VISION 2015 100 megabit til alle. Vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og kommunikation vil fremover blive målt i båndbredde

VISION 2015 100 megabit til alle Vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og kommunikation vil fremover blive målt i båndbredde

Indhold VISION 2015: 100 megabit til alle 03 INDSATSOMRÅDER Danmark som foregangsland indenfor digital kommunikation Effektive og lige konkurrencevilkår på bredbåndsområdet Den digitale kløft mellem by og land skal nedbrydes 10 13 16

03 Dansk Energis forslag til indsatsområder En ny dansk bredbåndssatsning skal indfri målsætningen om mindst 100 Mbit/s bredbåndsforbindelser i år 2015. Det gøres ved at fremme de private investeringer i en ny digital infrastruktur, sikre offentlige investeringer heri samt fjerne de barrierer, som hæmmer udviklingen af lynhurtigt bredbånd i dag. VISION 2015 100 megabit til alle En bredbåndsinfrastruktur i verdensklasse Danmarks position som førende bredbåndsnation er under et gevaldigt pres. Vi taber terræn, og uden ambitiøse politiske målsætninger for de kommende år, får hverken borgere, virksomheder eller det offentlige det fulde udbytte af den digitale udvikling. Vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og kommunikation vil fremover blive målt i båndbredde. Derfor ønsker Dansk Energi, at alle danskere inden udgangen af år 2015 har adgang til en digital infrastruktur i verdensklasse på mindst 100 Mbit/s bredbånd. Den lynhurtige infrastruktur med bredbånd skal: bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i samfundet og understøtte innovation og iværksætteri effektivisere den private såvel som den offentlige sektor aktivt bruges til at mindske CO2-udslip og give borgere, virksomheder og det offentlige helt nye digitale muligheder for at være i kontakt med hinanden Dansk Energis tre overordnede indsatsområder med tilknyttede initiativer: Danmark som foregangsland indenfor digital kommunikation forskning i fremtidens anvendelser indenfor lynhurtigt bredbånd 100 Mbit/s til offentlige institutioner målrettet brug af videokonferencer i det offentlige udbredelse af digital ældrepleje Effektive og lige konkurrencevilkår på bredbåndsområdet indfør varedeklaration på bredbånd fjern tvangstilslutning til fællesantenneanlæg i lokalplaner nye krav til bygninger ved bredbånd Den digitale kløft mellem by og land skal nedbrydes tilskud pr. tilslutning (privat-offentligt samarbejde) fremme af telemedicin i sundhedssektoren via lynhurtigt bredbånd Indsatsområderne er nærmere beskrevet på side 10-18.

04 Presserende behov for en ny politisk strategi for bredbånd år 2009-2015 Danmarks fremtid som én af verdens bedste it-nationer er sat under et voldsomt pres. Lande, vi normalt sammenligner os med, enten har eller er i gang med at udmønte planer for fremtidens digitale udvikling. I planerne er lynhurtigt bredbånd en helt central del af målsætningen om at gøre landene førende inden for it. Det digitale Danmark skal fremtidssikres. Danmark skal følge trop i den igangværende europæiske og internationale udvikling mod stadig hurtigere bredbånd. Det er tvingende nødvendigt, at Danmark tager stilling Dansk Energi foreslår derfor, at der skabes en ny langsigtet og visionær dansk bredbåndsstrategi. En strategi bestående af et overordnet mål for infrastrukturen med bredbånd og et katalog af indsatsområder til at nå målet. Konkret foreslår Dansk Energi, at alle skal have adgang til bredbånd på mindst 100 Mbit/s inden udgangen af år 2015. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 2,5 millioner danske husstande, hvilket betyder, at cirka 8% af alle danske husstande i dag har adgang til 100 Mbit/s bredbånd. 2009-2015: Adgang til 100Mbit/s Delmålsætninger (100 Mbit/s adgang i procent) Husstande 2.500.000 100% 2.000.000 85% 70% 1.500.000 1.000.000 50% 500.000 30% 20% 0 8% 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Udvalgte landes initiativer, der skal gøre dem til førende digitale nationer: USA 40 mia. kr. til bredbåndsvækst FRANKRIG Planen numérique 2012 TYSKLAND IKT 2020 SVERIGE Ambient Sverige STORBRITANNIEN Digital Britain FINLAND 100 Mbit/s bredbåndsplan SYDKOREA 1 gigabit-nation inden 2013 AUSTRALIEN National Broadband Network NEW ZEALAND Digital Strategy 2.0 (4,5 mia. kr. til bredbånd) Den seneste danske bredbåndsstrategi, Fra isenkram til indhold er fra 2001.

