Årsplan Sammen skaber vi et stærkere Herlev
|
|
- Bjørn Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar
2 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab fælles måltal: Herlev i vækst fælles måltal: Herlev i uddannelse og job fælles måltal: Bærende fællesskaber skaber social mobilitet fælles måltal: Effektiv kommune tæt på borgerne... 8 Fælles måltal forudsætter tværgående organisering
3 Indledning I august 2015 vedtog kommunalbestyrelsen en politisk vision for Herlev Kommune Sammen skaber vi et stærkere Herlev. Visionen indeholder en række fokusområder, der alle har til formål at bidrage til et stærkere Herlev. Herlev skal være en by i vækst. Det skal være attraktivt at flytte til byen, og flere må gerne komme til. Borgerne skal opleve en spændende by med gode muligheder for at udfolde sig. Og virksomhederne skal opleve god infrastruktur og en lydhør og smidig kommunal forvaltning. Herlev skal være en by i uddannelse og job. Børn og forældre skal opleve attraktive og ambitiøse dagtilbud og skoler, som understøtter, at alle børn lærer og udvikler sig så meget, som de kan. Herlev skal være en by med bærende fællesskaber, som skaber social mobilitet. Udsatte og sårbare borgere med brug for hjælp skal opleve et rummeligt lokalsamfund og kommunale medarbejdere, som tager hånd om dem og hjælper dem videre, så de igen kan klare sig selv i det omfang det er muligt. Herlev skal være en effektiv kommune, som er tæt på borgerne. Borgerne skal opleve, at Herlev Kommunes medarbejdere møder dem i øjenhøjde og med et ønske om at yde den bedst mulige service, inden for de rammer, som der er. Visionen er den ramme og retning, som skal styre dagligdagens arbejde i kommunen. Alle medarbejdere skal løbende spørge sig selv, om dét de gør lige nu bidrager til at komme nærmere vores vision. Visionen kommer derfor også til at give anledning til, at der skabes nye måde at arbejde på. Denne årsplan indeholder de fælles måltal og effektmål, som vi sammen skal nå de næste fire år, så vi derved sikrer, at Herlev udvikler sig i den retning, som visionen foreskriver. Årsplanen afløser derved tidligere års beretning- og udviklingsplaner samt årsrapporter. Årsplanen indeholder kun de overordnede fælles måltal og effektmål, som er direkte knyttet til visionen. Tiltag og er som skal føre til, at måltal og effektmål nås, er ikke beskrevet i årsplanen. De enkelte centre udarbejder fortsat egne arbejds- og planer. Delmål og er i disse planer skal naturligvis alle understøtte de overordnede fælles måltal og målsætninger. 3
4 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Visionen består af 4 temaer og 18 understøttende målsætninger. Den levende by Den legende by Den virksom me by Den rummeli ge by Foreningsliv og aktivt fællesskab Stærkt kulturog idrætsliv Stærk bymidte Høj service og lav skat Ambitiøse daginstitutione r og skoler Læringsperspek tiv for alle Børnevenlige boligområder Hurtig og smidig sagsbehandling God infrastruktur Attraktive områder for erhverv og butikker Forebyggende, tidlig og helhedsorienteret Sammenhængende Rummelige fællesskaber i daginstitutioner og skoler Tilgængelige transportmuligheder Grønne områder tæt på borgerne Indkøb og mødesteder Gode vilkår for iværksættere Aktivt liv for alle Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab For at kunne sikre at arbejdet i organisationen understøtter målsætningerne i visionen, er der udarbejdet fire fælles og overordnede måltal. Det er disse måltal, som bliver styringsredskab for direktion og chefgruppe i de kommende år. Måltallene er skabt som effektmål, således at det er muligt for alle medarbejdere løbende at følge med i, om vi bevæger os i den rigtige retning i forhold til den politiske vision for kommunen. Måltallene ledsages af effektmål for de enkelte målsætninger i visionen. Forudsætningerne, for at disse måltal kan nås, er naturligvis mange. Eksempelvis vil en befolkningstilvækst skabe behov for flere pladser i daginstitutioner og skoler og ny infrastruktur. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver aktive beslutninger, både af politikerne og i administrationen. Disse beslutninger medfører til- og fravalg, og de skal træffes indenfor en stram økonomisk ramme. Men de er forudsætningen for, at kommunen bevæger sig i den retning, som den politiske vision og de nye fælles måltal har sat. 4
