Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune



Relaterede dokumenter
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Mødesagsfremstilling

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

FOA-medlemmernes sundhed

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Befolkning i Slagelse Kommune

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden

Hvordan har du det? 2013

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Sundhedsprofil for Aarhus

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Din livsstil. påvirker dit helbred

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

NOTAT. Allerød Kommune

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Sundhedspolitik

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Hvordan har du det? 2017

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Handleplan for sundhedspolitikken

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Transkript:

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve

Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune.................................. 4 Fakta om undersøgelsen.................................... Livskvalitet og helbred..................................... 6 Sundhedsadfærd.......................................... 9 Kroniske sygdomme....................................... Sammenfatning........................................... 18 Yderligere oplysninger..................................... 19 Titel»Hvordan har du det mini-sundhedsprofil for Greve «Forfatter Anne Bach Iversen Udgiver Sjælland Kvalitet og Udvikling shuset Alleen 418 Sorø www.regionsjaelland.dk kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk Udgivet 11 Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag 2 2

En sund kommune, hvor borgerne trives Greve vil være en sund kommune, hvor borgerne trives. Intet mindre. Det er en klar målsætning, og derfor har vi også vedtaget en ambitiøs sundhedspolitik. Viljen til et sundt og godt liv er først og fremmest et personligt ansvar. Men dette ansvar får selvfølgelig de bedste betingelser, når det understøttes af målrettede sundhedsindsatser og gode idrætsfaciliteter til glæde for alle borgere i kommunen. Fra helt ung til ældre. Sådan er vores vision, og jeg er glad for at kunne sige, at vi er godt på vej. I denne minirapport præsenteres nogle positive konklusioner fra den undersøgelse af sundhedstilstanden, som Greve gennemførte i starten af 1 i samarbejde med Sjælland. Godt tusind borgere har besvaret spørgeskemaerne, som blev sendt ud til et repræsentativt udsnit af unge og voksne i Greve, og resultatet af undersøgelsen viser gode elementer, men også udfordringer. Derfor vil vi selvfølgelig arbejde ufortrødent videre, så vi kan blive endnu bedre. At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed er i bredeste forstand evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed drejer sig først og fremmest om at have et liv, der er så godt som muligt, inden for den enkeltes egne muligheder. I Greve arbejder vi ud fra devisen: En sundhedsindsats skal være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende. Den kommende Sundhedsprofil vil bidrage til det videre arbejde for sundhed, så Greve bliver et endnu bedre sted at leve og arbejde. På vegne af byrådet. Hans Barlach borgmester sundhedsprofil for greve 3

Fakta om Greve kommune Greve er beriget med både strand og landarealer. Ved Køge Bugt ligger bydelene Hundige, Mosede og Karlslunde. Inde i landet ligger Kildebrønde, Tune, Greve Landsby og Karlslunde Landsby. I alt bor knap 48. borgere i Greve. Prognoser for udvikling i befolkningssammensætningen viser, at der inden for de nærmeste 1 år vil ske en forholdsvis stor vækst i antallet af +6-årige borgere og et fald i antallet af 2-4-årige - og dermed også i børnetallet. Denne udvikling er en udfordring på mange områder og får også betydning for sundhedspolitikken og prioritering af kommunens indsatsområder. Greve s kultur har et aktivt og rigt foreningsliv, hvor især idrætten spiller en stor rolle og bidrager til det sunde liv for borgerne. Der er gode erfaringer og en positiv holdning til samarbejde og partnerskaber på kryds og tværs i kommunen og mellem foreninger. Denne kultur er en vigtig ressource at styrke, når alle kræfter skal sættes i spil for at skabe sunde rammer for borgernes livskvalitet i Greve. Greve har derfor en sundhedspolitik, der inkluderer et fokus på miljø, fællesskab og naturen. 4 sundhedsprofil for greve

