Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager

Advokaters beslutning om anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager Barrierer for advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager undersøges, og det konkluderes, at disse er advokaters formodede begrænsede forståelse for mulighederne ved disse argumenter, samt den uklare effekt af disse argumenter. Jørgen Hemmsen senior økonomisk konsulent, Bech-Bruun Advokatfirma og ekstern lektor i konkurrenceretsøkonomi ved CBS 1 1. Indledning Anvendelse af økonomiske argumenter 2 og økonomiske analyser i konkurrencesager har udviklet sig betydeligt over de sidste 10 år, hvilket skyldes en udvikling mod i højere grad at anerkende økonomiske argumenter i konkurrenceretten. Dette har blandt andet vist sig i reformen af både artikel 101 TEUF (konkurrencebegrænsende aftaler) og senest reformen af artikel 102 TEUF (misbrug af dominerende stilling). Organisationen i Kommissionen og Konkurrencestyrelsen har fulgt denne udvikling, og der er således en stor del af sagsbehandlerne, som er økonomer, og begge myndigheder har nu også oprettet en chief economistposition. På den baggrund er det kun naturligt, at det betydelige antal økonomer i både Kommissionen og Konkurrencestyrelsen sætter deres fingeraftryk i sagsbehandlingen inden for myndighedens skønsbeføjelse, og dermed at økonomiske argumenter og overvejelser har fået en betydelig vægt i myndighedernes sagsbehandling. Der er dermed skabt grundlag for, at i hvert fald konkurrencemyndighederne kan og vil øge anvendelsen af økonomiske argumenter og økonomiske analyser i konkurrencesager, i hvert fald når sagen har en økonomisk vinkel. Endvidere er både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet sammensat af både økonomer og jurister, og det er dermed kun ved domstolene, at sagen ikke også vurderes af økonomer. På den anden side af bordet, dvs. på advokatsiden, synes udviklingen i retning af i højere grad at anvende økonomiske argumenter imidlertid ikke helt at have medført den samme optrapning for så vidt angår økonomiske kompetencer og (dermed) heller ikke den samme optrapning for så vidt angår anvendelse af økonomiske argumenter. Dette fremgår blandt andet af en undersøgelse foretaget af Copenhagen Economics, 3 hvor der konkluderes, at der i 2008 var en begrænset anvendelse af ekstern 4 økonomisk rådgivning i danske konkurrencesager. Interessant er det også, at de advokater, som Copenhagen Economics interviewede i forbindelse med udarbejdelse af artiklen, forventede en stigning i anvendelsen af økonomiske argumenter i fremtidige danske konkurrencesager. Der synes dermed i Danmark at være skabt et misforhold mellem konkurrencemyndighedernes og advokaternes forståelse for økonomiske argumenter og anvendelse heraf, hvilket synes uhensigtsmæssigt for en optimal sagsbehandling, ligesom det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning synes problematisk, hvis den ene side af bordet "kun forstår halvdelen" af, hvad der siges på den anden side af bordet. Dette problem kan løses ved, at advokater inddrager økonomier i deres repræsentation af klienterne. Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvad der skal til, for at advokater i højere grad inddrager økonomer i sagerne. I det følgende vil jeg på den baggrund se nærmere på, hvad der kan være begrundelsen for, at advokater - i forbindelse med at de fører deres klienters sager - ikke i højere grad inddrager økonomiske argumenter, samt hvad der skal til, for at advokater i højere grad vil inddrage økonomer i danske konkurrencesager. 2. Beslutningen om at inddrage økonomiske argumenter i en konkurrencesag Note 1 Jørgen Hemmsen har været ansat i Bech-Bruuns afdeling for EU- og Konkurrenceret siden 2004. Jørgen Hemmsens arbejde hos Bech-Bruun består primært i at indarbejde økonomiske argumenter og analyser i konkurrencesager samt udarbejdelse af erstatningsopgørelser i relation til overtrædelser af konkurrencereglerne. Note 2 Der findes ikke nogen definition på et "økonomisk argument", og i det følgende vil jeg derfor bruge begrebet "økonomiske argumenter" om argumenter eller analyser, som udspringer af økonomisk teori, herunder industriøkonomien og driftsøkonomien. Note 3 Global Competition Review, "The Handbook of Competition economics", 2009, Denmark, skrevet af Copenhagen Economics. Note 4 I det følgende vil jeg ikke skelne mellem, om de økonomiske argumenter fremsat fra advokat-siden kommer fra in-house økonomer fra samme advokatfirma eller kommer fra eksterne økonomiske konsulenter. 