THISTED KOMMUNE HANDICAPPOLITIK
Handicappolitik Thisted Kommune, vedtaget i Thisted Byråd den 15. maj 2012 Politikken er tilgængelig på kommunens hjemmeside www.thisted.dk eller kan rekvireres hos Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 99 17 17 17 E-mail: thistedkommune@thisted.dk 2
Indhold Indledning... 4 Værdier... 8 Politiske mål... 8 1. Tilgængelighed... 12 2. Samarbejde og medindflydelse... 14 3. Fleksible tilbud... 16 3.1. Generelt om kommunens tilbud... 17 3.2. Hjælpemidler, støtte og træning... 18 3.3. Børn og familier... 19 3.4. Botilbud... 20 3.5. Uddannelse og arbejde... 21 3.6. Befordring... 22 4. Personlig integritet og familieliv... 24 5. Fritid, idræt og kultur... 26 6. Kvalitet og sammenhæng i indsatsen... 28 7. Information og kommunikation... 30 Opfølgning og evaluering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3
Indledning Thisted Kommune besluttede ultimo 2010 at igangsætte en proces om dannelse af en handicappolitik. Handicappolitikken er blevet til i et tæt samarbejde mellem Handicaprådet og repræsentanter fra Thisted Kommune, idet der har været nedsat en styrearbejdsgruppe. Styrearbejdsgruppen har haft politisk repræsentation, repræsentation fra Handicaprådet samt administration repræsentation fra Børne- og familieforvaltningen, Teknisk forvaltning samt Social- og sundhedsforvaltningen. I processen har der været en bred involvering af borgere, brugere og interessenter, hvor mere end 60 deltagere på dialogmøderne har bidraget med input og gode ideer til politikken. Cafémøder Opfølgende dialogmøde Politisk behandling Høring Politisk godkendelse Politikken bearbejdes Politikken bearbejdes Juni 2011 December 2011 Januar 2012 Februar -marts 2012 April 2012 4
FN s handicapkonvention, som Danmark tilsluttede sig i 2007, indeholder en række standardregler og definerede rettigheder for borgere med handicap. De internationale og nationale rammer indgår som den overordnede ramme for kommunens politik. Thisted Kommunes Handicappolitik danner fundamentet og rammen for det fremadrettede arbejde på handicapområdet, hvor politikken skal sikre, at handicapbegrebet medtænkes i kommunens arbejde og beslutninger. Handicappolitikken berører alle kommunens ansvarsområder, og går således på tværs af forvaltningerne. Handicappolitikkens opbygning følger et målsætningshierarki, som er illustreret i figuren på næste side. FN s Handicapkonvention sætter den helt overordnede ramme, og herunder følger landets lovgivning. Thisted Kommunes værdier ligger som grundlag for kommunens politik på området. De politiske mål bliver konkretiseret i delmål (derfor vil vi ). Som det er illustreret i figuren er der forskellige tidsperspektiver på de forskellige niveauer, hvor de politiske mål og delmål som udgangspunkt har et flerårigt sigte. Nogle af politikkens mål arbejdes der med at indfri allerede, mens der for andre af målene er en hensigt om indfrielse inden for en årrække. Politikken suppleres derfor med en handleplan, som er en administrativt udarbejdet planlægning, der mere konkret forholder sig til hvordan og hvornår målene omsættes til handlinger. 5
1-2 år 2-4 år 4-8 år Lang tidshorisont FN s Handicapkonvention Landets lovgivning Thisted Kommunes værdier Handicappolitik Handleplan/ konkretisering Kort tidshorisont Handicappolitikken vedrører alle borgere i kommunen med fysiske og/eller psykiske handicap, deres pårørende, ansatte og andre borgere med tilknytning til området. 6
I handicappolitikken omtales målgruppen mennesker med handicap, med henvisning til definitionen i FN s Handicapkonvention. Handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Funktionsnedsættelsen kan skyldes en fysisk, intellektuel eller sansemæssig funktionshæmning, en medicinsk betinget tilstand eller en sindslidelse. Funktionsnedsættelser, tilstande eller sygdomme kan være af permanent eller forbigående art. 7
