HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon 4566 2662 info@hussvamp.dk www.hussvamp.dk Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Att.: Anne Jørgensen Sagsnr. 15838 Dato 3.11.2010 JCS/abs/sh EAN-nr.: 5798 0084 86104 Indeklimaundersøgelse Prins Valdemars Alle 3, st., 3450 Allerød Efter aftale har vi den 25. oktober 2010 besigtiget ovennævnte lejlighed med henblik på at opspore eventuelle mikrobiologiske indeklimaproblemer, som f.eks. skimmel- og bakterieangreb. Ved besigtigelsen var repræsentanter for lejere og Allerød Kommune til stede. Undersøgelsen er ikke en totalgennemgang eller en detaljeret undersøgelse af konstruktioner. Formålet med undersøgelsen er at afdække, om der er skimmelvækst i lejligheden, og om dette kan påvirke indeklimaet negativt for beboere. Undersøgelsesmetoder Vi har brugt følgende undersøgelsesmetoder: Fugtighedsmåling Træfugtighed måles med en elektronisk fugtighedsmåler, Timbertest FM 510, for intervallet 0-28 %. For murværk og andre bygningsmaterialer kan man få en indikation af fugtindholdet, ved at anvende en elektronisk fugtindikator, fx Gann HB 30. 1
Træfugtigheder over 14 % kan give anledning til skimmelvækst, mens man for trænedbrydende svampe skal over 20 %. Temperatur- og luftfugtighedsmåling Temperaturen på overflader kan måles elektronisk vha. en laserstråle med Testo 825. Forskelle i overfladetemperatur kan indikere en kuldebro, hvor der er mulighed for kondensdannelse. Ved besigtigelsen kan temperatur og luftfugtighed måles elektronisk med et hygrometer, Testo 608-H1. Apparatet kan også vise dugpunktet. Luftfugtigheden bør normalt ligge i intervallet 25-60 %. Ved luftfugtighed over 70 % er der risiko for skimmelvækst på overflader. Overfladeanalyse med kontaktskåle Prøver udtages med kontaktskåle med maltekstrakt agar (MEA) ved at presse agarfladen mod den bygningsdel, som ønskes undersøgt. Agarskålen inkuberes 3-4 dage ved 28EC og de fremvoksede kolonier tælles. Resultatet angives efter en firedelt skala med værdierne: ingen, lav, middel og kimbelastning. Der angives værdier dels for skimmelsvampe, dels for gær og bakterier. De to sidstnævnte grupper kan ikke kendes fra hinanden på koloniernes udseende, men kun under mikroskopet (se artsbestemmelserne). Betegnelse Antal kolonier Indikationer per skål ingen 0 Ingen skimmelvækst lav 1-10 Ingen skimmelvækst, enkelte aflejrede sporer i støv, normalt baggrundsniveau middel 11-50 Ringe skimmelvækst, over normalt niveau eller sporeophobning i støv >50 Moderat til massiv skimmelvækst Kontaktskålen har et overfladeareal på 25 cm². Kimbelastningen giver et relativt mål for mængden af kim, som findes i luften omkring prøvestedet, og viser direkte koncentrationen af levende kolonidannende enheder på den undersøgte overflade. Skimmelsvampene arts- eller slægtsbestemmes for at konstatere, om der forefindes allergifremkaldende (A) eller giftproducerende (T) arter. 2
Når en art betegnes som dominerende, er det enten fordi den udviser kimbelastning (>50 kolonier), eller fordi mere en 80 % af kolonierne tilhører denne art (både ved middel og kimbelastning). Bakterier artsbestemmes ikke, dog bliver gruppen af Aktinobakterier (= Strålesvampe ) angivet separat, hvis de forefindes. Undersøgelse Lejligheden er visuelt gennemgået. Der forekommer en fugtrelateret lugt i stueetagen og på 1. sal. Der er begrænset opvarmningsmulighed i gangarealet, og der er målt fugt fra gulv og ca. 1,0 meter op ad indvendig væg og ydervæg. Der er tegn på mørke misfarvninger flere steder, som formentlig er skimmelsvamp. Der er tydelige mørke misfarvninger bag ved håndvask, ligesom der også er i mellemgangen mod toilet. I stuen er der opsat forsatsvægge, som ikke er undersøgt. På 1. sal, hvor der er børneværelse, er der tydelig tegn på fugt ved kondensering på vinduerne. Der er synlig skimmelvækst på vinduer, og på væggene blev der målt foret fugt. I de undersøgte områder blev den relative luftfugtighed målt til mellem 72 og 80 %, mens temperaturen varierede mellem 13 og 15. Ved disse målte værdier er der en dugpunktstemperatur omkring 10. På flere af de undersøgte vægoverflader blev temperaturen målt til under 10. På ydervæggen i børneværelse og køkken blev temperaturen målt til mellem 6 og 7, mens de øvrige vægge i gangarealet og vægge uden fortsatsvægge blev målt til mellem 9 og 12. Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 er et aftryk udtaget med kontaktskål på væg i gang. er et aftryk udtaget med kontaktskål på væg i køkken. er et aftryk udtaget med kontaktskål i mellemgang mod bad. 3
