Planteforum 2016 2. februar 2016
Velkomst v/ Lars Langskov Nielsen Bestyrelsesmedlem Centrovice
Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner Lempelser i jordbearbejdnings restriktioner Fra 1,4 til 1,7 DE svin Forpagtningsordning efterafgrøder 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Brak ikke både som MFO og alternativer til efterafgrøder 1/3 2/3 3/3 Målrettet regulering med restriktioner i 75 pct. af landet - 6.200 ton? Ny fosforregulering
NB! Kortet er kun et eksempel og kan ændre sig mange gange Helt fri for krav? De 3.800 ton må findes i område og område Optimal gødskning? Efterafgrøder? Større krav end i dag
Program 19.00 Velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem Centrovice 19.10 Hvordan giver mere kvælstof mere cash? v/ Kirsten Larsen, Planteavlskonsulent 19.30 Ændret forårstildeling af kvælstof til raps v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent 19.50 Afgasset gylle v/ Ove Englund, Planteavlskonsulent 20.10 Highlights om planteværn v/ Mads Munkegaard, Planteavlskonsulent 20.30 Pause 20.45 Hæv udbyttet i vårbyg v/ Hanne Pontoppidan, Planteavlskonsulent 21.05 IT i planteavlen v/ Poul Erik Jørgensen, Planteavlskonsulent 21.25 Økonomien i sædskifter med græsukrudt v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Planteavl 21.45 4 tommelfingerregler til en god maskinøkonomi v/ Søren Lykkegaard Hansen, Planteavlskonsulent 22.00 Afrunding v/ Lars Langskov Nielsen, Bestyrelsesmedlem Centrovice
Hvordan giver mere kvælstof mere cash? - få mest muligt ud af den højere N-kvote v/ Kirsten Larsen Virksomhedskonsulent
Pit
Vi gi r den gas!
Gevinst ved ekstra kvælstof Vinterhvede 2015 2016 Gevinst kr/ha Udbytte 85 hkg 88 hkg (á 125 kr.) + 375 Gødning + 27 kg N (á 7,5 kr.) - 200 Gevinst uden proteinkorr. + 175
Gevinst ved ekstra kvælstof Vinterhvede 2015 2016 Gevinst kr/ha Udbytte 85 hkg 88 hkg (á 125 kr.) + 375 Protein + 0,5% (á 3,50 kr.) + 150 Gødning + 27 kg N (á 7,5 kr.) - 200 Gevinst uden proteinkorr. + 175 Gevinst med proteinkorr. + 325
Vi gi r den gas! Vinterhvede Svampe + 100 kr.? Vækstregulering + 100 kr. Mikronæringsstoffer + 150 kr.
www.landbrugsavisen.dk
Brug af flere hjælpestoffer? Svampemidler Klimaet i vækstsæson har stor betydning Vækstregulering Såtidspunkt, plantetal, sort, gødningsmængde og tildelingstidspunkt har stor betydning Mikronæringsstoffer Magnesium, Bor, Zink, Kobber, Nej Måske Nej Mål effekt i DINE marker
Håndværket - Etablering Sædskifte Driftsledelse - rettid Lys og vand Hvad er din udbyttebegrænsende faktor?
Effekt af stigende mængde kvælstof ny udbyttefremgang Vinterhvede Vårbyg Udbytte hkg pr ha 155 kg N 210 kg N 345 kg N 115 125 140 % protein 9 10,4 11,5 Udbytte hkg pr ha 125 kg N 175 kg N 230 kg N 80 86 90 % protein 9,5 10,4 11,2
Økonomisk optimale kvælstofmængder Oversigt over landsforsøgene 2015 side 216 Vinterhvede jb-nr 5-6 Forfrugt Udbytte Hkg/ha Uden N- korr Kg N/ha Med N-korr Kg N/ha Med husdyrgødning korn 90,4 178 227 188 Uden husdyrgødning korn 95,1 185 213 188 Uden husdyrgødning raps 99,1 167 199 170 Vinterbyg jb-nr 5-6 Med/uden husdyrgd. korn 75,2 174 208 182 Norm 2016* Kg N/ha Vinterrug jb-nr alle jb-nr 5-6 Med/uden husdyrgd. korn 85,8 141 176 159 Vårbyg jb-nr 5-6 Med husdyrgødning korn 70,6 127 159 140 Uden husdyrgødning korn 65,3 128 166 140 * forventet
Vinterhvede: Protein % som rettesnor Protein %* Kornet sælges uden protein korr. < 9 Stor sandsynlighed for rentabelt merudbytte 9-10 Sandsynligvis et rentabelt merudbytte > 10 Sandsynligvis ikke et rentabelt merudbytte Protein %* Kornet opfodres eller sælges med proteinkorr. < 9 Stor sandsynlighed for rentabelt merudbytte 9-11 Sandsynligvis et rentabelt merudbytte > 11 Sandsynligvis ikke et rentabelt merudbytte * % protein i tørstof Maltbyg: Gå efter 10,5 % protein (10 kg N = 0,2 % protein)
Kvælstofstrategier i vinterhvede To-delt, udbytte, størst sikkerhed To-delt, udbytte og protein To-delt, omfordeling 2. gang 3. delt, udbytte og protein, omfordeling sidste gang 3. delt, omfordeling to sidste gange Medio marts Medio april 1. maj 10. maj 1. juni Udbyt te 60 140 +++++ Protein 80 120 +++++ 0,2 80 120 +++ 0,4 60 100 40 ++++ 0,2 80 80 40 +++ 0,8 Kilde: Leif Knudsen, Seges 19...
