelse er i både medlemslandenes og de tiltrædende landes interesse. Det gør Europa til et sikrere og mere velstående sted, navnlig ved at styrke demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og det indre marked. Fordelene ved det indre marked er betydelige: økonomisk vækst, der medfører højere levestandard, sikrere forbrugsvarer, lavere priser og flere valgmuligheder inden for sektorer som telekommunikation, banker og luftfart, for blot at nævne nogle få. Disse fordele er blevet fordelt mellem et stigende antal mennesker, i takt med at EU er vokset. Samhandelen mellem de»gamle«eu-lande (15) og de»nye«(12 lande, som tiltrådte EU i 2004 og 2007): 1999 175 milliarder euro 2007 500 milliarder euro Vækst i handelen internt mellem de nye EU-lande: 1999 15 milliarder euro 2007 77 milliarder euro EU Kroatien, der blev medlem af EU i 2013, er kendt for sine gamle kystbyer, f.eks. Split.

I n d b l i k i E U - p o l i t i k 4 En række udvidelser 1952 1973 1981 1986 1995 2004 2007 2013 Kandidatlande og potentielle kandidater Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som blev grundlagt i 1950 erne og i dag kendes som Den Europæiske Union, havde oprindeligt 6 medlemmer: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. I 1973 blev Danmark, Irland og Storbritannien optaget. Grækenland kom med i 1981, og Portugal og Spanien i 1986. Finland, Sverige og Østrig tiltrådte i 1995. I 2004 skete den største udvidelse nogensinde i EU s historie, da Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn blev optaget. Tre år senere, i 2007, blev Bulgarien og Rumænien medlemmer. Kroatien tiltrådte EU den 1. juli 2013. Dermed kom det samlede antal medlemmer op på 28.

U d v i d e l s e 5 Udvidelsesprocessen i praksis I 1950 påbegyndte lederne af seks lande, der stadig slikkede deres sår efter krigens ødelæggelser, det, vi i dag kalder EU. Det var en begivenhed uden sidestykke, som krævede både mod og fremsyn. Lande, der havde bekæmpet hinanden gennem århundreder, blev enige om at handle i fællesskab på væsentlige områder, der vedrørte deres fælles fremtid. De blev også enige om at afgive nogle af deres beføjelser til et nyt organ, som vi i dag blot kalder EU. EU har været en historisk succes. Det har skabt den længste periode med fred og en hidtil uset velstand i Europa. Hvad der begyndte som en klub for seks lande, omfatter nu 28 lande med en befolkning på mere end 500 millioner. At optage nye medlemmer var en del af planen lige fra begyndelsen. Grundlæggerne havde en samlet vision for Europa og lod døren stå åben for andre demokratiske europæiske lande. At hjælpe lande, der ønsker at blive medlemmer, har været en opgave for EU i de seneste fem årtier for dermed at fremme økonomisk vækst og solidaritet og støtte de demokratiske kræfter i lande, der har lagt diktaturet bag sig. Hvem kan blive medlem? Artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union fastslår, at ethvert europæisk land kan ansøge om optagelse i EU, hvis det respekterer de demokratiske værdier og forpligter sig til at fremme dem. Et land kan kun blive medlem, hvis det opfylder kriterierne og betingelserne for tiltrædelse som defineret af EU s ledere på topmødet i København i 1993 og i en række efterfølgende EU-afgørelser. De såkaldte Københavnskriterier opdeles i: 1. Politiske kriterier: stabile institutioner, som garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af mindretal. 2. Økonomiske kriterier: En fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencen og markedskræfterne i EU. 3. Evnen til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab, herunder overholdelse af målene for en politisk, økonomisk og monetær union. EU skal desuden være i stand til at optage nye medlemmer og forbeholder sig retten til at beslutte, hvornår man er klar til at acceptere dem. For det vestlige Balkan gælder der andre særlige betingelser, der oftest vedrører regionalt samarbejde og gode forbindelser med nabolandene (betingelserne i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen). Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union»Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag «Artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union»Enhver europæisk stat, som respekterer værdierne i artikel 2 og forpligter sig til at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen.«