05 Dansk Energi foreslår, at der i tillæg til det overordnede mål fastsættes delmål for de kommende 6 år. Som følge af de store samfundsmæssige udfordringer, Danmark står overfor, med stigende ledighed og opbremsning i økonomien, foreslås det, at der stilles størst krav til vækst i perioden fra år 2010 til 2013. Det er i denne periode, at de største investeringer i udrulning af en ny dansk infrastruktur med bredbånd bør ske. På denne måde kan vi kickstarte den økonomiske vækst i Danmark. Udover at have adgang til lynhurtigt bredbånd i danske husstande og virksomheder, forventes der også fremover at være et behov for at kunne komme på nettet, når man er på farten. Næste generation af mobilt bredbånd forudsætter en hurtig kablet infrastruktur frem til alle sendemaster. Det forudsætter igen en tætmasket udbygning af lynhurtig infrastruktur i de områder, som nye mobile sendenet skal dække. Derfor bør disse aspekter for mobilt bredbånd også indgå i overvejelserne for en ny kommende dansk bredbåndsstrategi. Økonomisk vækst og arbejdspladser på spil Bredbånd indvirker ubetinget positivt på økonomien, og potentialet stiger i takt med højere hastigheder på internettet. I år 2006 blev der i EU skabt cirka 1 million arbejdspladser som følge af bredbånd. Frem til år 2015 forventes en nettotilvækst på mellem 1-2 millioner nye jobs som følge af bredbånd i EU. Der kan i samme periode forventes en bredbåndsrelateret vækst i den økonomiske aktivitet på helt op til 6.000 milliarder danske kroner på europæisk plan. Tempoet i den bredbåndsstyrende vækst afhænger helt enkelt af, hvilken båndbredde borgere, virksomheder og det offentlige har adgang til. Jo højere båndbredde desto større er potentialet for vækst i den digitale udvikling og brug af nyt indhold og nye tjenester. Alt sammen noget som kan styrke dansk økonomi og effektivisere samfundet. Danmark er om ganske få år fuldt digitaliseret. Vi er derfor afhængige af brede digitale motorveje for at få adgang til de tjenester og det indhold, som høj båndbredde kan tilbyde. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) bidrager med 50% af den samlede produktivitetsvækst i økonomien. I en rapport til den britiske regering fra år 2008 blev det konkluderet, at højhastig hedsbredbånd i løbet af fem til ti år vil være af essentiel betydning for et lands IKT-konkurrenceevne. Danmark ligger i toppen internationalt, når det gælder udbredelse af bredbånd. Bredbånd defineres imidlertid i statistikken som internetforbindelser med en hastighed på mindst 144 kbit/s. Når det gælder de lynhurtige forbindelser som tilbydes brugerne, så ligger Danmark imidlertid under OECD-gennemsnittet

06 Det drejer sig om tjenester, der både informerer og underholder. Men også om tjenester der effektiviserer arbejdsmarkedet og reducerer vores energiforbrug. Dansk Energi vurderer, at stigningen i mængden af vedvarende energi * kombineret med lynhurtige bredbåndsforbindelser giver nye muligheder for mere effektivt at sænke udslippet af CO2. Dermed er der både betydelige samfunds- og energimæssige gevinster at hente. Vi rammer internet- og vækstmuren, hvis vi ikke sadler om Liberaliseringen af telemarkedet har været en succes for forbrugerne, der har fået lave priser, og bredbånd er nået ud til stort set alle. De forbindelser, der forsyner danskerne med bredbånd, består imidlertid primært af download-hastigheder omkring 2-10 Mbit/s og upload-hastigheder på 1 Mbit/s eller derunder. Det er langt fra nok, til at understøtte alle nutidens eller fremtidens behov. Selv om der løbende bliver arbejdet på at vride mere kapacitet ud af den nuværende infrastruktur, så er kendsgerningen den, at loftet for kapacitet snart er nået. Vi er populært sagt hastigt på vej mod internetmuren. Digitalt indhold i HD-kvalitet, fx HDTV, sociale indholdstjenester som You- Tube, online gaming, cloud computing, digital distance undervisning (e-læring), fjernmonitorering, telemedicin, intelligent styring af hjemmet og teleprescence m.v. stiller helt nye krav til båndbredden. Indholdsmængden er i dag væsentligt større end infrastrukturen kan bære. Kravet til høj båndbredde er knyttet til summen af bredbåndskrævende indhold og tjenester, hvoraf mange vil blive brugt på samme tid, af flere personer i den enkelte husstand. Hertil kommer skabelsen af nye tjenester, som vi endnu ikke kan forestille os, men som er afhængig af stor båndbredde. Her er der tale om en hønen og ægget -problematik, hvor udbygningen af infrastrukturen kan drive udviklingen af nye digitale muligheder, og sætte innovationen fri. *) 30% af vores energi skal komme fra vedvarende energi i år 2020 For hver ekstra kwh elektricitet, som er blevet forbrugt af IKT (såsom bredbånd), har den amerikanske økonomi øget den samlede energibesparelse med en faktor på omkring 10. Der bruges 50 gange mindre energi på at fremføre data via lysledere end via kobber. I USA estimeres det, at båndbredskrævende fjernmonitorering af kronisk syge patienter kan reducere hospitalsudgifter og transport med 30%, svarende til en samlet besparelse på et trecifret milliardbeløb i dollar. Hvis alle danske bredbåndsbrugere med uploadhastighed på 512 kbit/s fremkalder deres digitale feriebilleder over internettet, vil de sammenlagt skulle bruge over 35 år på at få sendt dem af sted. 85% af de danske bredbåndskunder brugte i år 2008 internettet hver dag, og 68% af brugerne havde prøvet at anskaffe eller dele digitalt indhold i deres fritid.

