Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj

2

FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations by for storbyer verden over. Derfor skal alle nye byudviklingsprojekter bæredygtighedstjekkes, og bæredygtighed skal være et vigtigt tema i dialogen med projektudviklere fra første idé til et nyt byområde står færdigt. Værktøj skal sikre at der tænkes tværfagligt. HVEM OG HVORNÅR? Værktøjet har tre hovedfunktioner, der skal medvirke til, at den fremtidige byudvikling i København lever op til kommunens ønsker om en bæredygtig byudvikling. Værktøjet skal bruges i planlægningen af nye og større byudviklingsprojekter. Som udgangspunkt skal det være byudviklingsprojekter der er lokalplanpligtige. Værktøjet beskæftiger sig således med bæredygtighed på planlægningsniveau, og henvender sig til projektudviklere. 3

HVORDAN INDGÅR VÆRKTØJET I DEN NUVÆRENDE PLANPROCES Københavns Kommunes planproces består af 5 faser. Varigheden af de enkelte faser varierer fra projekt til projekt og afhænger bl.a. af projektet størrelse og kompleksitet. 1. VEJLEDNING I denne første fase yder Københavns Kommune vejledning til bygherrer og borgere, der henvender sig med en idé til et projekt. Vejledningen skal sikre, at projektet lever op til relevant lovgivning, til kommunens politikker, og at bygherren får relevant viden om de redskaber, kommunen stiller til rådighed. Vejledningen skal munde ud i en aftale mellem bygherren og kommunen om, hvilke forhold der skal være opfyldt, for at projektet kan overgå til næste fase. 2. VURDERING OG KVALIFICERING I denne fase forudsættes, at projektet har en detaljeringsgrad der gør, at kommunen kan begynde at kvali! cere projektet. I denne fase foretages der en vurdering af: Arkitektur, sammenhæng med naboområder m.v. Bæredygtighed Sektormyndighedsforhold, herunder tra! k m.m. Behov for tidlig dialog med borgerne og brugerne 4

3. MYNDIGHEDSBEHANDLING I denne fase forudsættes, at projektet har en kvalitet, der gør, at det kan fremmes som et planforslag. Kommunen sender planen i offentlig høring til alle relevante myndigheder og lokaludvalg, og udarbejder forslag til lokalplan, evt. med tilhørende kommuneplantillæg. Planforslaget indstilles til politisk behandling. 4. POLITISK BEHANDLING OG OFFENTLIG DEBAT Denne fase begynder med at planforslaget bliver politisk behandlet og efterfølgende sendt i offentlig høring. 5. ENDELIG POLITISK VEDTAGELSE Der sker en endelig politisk behandling af planforslaget på baggrund af den offentlige debat. 5

HVORDAN ANVENDES VÆRKTØJET? VÆRKTØJET BESTÅR AF 3 HOVEDFUNKTIONER 1. Dialog Når en projektudvikler eller grundejer går i dialog med Københavns Kommune om et nyt byudviklingsprojekt, holdes det op imod værktøjets 14 bæredygtighedshensyn. Bæredygtighedslisten fungerer som et overbliksredskab og en tjekliste. Dette skal sikre, at man når hele vejen rundt og får tænkt bæredygtighed ind fra starten af byudviklingsprojektet. 2. Prioritering Dialogen mellem projektudvikleren og Københavns Kommune fører til et antal prioriterede bæredygtighedshensyn, som skal være fundament for den videre proces. For et konkret byudviklingsområde foretages der ud fra listen over bæredygtighed en prioritering af hvilke hen- KOMMUNIKATION 1 2 3 WWW HJEMMESIDE MED LISTE OVER BÆRDYGTIGHEDSHENSYN PRIORITERING PROJEKTOMRÅDETS PRIORITEREDE BÆRDYGTIGHEDSHENSYN syn, der er de centrale for det pågældende byudviklingsområde. Her vælges 3-5 hensyn ud. De prioriterede hensyn indarbejdes i et evt. opdrag/program. 3. Vurdering Når projektudvikleren har fået udarbejdet et eller " ere projektforslag, foretager Københavns Kommune en bæredygtighedsvurdering af dette eller disse. For at sikre, at der vælges et projektforslag, der lever op til Københavns Kommunes ambitioner, vurderer forvaltningerne, i hvor høj grad det enkelte forslag tilgodeser bæredygtighedshensynene, og hvordan de forskellige prioriterede bæredygtighedshensyn er indarbejdet i forslaget. Vurderingen foretages med henblik på, at der kan træffes en politisk beslutning, eller at der kan gives et input til en evt. dommerkomite. VURDERING VURDERING AF PROJEKTFORSLAG SUPPLERENDE VURDERINGSMULIGHED +. Over bedste praksis. Bedste praksis. Over standard. Standard. Under standard? VÆRDISÆTNING AF DE PRIORITEREDE HENSYN 6

