HELLERUP SKOLE NYE UDEAREALER MATR. 11D
2
UDEAREALER TIL HELLERUP SKOLE (MATR. 11D) Gentofte Ejendomme har sammen med Arkitema Architects stået for dette oplæg til forberedelse af byggesagen vedrørende etablering af nye udearealer til Hellerup Skole. De nye arealer skal dække skolens behov for idrætsanlæg, udendørs undervisning samt bevægelse og leg. Det er hensigten, at anlægget desuden bliver tilgængeligt for brug i lokalområdet. I den indledende fase har der været afholdt to workshopmøder med deltagelse af Hellerup Skoles Byggeudvalg, Gentofte Ejendomme og faciliteret af Arkitema Architects. Gennem dette nære samarbejde er der udviklet programindhold for 3
Trærække mod Evanstonevej, ask og kejsertræ 4
EKSISTERENDE FORHOLD OG FORUDSÆTNINGER Skolens nye anlæg skal etableres på den ca. 5000 m 2 store grund, matrikel 11d, beliggende mellem Hellerup Skole i øst og tankstationen på Strandvejen i vest. Mod nord afgrænses grunden af Dessaus Boulevard og mod syd af Evanstonevej. Grunden har været udlagt til industri siden 1875 og har gennem tiden huset skibsværfter, olieindustri og kemiske fabrikker med mere. Idet matriklen ligger under 250 m fra kystlinje og havnebassiner og da arealanvendelsen med de planlagte skoleanlæg ændres fra industri til en mere følsom karakter, forventes miljømyndighederne at kræve en 8-tilladelse, inden byggearbejderne kan igangsættes. Det forventes, at der i forbindelse med den afgravning af forurenet jord, foretages terrænregulering, MYNDIGHEDER Udover ovennævnte sagsbehandling hos miljømyndighederne skal der hos bygningsmyndighederne indhentes byggetilladelse til opførelse af uopvarmet pavillonbygning på grunden samt forsyningsinstallationer til denne. Andragende sendes til Plan og Byg, Gentofte Kommune. 5
EKSISTERENDE FORHOLD - REGISTRERING Overalt fra grunden er der frit udsyn til storskala bygningerne på Dessaus 6
Skrænten op til skolens nuværende legeplads Tankstationen på Strandvejen Træbevoksning langs Evanstonevej 7
EKSISTERENDE FORHOLD - LUFTFOTO 8
9
Skovbælte langs Dessaus Boulevard Klatrevæg Løbesti Boldbane med 4m højt hegn FREMTIDIGE FORHOLD I det følgende afsnit beskrives programkravene til de anlæg og funktioner, som Hellerup Skoles nye udearealer på matrikel 11d skal indeholde. Rumlige relationer til omgivelserne Grunden har skrænter mod omgivelserne til tre sider. Den ligger 70-100 cm lavere end Dessaus Boulevard. i nord og 30-50 cm højere end Evanstonevej i syd. Mod øst adskilles grunden fra Hellerup Skoles legeplads af en 110-140 cm høj skrænt med syrenhegn på skræntkronen. Mod vest udgør bagsiden af tankstationen en ca. fem meter høj mur, der afskærmer mod Strandvejens trafikstøj. Overalt på grunden er der i dag frit udsyn til de store bygningskroppe beliggende på Dessaus Boulevard i nord. I den fremtidige plan kan grunden hæves ca. 50 cm i den østlige del, hvorved skrænten mod skolen mindskes, og forbindelsen mellem skolens nuværende og de nye udearealer bliver lettere. Langs Evanstonevej er der en karakterfuld træbevoksning, som skal bevares. Den består af ask, elm, robinia og kejsertræ m.fl. Der ønskes etablering af træplantninger med skovkarakter som ramme om grunden til alle sider. Træerne får en vigtig rumdannende funktion, og de vil visuelt kunne nedtone de dominerende store bygninger og vejanlæg mod nord. Desuden vil de give et bedre opholdsklima med læ og skygge på de åbne og ubeskyttede nye arealer. 10