07 Internet-trafikken stiger med 60% hvert år. Danskerne er de seneste år gået fra at være passive modtagere af indhold til at være aktive og kreative medskabere. Denne demokratiske tendens vil fortsætte og kan fremmes ved at sikre danskerne højere upload-hastigheder, dvs. den hastighed, hvormed brugeren kan sende data. Det er med andre ord ikke længere nok kun at fokusere på download-hastighed, dvs. den hastighed brugeren modtager data i. Konsekvenserne af ikke at få skabt de brede digitale motorveje i begge færdselsretninger er til at få øje på, og kan have forskellige indvirkninger på samfundet: Udviklingen af nye digitale tjenester undertrykkes til skade for forbrugerne Potentialet i en fuldt digitaliseret offentlig sektor udnyttes ikke optimalt til skade for samfundet Muligheden for en mere fleksibel arbejdsstyrke og arbejdsform begrænses til skade for virksomhederne Det fremtidige behov for båndbredde eksploderer Adgangen til internettet har de seneste 10 år fundamentalt ændret vores måde at leve på. Det vil fortsætte i større hast de næste 10, 20 og 30 år, og vil markant ændre samfundsøkonomien. I år 2010 vil båndbredden fra 20 husstande generere mere trafik end hele internettet i år 1995. YouTube-brugere downloader mere end 100 millioner videoer om dagen og uploader hvert minut 13 timers video, svarende til at Hollywood udgav 57.000 spillefilm hver uge. Hvis al YouTube-trafik blev konverteret til HDTV-format, ville mængden af downloads svare til al internettrafik i 2007. Hastigheder for download år 2008 og fremtidigt behov for båndbredde i år 2010 og år 2015 Mbits/s 10.000 På blot 10 år (1998-2008) er den mest udbredte bredbåndshastighed (download) steget med en faktor 30 fra 128 kbit/s til 4 Mbit/s. Fortsætter denne udvikling blot i samme tempo de næste 10 år, vil den mest udbredte hastighed være et godt stykke over 100 Mbit/s. Kravet til fremtidens hastigheder på 100 Mbit/s er imidlertid aktuelt allerede inden for meget få år, ikke mindst som følge af et øget digitalt medieforbrug, der resulterer i, at hver enkelt husstand generer en stigende mængde trafik på nettet. Alt afhængigt af medieforbruget forventes behovet for båndbredde at være mellem cirka 20 Mbit/s ved lavt forbrug og 100 Mbit/s ved højt forbrug i 2010. 1.000 100 10 1 2 2008 2010 2015 100 50 20 10 4 OECD har vurderet, at behovet for internethastighed i private hjem vil stige op til 50 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload i 2011, mens små og mellemstore virksomheder vil efterspørge internethastigheder på op til 100 Mbit/s begge veje. Selvsamme små og mellemstore virksomheder er geografisk spredt ud over Danmark fra tætbefolkede byområder til yderkantskommunerne. Mest tilgængelige hastighed Mest udbredte hastighed 10% har 10 Mbit/s eller over Lavt forbrug Medium forbrug Højt forbrug