Fakta om undersøgelsen 34. borgere i Sjælland, som var 16 år og derover, fik i foråret 1 tilsendt et spørgeskema. Der blev udsendt 2. skemaer til et repræsentativt udsnit af borgerne i hver kommune i regionen. I Greve valgte 6,2 procent at deltage i undersøgelsen, svarende til 1.123 borgere. Andelen ligger lidt højere end regionsgennemsnittet på procent. Borgerne har kunnet vælge mellem at returnere spørgeskemaet i udfyldt stand eller besvare spørgsmålene elektronisk over internettet. Sundhedsprofilen i Sjælland er en del af en landsdækkende undersøgelse. Der er nationalt nedsat et koordinerende udvalg med repræsentanter fra alle regioner, Danske er, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Det koordinerende udvalg har udarbejdet 2 spørgsmål, der går igen over hele landet. Herudover har hver region og Statens Institut for Folkesundhed kunnet tilføje supplerende spørgsmål inden for områder, som den enkelte organisation har ønsket at belyse. I sundhedsprofilen oplyser borgerne om deres sundhedsadfærd i forhold til rygning, fysisk aktivitet, madvaner og alkoholforbrug, deres ønske om at ændre vaner, selvvurderet helbred, trivsel og kronisk sygdom. Sjælland har lavet sundhedsprofilen i samarbejde med Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Der tages forbehold for de kommunale resultater på grund af spinkelt datamateriale. For resultater på uddannelsesniveau gælder det især for lang videregående uddannelse. sundhedsprofil for greve

Livskvalitet og helbred Selvvurderet helbred Borgernes egen vurdering af deres helbred, har vist sig at være et pålideligt mål for risikoen for både sygelighed og dødelighed i fremtiden uafhængigt af andre faktorer. I Greve bedømmer langt den overvejende del af borgerne deres helbred til at være godt. Andelen af borgere, der bedømmer deres helbred som mindre godt eller dårligt er markant lavere i Greve, hvor andelen udgør 14 procent mod 17 procent i regionen. Som det fremgår af figuren stiger andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred med alderen. I aldersgrupperne 4-64 år og 6+ år er der flere kvinder end mænd, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i Greve. Andelen af både mænd og kvinder med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i samme aldersgrupper er lavere i Greve end hos regionens borgere som helhed 1. 1 I aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder samt aldersgruppen 2-44 år for mænd er der for få besvarelser til at give resultat. 4 Selvvurderet helbred 3 Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred fordelt på køn og alder 3 2 3 2 1 1 Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig 6 sundhedsprofil for greve

Stress Der er fokus på stress i medierne. Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog, og i daglig tale forveksles stress ofte med det at have travlt. Akut stress kan være positivt, da det øger folks præstationsevne, mens langvarig stress kan medføre en øget risiko for en række sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme og depression. Stress kan også medføre en forværring af eksisterende sygdomme. Blandt de procent af borgere, der har det højeste stressniveau, er andelen højere hos kvinderne end hos mændene i alle aldersgrupper 1. I Greve er andelen af kvinder i aldersgruppen 16-44 år og mænd i aldersgruppen 2-44 år med højt stressniveau højere end i regionen som helhed. Både i Greve og i regionen som helhed stiger andelen med højt stressniveau jo kortere uddannelse borgerne har. I Greve falder andelen således fra 18 procent blandt borgere med en kort uddannelse til 9 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Faldet i regionen er fra 19 procent til 7 procent. 1 I aldersgruppen 16-24 år for mænd er der for få besvarelser til at give et resultat. 3 Andel med højt stressniveau fordelt på køn og alder Andel med højt stressniveau i forhold til uddannelsesniveau 3 2 1 1 Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse sundhedsprofil for greve 7