2.1 Hvilken rolle spiller advokaten i forbindelse med inddragelse af økonomiske argumenter i danske konkurrencesager? De specifikke regler, som er gældende på konkurrenceområdet betyder, at virksomheder altid bør lade sig repræsentere ved en advokat med særlig kendskab til både selve konkurrenceretten og til den proces og de spilleregler, som er gældende på området. Eftersom det dermed er en advokat, som fører sagen for virksomheden, får advokaten en vigtig rolle i disse sager, og advokaten har dermed en betydelig indflydelse på beslutningen om at inddrage økonomiske kompetencer og argumenter i konkurrencesagen. 28

2.2 Hvilke forhold spiller ind på advokatens beslutning om at inddrage økonomiske argumenter? Det er interessant at forstå, hvilke forhold der spiller ind på advokatens beslutning om at inddrage økonomiske argumenter i sagen. Dette kan sikkert variere fra advokat til advokat, men nedenfor er listet tre generelle forhold, som må antages at indgå i de fleste advokaters beslutning om at inddrage økonomiske argumenter i konkurrencesagen. at der åbnes op for en række nye argumenter i sagen, som i sidste ende ikke samlet er fremmende for virksomhedens sag. Men eftersom dette er tilfældet for alle argumenter, juridiske som økonomiske, er dette ikke noget unikt i forbindelse med inddragelse af økonomiske argumenter. Konsekvenserne, herunder risiciene ved at inddrage økonomiske argumenter, kan vurderes sammen med økonomer og burde derfor ikke i sig selv være problematisk. For det første er det en forudsætning, at advokaten forstår, at der er en økonomisk vinkel på den materielle vurdering af konkurrencesagen. Hvis ikke advokaten er i stand til at identificere den økonomiske vinkel, vil advokaten heller ikke være i stand til at overveje, om det vil være en fordel at inddrage økonomiske kompetencer og økonomiske argumenter i sagen. En af årsagerne til, at advokater i danske konkurrencesager ikke i højere grad inddrager økonomiske argumenter, kan dermed være, at advokaten ikke forstår de muligheder, der ligger i at inddrage disse argumenter. På den måde bliver advokaters begrænsede forståelse for økonomisk teori en barriere for virksomhedens inddragelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager. Selv i de situationer hvor Konkurrencestyrelsen inddrager økonomiske argumenter i deres sagsbehandling forud for udarbejdelse af et Rådsnotat eller en afgørelse, og den økonomiske vinkel på den materielle vurdering dermed bliver identificeret, er det stadig en forudsætning for, at advokaten også vælger at inddrage økonomiske argumenter i sagen, at advokaten i et vist omfang forstår mulighederne i at anvende de økonomiske argumenter. Hvis ikke advokaten forstår disse muligheder, vil advokaten heller ikke ønske at inddrage økonomiske argumenter. For det andet skal advokaten vurdere inddragelse af økonomiske argumenter som profitabelt. Det vil sige, at de (mer)omkostninger, der er forbundet med at inddrage økonomiske argumenter i sagen, skal modsvares af en forventning om, at de økonomiske argumenter vil have en mærkbar (mer)effekt på sagens udfald. Typisk vil advokaten sammen med virksomheden vurdere, om det kan betale sig at inddrage økonomiske argumenter i sagen, og i den forbindelse spiller advokatens erfaringer med økonomiske argumenter naturligvis en stor rolle, ligesom den administrative praksis og retspraksis indgår i denne vurdering. Desto større den økonomiske værdi af sagen er, desto mere sandsynligt vil det være, at det er profitabelt at inddrage økonomiske kompetencer i sagen, og sagens omfang har dermed også betydning for beslutning om at inddrage økonomiske argumenter i sagen. Gennemgangen ovenfor kan sammenfattes til, at advokaters formodede begrænsede forståelse for mulighederne ved at anvende økonomiske argumenter i konkurrencesager, samt omkostningerne ved at inddrage økonomiske argumenter i forhold til den effekt de har på sagens udfald, udgør væsentlige barrierer for en øget anvendelse af økonomiske argumenter i danske konkurrencesager. Det er derfor også relevant at undersøge nærmere, hvilken effekt inddragelse af økonomiske argumenter har haft i hidtidige konkurrencesager i Danmark. 