Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1. Introduktion Projektet»Bioenergi Sjælland«har til formål at fremme anvendelse af de lokale biomasseressourcer som led i omstillingen til vedvarende energi. En vigtig forudsætning for omstillingen er selvfølgelig også mængden og arten af de tilgængelige biomasser. Formålet med dette papir er derfor at belyse de tre hovedformer for biomasse, som findes i området, nemlig gylle fra landbruget til biogas, halmressourcer fra jordbruget og træressourcer fra skovdriften. Herudover findes der en række mindre biologiske affaldsfraktioner fra industri, affaldssystemet, som er vanskeligt at kvantificere, men som dog bør medregnes i opgørelserne. Der går ikke en skarp kommunegrænse igennem de forskellige biomasser. Vi har derfor opdelt opgørelserne i seks oplandsområder, hvor der er et mere eller mindre naturlig sammenfald. De seks hovedoplandsområder er følgende: Roskilde og Lejre kommuner i det efterfølgende kaldt København Vest området. Guldborgsund og Lolland kommuner omtalt som Sydhavsøerne. Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner omtalt som Sjælland Midt området. Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner omtalt som Kalundborg området. Vordingborg, Faxe og Næstved kommuner omtalt som Sjælland Syd området. Stevns, Køge, Solrød og Greve kommuner omtalt som København Syd området. Opgørelserne er udført på en sådan måde, at biomasserne i de enkelte kommuner kan udtrækkes af opgørelserne. Formålet med opgørelserne er naturligvis at skabe et overblik og de potentielle biomasse-ressourcer. I forbindelse med etablering af biomasse-anlæg vil det imidlertid ofte være nødvendig med en mere detaljeret kortlægning.
Side 2 2. Oversigt Anvendelsen af vedvarende energi i Roskilde-Lejre området er stærk begrænset, og hører til blandt det laveste niveau i Region Sjælland. I alt 1,9% af energibehovet dækkes med vedvarende energi, hvor biomassen udgør knap 1% og vindmøllerne står for 0,9%. Den nærmere fordeling fremgår af figuren nedenfor. Figur 1. Energiforbrug og produktion af vedvarende energi, samt potentialer for udbygningen med vedvarende energi i København Vest området (Roskilde og Lejre) København Vest Roskilde Lejre MWh 3.000.000 2.724.650 MWh 2.250.000 El 19% Varme 44% 87% Ny vind 1.500.000 Ny vind Træ Halm Biogas Biomasse Vind El Varme Transport 750.000 Transport 37% 0 1,8% 13% Træ biomass Halm vind Biogas Forbrug VE forbrug Mulig udbygning Det samlede energiforbrug i de to kommuner er på godt 2,7 mio MWh (se tabel 1 i bilaget), fordelt med 37% til transport, 44% til varme og 19% til elekticitet. Anvendelsen af vedvarende energi indgår primært til opvarmning i kollektive varmeforsyningsanlæg. Mængden af vedvarende energi svarer som nævnt til 1,8% af forbruget, hvor biomassen står for 27.800 MWh og vindmøllerne (kun landmøller) udgør 20.500 MWh, altsammen med tal fra 2011. Træflis er den mest benyttede biomasse med knap 93%, medens methan fra lossepladsgas står for de resterende 7%. Analyserne i bilagene viser, at der er et potentiale på 55.700 MWh biogas, et halmpotentiale på 197.600 MWh og et træpotentiale på 43.600 MWh. Udnyttelsen af disse potentialer vil kunne dække det aktuelle energibehov med kun 11%, hvor den største bidragsyder vil være halm. Hvis udviklingen på længere sigt skal resultere i 100% vedvarende energi vil der være behov for en yderligere udbygning af vindkapaciteten, svarende til 87% af det nuværende samlede energiforbrug med mindre forsyningen suppleres med importeret biomasse og med solvarme eller andre energikilder. De tilgængelige biomasseressourcer er beskedne i forhold til energibehovet, så det er næppe realistisk at basere hele forsyningen på lokale vedvarende energiressourcer. Der er betydelige vindressourcer, men de vil ikke være tilstrækkeligt til at dække de nævnte 87%, som vil svare til en vindmølle kapacitet på 800-850 MW. En betydelig del kan dækkes,