Socialt netværk Det er vigtigt for trivslen at have et socialt netværk. Vurderingen af, om man har et socialt netværk, kan måles på, om man føler, at man har nogen at tale med, hvis man har problemer. Det sociale netværk har ofte betydning for sundhedsvaner, overskud til at ændre vaner samt mulighed for hjælp i tilfælde af sygdom. 88 procent af borgerne i Greve og 8 procent af borgerne i Sjælland oplyser, at de ofte eller for det meste har nogle at tale med i tilfælde af problemer. I Greve har kvinderne i aldersgruppen 16-24 år den laveste andel, der ofte eller for det meste har nogle af tale med ved problemer. 1 Ofte eller for det meste nogen at tale med ved problemer fordelt på køn og alder 8 6 4 8 sundhedsprofil for greve

Sundhedsadfærd Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme i Danmark, og hvert år dør 14. danskere på grund af rygning, svarende til 26 procent af alle dødsfald. I Greve ryger en markant lavere andel af borgerne dagligt, nemlig 19 procent, mod 23 procent i regionen som helhed. Det ses på figuren, at andelen af kvinder der ryger dagligt i Greve er større sammenlignet med mændene i aldersgruppen fra 2 år og derover 1. Generelt er andelen af dagligrygere blandt mænd lavere i Greve end i regionen som helhed. Andelen af rygere falder jo længere uddannelse borgerne har. I Greve falder andelen således fra 21 procent blandt borgere med en kort uddannelse til 7 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. På regionsplan sker der et fald fra 26 til 9 procent. Andelen af borgere der ryger dagligt i Greve er lavere i alle uddannelseskategorierne sammenlignet med regionen. Andelen af eks-rygere udgør 32 procent i Greve, hvilket er højere end i regionen som helhed, hvor der er 29 procent eks-rygere (figur ikke vist). 1 I aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder er for få besvarelser til at give et resultat. 3 Borgere der ryger dagligt fordelt på køn og alder 3 Borgere der ryger dagligt i forhold til uddannelsesniveau 2 2 1 1 Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse sundhedsprofil for greve 9

Alkohol Et højt forbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle visse kræftsygdomme, mave-tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og spiller ofte en rolle i forhold til ulykker, selvmord og selvmordsforsøg samt forgiftninger. Et lavt forbrug er 7/14 genstande for henholdsvis kvinder og mænd per uge, mens et moderat forbrug er på max. 14/21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Et højt forbrug udgør -34 genstande for kvinder og 22-34 genstande for mænd, mens et meget højt forbrug er over 3 genstande per uge for både mænd og kvinder. I Greve har 72 procent af borgerne intet eller et lavt forbrug mod 76 procent i regionen. 13 procent har et højt eller meget højt forbrug i Greve mod 11 procent i regionen. Udover genstandsgrænserne indgår også elementerne rusdrikkeri og alkoholafhængighed, når man taler om risikabel alkoholadfærd. Som det fremgår af figuren, er andelen med en risikabel alkoholadfærd lavere i Greve inden for borgerne med en mellemlang videregående uddannelse. For borgerne med en kort uddannelse samt en lang videregående uddannelse, er der flere borgere i Greve end regionen som helhed, som har en risikabel alkoholadfærd. 6 Borgernes alkoholforbrug 3 Risikabel alkoholadfærd i forhold til uddannelsesniveau 2 4 3 1 1 Forbrug Uddannelse Intet Lavt Moderat Højt Meget højt Kort Mellemlang videreg. Lang videregående 1 sundhedsprofil for greve

Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, sukkersyge, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed, visse psykiske lidelser samt faldulykker. Hvert år er 4. dødsfald i Danmark relateret til fysisk inaktivitet. Den fysisk inaktive person kan forvente 8-1 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle voksne er fysisk aktive af moderat intensitet mindst 3 min. om dagen. I Greve er gennemsnitlig 36 procent af borgerne fysisk aktive i mindre end 3 min. per dag (inklusiv transport til og fra arbejde eller studium), mod 38 procent i regionen generelt. Ses der på køn og alder, er andelen af mænd der er fysisk inaktive i Greve lavere end i regionen som helhed, mens kvinderne ligger på niveau eller lidt højere i forhold til regionsgennemsnittet 1. For de 2-64 årige ses det, at der er flere mænd end kvinder, der hverken går eller cykler til arbejde eller studium. Det gælder både for Greve og for regionen som helhed 2. Fysisk inaktivitet forekommer hos 38 procent blandt borgere med kort uddannelse, mens andelen er 32 procent hos borgere med lang videregående uddannelse, hvilket svarer til regionsniveauet (figur ikke vist). 1 I aldersgruppen 16-24 år er der for mænd for få besvarelser til at give et resultat. 2 I aldersgruppen 16-24 år og 6+ år for både mænd og kvinder er der for få besvarelser til at give et resultat. 6 Fysisk aktive mindre end 3 min. pr. dag fordelt på køn og alder Manglende fysisk aktivitet til/fra arbejde/studium fordelt på køn og alder 4 4 3 3 1 1 sundhedsprofil for greve 11

Madvaner De 8 kostråd fremsat af Ernæringsrådet lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 3 minutter om dagen. Ved en usund kost forstås i denne rapport en kost, der har et meget lavt indhold af frugt, grønt og fisk og et højt indhold af mættet fedt. Usund kost øger risikoen for hjerte-karsygdomme, overvægt og fedme, type 2 sukkersyge, knogleskørhed og visse former for kræft. 12 procent af borgerne i Greve har generelt usunde madvaner mod 14 procent i regionen som helhed. Som det fremgår af figuren, spiser mændene i Greve generelt mere usundt end kvinderne i alle aldersgrupper 1. I Greve forekommer usunde madvaner hos 17 procent af borgerne med en kort uddannelse, mens andelen er 7 procent hos borgere med lang videregående uddannelse. Der ses dermed en social ulige fordeling af forekomsten af usunde madvaner. 1 I aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder er der for få besvarelser til at give et resultat. Usunde madvaner fordelt på køn og alder Usunde madvaner i forhold til uddannelsesniveau 1 1 Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse 12 sundhedsprofil for greve

Vægt Danskernes gennemsnitlige vægt har været stigende de senere år. Body Mass Index (BMI = vægten i kilo divideret med højden i meter gange med højde i meter) er et groft mål til at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Normalområdet ligger på mellem 18,-24,9. Hvis BMI er under 18, er personen undervægtig, mens en person er moderat overvægtig, hvis BMI ligger mellem 2, og 29,9, og svært overvægtig, hvis BMI er 3, eller derover. Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, type 2 sukkersyge, slidgigt og visse former for kræft. Hvert år dør 1.3-1.4 danskere på grund af overvægt. I Greve er 36 procent moderat overvægtige mod 3 procent i regionen som helhed. 14 procent i Greve er svært overvægtige, hvilket er lidt under regionsgennemsnittet på 16 procent (figur ikke vist). Som det ses af figurerne, er andelen af moderat og svært overvægtige større hos mændene end hos kvinderne i alle aldersgrupper i Greve 1. Det er især i forhold til andelen af personer, der er moderat overvægtige, at forskellen mellem mændene og kvinderne ses, samt for de svært overvægtige i aldersgruppen 6+ årige. 1 I aldersgruppen 16-24 år for både mænd og kvinder er der for få besvarelser til at give et resultat. 6 Moderat overvægtige fordelt på køn og alder 2 Svært overvægtige fordelt på køn og alder 4 3 1 1 sundhedsprofil for greve 13