Konklusion Mere kvælstof skal kunne ses på bundlinjen Find DIN udbyttebegrænsende faktor
Ekstra kvælstof 2016: Uden proteinkorrektion: Ikke sikkert at hele kvoten skal bruges (minus 5-10 kg N/ha) Med proteinkorrektion: Konklusion Hele kvoten skal bruges Fastsæt afgrødens behov på markniveau
Tildelingstidspunkt i 2016: Vintersæd: Konklusion Medio marts første tildeling til alle afgrøder Medio/ultimo april: - anden tildeling til vinterbyg og rug på lettere jord Primo maj: anden tildeling til vinterhvede og rug på lerjord Vårsæd: Tildel hele mængden ved såning (evt. delt på sandjord)
Ændret forårstildeling af kvælstof til raps - udenlandske gødningsmodeller skal afprøves i Danmark v/ Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent
Advarsel! Farlig sygdom i udbrud "Kvælstofitis" er en alvorlig og omkostningstung sygdom. Så pas på, du ikke bliver ramt. Rigtig mange, særligt landmænd, lider af sygdommen. Symptomerne er, at man kaster kvælstof ud over markerne uden at få noget retur i pengekassen. Den smitter mellem landmænd og ikke mindst blandt gødningssælgere Der er også observeret flere tilfælde blandt konsulenter
Ændret kvælstofstrategi til raps Ingen gylle til vinterrapsen i foråret Det koster udbytte, hvis planterne er for høje og kraftige i foråret Vej biomassen på din vinterraps i februar og fastsæt derudfra kvælstofbehovet Sengødskning efter engelsk princip er dårligt betalt!
tilførsel
Kun 10% biomasse omdannes til frø!
Maksimalt optag af kvælstof i vinterraps Som i ser det, flader kurven faktisk ud ved ca. 235 kg N, derfor aldrig mere end 60 kg ekstra N
Optimalt antal frø og skulper! Den røde linje illustrerer udbyttet.
Det optimale optag af lys ved blomstring, er 175 kg N optaget (GAI 3,5)
fjerdedele
Udnyttelsen af N i handelsgødning vurderes til 60%
Lejesæd reducerer, i henhold til engelske resultater, udbyttet med op til 50%.
Hvis du vil prøve! 1. Gå ud i marken og klip 1 m2 overjordisk biomasse af, så du har et repræsentativt udsnit af marken (eks. 5 steder) 2. Vej biomassen for hver m2 3. Biomassen *40 (45) = N optag 4. Beregn det gennemsnitlige N optag for marken
Du har beregnet biomassen pr. M2 til 1,70 kg N optag beregnes således: 1,75 kg *40 = 70 kg N optaget den 1. februar
Sådan beregner man forårets N-behov Kg optaget N, 1. februar 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 GAI 1. februar 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 1. Tildeling så tidligt som muligt 83 67 50 33 2. Ved strækning, på grøn knop st. 35-40 100 100 100 100 117 100 83 67 50 33 3. Når knopper er gule, st. 50-60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60 Samlet behov for N i foråret 243 227 210 193 177 160 143 127 110 93 Hvis optaget af kvælstof ved begyndende blomstring er over 175 kg N svarende til en GAI på 3 (ved N-min på 25 kg N), viser forsøg at udbyttet reduceres.
Du gider IKKE klippe biomasse
1. februar Dårlig! (50-60 N optaget) OK! (90-100 N optaget) Super! (100-120 N optaget) blade stk.,roddiam mm.,rodlgd. cm. < 8 = 8 > 8 Så tidligt som muligt (februar/start marts) Når knopperne er synlige, grønne og over bladrosetten (ofte midt i marts) Når knopperne skifter farve til gul (ofte midt i april) Kg N der skal tilføres i foråret! 60 - - 100 100 60 60 60 60
PAS PÅ med den sene gødning Handelsgødning (fast eller flydende) SKAL udbringes på tørre planter og med udsigt til nogle timers tørvejr
Bladgødskning 9 engelske forsøg, som er udført over flere år, viser, at der kun er yderst begrænsede merudbytter for bladgødskning udført under blomstring eller senere Altid rene N-typer eks. urea (amider) for at minimere svideskader
Merudbytte for bladgødskning + 49 kg N Omkostninger Udbytte Merudbytte, hkg 3 (2) Merudbytte ved rapspris på 250 kr. pr hkg. 750 kr. Omk. 49 kg N á 8 kr. Køreskader 2% af 45 hkg (0,9 hkg) Kørsel inkl. arbejde Gevinst ved bladgødskning 392 kr. 225 kr. 100 kr. 750 - (392+225+100) = 33 kr. pr. ha.