2.3 Økonomiske argumenter anvendt i danske konkurrencesager Eftersom advokaters vurdering af om der skal inddrages økonomiske argumenter i en konkurrencesag, sker ud fra, hvad advokaten vurderer, at udbyttet vil være i forhold til omkostninger forbundet hermed, vil jeg i det følgende gennemgå nogle (tilfældige) konkurrencesager, hvor der har været anvendt økonomiske argumenter. Formålet er at undersøge, om det ud fra praksis er muligt at vurdere, hvilken effekt inddragelse af økonomiske argumenter har haft, og dermed hvilken værdi de formodes at ville blive tillagt i fremtidige sager. For selvom anvendelse af økonomiske argumenter i danske konkurrencesager har været begrænset og lavere end i vores nabolande Sverige og Norge, 6 så har advokater anvendt økonomiske argumenter i flere konkurrencesager. 2.3.1 Lauritz Knudsen-sagen I 2000 anmeldte LK A/S sin standard grossistaftale til Konkurrencestyrelsen med anmodning om en ikke-indgrebserklæring. Anmodning blev afvist 7 med den begrundelse, at LK A/S rabatsystem udgjorde misbrug af en dominerende stilling, samt at aftalen indeholdt bestemmelser, som var konkurrencebegrænsende. I relation til LK A/S' rabatsystem havde LK A/S fremlagt beregninger, som viste, at rabatterne var Det forhold, at der de seneste år er anlagt flere erstatningssager i kølvandet på konkurrencesager, må også forventes at påvirke beslutningen om at inddrage økonomiske argumenter i selve konkurrencesagen, eftersom konsekvenserne ved at vinde eller tabe konkurrencesagen øges markant, når der er udsigt til erstatningssager i mange millionerklassen. 5 For det tredje må inddragelse af økonomiske argumenter ikke medføre, Note 5 Senest har Østre Landsret ved dom af 20. maj 2009 dømt Post Danmark A/S til at erstatte Forbruger-Kontakt a-s et tab på kr. 75 mio., som Forbruger-Kontakt a-s havde lidt på grund af Post Danmark A/S' misbrug af dominerende stilling ved anvendelse af selektivt lave priser (Østre Landsrets dom af 21. december 2007). Note 6 "The Handbook of Competition economics", 2009, Denmark, skrevet af Copenhagen Economics. Note 7 Konkurrencerådets afgørelse af 20. december 2000, LK A/S grossistaftaler. 29

Det fremgår desværre ikke klart af afgørelsen, hvilken effekt disse økonomiske argumenter havde i sagen, eftersom Konkurrencerådets beregning af Post Danmark A/S' omkostninger består af en lang række skøn, som ikke er klart begrundede. 21 Men det fremgår af afgørelsen, at Konkurrencerådet ikke var enig i Post Danmark A/S' opgørelse af Post Danmark A/S' omkostninger, og at Konkurrencerådet derfor korrigerede Post Danmark A/S' omkostninger i opadgående retning, 22 samt at Konkurrencestyrelsen udarbejdede flere udkast til afgørelse, som alle blev kommenteret af Forbruger-Kontakt a-s ved blandt andet anvendelse af økonomiske argumenter. Det synes dermed meget muligt, at de af Forbruger-Kontakt a-s fremsatte økonomiske argumenter havde en effekt i sagen, men det er ikke muligt ud fra afgørelsen konkret at idenomkostningsmæssigt begrundede. 8 Konkurrencerådet analyserede LK A/S' økonomiske argumenter, men afviste disse blandt andet med henvisning til, at Disse beregninger belyser intet omkring LK s fordele/- besparelser ved forudbestillingssystemet., 9 og belyser disse beregninger ikke noget, idet de intet viser om fordele/besparelser ved forudbestillingssystemet. 