Motivation for at ændre vaner samt information og/eller tilbud fra egen læge Der er procent af borgerne i Greve, der opfylder de officielle anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, sund kost og fysisk aktivitet, hvilket er en højere andel end regionsgennemsnittet på 13 procent. Der er en stor gruppe borgere, der gerne vil ændre vaner i en sundere retning. Dette gælder dog ikke i forhold til ændring af alkoholvanerne blandt de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd. Der er således 21 procent der ønsker, at ændre alkoholvaner i Greve, mens der er henholdsvis 76 procent rygere og fysisk in aktive der ønsker at ændre vaner, hvilket for rygernes vedkommende er markant højere end regionsgennemsnittet, samt 2 procent af borgere med usunde madvaner, der ønsker at ændre vaner. Inden for de fire områder har borgere hyppigst modtaget information eller taget imod tilbud fra egen læge i forhold til rygning, nemlig hos 4 procent i Greve mod et regionsgennemsnit på 4 procent. Det gælder derimod kun for henholdsvis 17 og 1 procent af tilfældene blandt personer der er fysisk inaktive eller har en risikabel alkoholadfærd, hvilket er på højde med eller flere end regionsgennemsnittet. En markant større andel af borgere i Greve har fået information eller taget imod tilbud om hjælp til ændring af usunde madvaner i forhold til regionen som helhed. 8 Ønsker at ændre adfærd og har fået information eller taget imod tilbud om hjælp fra egen læge 7 6 4 3 - Info/ tilbud hos egen læge - Info/ tilbud hos egen læge 1 Rygning Fysisk inaktivitet Risikabel alkoholadfærd Spiser usundt - Ønsker at ændre vaner - Ønsker at ændre vaner 14 sundhedsprofil for greve

Kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdom findes i alle aldersgrupper. Forekomsten stiger med alderen for de fleste kroniske sygdomme. Dette gælder især for sygdomme som slidgigt, KOL, hjertekrampe og blodprop i hjertet, men ikke for sygdomme som migræne/hovedpine og allergi. I Greve er andelen af borgere med allergi og astma markant højere end regionsgennemsnittet. Andelen med slidgigt, hjertekrampe og KOL er lidt lavere i forhold til regionen som helhed. I forhold til de andre sygdomme er andelen stort set på niveau med regionsgennemsnittet. 3 Andel med specifik kronisk sygdom 2 1 Migræne/hovedpine Allergi Astma KOL Vedvarende psykiske sygdomme Forbigående psykiske sygdomme Rygsygdomme Slidgigt Hjertekrampe Blodprop i hjertet Sukkersyge sundhedsprofil for greve

61 procent af borgerne i Greve har én kronisk sygdom og 32 procent har mindst to kroniske sygdomme. sgennemsnittet er henholdsvis 8 procent og 29 procent. Som det fremgår af figuren, stiger hyppigheden af én kronisk sygdom med alderen for begge køn. Figuren viser desuden, at kronisk sygdom er hyppigere hos kvinder end hos mænd i alle aldersgrupper. Dette gælder både for Greve og regionen som helhed. Det samme billede gør sig gældende, når man ser på personer, der har mindst to kroniske sygdomme bortset fra, at andelen er noget lavere i alle aldersgrupper end ved mindst én kronisk sygdom 1. Greve skiller sig ud fra regionsgennemsnittet ved, at andelen med mindst to kroniske sygdomme ligger højere blandt både mænd og kvinder i næsten alle aldersgrupper. Andelen af mænd med to kroniske sygdomme stiger fra 2 procent i aldersgruppen 2-44 årige til 43 procent hos de 6+ årige. Stigningen blandt kvinder er fra 2 procent til procent. 1 I aldersgruppen 16-24-årige for mænd, er datagrundlaget for lille til at kunne vise en sammenhæng. 1 Andel med én kronisk sygdom fordelt på køn og alder Mindst to kroniske sygdomme fordelt på køn og alder 8 4 6 3 4 1 16 sundhedsprofil for greve