Værdier Thisted Kommunes handicappolitik bygger følgende værdisæt: LIGEVÆRD RESPEKT HELHED INKLUSION Alle borgere, også handicappede, skal have indflydelse på deres egen livssituation. Handicappede skal derfor have lige muligheder for udvikling af evner, færdigheder og formåen. Med udgangspunkt i respekten for menneskers ansvar og frihed til at træffe egne valg om deres tilværelse, anses handicappede, på linje med alle andre borgere, for at være en ressource for det samfund, som de er en del af. Stillingtagen til handicappede menneskers livssituation sker i dialog med den handicappede, og om nødvendigt med pårørende, ud fra en helhedsopfattelse, der medtager alle aspekter; evner, udviklingsmuligheder, personlig integritet og livsfaser familie og Inklusion netværk. er bærende i kommunens tænkning og udformning af tilbud, hvilket indebærer stor grad af rummelighed, åbenhed og kompetence. 8
9
Politiske mål Handicappolitikkens mål er samlet i syv politiske målområder: 1. Tilgængelighed Der skal være fysisk tilgængelighed for handicappede i det offentlige rum og i bymiljøet. Dette for at give mulighed for ligelig deltagelse i arbejdsliv, uddannelse, kulturliv og fritidsliv. 2. Samarbejde og medindflydelse Borgere med handicap skal have indflydelse på deres egne forhold, når kommunen tilbyder støtte og kompenserende foranstaltninger. Handicappede sikres, på lige fod med andre borgere, mulighed for at deltage i de demokratiske processer og i det politiske liv. 3. Fleksible tilbud Kommunens tilbud til handicappede borgere tilpasses inden for rammerne af lovgivningen, kommunens politikker, forvaltningspraksis og de økonomiske ressourcer til den enkeltes behov. 4. Personlig integritet og familieliv Handicappede borgere skal have mulighed for at bevare personlig integritet og uafhængighed. Når dette, på grund af handicappet, må begrænses, tager kommunens indsats udgangspunkt i en 10
helhedsvurdering af den handicappedes livssituation, der respekterer den handicappedes familierelationer og netværk. 5. Fritid, idræt og kultur Børn, unge og voksne med handicap skal have mulighed for at indgå i sociale relationer med ligestillede og for at have et socialt liv og et aktivt fritids- og kulturliv sammen med ikke handicappede og andre handicappede. 6. Kvalitet og sammenhæng i opgaveløsningen Borgere med handicap skal opleve sammenhæng og kvalitet i den indsats, de møder i kommunen. Indsatsen skal være udviklingsorienteret over for den handicappede og basere sig på en praksis, der er gode erfaringer med. Der skal tilstræbes anvendelse af nye hjælpemidler og metoder. 7. Information og kommunikation Kommunen tilbyder klar og tydelig kommunikation med og information til den handicappede borger. Tilgængelighed fremgår som et selvstændigt politisk målområde men indgår også som et tværgående element i alle de øvrige målområder. 11
1. Tilgængelighed Politisk mål: Der skal være fysisk tilgængelighed for handicappede i det offentlige rum og i bymiljøet. Dette for at give mulighed for ligelig deltagelse i arbejdsliv, uddannelse, kulturliv og fritidsliv. Delmål: Derfor vil vi sikre at nybyggeri og bygningsændringer er handicaptilgængelig. involvere handicapegnede løsninger, når der skal etableres f.eks. rekreative områder, anlæg, stisystemer, hvor der tages højde for f.eks. etablering af ledelinier, belægning og passage for kørestolsbrugere. fra starten af kommunale byggeprocesser sikre involvering fra Handicaprådet og fageksperter indenfor tilgængelighed. stille krav til kommunens leverandører om tilgængelighed. 12
Input fra processen: Der skal arbejdes med at skabe tilgængelighed i det offentlige rum herunder både offentlige og private tilbud, kulturelle tilbud og til offentlige transportmidler. Holdningen skal ændres, hvor der blev nævnt et eksempel fra USA, hvor en dansk kørestolsbruger spurgte, hvor handicaptoilettet lå og svaret var, at det har de ikke. Til gengæld har de toiletter til alle, som er indrettet, så der er handicapadgang. Holdningen er her ændret, så det specielle her er gjort generelt. Stil krav om tilgængelighed, når kommunen skal give bevillinger. Handicappede skal have adgang til at deltage i det almindelige samfundsliv f.eks. med adgang på sygehus samt kirke og kapel. Tilgængelighed skal medtænkes i byplan handicappede har svær adgang til offentlige og private tilbud. Tænk belægning overflader og glatte kanter ledelinier til blinde