10 LK A/S fremlagde endvidere til brug for Konkurrencerådet en skrivelse fra revisionsfirmaet Arthur Andersen, 11 som med enkelte undtagelser tiltrådte LK A/S' beregninger, dog uden at vurdere de af LK A/S gjorte forudsætninger. LK A/S indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet 12 og fremlagde i den forbindelse en rapport fra Copenhagen Economics, som ligeledes støttede LK A/S beregninger, men som ligeledes ikke opgjorde størrelsen af omkostningsbesparelserne ved rabatsystemet. 13 Konkurrenceankenævnet anførte i sin kendelse, at det påhvilede LK A/S at godtgøre, at rabatspændet var omkostningsmæssigt begrundet, men at en sådan dokumentation ikke var fremlagt. På den baggrund tiltrådte Konkurrenceankenævnet Konkurrencerådets afgørelse på dette punkt. LK A/S indbragte den 9. juli 2002 sagen for Østre Landsret, som stadfæstede 14 Konkurrencerådets afgørelse, og i den forbindelse anførte, at LK A/S ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at LK A/S' rabatsystem var omkostningsbegrundet. LK A/S indbragte efterfølgende sagen for Højesteret, 15 hvor LK A/S endvidere anførte, at rabatterne ikke havde nogen ekskluderende effekt, idet konkurrenterne havde en tilstrækkelig stor markedsandel til at kunne matche LK A/S' marginalpriser. Højesteret konkluderede dog, at Note 8 Afgørelsens punkt 120. Note 9 Afgørelsens punkt 122. Note 10 Afgørelsens punkt 124. Note 11 Konkurrenceankenævnets kendelse af 17. maj 2002, LK A/S mod Konkurrencerådet, punkt 1.3. Note 12 Konkurrenceankenævnets kendelse af 17. maj 2002, LK A/S mod Konkurrencerådet. Note 13 Kendelsens punkt 3.1.3. Note 14 Østre Landsrets dom af 6. december 2005. Note 15 Højesterets dom af 7. januar 2008. Note 16 Denne tilgang til anvendelse af økonomisk argumenter er i overensstemmelse med anbefalingerne i Kommissionens "best practices for the submission of economic evidence and data collection in cases relating to the application of Articles 101 and 102 of the TFEU, and in merger cases". Note 17 Konkurrencerådets afgørelse af 24. november 2004, "Forbruger-Kontakts klage over Post Danmark A/S' misbrug af dominerende stilling (predatory pricing)". Note 18 Misbrug af dominerende stilling ved predatory pricing kan foreligge, når en dominerende virksomhed enten prissætter under de gennemsnitlige variable omkostninger/de gennemsnitlige undgåelige omkostninger, eller under de gennemsnitlige totale omkostninger/de langsigtede gennemsnitlige meromkostninger, og der foreligger en elimineringshensigt. Note 19 Afgørelsens punkt 147. Note 20 Afgørelsens punkt 165 til 170. Note 21 Afgørelsens punkt 187 til 207. Note 22 Afgørelsens punkt 187. LK A/S' rabatter i betydelig grad var egnede til at binde grossisterne til LK A/S og dermed havde en betydelig indlåsningseffekt. Det fremgår ikke af dommen, hvordan Højesteret forholdte sig til LK's argumenter om, at rabatterne var omkostningsmæssigt begrundede. Sagen illustrerer, at økonomiske argumenter fremsat af en virksomhed vurderes af alle instanser og særligt af Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet, men at sådanne argumenter for at have en reel betydning i sagen skal være tilstrækkelig konkrete. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt for en dominerende virksomhed i forbindelse med fremførelse af økonomiske argumenter og analyser at komme med generelle betragtninger, som sandsynliggør en omkostningsbegrundelse, men at sådanne økonomiske analyser konkret skal forholde sig til størrelsen af de faktiske omkostningsbesparelser og sandsynliggøre disse og ikke blot identificere forhold, som understøtter, at der er omkostningsbesparelser af en vis størrelse. 16 2.3.2 Post Danmark A/S' prissætning på markedet for adresseløse forsendelser I 2004 klagede Forbruger-Kontakt a-s til Konkurrencestyrelsen over Post Danmark A/S' prissætning på markedet for adresseløse forsendelser. 17 Klagen omfattede flere forhold, herunder predatory pricing. 18 Eftersom de priser, Post Danmark A/S faktisk opkrævede, let kunne identificeres, blev sagens kerne opgørelsen af Post Danmark A/S' omkostninger, og det var derfor oplagt at inddrage økonomiske argumenter i sagen. Post Danmark A/S udarbejdede i den forbindelse nogle opgørelser over egne omkostninger til distribution af adresseløse forsendelser, som blev fremsendt til Konkurrencestyrelsen. 