5 1. fælles måltal: Herlev i vækst Herlev skal være attraktiv både for bosætning og for virksomheder. Derfor skal befolkningstallet vokse, og der skal skabes flere arbejdsplader i kommunen. I 2020 skal befolkningstallet være steget til over borgere. I 2011 var tallet og i 2015 var tallet borgere. I 2020 skal antallet af arbejdspladser i kommunen være steget til mindst (i perioden fra 2009 til 2013 steg antallet af arbejdspladser i kommunen fra til arbejdspladser). Dette mål understøttes af en række af visionens målsætninger. For hver målsætning er der udarbejdet et effektmål. Målsætning Stærk bymidte Tilgængelige transportmuligheder Indkøb og mødesteder Attraktive områder for erhverv og butikker Gode vilkår for iværksættere God infrastruktur Børnevenlige boligområder Grønne områder tæt på borgerne Ambitiøse daginstitutioner og skoler Effektmål 1. Infrastruktur og tilgængelig i bymidten skal forbedres. 2. Antallet af kultur-, fritids- og foreningsaktiviteter i Herlev Bymidte skal stige. 1. Andel af Herlevs befolkning, der benytter offentlig transport eller cykler, skal stige. 2. Mindst 70 % af kommunens borgere føler sig trygge i trafikken i De naturlige mødesteder i byen skal kortlægges og styrkes/forbedres 2. Brugernes tilfredshed med de naturlige mødesteder i byen skal øges 1. Andelen af virksomhederne omkring Marienlundskvarteret, der oplever området som attraktivt, skal stige. 1. Antal nyopstartede virksomheder i Herlev skal stige. 1. Andelen af Herlevs befolkning, der benytter offentlig transport eller cykler, skal stige. 1. Andelen af børnefamilier, der oplever tilfredshed med deres boligområder, skal øges. 1. Kendskab og tilgængelighed til grønne arealer skal øges. 2. Brugen af de grønne områder skal øges. 3. Der skal etableres parklaug i alle byens parker. 1. Både top og bund i folkeskolen skal løftes: a. Andelen af elever, der får 10 eller 12 til afgangsprøven i dansk og matematik skal stige. b. Andelen af elever med mindre end 2 i dansk og matematik skal falde 2. Resultaterne af sprogvurderingerne skal forbedres, så skoleparatheden øges. 3. Resultaterne af de kommende læsetest skal forbedres. 4. Resultaterne af de kommende test i faget matematik skal forbedres. 5
6 2. fælles måltal: Herlev i uddannelse og job Herlevs befolkning skal være bedre uddannet og flere skal i job. I 2020 skal andelen af de årige, som har en videregående uddannelse, være steget til 30 pct. af de årige. Andelen i 2015 var 27,1 pct. I 2020 skal andelen af de årige, som ikke har en erhvervsuddannelse, være faldet til 16 pct. Andelen i 2015 var 20,3 pct. I 2020 skal andelen af arbejdsstyrken, som er på overførselsindkomst, falde til 25 pct. Tallet for 2014 var 26,5 pct. Tallet for hele landet er 27,3 pct. og for Hovedstadsområdet er det 22,2 pct. Dette mål understøttes af en række af visionens målsætninger. For hver målsætning er der udarbejdet et effektmål. Målsætning Ambitiøse daginstitutioner og skoler Læringsperspektiv for alle Forebyggende, tidlig og helhedsorienteret Effektmål 1. Både top og bund i folkeskolen skal løftes: a) Andelen af elever, der får 10 eller 12 til afgangsprøven i dansk og matematik skal stige. b) Andelen af elever med mindre end 2 i dansk og matematik skal falde. 2. Resultaterne af sprogvurderingerne skal forbedres, så skoleparatheden øges. 3. Resultaterne af de kommende læsetest skal forbedres. 4. Resultaterne af de kommende test i faget matematik skal forbedres. 1. Alle unge skal tilmeldes en ungdomsuddannelse. 2. Forskellen mellem tilmeldte til en ungdomsuddannelse og dem, der reelt starter, skal falde 3. Andelen af en årgang, som fortsat er på uddannelsen efter 9 og 15 mdr., skal øges. 4. Der skal etableres og udbydes flere grundforløb i regi af erhvervsuddannelserne i Herlev Kommune. 5. Flere elever på Gl. Hjortespringskole skal aflægge afgangsprøve. 6. Flere anbragte børn skal aflægge afgangsprøve. 1. Ledigheden skal falde, både for unge og voksne. 6