I n d b l i k i E U - p o l i t i k 6 Hvem bestemmer? Nye medlemmer optages med enstemmighed blandt EU s medlemslande. Når et land ansøger om medlemskab af EU, beslutter medlemslandenes regeringer, der er repræsenteret i Rådet, først, om de vil acceptere ansøgningen. Medlemslandene beslutter så på grundlag af en udtalelse fra Kommissionen, om ansøgeren skal have kandidatstatus, og om der skal indledes tiltrædelsesforhandlinger. Tilsvarende skal medlemslandene på grundlag af henstillinger fra Kommissionen afgøre, hvornår og på hvilke betingelser forhandlingerne med kandidatlandet om de enkelte politikområder skal indledes og afsluttes. Når tiltrædelsesforhandlingerne er afsluttet tilfredsstillende, udarbejdes en tiltrædelsestraktat, der undertegnes af medlemslandene og det pågældende kandidatland. Europa-Parlamentet, hvis medlemmer vælges direkte af EU s borgere, skal også give sit samtykke. Traktaten skal derefter ratificeres af samtlige medlemslande og det tiltrædende land i overensstemmelse med deres forfatning. Hvor står vi nu? EU s nuværende udvidelsesdagsorden vedrører landene på det vestlige Balkan, Island og Tyrkiet. De enkelte lande er på forskellige stadier i udvidelsesprocessen. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Montenegro, Serbien og Tyrkiet er kandidatlande. Der føres tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro, Serbien og Tyrkiet. Kommissionen har også anbefalet, at der indledes 1 tiltrædelsesforhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Tiltrædelsesforhandlingerne med Island blev sat i bero i 2013 efter anmodning fra landet selv. Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo er potentielle kandidater. Kommissionen har henstillet til Rådet, at Albanien skal have status som kandidatland på en række betingelser. 1. Island 2. Bosnien-Hercegovina 3. Serbien 4. Kosovo 5. Montenegro 6. Albanien 7. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 8. Tyrkiet 2 3 5 4 6 7 8

U d v i d e l s e 7 For at sikre, at udvidelsen giver størst mulige fordele for både EU og de lande, der er ved at blive optaget, skal tiltrædelsesprocessen forvaltes omhyggeligt. Kandidatlandene skal påvise, at de vil være i stand til at fungere fuldt ud som medlemmer noget der kræver såvel bred støtte fra deres borgere som politisk og teknisk overholdelse af EU s krævende standarder og normer. Gennem hele processen fastsætter EU betingelser for, hvornår landene kan bevæge sig fra et stadium til det næste. istockphoto.com/santirf Tiltrædelsesforhandlinger Tiltrædelsesforhandlingerne vedrører ansøgerlandets evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab. De noget nær 100 000 sider fokuserer på betingelser og tidspunkter for kandidatlandets vedtagelse, gennemførelse og anvendelse af EU s eksisterende love og regler. Regelværket som sådan (også kendt som acquis, fransk for»det, der er blevet vedtaget«) står ikke til forhandling. Forhandlingerne er hovedsageligt et spørgsmål om at blive enige om, hvordan og hvornår kandidatlandet skal vedtage og effektivt gennemføre EU s regler og procedurer. Lande i tal Kandidatlande og potentielle kandidater Areal (1 000 km) Befolkning (millioner) Bruttonationalprodukt pr. indbygger (KKS ( 1 )) Albanien 27 3,2 