Konklusion Det koster udbytte, hvis planterne er for høje og kraftige i foråret Vej biomassen på din vinterraps i februar og fastsæt kvælstofbehovet ud fra det Bladgødskning?
RAPSDAG 20. APRIL 2016 Gødning og vinterraps Yara N-sensor Ekstra N-kvote Biomassemålinger Lejesæd Engelske gødningsstrategier Cropsat Sengødskning Kålbrok Etablering af vinterraps Sorter til 2017
Afgasset gylle v/ Ove Englund, Planteavlskonsulent Aksel Nielsen, Planteavlskonsulent
Biogasfællesanlæg Fangel Bioenergi, NGF Nord- og Midtfyn Veldeklareret gylle Bedre kvælstofudnyttelse Bedre balance mellem P og K Homogen og letflydende Mindre lugtgener Fri for bakterier og ukrudt
Biogasfællesanlæg Dyreenhederne ændres Evt. mindre transportudgift Let at afsætte til naboer Mulighed for gylleseparering og? Mindre udvaskning, denitrifikation og CO2 - udledning Støtter vedvarende energi (grønt image) Kontrolleret genanvendelse af affald
Der skal være flydelag på gyllen! 2-3% N tab! Op til 20% N tab!
Ammoniakfordampning fra afgasset gylle med og uden flydelag
Analyser af gylle fra landsforsøgene AA TS, % N-tot, kg/t NH 4 - N, kg/t P, kg/t K, kg/t ph NH 4 - N, % Afgasset gylle 4,8 4,4 3,5 1,0 2,3 7,6 81 Svinegylle 5,0 4,8 2,9 1,1 2,3 7,1 74 Kvæggylle 7,5 3,9 2,4 0,9 3,5 6,9 61
Foreløbige tal for NGF Nord- og Midtfyn Indhold Kg pr. tons Afgasset Fangel NGF Nordfyn NGF Midtfyn Total-N 5,00 4,30 4,30 NH4-N 3,70 3,00 2,80 Fosfor 1,00 0,80 0,80 Kalium 1,70 2,60 3,00 N lovpligtig pct. 62 65? 60? 1. års udnyttelse til vinterhvede (!) 1. års udnyttelse til vårbyg (nedf.) 65 62 59 81 78 76 P og K, pct. udn. 90 90 90
Faktorer der indgår i beregningen Korrektioner Køreskade, hkg. pr. ha 3,00 Kvælstof, kr. pr. kg i handelsgødning Fosfor, kr. pr. kg i handelsgødning Kalium, kr. pr. kg i handelsgødning 8,00 13,00 7,00 Korn, kr. pr. hkg. 120 Udkørsel, kr. pr. tons 20
Værdi ved slangeudlægning i vinterhvede (april) Afgasset Fangel NGF Nordfyn NGF Midtfyn Tons pr. ha 30 30 30 N 780 640 609 P 351 281 281 K 321 491 567 Køreskade -360-360 -360 Udbyttetab 65-56 -19 Udkørsel -600-600 -600 Værdi pr. ha 557 396 478 Værdi pr. tons 19 13 16 Eftervirkning 150-300 150-300 150-300
Værdi ved nedfældning før såning af vårbyg Afgasset Fangel NGF Nordfyn NGF Midtfyn Tons pr. ha 30 30 30 N 972 805 784 P 351 281 281 K 321 491 567 Køreskade -360-360 -360 Udbyttetab 410 241 297 Udkørsel -600-600 -600 Værdi pr. ha 1095 859 969 Værdi pr. tons 36 29 32
Highlights om planteværn v/ Mads Munkegaard Planteavlskonsulent
Dagsorden Planteværn i 2016 - i bagklogskabens lys af 2015 Hvor galt gik det med havrerødsoten? Ukrudt: Græsukrudt Værdifuld information fra Græsbomben Pixxaro EC Nyt stærkt middel i vårsæd Sygdomme: Septoria i hvede Lejesæd i 2015: Skal alle vækstregulere hvede i 2016?