7 3. fælles måltal: Bærende fællesskaber skaber social mobilitet Herlevs borgere skal opleve stærke bærende fællesskaber, som kan løfte og hjælpe sårbare og udsatte borgere, så de får muligheder for at være kaptajn i eget liv. I 2020 skal det socioøkonomiske indeks være 1,10. Tallet var i ,20. I 2020 skal Herlev Kommunes eget sociale indeks være forbedret. (indeks udarbejdes primo 2016 og forventes blandt andet at indeholde tal for indkomst, uddannelse, ledighed, sårbare familier, og kriminalitet) Dette mål understøttes af en række af visionens målsætninger. For hver målsætning er der udarbejdet et effektmål. Målsætning Stærkt kultur- og idrætsliv Foreningsliv og aktivt fællesskab Forebyggende, tidlig og helhedsorienteret Sammenhængende Rummelige fællesskaber i daginstitutioner og skoler Aktivt liv for alle Effektmål 1. Antal deltagere ved aktiviteter i kultur- og fritidslivet skal stige. 2. Udnyttelsesgraden af kommunale bygninger skal stige. 1. Andelen af befolkningen, der opfatter sig selv som en del af et aktivt fællesskab, skal øges. 1. Andelen af familier, som både er udfordret af ledighed samt har en børnesag i kommunen skal falde. 2. Ledigheden skal falde, både for unge og voksne. 3. Antallet af anbringelser uden for nærmiljøet skal fastholdes på et stabilt lavt niveau 4. Færre skal udvikle en kronisk sygdom, og flere i den arbejdsdygtige alder, som allerede har en kronisk sygdom, skal fastholdes i arbejde. 1. Andelen af borgere, der er tilfredse med mødet med kommunen, skal øges 2. Indsatser skal altid understøtte hinanden og have det samme overordnede formål for borgeren. 3. I de naturlige overgange skal oplevelsen af sammenhæng øges. 1. Trivslen blandt eleverne i folkeskolen skal øges. 2. Trivslen blandt børnene i daginstitutionerne skal øges. 1. Andelen af borgere over 80 år med behov for varig hjælp skal falde. 2. Andelen af befolkningen, der opfatter sig selv som en del af et aktivt fællesskab, skal øges (samme mål som under Foreningsliv og aktivt fællesskab ). 7
8 4. fælles måltal: Effektiv kommune tæt på borgerne Borgerne skal opleve en effektiv kommune, som leverer en høj service. Det skal sikres, at service leveres så tæt på borgeren som muligt samt i øjenhøjde og forståelse med borgeren. Andelen af borgere, som er tilfredse med den service, de modtager, skal ligge på over 80 pct. Regnskabet for kommunen skal hvert år være i balance Dette mål understøttes af en række af visionens målsætninger. For hver målsætning er der udarbejdet et effektmål. Målsætning Høj service og lav skat Hurtig og smidig sagsbehandling Sammenhængende Effektmål 1. Skatteprocenten skal være blandt de 15 pct. laveste i landet. 2. Herlev Kommunes skat/service forhold skal altid ligge under 1,00. Aktuelt lægger det på 0, I april 2016 skal der leveres et effektiviserings- og besparelseskatalog, som giver et årligt provenu på 13 mio. kr. fra 2017 og frem. 4. Andelen af borgere, der er tilfredse/ meget tilfredse med serviceniveauet, i forbindelse med den årlige borgerpanelsundersøgelse, skal øges. 1. Alle sager skal behandles indenfor det politisk besluttede tids- og servicemål % af rekrutteringsordrene fra virksomheder til jobcenter skal resultere i ordinært job, eller i løntilskud/praktik med henblik på ordinært job. 1. Andelen af borgere, der er tilfredse med mødet med kommunen, øges 2. Indsatser skal altid understøtte hinanden og have det samme overordnede formål for borgeren. 