08 Lynhurtige hastigheder til både tæt- og tyndtbefolkede områder eller et delt Danmark? Når det kommer til adgangen til lynhurtigt bredbånd i de forskellige egne af Danmark, er der fortsat store geografiske forskelle i dækningen, som blot vil blive større i takt med at behovet for lynhurtigt bredbånd stiger. De nuværende høje hastigheder på bredbånd er i dag primært reserveret til byerne. Landdistrikterne risikerer at blive hægtet af udviklingen, hvis ikke der gøres en indsats. Mange af de husstande og virksomheder der ikke har adgang til 10 Mbit/s bredbånd er beliggende i lokalsamfund uden for de større byer. Der er tale om en digital kløft mellem by og land. Problemet er gældende for mange lokalsamfund allerede i dag. Energiselskaberne i Danmark har de seneste år været frontløbere om at rulle lynhurtigt bredbånd ud til de danske husstande, herunder husstande i de mere tyndt befolkede områder. Men skal den digitale kløft nedbrydes helt, og hurtigt, kræver det, at indsatsen intensiveres, og at andre aktører også kommer på banen. Store investeringer venter men de er nødvendige At realisere målsætningen om 100 Mbit/s til alle inden udgangen af 2015 indebærer betydelige investeringer for de aktører, som skal løfte opgaven. På et stærkt liberaliseret marked, hvor det politiske fokus i høj grad har været at få sænket prisen på bredbånd, er investeringsincitamentet til et større teknologisk spring mere eller mindre udeblevet. Det skal der ændres på ved at fremme lysten til private investeringer i lynhurtige bredbåndsnet, der understøtter mindst 100 Mbit/s. Den offentlige sektor bør gå forrest og drive udviklingen som både efterspørger og bruger af lynhurtige bredbåndforbindelser. Cirka 800.000 husstande og virksomheder har ikke adgang til bredbånd på 10 Mbit/s eller derover, og sammenligner man adgangen på regionsniveau, er der store forskelle i dækningen. Der er indtil videre brugt cirka 15 milliarder danske kroner på fibernet i Sverige, og 30% af de svenske husstande har i dag fibernet ved bygningen. Over 50% af de svenske kommuner har etableret bynet, baseret på fiber. Sydkorea opgraderer det landsdækkende bredbåndsnet til at kunne give alle brugere hastigheder på én gigabit begge veje i 2013. Projektet til 142 milliarder danske kroner finansieres primært af erhvervslivet, men den sydkoreanske regering bidrager med cirka 5,4 milliarder danske kroner.

09 EU-Kommissionen har tidligere fremført, at en generel opgradering af den europæiske teleinfrastruktur til næste generations bredbånd vil koste cirka 300 milliarder euro (ca. 2.200 milliarder danske kroner). Dansk Energi estimerer, at det vil koste i nærheden af 30-35 milliarder danske kroner, hvis et højhastigheds netværk med bredbånd skal bygges ud til alle husstande og virksomheder i Danmark. Ved brug af videomøder i stedet for fysisk transport, har et nordisk teleselskab sparet over 10.000 arbejdstimer i nedsat rejsetid, samt reduceret CO2-forbruget med omkring 400.000 kg. årligt svarende til at køre to millioner kilometer. Det kræver, at en stor del af aktørerne på det danske marked for bredbånd går i gang med at iværksætte langsigtede investeringer, og det kræver, at staten aktivt går ind og fremmer lysten til disse investeringer. Det være sig gennem offentlig efterspørgsel, finansielle tilskudsordninger og fremme af indhold og tjenester, der kan udnytte lynhurtige hastigheder på bredbånd til samfundets gavn både i forhold til borgere, virksomheder og det offentlige. Central opfølgning på målsætningen om 100 Mbit/s til alle inden 2015 En del af regeringens plan for at sikre lynhurtigt bredbånd til danskerne er at nedsætte en bredbåndskomite. Komitéens rolle er imidlertid udlagt som værende kortvarig, og komitéen vurderes dermed ikke, at skulle spille en rolle i forbindelse med at sikre, at målsætningen om lynhurtigt bredbånd holdes på sporet. Derfor foreslår Dansk Energi, at regeringen allerede nu gør klar til at nedsætte en statslig bredbåndstaskforce, som skal sikre fremdrift i målsætningen om fremtidens bredbånd i Danmark. En målsætning hvor 100 Mbit/s til alle inden udgangen af år 2015 bør stå centralt. Taskforcen er tiltænkt at tage over, når bredbåndskomitéen har afsluttet deres arbejde. Udover at sikre momentum i udviklingen, bør taskforcens opgave være, løbende at rapportere og adressere eventuelle barrierer for hurtig udbredelse af fremtidens bredbånd, således at de fastlagte årlige målsætninger indfries. Der kan således løbende opstå barrierer, som ikke var til stede på tidspunktet for bredbåndskomitéens virke, og som dermed først efterfølgende skal adresseres. Taskforcen skal være fast kontaktpunkt for de aktører på markedet, som arbejder med at indfri målsætningen.