DE 14 BÆREDYGTIGHEDSHENSYN MILJØ SOCIAL ØKONOMISK 1 AREALUDNYTTELSE 2 3 4 5 6 TRANSPORT ENERGI VAND MATERIALEKREDSLØB 6 7 8 9 10 GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER SOCIAL MANGFOLDIGHED BYENS RUM BYENS LIV IDENTITET 11 12 13 14 ERHVERVOG SERVICE KOMMUNAL ØKONOMI PROJKETØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED 7

HVORDAN VURDERES DE INDKOMMENDE FORSLAG Når der vurderes på henholdsvis de prioriterede hensyn og de 14 hensyn fra den samlede liste afgives der en score til hvert hensyn. Afgivelsen af score er en kvalitativ vurdering, som tildeles på baggrund af nedenstående skala: 1. De stillede krav/målsætninger beskrevet under hensynet i bæredygtighedsværktøjet kan ikke ses eller læses i besvarelsens projekt. 2. Besvarelsen af projektet forholder sig til krav/målsætninger under hensynet, men opfylder dem ikke på tilfredsstillende måde. 3. STANDARD understøtter de krav/målsætninger der er nævnt under det enkelte bæredygtighedshensyn. 4. Forholder sig til krav/målsætninger under hensynet ved at anvende kendte løsninger og udnytte dem optimalt i forhold til områdets muligheder best practice. 5. Forholder sig innovativt til opfyldelse af krav/målsætninger. 8

RESULTATET AF VURDERINGERNE FORMIDLES I ET BAROMETER OG EN ROSETTE Projektforslagets score for de prioriterede hensyn formidles gra! sk i et barometer og projektforslagets score for indarbejdelse af alle de 14 hensyn formidles gra! sk i rosetten. Barometeret viser, i hvor høj grad projektforslaget har det rette fokus på de prioriterede hensyn. Rosetten viser, hvilke scorer projektforslaget har opnået på hvert enkelt af de 14 bæredygtighedshensyn. For begge værktøjer gælder det, at desto længere ude mod periferien hvert enkelt felt er udfyldt, desto bedre er hensynet tilgodeset. Figurerne illustrerer projektforslagets overordnede styrker og svagheder inden for de tre områder: Miljø, social og økonomisk bæredygtighed. 1 2 3 4 5 1: uacceptabelt 2: under standard 3: standard 4: over standard 5: bedste praksis 1: uacceptabelt 2: under standard 3: standard 4: over standard 5: bedste praksis 1. En miljøvenlig by 2. En levende by 3. En by for alle 4. En by ved vandet 5. En dynamisk by 6. En by med grøn transport + BYENS RUM AREALANVENDELSE BYENS LIV TRANSPORT ERHVERV OG SERVICEFUNKTIONER VAND KOMMUNAL ØKONOMI LANGTIDSHOLDBARHED SOCIAL MANGFOLDIGHED IDENTITET ENERGI PROJEKTØKONOMI GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER MATERIALEKREDSLØB j k NR 48 ØKONOMISK SOCIAL MILJØMÆSSIG 9

LÆS MEGET MERE Du kan læse mere om bæredygtighedsværktøjet på hjemmesiden: www.kk.dk/bdv På hjemmesiden formidles Københavns Kommune forståelse af bære dygtighed, og hvordan kommunen bruger værktøj et i den indledende dialog, til prioritering af hensyn og til at vurdere indkomne projektforslag. Hjemmesiden rummer et kort over København med aktuelle byudviklingsprojekter og giver et overblik over den planproces, Københavns Kommune benytter sig af i forbindelse med byudviklingsprojekter. Spørgsmål vedrørende værktøj et kan sendes til cbu@okf.kk.dk 10

11

KØBENHAVNS KOMMUNE RÅDHUSET 1599 KØBENHAVN V 12