7 300 ( 2 ) Bosnien- 51 3,8 7 300 ( 2 ) Hercegovina Den Tidligere 25 2,1 9 200 Jugoslaviske Republik Makedonien Island 100 0,3 29 500 Kosovo (*) 11 2,2 : Montenegro 13 0,6 10 500 ( 2 ) Serbien 77 7,3 8 400 ( 2 ) Tyrkiet 770 73,7 13 600 De 28 EU-lande tilsammen 4 290 508 25 700 Tallene gælder for 2012. Kilde: Eurostat. (*) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN s Sikkerhedsråds resolution 1 244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. ( 1 ) Bruttonationalproduktet er den samlede værdi af alle varer og tjenester, der produceres i et land i løbet af et år. Det anvendes ofte til at udtrykke velstand. KKS, eller købekraftstandard, er en enhed, der repræsenterer samme volumen af varer og tjenesteydelser i hvert land, uanset prisen. ( 2 ) 2011. Den berømte Mostar-bro i Bosnien-Hercegovina er blevet genopbygget, efter at den blev ødelagt i Balkankrigen i 1993. Forhandlingerne føres mellem EU s medlemslande og kandidatlandet. Forhandlingstempoet afhænger hovedsageligt af ansøgerlandets fremskridt med at opfylde kravene. Kandidatlandene har altså et incitament til at gennemføre de nødvendige reformer hurtigt og effektivt. Nogle af disse reformer kræver betydelige og nogle gange vanskelige ændringer af et lands politiske og økonomiske strukturer. Det er derfor vigtigt, at regeringerne klart og overbevisende underretter deres borgere om grundene til disse reformer. Civilsamfundets støtte er afgørende for denne proces. Det Europæiske Råd beslutter på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, hvornår der skal indledes tiltrædelsesforhandlinger, når kandidatlandet i tilstrækkelig grad har opfyldt de politiske Københavnskriterier og eventuelt andre betingelser. Screening For at lette forhandlingerne er hele EU-regelværket opdelt i kapitler, der hver svarer til et politikområde. Det første trin i forhandlingerne kaldes screening. Formålet er at forklare gældende fællesskabsret til kandidatlandet og udpege områder, hvor der er behov for tilpasninger i landets lovgivning, institutioner eller praksis. Som udgangspunkt for iværksættelsen af forhandlingsprocessen udarbejder Kommissionen en screeningsrapport for hvert kapitel. Disse rapporter forelægges for Rådet. Kommissionen fremsætter en henstilling om, hvorvidt der skal indledes forhandlinger om et kapitel, eller man skal kræve, at visse betingelser (eller benchmarks) klares først. Når medlemslandene på grundlag af Kommissionens vurdering beslutter, at de indledende benchmarks er nået, forelægger kandidatlandet en forhandlingsposition. Rådet vedtager så EU s fælles holdning, som igen er

I n d b l i k i E U - p o l i t i k 8 baseret på et forslag fra Kommissionen, som gør det muligt at indlede forhandlinger om kapitlet. EU s fælles holdning omfatter også betingelserne (benchmarks) for afslutning af kapitlet. Når de afsluttende benchmarks er nået, vedtager medlemslandene en ny fælles holdning (igen på grundlag af Kommissionens udkast), som konkluderer, at kapitlet kan lukkes men kun midlertidigt. I EU-tiltrædelsesforhandlingerne arbejder man ud fra princippet om, at»intet er aftalt, før alt er aftalt«, så den endelige lukning af kapitlerne sker først ved afslutningen af hele forhandlingsprocessen. Rapportering og overvågning Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet orienteret om kandidatlandenes fremskridt i årlige strategipapirer og statusrapporter for hvert enkelt land. Den overvåger også, hvorvidt kandidatlandet overholder de tilsagn, det har givet under forhandlingerne. Overvågningen fortsætter indtil tiltrædelsen. Dette gør det muligt at tilbyde yderligere vejledning, indtil landene påtager sig medlemskabets forpligtelser, og er en garanti for de eksisterende medlemslande for, at nye medlemmer opfylder betingelserne for tiltrædelse. Tiltrædelsestraktaten