skal være ens (f.eks. Morsø Bank) gennemfør den gode analyse af byrum. Det kan være svært at komme rundt i kørestol f.eks. i Hurup Adgang til naturen adgang til hjælpemidler i Nationalparken (rosser og tirer á l eau). Forslag om etablering af pulje til forbedringer af adgangsforhold Der skal være koblinger mellem kommunale bevillinger og tilgængelighed (f.eks. skal trafikselskaber og institutioner ikke godkendes og benyttes, hvis der ikke er adgangsforhold til handicappede) kommunale henvisninger til læger, tandlæger, fysioterapi, speciallæger, psykologer bør ikke gives, hvis der ikke er handicapadgang. Handicapparkering er for langt væk f.eks. fra Føtex. Tilgængelighed skal opfattes bredt og omfatter f.eks. også lydforhold i lokaler og detaljeringsgraden ved skiltning, idet dette har stor betydning for mange handicappede. 13
2. Samarbejde og medindflydelse Politisk mål: Borgere med handicap skal have indflydelse på deres egne forhold, når kommunen tilbyder støtte og kompenserende foranstaltninger. Handicappede sikres, på lige fod med andre borgere, mulighed for at deltage i de demokratiske processer og i det politiske liv. Delmål: Derfor vil vi involvere borgerne i beslutninger om egne forhold og tilbud, så der foretages individuelle vurderinger. sikre at handicapområdet tænkes ind i alle kommunens serviceområder bl.a. ved at Handicaprådet er høringspart. skabe mulighed for at handicappede borgere kan deltage i de politiske beslutningsprocesser herunder sikre, en informativ og involverende hjemmeside samt, at der er tilgængelighed til offentlige møder. 14
Input fra processen: Handicaprådet og handicaporganisationer kan ofte med fordel inddrages tidligt i beslutningsprocesser for derved at undgå senere tilpasninger, som kan være forbundet med omkostninger. Handicaprådet er et kommunalt råd og ikke et brugerråd, og det kan derfor være vigtigt at handicaporganisationerne høres direkte om særlige politiske spørgsmål. Rimelige høringsfrister kan være hensigtsmæssige på handicapområdet, idet det ofte tager tid af få inddraget baglandet, så der kan opnås kvalificeret rådgivning og høringssvar. Mennesker med handicap er forskellige, og har ikke nødvendigvis samme ønsker, interesser og behov. Samarbejde og involvering er væsentlig, så der kan ske individuelle vurderinger. Handicaprådet kan involveres i strategiske overvejelser f.eks. angående spørgsmål om, hvordan man kan få mere kvalitet i tilbuddene inden for en begrænset økonomisk ramme? - hvordan der kan ske brugerinddragelser vedr. indkøbsaftaler? m.v. Sikring af handicapvenlige rammer f.eks. ved dialogmøder God og overskuelig hjemmeside med mulighed for debat Mulighed for at høre byrådsmøderne som lydfil Sikre, at sager kommer i høring i Handicaprådet (f.eks. vedr. sociale tilbud til børn, unge og voksne, specialundervisning, samarbejds-/rammeaftaler for det specialiserede område, sundhedsaftaler, budgetter, lokalplaner og større byggesager, tværgående politikker m.v.) Introduktion af HR s handicaprepræsentanter til den kommunale politiske og administrative organisering (temamøde m.v.) 15
3. Fleksible tilbud Politisk mål: Kommunens tilbud til handicappede borgere tilpasses inden for rammerne af lovgivningen, kommunens politikker, forvaltningspraksis og de økonomiske ressourcer til den enkeltes behov. Delmål: Under hver af nedenstående tilbud er det politiske mål konkretiseret i delmål: 3.1. Generelt omkring kommunens tilbud 3.2. Hjælpemidler, støtte og træning 3.3. Dagtilbud 3.4. Botilbud 3.5. Uddannelse og arbejde 3.6. Transport 16
3.1. Generelt om kommunens tilbud Delmål: Derfor vil vi informere om, hvordan og hvor, der kan hentes hjælp, støtte og vejledning. sikre at borgere med handicap og deres pårørende er i stand til at få overblik over de tilbud og den service, der stilles til rådighed. skabe sammenhæng og kontinuitet i kommunens tilbud herunder have særlig opmærksomhed rettet mod overgangen fra barn til voksen. sikre et tilstrækkeligt antal kvalificerede tilbud tilrettelægge tilbud i samarbejde med Handicaprådet med henblik på at tilbuddene fra starten tilrettelægges og indrettes hensigtsmæssigt. Input fra processen: Kommunal vejledning om basale rettigheder vedr. pludselige livsændringer. Opfyldelse af Servicelovens krav om oplysning. Hvad er muligt i Thisted Kommune? hvad er mine rettigheder? Sektoransvar i forhold til oplysning og opfølgning konkrete formuleringer Stor ressourceforskel ved overgang fra barn til voksen fokus på overgang fra barn til voksen LYDAVISEN skal laves Tidlig udredning og indsats på børnehandicapområdet 17