Vækstsæson 2015 Græsukrudt Knækkefodsyge Kan vi nu gøre det rigtigt? Havrerødsot Lejesæd
Havrerødsot i vinterbyg 30-75% udbyttetab
Havrerødsot i rug 63... Anslået 35-40% udbyttetab i marken
Havrerødsot i hvede 30-40% i mark jeg havde afskrevet 64...
Græsukrudt Vores altoverskyggende udfordring er stadig græsukrudt. Især ager-rævehale og alm.- + ital. rajgræs (Væselhale især ved pløjefri dyrkning). Der blev i 2015 iværksat en undersøgelse blandt 10 fynske planteavlere: - Man lavede resistensanalyser af små ukrudtsplanter - Man gav bud på de bedste anbefalinger herfra
Indsamling af planter i februar 2015
Resultater Prøverne viste en vis grad af resistens hos alle! primært overfor Primera Super og Topik. I et tilfælde blev der konstateret nedsat følsomhed overfor Atlantis!!! Der Til forårsbehandling var overvejende imod (alle agerrævehale undtagen én) anbefales tale om metabolisk 110 g Broadway resistens, + 0,5 hvilket l Atlantis er både + 0,5 godt l PG26N/ og skidt. ha Generelt Imod ital. rajgræs var der anbefales sået tidligt i alle de testede marker. Det 0,93 giver l Cossack større ukrudtstryk + 0,5 l renol/ha og dermed større planter at sprøjte på i foråret Generelt har sprøjtningerne i foråret virket men ikke godt nok -der skal noget andet til
Integreret bekæmpelse af italiensk rajgræs Rajgræsplanter pr. m 2 600 500 400 200 0 50 250 80 50 50 25 50 10 10 13 11 10 1,0
250 kerner/m 2 500 kerner/m Såning i september Kilde: Matt Ward, Dick Neale & Colin Button, HL Hutchinsons Ltd.
Såning i oktober 250 kerner/m 2 500 kerner/m 2 Kilde: Matt Ward, Dick Neale & Colin Button, HL Hutchinsons Ltd.
Pixxaro EC Bekæmper: Burresnerre, snerlepileurt, hvidmelet gåsefod, fuglegræs, storkenæb, valmue, lægejordrøg, tvetand og hanekro EC formulering indeholdende: -12 g/l Halauxifen (ArylexTM) -280 g/l fluroxypyr Anvendes fra 5-25 C Ingen restriktioner for efterfølgende afgrøde! BBCH 13-45 -Vintersæd max 0,50 -Vårbyg, vårhvede max 0,35
Pixxaro EC Den har en effektmæssigt brist på kamille, raps, ærenpris og stedmoder Det må derfor anbefales at blande med et minimiddel Mulig at blande med: CCC, Moddus, (ikke cerone og terpal) Ally, Express, Primus, Hussar OD, Atlantis, Broadway De fleste kendte svampemidler
Vækstsæson 2015 Græsukrudt Knækkefodsyge Kan vi gøre det rigtigt på septoria? Havrerødsot Lejesæd
16 16 14 14 14 Merudbytte 12 12 12 10 10 10 8 8 8 6 6 Merudbytte Merudbytte Septoriatryk Septoriatryk Merudbytte Virkning epoxiconazol 4 4 2 2 0 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Konklusion på septoria Det er nu engang vejret, der er afgørende for, hvor alvorligt sygdommen udvikler sig. Nedbør er afgørende, men det er temperaturen også Man ved ikke nok til at forudsige, om det bliver et voldsomt år Vi har kendskab til omfattende resistens hos triazoler og begyndende nedsat følsomhed på SDHI er (Irland og England) Man skal derfor veksle mellem de stærkeste midler for at forsinke resistensudviklingen. Viverda, Proline, Bell, Rubric, samlet dosis ca. 0,75% af normaldoseringen
Ikke grundlag for at ændre anbefalingen T0: 0,3 Prosaro T1: 0,5 Viverda + 0,5 Ultimate T2: 0,2 Proline + 0,3 Bell ift. septoria T0 T1 T2 30-33 37 39 59
Udbyttetab, procent Lejesæd og udbyttetab, vinterhvede Tidlig 100 såning giver mere lejesæd - dyrt Tidlig 90 såning + mild, våd vinter giver knækkefodsyge og skarp 80 øjeplet Sygdomme 70 vi ikke har set af betydning i 20 år. 60 Har 50 man sået hvede tidligt, bør man monitere for knækkefodssyge 40 Flere 30 vil overveje vækstregulering pga. mere N. Husk 20 at tidlig såning + udsædsmængde er den vigtigste faktor. 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 Dage før høst, hvor hele marken går i leje Lejesæden er ikke opstået som følge af fodsyge, dvs. vandforsyningen til skuddet anses ikke for afbrudt. Udbyttetabet opstår pga. dårlig udnyttelse af solindstrålingen og dermed nedsat kerneindlejring. Estimeret ud fra Berry og Spink 2012, Field Crops Research 137, 19-26. 90 grader 65 grader 25 grader Primo juli, stadium 72
Vækstsæson 2016 Græsukrudt Knækkefodsyge Vi kan let gøre det hele rigtigt - et år for sent! Havrerødsot Lejesæd
Pause
RAPSDAG 20. APRIL 2016 Gødning og vinterraps Yara N-sensor Ekstra N-kvote Biomassemålinger Lejesæd Engelske gødningsstrategier Cropsat Sengødskning Kålbrok Etablering af vinterraps Sorter til 2017
Hæv udbyttet i vårbyg med små midler v/ Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent
Agenda Hvorfor fokus på vårbyg? Hvad er de lavt hængende frugter? To nye erfa-grupper om vårbyg
Hvorfor fokus på vårbyg? Lovgivning MFO og pl. efterafgrøder Problemer med græsukrudt Ofte en god bundlinje
Hvorfor fokus på vårbyg? Stort potentiale De bedste 33% avler 5-10 hkg pr. ha mere end gennemsnittet i driftsgrenanalyserne År Udbytter i DK fra Danmarks Statistik Sortsblanding i forsøg 2014 56,8 75,8 2015 59,7 73,8
Kun NETTO merudbytter giver mening
medmindre du deltager i et rekordforsøg
89...