Behov for hjælp Kronisk sygdom griber ind i den enkeltes liv og medfører hos nogle, at de bliver afhængige af hjælp fra andre. Dette gælder især, hvis man har mindst tre kroniske sygdomme og især i forhold til den daglige husholdning og mulighed for udadvendte aktiviteter. Greve adskiller sig en smule fra regionen som helhed ved at have en lavere andel af borgere som har svært ved at klare daglige gøremål selv 1. Besøg hos egen læge Mellem 8 og 96 procent af borgerne i Greve med mindst én kronisk sygdom har været hos egen læge inden for det sidste år. I regionen som helhed udgør andelen mellem 77 og 93 procent 2. Den høje andel i alle aldersgrupper betyder, at borgerens praktiserende læge har rig mulighed for at motivere borgere til at ændre livsstil i en retning, som vil være hensigtsmæssig i forhold til at mindske generne i forhold til borgerens kroniske sygdom. Dette skal sammenholdes med, at en stor andel af de borgere, der har en kronisk sygdom og samtidig har usunde vaner, ønsker at ændre vaner i en sundere retning, hvilket tallene for den regionale sundhedsprofil viser. 1 Indenfor personlig pleje i kommunen er datagrundlaget for lille til at kunne give et resultat. 2 I aldersgruppen 16-24 år for mænd, er datagrundlaget for lille til at kunne give et resultat. Svært ved at klare daglige gøremål 1 Mindst én kronisk sygdom, der har været ved læge inden for det sidste år fordelt på køn og alder 4 8 3 6 4 1 Personlig pleje Daglig husholdning Udadvendte aktiviteter sundhedsprofil for greve 17

Sammenfatning Greve adskiller sig på de fleste områder positivt i forhold til regionen som helhed. Andelen af borgere, der ryger dagligt, er fysisk inaktive samt har usunde madvaner er lavere sammenlignet med regionen som helhed. Til gengæld er andelen med en risikabel alkoholadfærd højere end regionsgennemsnittet. Ses der på borgernes BMI, er det særligt mændene ligesom det er tilfældet i regionen der er moderat eller svært overvægtige. Mange borgere i Greve er motiveret for at ændre vaner i en sundere retning. Andelen af motiverede borgere inden for både rygning og fysisk inaktivitet ligger over regionsgennemsnittet, mens andelen, der ønsker at ændre vaner i forhold til alkohol og usunde madvaner er lavere sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt rygere, fysisk inaktive samt dem, der spiser usundt, er der således henholdsvis 76, 76 samt 2 procent, der ønsker at ændre vaner. Der er 21 procent blandt borgere med risikabel alkoholadfærd, der ønsker sundere alkoholvaner. I forhold til socialt netværk er det især i den yngste aldersgruppe blandt kvinder der er færre, der ofte eller for det meste har nogle at tale med i tilfælde af problemer, end hos mændene i Greve. Andelen af borgere der ofte eller for det meste har nogle at tale med ved problemer er høj i Greve, den ligger på mellem 78 og 92 procent. Inden for de kroniske sygdomme er andelen med astma og allergi i Greve markant højere end regionsgennemsnittet. Der ses en lidt lavere forekomst af slidgigt, hjertekrampe og KOL, mens andelen af de andre sygdomme i Greve er stort set på niveau med regionsgennemsnittet. Når man ser på, hvordan de kroniske sygdomme fordeler sig på alder og køn, viser det sig, at det kun er hos mænd i alderen 4-64-årige med én kronisk sygdom, hvor andelen er større end i regionen som helhed. Andelen af kvinder i Greve med én kronisk sygdom eller mindst to kroniske sygdomme er større end blandt mændene, hvilket også gør sig gældende i regionen som helhed. 18 sundhedsprofil for greve

Yderligere oplysninger Nogle af oplysningerne i denne rapport kan du finde i den samlede sundhedsprofil på www.regionsjaelland.dk/sundhedsprofil ligesom du vil kunne finde mange andre resultater her. Oplysninger i forhold til data fordelt på køn og alder finder du imidlertid kun her i denne rapport. sundhedsprofil for greve 19