19 Forbruger-Kontakt a-s valgte i forbindelse med sin kommentering af Post Danmark A/S' opgørelser at inddrage både in-house økonomer fra Bech-Bruun samt Copenhagen Economics i sagen. Copenhagen Economics opgave var blandt andet at udarbejde 20 en opgørelse over, hvor store Post Danmark A/S' omkostninger til adresseløse forsendelser var, samt en model ( de 9 tal ) som ud fra ni nøgletal kunne beregne Post Danmark A/S' omkostninger ved at distribuere adresseløse forsendelser. Herudover blev der fra ForbrugerKontakt a-s' side fremført diverse økonomiske argumenter på baggrund af økonomiske analyser udarbejdet af in-house økonomer hos Bech-Bruun og Copenhagen Economics. 30

tificere denne effekt. De fremsatte økonomiske argumenter var dog ikke tilstrækkelige til, at Konkurrencerådet ville konkludere, at Post Danmark A/S' priser udgjorde pre-datory pricing. 23 En gennemgang af Konkurrencerådets afgørelse i sagen giver dermed ikke umiddelbart nogen indsigt i, hvilken betydning Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet tillagde økonomiske argumenter i denne sag, eller hvilken betydning Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet i deres sagsbehandling generelt tillægger økonomiske argumenter fremsat af advokater. Et andet forhold, som bliver synligt ved gennemgang af Konkurrencerådets afgørelse, er de betydelige udfordringer en klager står over for i forbindelse med inddragelse af økonomiske analyser i sagen, eftersom sådanne analyser som udgangspunkt bygger på informationer, som ikke er offentligt tilgængelig, fx de produktspecifikke omkostninger hos den virksomhed, der klages over. Denne barriere kan delvist overkommes ved enten at foretage nogle begrundede estimater eller ved at udarbejde nogle modeller, som klageres advokat kan opfordre Konkurrencestyrelsen til at anvende ved at indhente de faktiske oplysninger fra den virksomhed, der klages over. Disse udfordringer udgør i denne sammenhæng en yderligere usikkerhed for klager, og er dermed med til at reducere det sandsynlige udbytte ved at inddrage økonomiske argumenter. 2.3.3 Post Danmark A/S' prissætning på markedet for distribution af magasinpost I 2005 klagede Forbruger-Kontakt a-s over Post Danmark A/S' priser på markedet for distribution af magasinpost. 24 Klagen omfattede flere forhold, herunder ekskluderende priser og rabatter. Eftersom den ekskluderende effekt af Post Danmark A/S' rabatter var en central del i sagen, var det oplagt at inddrage økonomiske argumenter og analyser. Dette blev desto mere oplagt, eftersom klagen blev behandlet af Konkurrencestyrelsen hen over december 2005, hvor Kommissionen offentliggjorde sit discussion paper vedrørende artikel 82, 25 (nu artikel 102 TEUF) som lagde op til en mere økonomisk baseret vurdering af ekskluderende rabatter. Uanset at det ikke fremgik af afgørelsen, hvilken betydning Forbruger- Kontakt a-s' økonomiske argumenter havde i sagen, kan der ikke ud fra analyserne i afgørelsen være tvivl om, at det var hensigtsmæssigt at inddrage økonomiske kompetencer i sagen. 2.3.4 Egne erfaringer Udover hvad der kan udledes af de sager, som er gennemgået ovenfor, er det min erfaring, at det er hensigtsmæssigt at inddrage økonomiske argumenter i konkurrencesager, som har en økonomisk vinkel, herunder specielt i relation til misbrugssager, hvor en korrekt opgørelse af omkostningerne ofte er afgørende for sagens udfald. Det er dermed også min erfaring, at effekten af at anvende økonomiske argumenter er større, end hvad der umiddelbart fremgår af afgørelserne ovenfor. Dette skyldes blandt andet, at det ofte af afgørelserne kan være svært at udlede, hvilken betydning et økonomisk argument har haft, samt om det økonomiske argument kommer fra en virksomhed, eller om det kommer fra konkurrencemyndigheden. 