10 Danmark som foregangsland indenfor digital kommunikation Det offentlige beskæftiger en stor del af den danske arbejdsstyrke. Hvad enten det drejer sig om undervisere i landets folkeskoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, ansatte i hjemmeplejen, politiet, forsvaret, ministerier og styrelser. Med flere hundrede tusind ansatte i kommuner, regioner og i staten bør det offentlige udnytte de digitale muligheder, som lynhurtige bredbåndsforbindelser giver samfundet. Udover de digitale muligheder, som høj udbredelse af 100 Mbit/s bredbåndsforbindelser allerede muliggør i dag, så ligger der endnu flere uopdagede og uudnyttede muligheder for at drage fordel af digitaliseringen. Muligheder der vil kunne være til gavn for borgere, virksomheder og det offentlige i generationer fremover.

Danmark som foregangsland indenfor digital kommunikation 11 Forskning og udvikling i fremtidens anvendelser UDFORDRING På forskningsområdet forfølger regeringen Barcelona-målsætningen om, at det offentlige i år 2010 skal benytte 1% af BNP til forskning. I den seneste finanslov er der afsat ca. 10 mia. kr. fra globaliseringsreserven til forskning og udvikling i perioden 2009-2012. Herudover er der UMTS-midler på 1,1 mia. kr. som skal udmøntes. På it-området bruges der årligt omkring 800 millioner offentlige kroner på forskning. Sammenholdt med informations- og kommunikationsteknologiens indflydelse på væksten (estimeret 50% i EU) er der et betydeligt potentiale for at forske målrettet i, hvordan vi i fremtiden kan udnytte lynhurtigt bredbånd til at skabe nye muligheder inden for den private og offentlige sektor. Forskningsindsatsen skal være ambitiøs og visionær og skal være med til at etablere Danmark som en rugekasse for højteknologiske produkter. HANDLING Dansk Energi foreslår, at der afsættes 80 millioner kroner til forskning i, hvordan lynhurtige bredbåndsforbindelser mellem borgere/ virksomheder og det offentlige kan effek tivisere samfundet i form af fremtidige digitale løsninger. Midlerne bør afsættes i forbindelse med udmøntningen af globiliseringsreserven og UMTS-midlerne. Her udover bør det overvejes fremad rettet, at afsætte midler via Højteknologifonden eller en særskilt forskningspulje i regi af en ny dansk bredbåndsstrategi. Dette under admini stration af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Finansministeriet samt den forslåede særlige bredbåndstaskforce. 100 Mbit/s til offentlige institutioner UDFORDRING Det offentlige er dagligt i kontakt med tusinder af borgere og virksomheder, og den digitale infrastruktur er blevet en central del af rygraden i den offentlige sektor. Ved at benytte de digitale muligheder for kontakt og interaktion med borgere og virksomheder vil den offentlige service kunne forbedres til gavn for alle. Det offentlige bør gå forrest med at udnytte det potentiale, som lynhurtigt bredbånd giver mulighed for. Det gøres blandt andet ved at efterspørge de hurtige bredbåndsforbindelser til offentlige institutioner. De hurtige forbindelser vil blandt andet kunne effektivisere arbejdsgange, give nye måder at komme i kontakt med borgere og virksomheder samt øge muligheden for digital distance undervisning. HANDLING Dansk Energi foreslår, at der opstilles klare mål for udrulning af minimum 100 Mbit/s bredbåndsforbindelser til landets offentlige institutioner. Herunder navnlig videregående uddannelsesinstitutioner, handelsskoler, gymnasier, folkeskoler, fritidsordninger, biblioteker og andre offentlige kontorer. Målet bør være, at de offent lige institutioner, som i dag ikke har adgang til lynhurtige forbindelser, inden udgangen af 2015 alle er forsynet med mindst 100 Mbit/s bredbånd.