Såtids-betydning for udbyttet Statens planteavlsforsøg 1994, Grøn viden 142 Forsøg med 1 mdr.s udsættelse af såtid 1933-39: 20 % udbyttetab 1963-66: 10 % udbyttetab
Plantetal 16 landsforsøg 2004-2007 i vårbyg: Antal planter pr. m 2 År 250 175 Tab Hkg pr. ha 2004 63,1 61,4 1,7 2005 71,6 68,6 3,0 2006 57,2 54,3 2,9 2007 62,9 60,8 2,1 Sæt den forventede markspiring realistisk (Farmtest vedr. etablering af vårsæd: 60-80%)
Betydning af sådybde 12 landsforsøg 2011-2013 Sådybde, cm Udbytte, hkg pr. ha Tab, hkg pr. ha 1-2 69,7 0,7 4 70,4-6-7 67,6 2,8 LSD 1,6
Placering/samblanding af gødning Landsforsøgene i 2014-2015 tyder på samme effekt af iblanding af en del af gødningen som placering Merudbytter for placering af gødning til vårbyg 1-3 hkg pr. ha 4-5 hkg pr. ha under tørre forhold 8-10 hkg pr. ha i enkelt forsøg Brug evt. DAP eller NPK
Udsædskvalitet, kernestørrelse Kerner under 2,2 mm Kerner over 2,2 mm Kerner over 2,5 mm 200 spiredygtige kerner pr. m 2 Bruttoudbytte Hkg pr. ha LSD 1,6 Nettoudbytte Hkg pr. ha 60,7 59,1 64,0 61,4 63,6 61,0
Hvad kan der opnås? Emne På kort sigt: Potentiel gevinst hkg pr. ha Såtidspunkt 6 Plantetal 3 Placering af gødning ved etablering/samsåning Udsædskvalitet (kernestørrelse) 2 Sortsvalg (sortsforsøg 2015) 7 5
Hvad kan der opnås? Emne På langt sigt: Potentiel gevinst hkg pr. ha Opbyg organisk materiale? Forebyggelse af strukturskade? Dræning 10 Vedligehold kalktal (Rt under 5,8 langt dyrere) 1
Vårbyg tåler ikke lavt reaktionstal Rt 5,6
Efter høst Opbevaring af korn Vend ikke kornet ryggen
To nye erfa-grupper i 2016: - Vårbyg i fokus - Vårbyg på deltid
IT i planteavlen v/ Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent
Emner Nye satellitter overhaler dronerne! Præsentation af Sentinel 2 Gratis tildelingskort med Cropsat.dk Registrering og logning i marken Præsentation af Farmtracking Det vil jeg ikke komme ind på: Mindst 30 andre apps som kunne være relevant for netop dig
Sentinel 2 Jorden rundt på 90 minutter Danmark optaget på 10 sek. Bredde pr. billede 290 km Billeder hver 5. dag Opløsning 10 x 10 meter
Hvad kan satellit billeder anvendes til i landbruget? Sentinel 1- radar: Løbende kortlægning af oversvømmede landbrugsarealer Monitering af slåning / afgræsning af græsmarker Kortlægning af sætning af lavbundsjorde Sentinel 2 multispektral kamera: Biomasse Kvælstofoptag Gradueret kvælstoftildelingskort Tidsserier i marken Ukrudt - grøn ukrudt før høst Vækstregulering Afgrøde etablering
Sensormålinger og kvælstofoptag Oversigten 2012
CropsAT.dk Købt af SEGES og NaturErhvervstyrelsen Internet program - gratis at anvende Hvad kan CropSAT Omfordele kvælstof ud fra vegetationskort I 2016 minimum to satellitkort: 10. april 5. maj Man indtaster selv kvælstof mængderne Udlæser shape filer til traktor computeren Udskrive kvælstofkort
NDVI Kg N pr. ha
Kg N pr. ha
Omfordeling af kvælstof
FarmTracking Free FarmTracking - Landmandens mobile registreringsværktøj Hotspot Påmindelser Dyrkningsjournal FarmTracking Basic
Påmindelser Generelle påmindelser Afgrødespecifikke påmindelser Gylleflydelags log Administreres pt. af SEGES!