3.2. Hjælpemidler, støtte og træning Delmål: Derfor vil vi tilbyde ydelser, som udvikler og vedligeholder den handicappede borgers funktionsevne. tilbyde ordninger, som muliggør, at den handicappede kan leve så uafhængigt og selvhjulpen som muligt f.eks. træning, rådgivning, udslusningsforløb og mentorordninger. skabe fleksible og innovative løsninger f.eks. på hjælpemiddelområdet. Input fra processen: Fokuser på ydelser der udvikler og vedligeholder funktionsevnen Fokus på psykiatrien f.eks. ledsagerordninger og udslusning (brugere er tit begrænset i mobilitet f.eks. ved angst) Mentorordninger fungerer godt Lav træning og rådgivning tæt på den handicappedes hverdag (varetages af den samme person) - et eksempel på noget, der fungerer godt Bedre træning og hjælp til rengøring/personlig hygiejne Sæt tid af til at oplære den enkelte handicappede i brug af hjælpemidler (talesyntese høreapparater m.v.) Mere fleksible ordninger på hjælpemiddelområdet f.eks. lån af hjælpemidler (også forhold til anskaffelser som betegnes som almindelige forbrugsgoder), hjælpemiddeleksperimentarium, hvor man kan prøve forskellige hjælpemidler og evt. komme med nye ideer omkring brug 18
3.3. Børn og familier Delmål: Derfor vil vi tilbyde kvalificerede dagtilbud svarende til den enkeltes alder og funktionsniveau. fokusere på inklusion, så børn og unge med handicap kan frekventere almindelige tilbud i dagtilbud og skole, når de kan profitere heraf. have fokus på at tilbud om dagtilbud og uddannelse tilbydes så lokalt som muligt. anvende mulighederne i den tværfaglige samarbejdsstruktur, så både børn med handicap, børn med handicappede forældre samt børn med handicappede søskende kan få opmærksomhed og hjælp. Input fra processen: Hvor meget dyrere er det for kommunen at have en helhedsskole? Opkvalificering af lærere og pædagoger med henblik på inklusion mere fokus på/flere midler til uddannelse/efteruddannelse af lærere/pædagoger Kursusforløb for børn til senhjerneskadede har været godt 19
3.4. Botilbud Delmål: Derfor vil vi. arbejde på en planlægning, så der kan tilbydes boliger, som imødekommer borgerens særlige behov. Input fra processen: Botilbud til alle former for handicap f.eks. også autismespektrum forstyrrelser Der er lang venteliste til bofællesskaber (3-4 år) inden for autisme og det psykiatriske område Tag højde for, at der er en tilstrækkelig normering på bosteder/døgninstitutioner, så beboere og pårørende kan føle sig trykke (økonomiske ressourcer f.eks. døgndækning) Botilbud til unge, der ønsker at flytte hjemmefra f.eks. i et bofællesskab Husk også en kontinuerlig kontakt til hjemmeboende handicappede Vær opmærksom på, at der er botilbud til yngre handicappede med et stort plejebehov (så alternativet ikke bliver indskrivning i et botilbud for ældre) 20
3.5. Uddannelse og arbejde Delmål: Derfor vil vi gøre en indsats for at unge med handicap får en ungdomsuddannelse. fremme jobmuligheder for handicappede, så der er mulighed for at deltage i det almindelige arbejdsliv i anerkendelse af, at arbejde skaber identitet, ligeværd og en følelse af at være en del af samfundet. arbejde for at etablere individuelt tilpassede beskæftigelsestilbud, hvis den handicappede borger ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Input fra processen: Styrke de sociale og sundhedsfaglige uddannelser bl.a. ved at gå i dialog med involvering fra handicaporganisationerne, så der bliver sammenhæng mellem teori og praksis Skab tilgængelighed til uddannelse, STU er et rigtigt godt tilbud, skab lokale tilbud (geografisk) En bredere vej til arbejdsmarkedet job frem for pension Nye modeller f.eks. gruppearbejde, hvor der er flere handicappede på samme arbejdsplads evt. fællesarbejde, søges samlet. Væresteder - gerne samarbejde med jobcentret ifm. jobtræning Fokus/respekt i forhold til alle borgere f.eks. psykiatriske patienter (herunder forståelse for deres problemer og adfærdsmønstre) eksempelvis på jobcenteret 21