Danmark som foregangsland indenfor digital kommunikation 12 Videokonferencer i det offentlige UDFORDRING Private virksomheder benytter i stigende grad videokonferencer som erstatning for eller supplement til møder, der indbefatter tidskrævende transport. Herved spares ikke kun arbejdstid, men også transportomkostninger. Derudover har videokonferencerne et stort potentiale for en væsentlig reduktion af CO2-udledning, ved mindre brug af bil, bus og fly. Med over 800.000 offentligt ansatte holdes der i den offentlige sektor dagligt tu sindvis af møder hver dag, der indbefatter transporttid til og fra møderne. Den offentlige sektor kan ved brug af videokonferencer effektivt mindske spildtid og udgifter ved transport, og samtidig fremme udrulning og udnyttelse af lynhurtige bredbåndsforbindelser. HANDLING Dansk Energi foreslår, at regeringen kortlægger og udpeger 200 offentlige institutioner, som bruger meget tid på eksterne møder, eller som er geografisk spredt ud over landet. Det vil sige, institutioner som får størst tids-, økonomi- og miljømæssige gevinster ved digitale møder. Det kunne eksempelvis være ministerier og styrelser, landets 30 skattecentre, udvalgte afdelinger i de 12 politikredse, miljøcentre eller forsvaret. Det foreslås, at videokonferencer implementeres i de pågældende institutioner som erstatning for eller supplement til fysiske møder. De statslige institutioner, som allerede benytter videokonferencer, kunne fungere som best practice -forbilleder. Digital ældrepleje UDFORDRING Med ønsket om at ældre skal kunne blive i egen bolig længst muligt, er der behov for løsninger, som kan skabe tryghed og sikkerhed for den enkelte ældre. Samtidig skal pleje personalet kunne bruge deres tid på en mere effektiv måde. Antallet af beboere på 50 år og opefter på plejehjem er reduceret fra 44.800 pladser i 1990 til 15.400 pladser i 2006. Der er imidlertid ikke kommet færre ældre, men flere bor i stedet i egen bolig eller i plejebolig. Her kan digital ældrepleje være med til at skabe større tryghed, social kontakt og samtidig sikre en effektiv arbejdsgang for den del af den danske arbejdsstyrke, som varetager de ældres behov. Ved en mere effektiv arbejdsgang er der også økonomiske gevinster at hente ved digital ældrepleje. Erfaringer på digital ældrepleje, herunder hjemmemonitorering, bør indhentes fra andre lande, eksempelvis Sverige med Syster Gudrun -projektet. HANDLING Dansk Energi foreslår, at ældre borgere skal have mulighed for at få etableret lynhurtigt bredbånd, der ikke belaster deres ofte sparsomme budget. Det skal ske gennem tilskud fra stat eller kommune. Etablering af bredbåndsforbindelse mv. hos den ældre kan varetages af kommunen, med den hensigt, at understøtte hjemmemonitorering og fjernkommunikation med billede og lyd. Herudover skal lynhurtigt bredbånd understøtte de ældres muligheder for at holde kontakt med pårørende samt holde kontakt med andre ældre i egen bolig eller i plejebolig. Det er vigtigt at understrege, at den digitale ældrepleje skal være et supplement, og ikke en erstatning for den personlige kontakt. Målet bør være, at 70% af alle ældre i egen bolig kan få tilbud om en digital ældreplejeløsning i form af eksempelvis hjemmemonitorering eller videoopkald inden udgangen af 2011.

13 Effektive og lige konkurrencevilkår på bredbåndsområdet Forudsætningen for at fremme næste generations bredbåndsnet i Danmark er, at der er gode rammebetingelser for investeringer i ny bredbåndsinfrastruktur og lige konkurrencevilkår på markedet. Her er princippet om teknologi- og konkurrence neutral regulering vigtigt. Det er imidlertid ikke nok at sikre dette princip i telelovgivningen, da anden lovgivning under andre ressortministerier end Videnskabsministeriet, har stor indflydelse på bredbåndskonkurrencen i Danmark. Udover at sikre ordentlige konkurrencevilkår, der fremmer udrulningen af ny bredbåndsinfrastruktur i Danmark, skal forbrugernes interesser varetages bedre, og der skal gøres op med regler, som favoriserer bestemte bredbåndsteknologier på bekostning af andre.