Hotspot typer: Skadedyr, ukrudt, og sygdomme Sten Brønd og dræn Sprøjtevinduer Diverse Hotspot detalje information Arter Billede Kommentar GPS Hotspot
Hotspot typer: Skadedyr, ukrudt, og sygdomme Sten Brønd og dræn Sprøjtevinduer Diverse Hotspot detalje information Arter Billede Kommentar GPS Hotspot
Hotspot kan ses i MarkKort-Online
Basic Redigere dyrkningsplanen direkte i Dansk Markdatabase Registrere på flere marker samtidig Kopier behandlinger mellem marker Beregne tankblandinger ud fra planlagt behandling Areal Købspris Årligt abonnement 0-50 1350 750 50-200 1350 1450 200-500 1350 2150 500-1350 2650
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Dyrkningsjournal Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Hurtig adgang til oprette eller fortage registrering af Mark opgaver Gødskning Plantebeskyttelse Udsæd Høst Maskinhandlinger Data gemmes i Dansk Markdatabase Dyrkningsjournal
Slut med at bruge lommeregner Oprettelse direkte fra dyrkningsjournalen Indtastninger: Tankkapaciteten Væskemængde pr. ha. Tankblanding
Tankblanding Slut med at bruge lommeregner Oprettelse direkte fra dyrkningsjournalen Indtastninger: Tankkapaciteten Væskemængde pr. ha.
Slut med at bruge lommeregner Oprettelse direkte fra dyrkningsjournalen Indtastninger: Tankkapaciteten Væskemængde pr. ha. Tankblanding
Afrunding Logisk og brugervenlig opbygning Marker kan udpeges ud fra markkort via GPS Mangler pt. kontrol af midler/doseringer ifht. lovgivning Der kan ikke ændres afgrøder i markplanen Flere brugere (medarbejdere) kan registrere samtidig uden ekstra omkostninger
Afrunding Forventes på sigt udbygget med timeregistrering, så det kan erstatte Letfarm Hotspots (gratis) kan bruges til kommunikation med rådgiver og ansatte Rådgiver kan også oprette hotspots i forbindelse med markbesøg Ikke til Windows-telefoner
Økonomien i sædskifter med græsukrudt v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl
Stort vintersædsareal 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 10-20% af korn var vintersæd i 1980 60% siden midten af 1990 erne Vinterkorn, ha Vårkorn, ha 400.000 200.000 0 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel vintersæd af kornarealet 2014 Nordjylland Vestjylland Østjylland Sydjylland Fyn Sjælland og L.-F. Bornholm Vinterhvede Rug Triticale Vinterbyg Vårbyg Havre Vårhvede Hele landet 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Hvad er problemet? Udbytteniveau Udbyttestabilitet Sygdomme Goldfodsyge Kålbrok Skadedyr Nematoder Ukrudt Græsukrudt
Agerrævehale 2007 v
Agerrævehale 2015 v v
Betydning af græsukrudt - forsøg med agerrævehale på Langeland 2014
Betydning af græsukrudt - forsøg med agerrævehale på Langeland 2014 0 100 200 300 400 500 Ubehandlet Behandling med moderat effekt 1) Effektiv behandling 2) Udbytte, hkg pr. ha 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Agerrævehale, aks pr. kvm. før høst 1) 7/10: 2 l Boxer + 0,1 l DFF + 10 g Lexus. 31/3: 0,2 l Topik + 10 Express Gold SX. Omk. 850 kr.=8,1 hkg. 2) 7/10: 2 l Boxer + 0,1 l DFF + 0,1 l Oxitril. 8/11: 0,2 l Topik. 31/3: 0,93 l Cossack OD. Omk. 1230 kr.= 11,7 hkg. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2014, tabelbilag.