Frugtlund Skolens eksist. udearealer Eksist. terræn, stiplet linie Depot Pavillon Scene/Terrasse Samlingsplads Tribune, trappe Adgangsforhold Det er afgørende, at der etableres en god og rummelig forbindelse mellem den eksisterende skolegård og de nye uderum. Forbindelsen foreslås udformet som et 18 meter bredt amphi-anlæg med siddetrin og en ca. seks meter bred trappe bygget ind i skrænten. Ved at hæve terrænet ½ meter i det østlige område, som nævnt tidligere, reduceres niveauforskellen mellem de gamle og nye arealer på dette sted til ca. 90 cm. Der etableres minimum tre indgange med trapper og stiforbindelse til området fra Evanstonevej og fra Dessaus Boulevard for at gøre anlægget tilgængeligt i lokalområdet. Der etableres kørestolsrampe ned til området fra skolens nuværende grund, hvortil der er uhindret adgang fra Dessaus Blvd. Langs vejene foreslås et lavt, transparent stakit til at beskytte beplantningen samt hindre, at affald flyver ind fra vejene. Beplantning Med afsæt i skolens nuværende brug af Byskoven syd for skolen er det hensigten, at der med træplantningen på de nye arealer opnås en karakter af skovskolegård. Der etableres et minimum fem meter bredt plantebælte langs Dessaus Boulevard, og den eksisterende trærække langs Evanstonevej suppleres med træer til et bredere skovbælte. Der plantes træarter som i en blandet løvskov, med bunddække af slyngplanter, der gerne må vokse op i træerne. Til beskyttelse af plantningerne i etableringsårene skal der opsættes et simpelt trådhegn. I det centrale område indenfor hovedstien plantes grupper af mindre træarter som frugttræer og blomstertræer, gerne Kejser- 11
Skovbælte Stakit Evanstonevej Asfaltsti Pavillon Scene Eksist. terræn, stiplet linie blomster, som Bryggerskolens have var kendt for. I det centrale område afdækkes plantebedene med grusbefæstelse, således at man kan færdes frit under træerne. Belægning Der vil være muldbede med bunddækkeplantning i skovbælterne udenfor hovedstien. Hovedstien, som løber 225 meter rundt langs periferien, skal være asfalteret. Den store samlingsplads i øst og arealet ved boldmuren i vest ligger begge som en udvidelse af hovedstien og det er oplagt, at de også asfalteres. Alternativt kunne de udføres med insitu støbt betonbelægning. Boldbanen skal udføres med kunstgræsbelægning, såkaldt 2. generations udgave med et sandprodukt som fyldmateriale. Der skal etableres faldunderlag, dimensioneret iht. gældende regler ved klatrevæggen i vest og på områderne med parkour i øst. Faldunderlaget udføres med gummibelægning. Scenegulvet tænkes udført i træ, evt som en forlængelse af pavillonens gulv. Der kan etableres mindre flisebelægninger for særlige funktioner. De øvrige arealer beliggende indenfor hovedstien udføres med grusbefæstelse og tilløbet til længdespringsgraven udføres med stenmels løbebanebelægning. I skovbæltet anlægges der smalle grusstier til de forskellige opholdssteder, således at man ikke behøver færdes i skovbundsplantningen. 12
Skovbælte langs Dessaus Boulevard Frugtlund Overdækket retræte Skakit Fortov Cykelsti Vand sandgrav Siddemøbel For én klasse Asfaltsti Småbygninger Der skal opføres en pavillonbygning i åben konstruktion, evt. med skydevægge. Bygningen skal være uopvarmet og kan indeholde et op til 60-70 m 2 stort undervisningslokale. I tilslutning til pavillonen kan der etableres en 25-30 m 2 teaterscene, der til hverdag kan fungere som overdækket terrasse med plads til 40-50 personer ved spise- og arbejdsborde. Der kan desuden opføres et depotrum på 15-20 m 2 til undervisningsudstyr, rekvisitter og materialer. Bygningen forsynes med el, koldt vand samt afløb tilsluttet spildevandssystem. Der skal etableres rumbelysning, væglamper på udvendige facader samt el-udtag til scenen. Tagvand fra bygningen skal opsamles til brug for vandleg og forsøg. Udeanlæg ved bygningen Der kan etableres en 15-20 m 2 grusgrav indrammet af kantelementer til leg og forsøg med vand, jord og sand. Her udføres et vandværk med brug af tagvand fra bygningen. I tilslutning til depotrummet anlægges der en plads på 30-40 m 2 med fast belægning, fx fliser. Pladsen skal indrettes til konstruk- 13