Når forhandlingerne om alle kapitlerne er afsluttet til begge parters tilfredshed, indarbejdes resultaterne i et udkast til tiltrædelsestraktat. Kommissionen bliver derefter hørt, og Europa-Parlamentet skal give sit samtykke. Så undertegnes og ratificeres traktaten af kandidatlandet og alle medlemslandene. Fra undertegnelse af tiltrædelsestraktaten til tiltrædelse Når tiltrædelsestraktaten er undertegnet, har tiltrædelseslandet ret til visse foreløbige privilegier. Det opnår aktiv observatørstatus i de fleste EU-organer og -agenturer, hvor det har tale-, men ikke stemmeret. Det kan fremsætte bemærkninger til udkast til EU-forslag, -meddelelser, -henstillinger eller -initiativer. Når ratificeringsprocessen er afsluttet, træder traktaten i kraft på den planlagte dato, og tiltrædelseslandet bliver medlem af EU. Hjælp til udvidelseslandene i deres forberedelser til medlemskab Førtiltrædelsesstrategi Et lands fremskridt hen imod EU-medlemskab afhænger af, hvor godt det gennemfører de reformer, der er nødvendige for at opfylde tiltrædelseskriterierne og -betingelserne. EU yder støtte til landenes forberedelser til EU-medlemskab. For at hjælpe landene med at forberede sig på fremtidigt medlemskab har EU en førtiltrædelsesstrategi. Hovedelementerne i denne strategi er associeringsaftaler (stabiliserings- og associeringsaftaler i forbindelse med det vestlige Balkan), økonomisk støtte fra EU og deltagelse i EU-programmer. Udvidelseslandenes kontraktmæssige ramme for forbindelserne med EU er fastlagt i associeringsaftaler. For eksempel er Tyrkiets formelle forbindelser med EU fastlagt i en associeringsaftale, der blev undertegnet i 1963 (Ankaraaftalen) og udvidet til en toldunion i 1995. For landene i det vestlige Balkan blev en særlig proces, stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP), oprettet i 1999. SAP og de tilhørende stabiliserings- og istockphoto.com/valery Shanin Montenegro betyder»det sorte bjerg«.

U d v i d e l s e 9 EU eller forbedre transportnettene, med en kombination af EU-tilskud og lån fra internationale finansielle institutioner. Udvidelseslandene har mulighed for at deltage i EU-programmer, f.eks. inden for folkesundhed, forskning eller undervisning. Disse erfaringer gør det muligt for dem at lære, hvordan man håndterer den form for finansiering, de vil have ret til efter tiltrædelsen, og hjælper dem også med at lære EU s politikker og instrumenter bedre at kende. EU hjælper med at bekæmpe kriminalitet på Balkan. associeringsaftaler tilstræber at stabilisere regionen efter ti år med konflikter, støtte overgangen til demokrati og markedsøkonomi, gradvis integrere landene i EU i et tiltrædelsesperspektiv og fremme regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser. Udvidelseslandene er nødt til at gennemføre betydelige reformer for at sikre, at EU s regler ikke bare bliver vedtaget, men også gennemført korrekt. De skal måske oprette nye organer, såsom en uafhængig konkurrencemyndighed eller et agentur for fødevarestandarder. Eller de skal måske omstrukturere eksisterende institutioner: afmilitarisere politiet, opgradere deres»miljøvagthunde«eller give anklagemyndigheden friere hænder til at bekæmpe korruption. Disse reformer indebærer væsentlige investeringer både i form af knowhow og penge. EU tilbyder en lang række supplerende programmer og ordninger for finansiel og teknisk bistand til gennemførelse af disse reformer. EU er klar over de udfordringer, reformerne kan betyde for borgerne i de berørte lande, og arbejder derfor også på at forbedre befolkningens kendskab til tiltrædelsesprocessen. Det kan gøres gennem dialog med civilsamfundet, f.eks. fagforeninger, forbrugersammenslutninger og andre ngo er. Et vigtigt aspekt af EU s bistand er en styrkelse af den»institutionelle