Effektive og lige konkurrencevilkår på bredbåndsområdet 14 Indfør varedeklaration på bredbånd UDFORDRING Forbrugerombudsmanden udstedte i foråret 2008 nye retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet, med særlig fokus på reklamering af bredbåndshastigheder. Retningslinjerne forpligter udbyderne til at tage et klart og tydeligt forbehold i markedsføringen, såfremt den markedsførte hastighed ikke er identisk med den reelle hastighed hos forbrugeren. Retningslinjerne har desværre ikke haft den tilsigtede effekt og forbrugerne har fortsat meget svært ved at gennemskue kvaliteten af udbudte produkter, og dermed også den reelle pris. Årsagen er, at retningslinjerne ikke indeholder et formkrav til, hvordan oplysninger om begrænsninger i hastigheden skal anføres i annoncer. HANDLING Dansk Energi foreslår, at der laves en lovpligtig varedeklaration på bredbånd. Den bør udarbejdes af Videnskabsministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet og Forbrugerombudsmanden i fællesskab. Varedeklarationen skal give forbrugerne klar besked om eventuelle begrænsninger i den markedsførte hastighed, bl.a. ved oplysning om garanteret minimumshastighed. Varedeklarationen bør indgå i alle annoncer om bredbåndshastigheder, og skal indgå med samme meddelelseseffekt som prisoplysninger. Herved sikres forbrugerne klar besked og der gøres op med det med småt Nye krav til bygninger ved bredbånd UDFORDRING Når der i dag påbegyndes opførelse af nybyggeri, foregår installation af infrastruktur til bredbånd som oftest via direkte kontakt mellem bygherre/entreprenør og bredbåndsudbyder. For at sikre en effektiv og fair kon- kurrence på bredbåndsområdet, bør der være klare regler for den proces, som fører til indlægning af bredbånds infrastruktur i nybyggeri. HANDLING Dansk Energi foreslår, at opgaver med kabling eller indlægning af tomrør i nybyggeri bør ske i form af eksempelvis et åbent udbud. Dette bør sikres lovmæssigt gennem byggelovgivningen m.v. For at sikre en effektiv administration, bør reglerne primært omfatte ejendomme eller bygninger med fem husstande/lejemål eller derover. Det bør tillige undersøges nærmere, hvordan det sikres, at bredbånd indlagt i nybyggeri er i stand til at levere nutidige og fremtidige høje bredbåndshastigheder på 100 Mbit/s og derover.

Effektive og lige konkurrencevilkår på bredbåndsområdet 15 Fjern tvangstilslutning til fællesantenneanlæg i lokalplaner UDFORDRING Mange kommunale lokalplaner indeholder fortsat en tilslutningspligt til et lokalt fællesantenneanlæg (kabel-tv net). Tilslutningen forpligter borgerne til at betale tilslutningsbidrag og en andel af de faste årlige omkostninger for drift, vedligehold og udbygning af antenneanlæg. Vurderingen er, at ca. en halv mio. husstande i Danmark er pålagt en tilslutnings- og betalingspligt til et fællesantenne anlæg. Tilslutningspligten til fællesantenneanlæg udgør i praksis et beskyttelsesværn overfor nye aktører på bredbånds- og tv-markedet. Konsekvensen er, at udbydere afholder sig fra at investere i ny bredbåndsinfrastruktur i lokal områder med lokalplaner som indeholder en tilslutningspligt til fællesantenneanlæg. Denne praksis hindrer reelt fri konkurrence på bredbåndsmarkedet. HANDLING Dansk Energi foreslår, at regeringen tager initiativ til en ændring af relevant lovgiv ning, navnlig planloven, således at kommunerne pålægges at ophæve tvungen tilslutning til fællesantenneanlæg. Samtidig skal kommunerne i deres byggemodningssager overlade det til den frie konkurrence at sikre bredbåndstilslutning i nyudstykninger.

16 Den digitale kløft mellem by og land skal nedbrydes Adgang til internettet via bredbånd er allerede i dag en selvfølge for de fleste på linje med vand, varme og elektricitet. Med en stigende digitalisering af samfundet og centralisering af serviceydelser bliver adgangen til lynhurtigt bredbånd af vital betydning for de tyndt befolkede områder i Danmark. Lokalområder uden adgang til en moderne digital infrastruktur vil gå en svær tid i møde. Områderne vil få svært ved at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere, samt tiltrække investeringer og kompetent arbejdskraft i konkurrence med de større byområder. For mange kommuner kan det resultere i en afvandring og ringere skattegrundlag, og dermed problemer med at opretholde et højt velfærdsniveau på sigt. Derfor skal den digitale kløft mellem by og land nedbrydes.