2.3.5 Sammenfatning Sammenfattende kan det konkluderes, at det på den ene side ikke klart fremgår af de gennemgåede sager, hvilken konkret betydning de fremsatte økonomiske argumenter har haft. På den anden side har gennemgangen vist, at økonomiske argumenter anvendes af konkurrencemyndighederne, og at det derfor er oplagt, at advokaters inddragelse af økonomiske kompetencer og argumenter har en betydning i sagen. Men samtidig må det også erkendes, at når det ikke klart fremgår af afgørelserne og dommene, hvilken konkret effekt økonomiske argumenter har haft i sagerne, så synliggør det dermed heller ikke potentialet i de økonomiske argumenter. Hvilket ikke ligefrem er fremmende for anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager. Forbruger-Kontakt a-s udarbejdede på den baggrund i samarbejde med in-house økonomer hos Bech-Bruun en række økonomiske analyser i relation til effekten af Post Danmark A/S' rabatter på magasinpostydelserne. Disse økonomiske analyser omfattede blandt andet beregning af marginalrabatter og flere alternative RQS-beregninger 26 samt økonomiske vurderinger af effekten af Post Danmark A/S' priser og rabatter. Det fremgår desværre ikke af afgørelsen, hvilken betydning Forbruger- Kontakt a-s' økonomiske argumenter konkret havde for sagsbehandlingen og afgørelsen, men det kan konstateres, at en række af de økonomiske analyser, som blev foretaget af Forbruger-Kontakt a-s, ligeledes blev foretaget af Konkurrencestyrelsen i selve afgørelsen. Dette viser, at økonomiske analyser var en vigtig del af sagsbehandlingen. Konkurrencerådet kom til den konklusion, at Post Danmark A/S havde misbrugt sin dominerende stilling. Sagen blev ikke anket. Note 23 Forbruger-Kontakt a-s indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse den 1. juli 2005. Forbruger-Kontakt a-s indbragte herefter afgørelsen for Østre Landsret, men hævede senere sagen. Note 24 Konkurrencerådets afgørelse af 30. august 2007, Forbruger-Kontakt a-s' klage over Post Danmark A/S' priser og vilkår for magasinpost. Note 25 DG Competition discussion paper on the application of Article 82 of the Treaty to exclusionary abuses, December 2005. Note 26 RQS står for Required Share og udgør den del af et marked, som en konkurrent til den dominerende virksomhed skal opnå for ikke at lide tab ved at matche den dominerende virksomheds marginalpriser. 31

3. Konklusion og forslag Advokaters anvendelse af økonomiske argumenter i danske konkurrencesager er stadig begrænset, og det er derfor blevet undersøgt, hvilke barrierer der eksisterer herfor. Den første barriere for en øget anvendelse af økonomiske argumenter i konkurrencesager er advokatens formodede begrænsede forståelse for de muligheder, der ligger i de økonomiske argumenter i relation til at føre sagen bedst muligt for klienten. Hvis ikke advokaten er opmærksom på disse muligheder, vil advokaten ikke overveje at inddrage økonomiske argumenter i sagen. Denne barriere kan overkommes, enten ved at konkurrenceretsadvokater opnår en større indsigt i den økonomiske teori, eller/og ved at disse advokater ansætter in-house økonomer, som kan foretage en screening for økonomiske muligheder i sagerne. Den anden barriere for en øget anvendelse af økonomiske argumenter er, hvorvidt det vurderes at være profitabelt for virksomheden at inddrage økonomiske argumenter i sagen. I den forbindelse spiller det ind, hvor synlig effekten af de økonomiske argumenter er i den foreliggende praksis. Desto mere klart det fremgår af praksis, hvilken betydning økonomiske argumenter har været tillagt tidligere, samt hvordan myndighederne eller domstolene har forholdt sig til økonomiske argumenter, desto mindre usikkerhed vil der være forbundet med anvendelse af økonomiske argumenter, og desto mere sandsynligt vil det være, at det vurderes som profitabelt at inddrage økonomiske argumenter i sagen. Det er derfor vigtigt, at myndighederne forholder sig klart og konkret til de fremførte økonomiske argumenter, samt at løse skøn og vurderinger begrænses mest muligt. En klar gengivelse i afgørelserne af betydningen af de fremsatte økonomiske argumenter vil muliggøre, at advokater i højere grad kan vurdere det mulige udbytte ved at inddrage økonomiske argumenter i sagen. 32