kapacitet«. Det betyder først og fremmest at sikre, at den offentlige sektor i kandidatlandet i praksis ved, hvordan man arbejder med EU-spørgsmål og kan arbejde effektivt og demokratisk i almindelighed. EU hjælper med at udvikle strukturer eller uddanne personale, der er ansvarligt for at anvende EU-reglerne. Der tilbydes ofte rådgivning om gennemførelse af EU-retten i form af»twinning«, dvs. parvist samarbejde, hvor eksperter udsendes fra EU-landene, eller i form af korte workshops. Forberedelse af landene til medlemskab indebærer også at hjælpe dem med at opgradere deres infrastruktur, f.eks. at bygge anlæg til bortskaffelse af fast affald EU-støtte EU s økonomiske støtte hjælper landene i regionen med at opbygge deres kapacitet til at vedtage og gennemføre europæiske standarder. Fra 1991 til 2011 ydede EU over 16 mia. euro i bistand til det vestlige Balkan. Det er et af de største bistandsbeløb pr. indbygger i verden. Siden 2007 har kandidatlande og potentielle kandidater modtaget EU-støtte og støtte gennem instrumentet for førtiltrædelsesstøtte, IPA. IPA-støttede projekter skal styrke de demokratiske institutioner og retsstaten, reformere den offentlige administration, støtte økonomiske reformer, fremme respekten for menneskerettigheder, mindretalsrettigheder og ligestilling, støtte udviklingen af civilsamfundet og fremme regionalt samarbejde og bidrage til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. IPA-midler støtter således vedtagelse og gennemførelse af kravene til medlemskab. Den samlede førtiltrædelsesbistand for perioden 2014-2020 forventes at være ca. 12 mia. euro. De nøjagtige tildelinger vil blive besluttet år for år. Førtiltrædelsesbistand fra EU i 2013, mio. euro Albanien 95,3 Bosnien-Hercegovina 108,8 Kroatien 93,5 Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 113,2 Island 5,8 Kosovo 71,4 Montenegro 34,5 Serbien 208,3 Tyrkiet 902,9 Flerlandeprogram 177,2

I n d b l i k i E U - p o l i t i k 10 Hvad vi opnår med EU-udvidelsen EU giver betydelige økonomiske og sociale fordele for både eksisterende og nye medlemslande. I 1999 var samhandelen mellem de daværende 15 medlemslande og de 12 kandidatlande på 175 mia. euro. I 2007, 3 år efter EU s største udvidelse nogensinde, var dette tal steget til 500 mia. euro. De nye medlemslande, der blev optaget i EU i 2004, nød godt af hurtigere vækst, hvilket gjorde det muligt for dem at gå fra et bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, som var 40 % af gennemsnittet i EU-15 i 1999 til 52 % i 2008. I samme periode skønnes det, at tiltrædelsen øgede den økonomiske vækst i de nye medlemslande med ca. 1,75 procentpoint pr. år, idet væksten steg fra 3,5 % i gennemsnit i 1999-2003 til 5,5 % i 2004-2008. Ud over øget velstand styrker udvidelsesprocessen også stabiliteten, sikkerheden og retsstatsprincippet i de lande, som tiltræder EU. Udvidelsespolitikken spillede en meget vigtig rolle for omdannelsen af de tidligere kommunistiske lande, der er blevet optaget i EU siden 2004, til lande med fungerende markedsøkonomier og demokratiske politiske institutioner. Denne proces var opfyldelsen af et løfte til de tidligere kommunistiske lande i Centralog Østeuropa, som EU afgav ved udgangen af den kolde krig, om at hjælpe dem med at reformere deres politiske systemer og økonomier og dermed skabe betingelserne for, at de kunne tiltræde EU. Kommissionens og de andre institutioners vejledning samt den institutionelle og juridiske ekspertise i de eksisterende medlemslande har hjulpet de nye lande med at gennemgå en af de hurtigste moderniseringsprocesser i historien. Lande, der vil med i EU, skal have frie og uafhængige medier. EU At læse i udlandet er en oplevelse for livet Piroska Beke er en 24-årig ungarer. Hun er tysklærer på en skole i Ungarn. Hun læste i Østrig