3.6. Befordring Delmål: Derfor vil vi fremme bevægelsesfrihed for handicappede ved at der er forskellige befordringstilbud, som ud fra den enkeltes forudsætninger giver mulighed for at blive befordret eller at befordre sig selv. have fokus på, at handicappede kan benytte offentlig befordring, og hvor dette ikke er muligt sikre individuelle kørselsordninger eller egne transportmidler i henhold til de gældende regler. Input fra processen: Manglende tilgængelighed i transport busser (NT) og tog Professionalisme i forhold til taxachauffører eksempelvis krav i udbudsmateriale i forbindelse med licitation kan afholdes orienteringsmøder vedr. målgruppe Uddannelse af chauffører til at håndtere målgruppen særligt svært handicappede borgere Hvad er rimelig transporttid og rimelig ventetid for handicappede børn i dag- og skoletilbud (ventetid f.eks. før skolestart, og er der nogen til at modtage børnene?) Bevillingsniveau er på 104 enkelt ture (ca. 1 gang ugentligt) Et ønske om, at kørselsbehov dækkes med statens højeste takst: taxikørsel befordringslighed ret til befordring på linje med ikke-handicappede 22
23
4. Personlig integritet og familieliv Politisk mål: Handicappede borgere skal have mulighed for at bevare personlig integritet og uafhængighed. Når dette, på grund af handicappet, må begrænses, tager kommunens indsats udgangspunkt i en helhedsvurdering af den handicappedes livssituation, der respekterer den handicappedes familierelationer og netværk. Delmål: Derfor vil vi tilbyde forskellige ydelser med sigte på at give handicappede borgere et helt og sammenhængende liv. have et særligt fokus på at understøtte de pårørende så der kan være helhed og sammenhæng i indsatsen. medvirke til at bekæmpe fordomme og øge bevidstheden generelt omkring handicappede. 24
Input fra processen: Familierne sikres den nødvendige hjælp og støtte til fortsat at kunne fungere som en hel familie med mulighed for samme familiestruktur som før funktionsnedsættelsen indtrådte (f.eks. til at kønsrollerne bevarer værdi og balance) Hurtig hjælp for nye handicappede og forældre evt. kursus eller information lokalt (i foreningsregi eller kommunen) Hjælp til netværksdannelse til pårørende (f.eks. DH og SIND) Involvering, støtte og support til ægtefælle og andre pårørende. Pårørende er udsatte har ikke valgmulighed vigtigt med dialog med gruppen, husk også det sociale element og hav respekt for, at det er en stor opgave/livsopgave (ægtefælle, søskende, børn) Vigtigt at bibeholde kontakt til pårørende særligt hvor der er hjemmeboende handicappede Bevidstgørelse øge bevidsthed, bekæmpe fordomme, gennemføre kampagner Information f.eks. som psykiatribussen (tidligere Amt) - handicapbus Emneuger i folkeskolen info/undervisning om handicap f.eks. i udskolingen og på pædagogskolen (med involvering af handicappede) 25
5. Fritid, idræt og kultur Politisk mål: Børn, unge og voksne med handicap skal have mulighed for at indgå i sociale relationer med ligestillede og for at have et socialt liv og et aktivt fritids- og kulturliv sammen med ikke handicappede og andre handicappede. Delmål: Derfor vil vi i samarbejde med Handicaprådet stimulere og inspirere kommunale tilbud, foreningsaktiviteter og på kultur- og idrætsområdet, så der bliver et bredt fokus på at handicappede kan deltage i fritids-, idræts- og kulturtilbud. 26
Input fra processen: Skab tilgængelighed til fritid og kulturtilbud (når man annoncerer tilbud til handicappede, så skal det virke - f.eks. i svømmehallen, hvor liften har været i stykker) Stil krav om tilgængelighed til selvejende institutioner m.v. eksempelvis, når der skal gives godkendelser og bevillinger (Musikteatret, haller, klubhuse, svømmehaller m.v.) Gode fritidstilbud til voksne bosat på institution Tilbud til unge handicappede Lær af dem som kan noget, og som er gode til inklusion og gejst eksempelvis Thisted Brewers, som kan noget! (amerikansk fodbold) Det er vigtigt, at klubberne tænker i bredde og ikke kun i talent Væresteder for alle, gerne i samarbejde med jobcentret i forbindelse med jobtræning 27