Årsagerne til stigende problemer med græsukrudt Vintersæd Pløjefri dyrkning Tidligere såning generelt Dyb stubbearbejdning efter høst Spredning Milde vintre Ikke de samme effektive midler som nabolande! Kilde: Jens Erik Jensen, SEGES
Integreret bekæmpelse af italiensk rajgræs Rajgræsplanter pr. m 2 600 500 400 200 0 50 250 80 50 50 25 50 10 10 13 11 10 90 1,0 Kilde: Jens Erik Jensen, SEGES
Regnearket kan findes på LandbrugsInfo Økonomiske beregninger
Eksempler på sædskifter Svineproduktion på lerjord Vintersæd: Vinterbyg, vinterraps, hvede, hvede 25% vårsæd: 2. års hvede erstattes af vårbyg Planteavl på lerjord Vintersæd: Hvede, rødsvingel, rødsvingel, vinterraps, hvede 33% vårsæd: Vårbyg efter 1. års hvede og året efter vårbyg med udlæg af rødsvingel
Forudsætninger Udbytter fra SEGES regnskabsdatabase 2012-2014 JB 5-9 >150 ha, bedste 33% 50-600 bedrifter, afhængigt af driftstype og år Afgrødepriser, pr. hkg. Foderkorn, 110 kr. Maltbyg, 120 kr. Raps, 250 kr. Rødsvingel, 750 kr.
Omkostninger Forudsætninger Bekæmpelse af græsukrudt i vinterkorn koster 700 kr. ekstra pr. ha, fordeles i sædskiftet I sædskifter med vårsæd er der ikke ekstraomkostninger til bekæmpelse af græsukrudt (lang sigt, min. 5 år) Udbytte Der er regnet på tre scenarier for udbyttet i vinterkorn: Uændret -10% -20% Udbyttet kan fastholdes i sædskifterne med vårbyg
Resultat, kr. pr. ha Sædskifte - svineproduktion på lerjord 2500 2000 1500 1000 500 0 Uændret -10% -20% -500 Balanceudbytte i vårbyg ifht. -1000 45 25 0 vintersædssædskifte Sædskifte og udbytte i vinterkorn Vintersæd 25% vårsæd (ingen udbyttetab) Ensidig hvede Vintersæd: Vinterbyg, vinterraps, hvede, hvede 25% vårsæd: 2. års hvede erstattes af vårbyg
Resultat, kr. pr. ha Sædskifte planteavl på lerjord 3000 2500 2000 1500 1000 500 0-500 Uændret -10% -20% -1000 Balanceudbytte -1500 i vårbyg ifht. -2000 60 51 42 vintersædssædskifte Sædskifte og udbytte i vinterkorn Vintersæd 33% vårsæd (ingen udbyttetab) Ensidig hvede Vintersæd: Hvede, rødsvingel, rødsvingel, vinterraps, hvede 33% vårsæd: Vårbyg efter 1. års hvede og året efter vårbyg med udlæg af rødsvingel
Andre muligheder Svinebedrift Hestebønner Kernemajs Rug (sandjord) Planteavlsbedrift Spinat til frø Havefrø
Et langtidsholdbart sædskifte: - med stabilt høje udbytter - lave omkostninger - kontrol med græsukrudt
Min. 25% vårsæd Det kræver bl.a.: Min. 20% vekselafgrøde, f.eks. raps Særligt for svineproducenter der er hjemmeblandere Fokus på mange Fesv og protein Særligt for ren planteavl Dyrkning af specialafgrøder hvor det er muligt f.eks. sukkerroer, kartofler, græsfrø, spinatfrø, havefrø m.v.
4 tommelfingerregler til en god maskinøkonomi v/ Søren Lykkegaard Hansen Planteavlskonsulent
Aftenens 4 tommelfingerregler Traktorøkonomi 1,20 kr/hk/time Maskinsaldo max 6.500 pr. ha Logistik koster 100,- pr. km pr. ha Det skal kunne betale sig at gøre det selv. 80% af tilsvarende alternativ
1,20 kr. pr. hk/time - hvad kræver det? Traktor 200 hk. 1. 2. Real værdi kr. 800.000,00 kr. 350.000,00 Afskrivning (15 %) kr. 120.000,00 kr. 52.500,00 Forrentning (5 %) kr. 40.000,00 kr. 17.500,00 Forsikring (0,5 %) kr. 4.000,00 kr. 1.750,00 Vedligehold pr/time kr. 20,00 kr. 40,00 Brændstof pr/time kr. 100,00 kr. 110,00
Omkostning kr. pr. hk time 800 timer årligt 1,63 kr. pr. hk time eller 326 kr. pr. time 2,00 1,20 kr. pr. hk time eller 240 kr. pr. time 1,80 1,60 1,40 0,50 Brændstof kr. pr. hk time 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,10 0,03 0,25 0,75 0,55 1,13 kr. 0,20 0,01 0,11 0,33 0,65 kr. Vedligehold kr. pr. hk time Forsikring kr. pr. hk time Forretning kr. pr. hk time Afskrivning kr. pr. hk time 0,00 Traktor (værdi 800.000, 800 timer) Traktor Traktor (værdi 350.000, 800 timer)