i et år som led i EdTWIN-programmet, der er startet og finansieret af EU og forvaltes af fire lande, nemlig Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig. Programmet satte hendes erhverv, uddannelse, i et helt nyt perspektiv, bl.a. på grund af Ungarns optagelse i EU. Kurserne i Østrig omfattede også praktikophold. Det styrkede Piroskas teoretiske grundlag og hendes pædagogiske evner.»at undervise og læse i fremmede omgivelser har været meget nyttigt på mange måder, ikke bare fagligt, men også på det personlige plan. Jeg lærte mere om Østrig og landets kultur og, mindst lige så vigtigt, fik jeg mange gode venner, som jeg har fælles interesser med og stoler på.«at Ungarn er et EU-land, har været meget vigtigt for Piroskas faglige udvikling. Det gav hende adgang til et større udbud af ordninger og programmer, som kunne forbedre hendes færdigheder.»hvis Ungarn ikke havde været med i EU, havde jeg nok ikke fået mulighed for at læse i Østrig, og det kunne have taget flere år at lære alt det, jeg lærte der. Jeg ville have været en helt anden«, siger hun. Faglig mobilitet styrker karrierer og mål Peter er en 37 år gammel bulgarsk statsborger, der bor i Cypern. Han flyttede derned i 2008 for at sætte gang i sin karriere og arbejde for en af landets førende kommunikationsvirksomheder. I 2008, hvor den økonomiske krise satte ind, blev det mere og mere vanskeligt for ham at sikre familien en anstændig tilværelse i deres hjemby Sliven i Bulgarien. Han brugte Eures, EU s job- og mobililtetsportal, som giver arbejdsløse mulighed for at se alle jobtilbud, der offentliggøres af arbejdsformidlingerne i hele Europa. Når man spørger Peter om hans liv i Bulgarien før EU-tiltrædelsen, rynker han panden:»vi kunne rejse rundt i Europa uden de store problemer, men det var

U d v i d e l s e 11 meget svært rent arbejdsmæssigt. Bulgarere, som ville arbejde i udlandet, fik kun tilbudt sæsonarbejde eller sort arbejde, hvilket var udelukket for mit vedkommende.«efter at have været registreret på Eureswebsiden i nogle måneder, blev han inviteret til samtale i Nicosia på et større reklamebureau, som tilbød ham et job. Efter flere år i bureauet, og takket være hans kollegers hjælp med sproget og med at falde til i det nye job, siger han, at han føler sig som et rigtigt medlem af teamet ikke længere som en»udlænding«. Fra lille gård til netbutik med støtte fra EU Da Polen blev optaget i EU i 2004, frygtede mange, at små og mellemstore familielandbrug ville blive knust af den globale konkurrence. De holder imidlertid stadig stand, og klarer sig formentlig bedre end nogensinde. Tomasz Obszański har en bedrift på 21 hektar, der ligger i Tarnogród tæt ved den ukrainske grænse. Tomasz forklarer udviklingen, siden Polen blev medlem af EU.»Jeg var ikke sikker på, om det vil få en reel indvirkning på dagligdagen eller ej«, siger han.»efter nogle måneder, begyndte jeg dog at se Polens medlemskab som noget positivt for mig, især da det gik op for mig, at jeg var berettiget til støtte til at hjælpe med at udvikle min gård.«tomasz brugte pengene fornuftigt til at gøre sin gård til en blomstrende virksomhed. Hans produktion og indtægter er steget takket være to store forandringer på gården. Tomasz deltog i et EU-program i 2010, som gav ham mulighed for at oprette et nyt selskab og dyrke økologisk korn og producere økologiske olier af høj kvalitet.»for støtten købte jeg en kornpresse til at producere økologisk olie efter de europæiske standarder for økologisk landbrug«, forklarer han.»det gjorde mig stærkere og klar til at tage udfordringen op fra en åben økonomi.