3. I de naturlige overgange skal oplevelsen af sammenhæng øges. Dette mål understøttes også af en række organisatoriske forandringsprojekter. Digitaliseringsprogrammet. Her er fokus øget digital selvbetjening samt digitale og automatiserede arbejdsgange. Omprioriteringsbidraget. Der skal leveres et katalog over tiltag, som kan indgå i omprioriteringsbidraget. Kataloget skal indeholde forslag på mindst 13 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. Herlev den gode arbejdsplads. Der er sat en stor proces i gang i alle dele af kommunen, hvor fokus er at øge den sociale kapital i organisationen. Målet er at skabe en endnu bedre arbejdsplads. I forbindelse med Arbejdspladsvurderingerne (APV) i efteråret 2015 blev den sociale kapital i Herlev målt. Resultatet var på 3,82 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Dette tal skal i målingen for 2017 være løftet til over 4. 8
9 Fælles måltal forudsætter tværgående organisering De fælles måltal kræver, at ledere og medarbejdere i højere grad evner at arbejde sammen på tværs af centre og fagområder. Organisationens evne til at trække på tværs skal styrkes. Det sker ved etablering af fire nye tværgående programmer, som styres af fire nye tværgående koordinationsgrupper. Hver koordinationsgruppe får ansvaret for et af de fire fælles mål og for de målsætninger og effektmål, som understøtter hvert af de fire fælles mål. Koordinationsgrupperne bliver derved de tværgående fora i organisationen, hvor eksisterende tiltag, inden for de fire områder, koordineres. Her skal nye tiltag også drøftes og koordineres, så det sikres, at der kontinuerligt trækkes på tværs i organisationen. Hver koordinationsgruppe bliver bemandet med ledere fra alle niveauer i organisationen fra direktør til driftsleder. Etablering af de fire nye tværgående programmer og koordinationsgrupper medfører samtidig, at fremtidige udviklingsprojekter forankres inden for disse programmer og koordinationsgrupper. De fire tværgående programmer og koordinationsgrupper er: 1. Program og koordinationsgruppe vedr. Herlev i vækst 2. Program og koordinationsgruppe vedr. Herlev i uddannelse og job 3. Program og koordinationsgruppe vedr. Bærende fællesskaber skaber social mobilitet 4. Program og koordinationsgruppe vedr. Effektiv kommune tæt på borgerne Derudover er der etableret en implementeringsgruppe, som har ansvaret for at sikre fremdrift i den organisatoriske implementering af visionen. Gruppen skal understøtte og udvikle medarbejdernes og ledernes ejerskab til visionen, og sikre at eventuelle nye kompetenceudviklingsbehov håndteres. 9
Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereNy fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL
Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs merebørn og unge er et fælles ansvar
Vores børn og unge er et fælles ansvar Allerød Kommunes børne- og ungepolitik 2007 RUMMELIGHED MEDINDFLYDELSE ANSVARLIGHED SAMARBEJDE SAMMENHÆNG OG HELHED SUNDHED OG TRIVSEL SÅRBARE BØRN OG UNGE UDVIKLING
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereVENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE
VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE VENSTRE ISHØJ KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2013 Ishøj kommune skal være en kommune, som vi kan være bekendt og stolte af. Venstre vil gå forrest for at gøre
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereBorgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015
Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder
Læs mereFamiliecentrets virksomhedsplan 2015-2016
Familiecentrets virksomhedsplan 2015-2016 INDLEDNING Om centret Familiecentret er Aarhus Kommunes myndighedscenter for udsatte børn, unge og familier. Familiecentret er forankret i Socialforvaltningen/
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereFår vi nok ud af vores indsatser til børn og unge? Inspirationsoplæg d. 16. marts 2016
Får vi nok ud af vores indsatser til børn og unge? Inspirationsoplæg d. 16. marts 2016 Indhold 1. Opdraget 2. Udfordringerne 3. Kan man måle, om det nytter? 4. Hvad kan I gøre? 5. Kan det så betale sig?