Skovbælte Blomstertræer Klatrevæg Evanstonevej Stakit Løbesti, kørebane Boldbane med 4m højt hegn Tribune Tribunen, som danner forbindelse til skolens nuværende legeplads, udføres med betonplinte og trin bygget ind skrænten med siddepladser for 80-100 elever. Rampen, der også er nævnt i afsnittet Adgangsforhold udføres med asfaltbelægning og hældning jf krav for kørestole. Rampen skal desuden anvendes af mooncars, løbehjul og lignende samt til adgang for driftsmaskiner. Boldbane Der etableres en 32 x 42 meter stor boldbane med kunstgræsbelægning. Banen opstribes med flere baner i begge retninger. Der skal opsættes to store boldmål, fire mindre mål og evt. basketmål. Der skal desuden monteres beslag for opsætning af net til volleyball mv. Rundt om boldbanen opføres et 4 m højt panelhegn. Hegnet begrønnes med slyngplanter. Køre- og løbebane Hovedstien udføres som asfaltbane til kørsel med mooncars, løbehjul, rulleskøjter mv. Der kan opstribes til trafikundervisning og afmærkes for 100 m løb. Hvor stien udvides til større asfaltpladser kan der optegnes forskellige spil og mønstre for leg. De asfalterede arealer kan desuden udføres med småbakker. 14
Stovbælte langs Dessaus Boulevard Boldmur Stakit Længdespring Asfaltsti Fortov Cykelsti Stor samlingsplads Mellem tribunen og pavillonen med scene anlægges der en 200-250 m2 stor plads med asfalt eller betonbelægning, hvor skolens 650 elever kan samles. Opholdssteder for store og små grupper Der anlægges flere slags opholdssteder, delvist overdækkede, hvor større og mindre grupper kan samles, også klassevis. Der kan være retræter for smågrupper under trækronerne i skovbæltet udstyret med trædæk, siddemøbler eller små hytter. I det centrale område under frugttræerne kan det være en stor rund bænk med plads til 20-25 pers, ligesom der kan samles en klasse på siddestubbe rundt om bålpladsen, som anlægges i samme område. Parkour anlæg I den østlige del af grunden skal der etableres parkour-anlæg af forskellig slags. De udføres med gummibelægning som faldunderlag. Klatrevæg På en del af den eksisterende høje mur i vestskellet monteres der udfordrende skråplaner med klatregreb. Faldhøjden må max være tre meter. Der etableres faldunderlag iht. gældende regler. 15
16
Boldmur En anden del af den høje mur skal anvendes til murfodbold og basketball. Gerne med flere basketkurve monteret i forskellige højder for børn i alle størrelser. Der udføres asfaltbelægning ved muren, som kan optegnes til leg på streg. Naturvidenskabeligt værksted I skovbrynet indrettes der en plads med anlæg og udstyr til undervisning i naturvidenskabsfag. Bålplads Der etableres en bålplads i det centrale område, som nævnt under Opholdssteder. Afledning af regnvand Der etableres nyt regnvandssystem på grunden, således at alle befæstede arealer afvandes til brønde, som sluttes til den eksisterende separate regnvandsledning beliggende i Dessaus Blvd. Principdiagram for afvanding ses på kortbilag 4. VVS og kloak Der føres forsyning af koldt vand frem til pavillonbygningen. Der skal etableres en vask med tapsted for koldt vand i bygningen samt et tapsted udenfor til havevanding og rengøring. Ved begge tapsteder udføres afløb tilsluttet spildevandssystemet. Belysning Der skal etableres rumbelysning i pavillon og depot samt udendørs belysning omkring bygningen bestående af vægarmaturer på facaderne. Scenen forsynes med el-udtag til lydanlæg og scenebelysning. Der etableres terrænbelysning bestående af parklamper langs hovedstien samt sekundær orienteringslys ved opholdssteder efter behov. 17
TERRÆNSNIT A TERRÆNSNIT B TERRÆNSNIT C 18