6. Kvalitet og sammenhæng i indsatsen Politisk mål: Borgere med handicap skal opleve sammenhæng og kvalitet i den indsats, de møder i kommunen. Indsatsen skal være udviklingsorienteret over for den handicappede og basere sig på en praksis, der er gode erfaringer med. Der skal tilstræbes anvendelse af nye hjælpemidler og metoder. Delmål: Derfor vil vi se de handicappede borgere som en ressource fokusere på træning med henblik på den handicappede bliver mest muligt selvhjulpen. have velkvalificeret fagpersonale i kommunens tilbud. være samarbejdsorienteret internt og eksternt til gavn for udvikling af tilbuddene til handicappede borgere. have en god dialog mellem borgere og forvaltning bl.a. med hensigtsmæssige og fleksible kontaktog træffetider. have fokus på at tilbyde støtte og ydelser rettidigt. arbejde for sammenhæng i tilbuddet f.eks. når borgeren går fra et tilbud til et andet f.eks. når barnet overgår til at blive voksen eller når borgeren bliver pensionist. 28
Input fra processen: Tidlig udredning og indsats på børnehandicapområdet Se ressourcerne f.eks. specialiteterne vedr. autisme Arbejde for at udvikle og bevare funktionsniveau Midler til uddannelse/efteruddannelse af fagpersonale En handicapkonsulent: Kvalitetssikring, henvise til foranstaltninger, praktisk hjælp anvises, koordinere tiltag Ønske om hurtig sagsbehandling og besked om afgørelser Bedre dialog mellem forvaltning og brugere gensidighed Vigtigt med en konkret individuel vurdering ved visitation og i udarbejdelse af handleplaner Retningslinier i sagsbehandling vedr. handicappede i alle forvaltninger. Undgå rundkastning af problemer Kvalitet i sagsbehandlingen personalet er forberedt og kompetent træk på viden i VISU, patientforeninger Inklusion hav særlig opmærksomhed på borgere med psykiatriske lidelser Samarbejde generelt - indgå i tværkommunalt samarbejde Se borgeren som ressource opfattes tit, som man kun kæmper for at få ydelser, og så bliver det svært at gennemføre ordentlig dialog og svært at få bevilget ydelserne Se og evaluer, om der er løbende udvikling i forløb Indbyg incitamentstrukturer (eksempel, hvor borger i hjemmetræning havde fået det meget bedre, hvilket resulterede i, at han nu skal træne ude i stedet for hjemme, (selv skal betale for behandling + begrænsede transportmuligheder) med det resultat, at træningen ikke bliver så intensiv og der sker tilbagegang Det kan være svært at få kontakt til forvaltningen, når der er begrænset telefontid f.eks. hvis man har ledsygdomme, som kræver en lang opstart på dagen. Tænk på involvering af frivillige ressourcer i indsatsen 29
7. Information og kommunikation Politisk mål: Kommunen tilbyder klar og tydelig kommunikation med og information til den handicappede borger. Delmål: Derfor vil vi have en overskuelig hjemmeside med let tilgængelig information om kommunens tilbud til handicappede. sikre tilgængelighed for blinde og svagtseende ved at anvende formater, som kan anvendes til oplæsning. sikre at der er tilgængelige hjælpemidler i de offentlige bygninger, så information og kommunikation er mulig. sikre tilgængelig information til ikke it-brugere generelt opfordre til, at der tages en bisidder med for at fremme kommunikationen Input fra processen: Der skal være teleslynger i offentlige lokaler nogen i kommunen skal vide noget om brugen af hjælpemiddel/teleslynge mv. f.eks. vedr. adgang til borgerinformation (svært for blinde og døve) Tænk tilgængelighed f.eks. når de tilrettelægges dialogmøder for nogle borgergrupper f.eks. med psykiske sygdomme fungerer dialog via mail bedre. 30
Opfølgning og evaluering Den første udgave af handicappolitikken evalueres i foråret 2013, hvor der følges op på de politiske mål og delmål. I forbindelse med evalueringen foretages status på de konkrete initiativer, der skitses i handleplanen (tilbagemeldinger fra forvaltninger). Handicappolitikkens målsætninger og delmål evalueres og ajourføres herefter én gang i starten af hver byrådsperiode. 31
32