Prøveresultat Overfladeanalyse med kontaktskåle Prøve/ Prøvested Type Kolonier pr. skål P.1 Skimmel 60 Gær + Bakterier >1.000 P.2 Skimmel Gær + Bakterier P.3 Skimmel Gær + Bakterier Kontaktskålens overfladeareal er 25 cm². >200 >100 >100 1 Kimbelastning lav Arter Artsdominans Mycelia sterilia, dominerer Penicillium glabrum (T) Aspergillus candidus (T) Gær, dominerer Bakterier Aspergillus candidus (T), dominerer Mycelia sterilia, dominerer Penicillium aurantiogriseum (T) Aspergillus niger (T) Cladosporium cladosporioides (A) Tritirachium oryzae Gær, dominerer Bakterier Mycelia sterilia, dominerer Kernesvampe, umoden Bakterier Diskussion Overfladeanalyse Prøverne P.1, P.2 og P.3 viste alle kimbelastning. I prøverne P.2 og P.3 bestod kimbelastningen af skimmelsporer og bakterier, mens P.1 udelukkende bestod af skimmelsporer. Ved kimbelastning af skimmel vil der være så mange sporer i luften, at det kan give helbredsproblemer for personer, der opholder sig i rummet igennem længere tid. Det gælder især, hvis der er tale om små rum og hvis store flader (flere kvadratmeter) er inficeret. Det er specielt symptomer på indeklimasyge som gør sig gældende, og giver sig udslag i irriterede slimhinder, hoste, snue, kløe, muskel- og ledsmerter m.m. Ved længere tids ophold i rum med kimbelastning af skimmel kan der ske en sensibilisering, således at man reagerer med ovennævnte symptomer blot ved kort tids eksponering og ringe forekomst af skimmelsvampe. Høj kimbelastning af bakterier indikerer fugtighed i konstruktionen, men udgør normalt ikke noget helbredsproblem, idet de lever i vandigt miljø og har svært ved at blive luftbårne. Der kan dog forekomme lugtgener og visse bakterier kan frigive giftstoffer (endotoksiner) når de dør, fx ved udtørring af konstruktionen. 4
Artsbestemmelse: Der forekommer arter, som kan producere helbredsskadelige giftstoffer (T) i flere af prøverne. Det drejer sig især om Aspergillus candidus som dominerer i prøve P.2. I de øvrige prøver er de sundhedsskadelige arter ikke dominerende, og vi kan derfor ikke påvise, at de gror på stedet. Når en art er dominerende i en prøve, og der eventuelt kun er få andre arter til stede, tyder det på at den gror på stedet. I prøver med mange forskellige skimmelarter, hvor ingen af dem dominerer, er det ofte et tegn på, at sporerne er slæbt ind med støv udefra. I prøverne P.1, P.2 og P.3 er der dominans af et sterilt mycelium Mycelia sterilia, som for mentlig gror på prøvestedet. Mycelia sterilia er ikke en bestemt art, men derimod en fællesbetegnelse for arter, som hverken danner kønnede eller ukønnede sporer. Nogle arter som tager lang tid om at producere sporer i kultur, dvs. mere end de 3-4 dage, som vi normalt anvender, vil også blive placeret i denne kategori. Arterne kan godt være enten toksiske eller allergifremkaldende, eller producere helbredsskadelige VOC-stoffer, men det kan ikke påvises med den anvendte undersøgelsesmetode. Konklusion Ved besigtigelse af ovennævnte bolig, blev der flere steder fundet vækst af skimmelsvamp og målt opfugtning, som kan give anledning til yderligere vækst. Vi vurderer, at der er en nærliggende sundhedsrisiko ved beboelse af lejligheden, og sandsynlighed for at fugt og skimmelsvamp påvirker indeklimaet negativt. Vi anbefaler, at der foretages en grundig gennemgang af samtlige konstruktioner for at udarbejde en reparationsplan, der kan fjerne fugt og vækst af skimmelsvamp. Årsagen til skimmelvæksten i lejligheden er en kombination mellem opstigende grundfugt, mangelfuld opvarmningskilder, kuldebroer (dårligt isoleret vægge) samt muligvis beboeradfærd. I fremtiden er det vigtigt, at luftfugtigheden holdes nede omkring 40-60 %, og at en gennemsnitstemperatur i samtlige områder holdes på ca. 20. Derudover skal der udluftes ca. 3-4 gange dagligt med gennemtræk. 5
Som konstruktionerne fremstår i dag, er det næppe sandsynligt, at ovennævnte luftfugtighed og temperaturer kan opretholdes i den kolde periode, på trods af ændret beboeradfærd. Vi står gerne til disposition med yderligere rådgivning. Med venlig hilsen HUSSVAMP LABORATORIET Jens Christian Sterler Bygningsingeniør M.IDA Vedlagt: 1 rapport m. bilag + mail ahjo@alleroed.dk Skimmel & indeklima E-faktureret (kopi sendt pr. mail) 6