Omkostning kr. pr. hk time 1350 timer årligt 2,00 1,80 1,60 1,20 kr. pr. hk time eller 240 kr. pr. time 0,99 kr. pr. hk time eller 198 kr. pr. time 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,50 0,10 0,01 0,15 0,55 Brændstof kr. pr. hk time Vedligehold kr. pr. hk time Forsikring kr. pr. hk time Forretning kr. pr. hk time Afskrivning kr. pr. hk time 0,40 0,20 0,44 0,70 kr. 0,20 0,06 0,01 0,19 0,46 kr. 0,00 Traktor (værdi 800.000, 1350 timer) Traktor (værdi 350.000, 1350 timer)
Brutto udbytte mark pr/ha Sammenhæng mellem maskinomkostninger og bruttoudbytte pr. ha? kr.25.000,00 Maskinomkostninger ekskl. løn 132 ejendomme over 50 ha med diff. på maskinstationsudgifter/indtægter < 500,- kr/ha (2014 regnskab) kr.20.000,00 kr.15.000,00 R² = 0,0507 kr.10.000,00 kr.5.000,00 kr.- kr.- kr.1.000,00 kr.2.000,00 kr.3.000,00 kr.4.000,00 kr.5.000,00 kr.6.000,00 kr.7.000,00 kr.8.000,00 kr.9.000,00 Maskinomkostninger pr. ha
De 132 ejendomme delt i 2 grupper efter maskinomkostninger Resultat mark 2014 50 % laveste maskinomkostni nger 50 % højeste maskinomkostni nger Diff % Brutto udbytte kr. 9.833,37 kr. 10.385,16 6% Stk.omkostninger kr. 2.925,09 kr. 3.183,95 9% DB1 kr. 6.908,27 kr. 7.201,22 4% Maskinomkostninge ekskl. arbejdsløn: Brændstof kr. 542,08 kr. 728,19 34% Vedligehold kr. 666,41 kr. 1.063,05 60% Afskrivning (15 % årligt) kr. 913,69 kr. 1.696,96 86% Forrentning (5 %) kr. 294,84 kr. 539,22 Maskinstation netto kr. 50,03 kr. 91,39 Samlede maskinomkostninger kr. 2.467,05 kr. 4.118,81 67% Resultat mark, før løn kr. 4.441,22 kr. 3.082,41-31% Maskinsaldo kr. 6.091,30 kr. 11.313,05 86% Ha 204 212 4%
Høj effektivitet i marken kan koste på landevejen Vi bruger typisk kun 4-5 effektive timer til at passe en ha. kornafgrøde direkte i marken Effektivitet i marker koster indirekte på landevejen, da traktortimer koster, uanset om den er i marken eller på landevejen Vi skal samtidig køre længere på landevejen for at udnytte kapaciteten Traktor fra tidligere 240 kr. pr. time + 235 kr. til løn (200 kr. 85% effektivitet) = 475 kr. pr. time 20 km i timen = 23,75 kr. pr. km.
Gns. afstand til mark 2015 (Bedrifter under 500 ha)
Eksempel på logistik behov Behandling Kapacitet Overkørsler ha: 1 5 10 20 Plov 15 ha pr. dag 1 1 1 1 2 Såmaskine 20 ha pr. dag 1 1 1 1 1 Gødningspreder 3 3 3 3 3 Sprøjte 25 ha pr. tankfuld 6 6 6 6 6 Mejetærsker 1 1 1 1 1 Kornvogn 15 t 1 1 4 7 13 Diverse 2 2 2 2 2 Samlet antal kørsler til mark 15 18 21 28 Kørsel inkl. retur 30 36 42 56
Omkostning i kr. Mark eller blokstørrelsens betydning 800 700 600 500 400 300 Omkostning til transport pr. km afhængig af markstørrelse 200 100 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Størrelse ha.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 Gns. Omkostninnger i kr. pr. ha Omkostning ved høst af vinterhvede, Analyse af 2015 høst Guldkornsdeltagere 1400 1200 1000 Maskinstation 800,- 80 % = 640,- Individuelle data, behandlet efter: Afskrivning 15 % Forrentning 5 % Diesel 5,- Time løn 235 pr. tærsketime (200,- ved 85 % effektivitet) 800 600 400 Forsikring Forrentning Time løn pr/ha vinterhvede Afskrivning pr.ha vinterhvede Vedligehold pr/ha Vinterhvede Diesel pr/ha Vinterhvede 200 Maskinstation 800, 0 Mejetærsker nr. i analysen
Og så igen de 4 tommelfingerregler Traktorøkonomi 1,20 kr/hk/time Maskinsaldo max 6,500,- pr. ha Logistik koster 100,- pr. km pr. ha Det skal kunne betale sig at gøre det selv. 80 % af tilsvarende alternativ
Spørgsmål?
Tak for i aften