Den digitale kløft mellem by og land skal nedbrydes 17 Tilskud pr. tilslutning (privat-offentligt samarbejde) UDFORDRING Den danske bredbåndsstrategi bygger på, at investeringer i digital infrastruktur skal ske i regi af det private marked. Udgangspunktet er, at staten og kommunerne ikke indtager en rolle i forbindelse med at sikre bredbåndsdækning for virksomheder og borgere. Opgaven løftes alene af de private aktører. Dette er modsat andre europæiske lande, hvor stat og kommuner er gået aktivt ind for at fjerne den digitale kløft mellem by og land. Det gælder eksempelvis Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Spanien og Schweiz. I næsten alle landene er der tale om offentligt/private samarbejde. EU-kommissionen anbefaler også denne model i tilfælde af markedssvigt. Incitamentet til at skabe en ny bredbåndsinfrastruktur i de mere tyndtbefolkede områder i Danmark, har været begrænset. Det skyldes ikke mindst, at det omfatter betydelige investeringer og en langsigtet tidshorisont. Herved risikerer vi at få digitale A- og B-hold i Danmark. HANDLING Dansk Energi foreslår, at incitamentet til at investere i lynhurtig bredbåndsinfrastruktur i de tyndt befolkede områder i Danmark fremmes. Det skal ske gennem privat/offentligt samarbejde ved etablering af en tilslutningspulje. I første omgang foreslås det, at der afsættes minimum 500 mio. kr. til puljen. Alle bredbåndsudbydere kan ansøge om midler fra denne pulje til dækning af dokumenterede omkostninger ved fremføring af lynhurtigt bredbånd i lokalområder med ringe eller ikke-eksisterende bredbåndsinfrastruktur. En forudsætning for at ansøge om midler fra puljen bør være, at det er gratis for kunden at blive tilsluttet lynhurtigt bredbånd.

Den digitale kløft mellem by og land skal nedbrydes 18 Fremme af telemedicin i sundhedssektoren via lynhurtigt bredbånd UDFORDRING Den offentlige organisation Digital Sundhed har i år 2008 lanceret et nationalt program for telemedicin der blandt andet har til formål at sikre national implementering og udbredelse af telemedicinske løsninger. Programmet er gældende for perioden 2008-2012. Regeringen har derudover i januar 2009 afsat godt 25 milliarder kroner til investeringer i en moderne sygehus struktur i perioden 2009-2018. Resultatet af sygehusreformen er, at der bliver længere til et hospital i tyndtbefolkede områder. Det gælder navnlig ved konsultation hos en speciallæge. De fysiske afstande til sygehusene kan mindskes i den digitale verden, og lægerne og ambulancefolk kan med telemedicin spare ressourcer på besøg eller transport hos den enkelte patient, der i stedet kan komme til konsul-tation via webcam tilkoblet eksempelvis fjernsynet. Herudover vil lægerne på tværs af danske sygehuse kunne bruge digitale løsninger til at holde møder, udveksle erfaringer eller data på en mere effektiv måde. Ud af de årligt flere millioner patientbesøg på de danske sygehuse, eller hos en praktiserende læge, vurderes en større del, at kunne foretages via videokonsultation. HANDLING Dansk Energi foreslår, at der i perioden 2010-2012 afsættes 200 millioner kroner til forsøg med lynhurtigt bredbånd på 2 udvalgte sygehuse i 2 danske regioner, samt hos et antal praktiserende læger i hele Danmark. Dette for at fremme brugen af telemedicin og sikre tryghed navnlig til de tyndt befolkede områder. Forsøget bør omfatte patienter, hvortil der kræves jævnlige lægebesøg, men hvor konsultationen kan foregå via videomøde med lægen og eventuelt blot med en sygeplejerske hos patienten. Det kunne eksempelvis være patienter med kroniske sygdomme. Telemedicin og lynhurtige bredbåndsforbindelser bør tillige indtænkes fra begyndelsen ved opførelse af nye sygehuse i de kommende år.

19 Kontaktpersoner Thomas Woldiderich T: 35 300 412 M: 22 750 412 two@danskenergi.dk Christian Berg T: 35 300 411 M: 22 750 411 chb@danskenergi.dk Morten Baadsgaard Trolle T: 35 300 418 M: 22 750 418 mob@danskenergi.dk

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 300 400 Fax. 35 300 401 www.danskenergi.dk VISION 2015 100 megabit til alle DESIGN Essensen.com FOTOS Colourbox.com SEAS-NVE/Stig Stasig, side 5 og 9 Lennart Søgård-Høyer side 13 og 14 Dansk Energi /Troels Werner Christensen, side 16 0g 17 Joachim Rode, side 16 og 18