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereREDUKTIONER AF TILSKUD BUDGET 2017 Børn- og Ungeforvaltningen
REDUKTIONER AF TILSKUD BUDGET 2017 Børn- og Ungeforvaltningen Fodboldskolen Fodboldskolen er et samarbejde mellem H.C. Andersen Skolen og Boldklubben B1909. Fodboldskolens samlede budget er på 0,8 mio.
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereErhvervsstrategi Version 1.02
Erhvervsstrategi Version 1.02 1 Indhold Indledning... 3 Erhvervsstrategiens tilblivelse... 3 Hvem omfatter erhvervsstrategien?... 3 Uddrag fra baggrundsundersøgelser... 4 Demografisk undersøgelse... 4
Læs mereDAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET
DAGSORDEN ARBEJDSMARKEDSUDVALGET den 17.12.2013 kl. 08:00 Hjerting Badehotel Strandpromenaden 1 6710 Esbjerg V SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Revision af resultatmål i Beskæftigelsesplan
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereVelfærdsdirektør i Dragør Kommune
Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereJobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune
Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune 10. juli 2014 Indledning Billund Kommune søger en kultur- og fritidschef. Der er tale om en nyoprettet stilling, som følge af en organisationsændring.
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereMøns Banks redegørelse for samfundsansvar
Møns Banks redegørelse for samfundsansvar Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar jf. 135 i Bekendtgørelse for finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne redegørelse
Læs mereOdense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser
Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereNedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.
Notat Til: Udvalget for Sundhed og Trivsel samt Hovedudvalget Fra: Sundhed & Trivsel Optimering af sundhedsordningen 1. Baggrund Sundhed & Trivsel har eksisteret siden 2008 og er nu godt forankret i kommunen.
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereUdviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereBedre forhold for børn og voksne med handicap
BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt
Læs mereRedegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi
Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereTemaplan for Sundhed, Kultur og Fritid
Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid Handleplan for Udvikling af gode rammer for fysisk aktivitet Indledning: Denne handleplan for udvikling af rammer for fysisk aktivitet bygger på den politisk godkendte
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereHANDLEPLANER NGG 2016-2019
Præsentation: HANDLEPLANER NGG 2016-2019 NGG 2.0 MISSION NGG: AT LØFTE ELEVERNE TIL TOPPEN AF DERES POTENTIALE Værdier og fundament NGG forbereder primært, men ikke eksklusivt, til gymnasiale ungdomsuddannelser
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereNorddjurs Kommune. 31. maj 2013 31-05-2013 1
Norddjurs Kommune 31. maj 2013 31-05-2013 1 KL s organisationsdiagram 31-05-2013 2 Danmarks udfordringer - Beskæftigelsespolitikken i centrum Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for planchefen
Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 25.000 indbyggere, og flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland, og har en veludviklet
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereSF-Gladsaxe - Valgprogram for KV13 Vedtaget på medlemsmøde den 18. februar 2013, endelig udgave
23.2.13 SF-Gladsaxe - Valgprogram for KV13 Vedtaget på medlemsmøde den 18. februar 2013, endelig udgave 1. Indledning Som borgere i Gladsaxe er vi selv med til at bestemme retningen for udviklingen i vores
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBorger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100
Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon 4444 9100 Tilfredshedsmåling 2011 Borgernes syn på kommunen Tilfredshed på hovedområderne Holdninger
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereViborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg
Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens
Læs mereJob- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen
Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning
Læs mereSammen skaber vi et stærkere Herlev
Sammen skaber vi et stærkere Herlev 1 Indledning Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2015 Herlev Kommunes nye vision og fokusområder. Med visionen Sammen skaber vi et stærkere Herlev sendes et signal om,
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereForslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge
Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være
Læs mere