«han sælger nu sine produkter til regionale markeder og apoteker, og omsætningen stiger støt. Han er endda begyndt at sælge på internettet.»alt dette har givet mig mulighed for at give min familie en god levestandard«, fortæller han.»i sidste ende vil jeg gerne skabe en ægte familievirksomhed, hvor mine børn bliver ved med at arbejde og gerne vil arbejde i takt med at gården fortsætter med at udvikle sig og udnytte nye idéer og teknologier.«offentlige anklagere i partnerskab om at bekæmpe organiseret kriminalitet og korruption Organiseret kriminalitet er et verdensomspændende problem. For at løse det er et stærkt internationalt samarbejde påkrævet. Landene i det vestlige Balkan er nødt til at opbygge passende strukturer og erfaringer til at efterforske og retsforfølge komplekse kriminelle grupper i en international kontekst. For at løse problemet hjælper EU landene i det vestlige Balkan med at gribe ind i første omgang med fælles efterforskning. Projektet»Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption: Styrkelse af netværket af anklagemyndigheder«baner vej for samarbejde mellem offentlige anklagere i det vestlige Balkan. Offentlige anklagere fra EU-landene bliver udstationeret i regionen for at give deres kolleger dér løbende rådgivning.»internationale kriminelle bander har effektive, velorganiserede og fleksible arbejdsmetoder med stærke grænseoverskridende netværk og kan sende oplysninger meget hurtigt. Normalt er vi altid et skridt bagefter forbryderne, men med velfungerende stærke netværk kan vi mindske afstanden«, udtaler en repræsentant for Østrigs kriminalpoliti. Projektets virkninger kunne mærkes i hele det vestlige Balkan i april 2013, hvor særpolitistyrkerne fra Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien gennemførte operation»šetač«(vandreren). Operationen slog hårdt ned på den narkomafia, som opererer i disse lande. Snesevis af mistænkte blev anholdt, og en stor mængde våben og sprængstoffer blev beslaglagt. Projektet vil ikke blot gavne anklagere i det vestlige Balkan det vil i sidste ende beskytte borgere, som er ramt af organiseret kriminalitet. På grund af moderne organiseret kriminalitets karakter er det også en fordel for nabolandene og lande, der er udsat for de kriminelle aktiviteter. EU Du kan lære mere om de mennesker, du har mødt her på siderne ved at se videoen:»the EU What would it mean for me?«

I n d b l i k i E U - p o l i t i k Udsigter 12 NA-70-12-019-DA-C Rækken af udvidelser har spillet en afgørende rolle for at sikre demokratiet og skabe stabilitet i Europa. Det blev fremhævet i begrundelserne for at give EU Nobels fredspris i 2012. I dag har samhørighedspolitikken fortsat en stabiliserende virkning på det vestlige Balkan og er grundpillen for demokratiske reformer i Tyrkiet. Denne politiske forandring medfører reelle forskelle i praksis. Kroatiens tiltrædelse er det bedste eksempel. Landet var sønderrevnet af konflikter for kun to årtier siden, men er nu et stabilt demokrati, som er i stand til at påtage sig forpligtelserne i forbindelse med sit EU-medlemskab og at tilslutte sig EU s standarder. EU Naturligvis sker tiltrædelsen af EU ikke automatisk. Processen kræver overholdelse af strenge betingelser, og hvert skridt fremad tager udgangspunkt i de reelle fremskridt i marken og skal ske med alle aktørers samtykke. EU-reformer betyder ikke bare at tilpasse den lokale lovgivning til EU s standarder. Respekt for retsstaten, de demokratiske principper og menneskerettighederne er det centrale punkt i udvidelsesprocessen. EU yder finansiel støtte til opbygning af økonomien i kandidatlande og potentielle kandidater. Læs mere XX Europa-Kommissionens webside om udvidelse: http://ec.europa.eu/enlargement/ XX Hvad EU-medlemskab betyder i folks dagligdag: http://ec.europa.eu/enlargement/pdf/publication/the_eu_what_would_it_mean_for-me.pdf XX Spørgsmål om EU? Du kan få hjælp hos Europe Direct: 00 800 6 7 8 9 10 11 http://europedirect.europa.eu ISBN 978-92-79-24041-6 doi:10.2775/53429