Side 3 men der vil være behov for en særlig fokus på energieffektivisering og tilvejebringelse af vedvarende energikilder udefra, og dermed også en skærpet fokus på betingelser og vilkår for en bæredygtig udnyttelse af importerede energiressourcer. I de næste 20-30 år kan der komme nye bioressoucer til, bl.a. som følge af ændringer i landbrugs- og skovdriften. Men det er dog samtidigt indlysende, at der vil være behov for en særdeles effektiv udnyttelse af biomasserne og der vil være behov for energibesparelser. Den knappe biomasse gør det nødvendigt, at de nye energisystemer bliver designet sådan, så køling, overløb, o.lign. bliver reduceret til et absolut minimum. 3. De forskellige biomassepotentialer I det følgende skal der gives en kort omtale af de vigtigste biomassepotentialer, nemlig biogaspotentialer, halm og forskellige skovressourcer, såsom brænde og skovflis. En del af ressourcerne findes allerede tilgængelige, og en del af ressoucerne f.eks. skovflis og resthalm vil først blive tilgængelige gennem en effektiv efterspørgsel. Biogas: Oversigten i tabel 5 viser, at den samlede gyllemængde fra Roskilde og Lejre kommune er på 143.000 tons. Ser man væk fra de mindre svine- og kvægbrug, og kun medtager gyllen fra svine- og malkekvægsbesætninger på 3.000 tons eller mere, så vil der være 90.100 tons til rådighed. I dag findes der ingen biogasanlæg i området. Der produceres methan på et lossepladsgasanlæg i Hedeland, svarende til godt 300.000 m 3 årligt. Der findes flere planer om anvendelsen af gyllen til biogasanlæg i området. Planerne er under udvikling, og bør vel snarere karakteriseres som mulige planer, som det kan være relevant at nævne her. I Lejre diskuteres to anlæg et mindre økologisk anlæg, og et større biogasanlæg, som fuldt ud vil disponere biogaspotentialerne i Lejre. Hertil kommer planer om et anlæg i Roskilde, baseret på en række forskellige biomasser, hvor gylle formentlig også vil indgå. Hertil kommer, at det kan forventes, at landmændene i Roskilde kan blive leverandører til de påtænkte anlæg i Solrød, Ringsted og måske også Lejre. Gyllen vil ikke kunne bruges alene på biogasanlæggene. Gyllen er vigtig for processen, men det er nødvendigt at tilsætte andet organisk materiale for at opnå et tilstrækkeligt gasudbytte. Organisk restprodukter fra husholdning og industri vil være et potentiale, men dog kun i mindre omfang. Det er nødvendigt at skaffe andet organisk materiale. En mulighed vil være anvendelse af energiafgrøder, såsom græs eller majs. Forligskredsen omkring energiaftalen fra 2012 har indgået en tillægsaftale, hvorefter der i første omgang kan anvendes 25% energiafgrøder frem til 2018, men efterfølgende skal mængden af energiafgrøder reduceres til 12%. 1 Der vil være en række mindre organiske restprodukter, som måske vil kunne anvendes, f.eks. grønskær, haveaffald, efterslæt, mv. Et noget større potentiale vil man kunne finde i anvendelsen af halm. Potentialet skønnes at være stort, men det kræver forbehandling og længere opholdstid i bioreaktoren. 1 Jvf. Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas. Notat, Energistyrelsen, 26. september 2012.
Side 4 I tabel 7 er der lavet en beregning af, hvordan den tilgængelige gyllemængde vil kunne suppleres med energiafgrøder, bestående af majs, men kun med 12%, og halm som i såfald skal dække 13%, således at gyllen kommer til at udgøre 75% i overensstemmelse med gældende regler. Beregningerne er med majs, men der er ikke en afgørende forskel på anvendelsen af majs eller græs. Majsen vil kunne yde 3.800 m 3 pr hektar, medens græsafgrøder vil kunne yde 3.300 m 3 per hektar. Der er to regelsæt, som regulerer procenterne. For det første anlægstilskudsreglerne: Efter disse regler skal mindst 75% af råvarerne være gylle, ellers vil anlægget ikke kunne opnå en anlægsstøtte på maksimalt 30%. For det andet aftalte regler om, at energiafgrøderne højest i dag må udgøre 25%, men som fra 2018 reduceres til maksimalt 12%. I opgørelsen er der taget udgangspunkt i majs som energiafgrøde, men det kan som nævnt i princippet være en hvilken som helst energiafgrøde. Arealforbruget til majs skønnes at være i størrelsesordenen 380-400 ha, som vil udgøre 1,5% af landbrugsarealet i de to kommuner. Halm: Halmressource beregnes forholdsmæssigt i forhold til Danmarks Statistik s opgørelser, idet der ikke findes kommuneopdelte oplysninger om halmmængder. Hovedmønstret i Region Sjælland er følgende: Den mindste andel på godt 14% anvendes til foder og strøelse; denne andel har været faldende over de senere år. Knap 50% anvendes til energiformål, medens godt 36% ikke bjerges eller anvendes. Det samme mønster finder man ikke i de to kommuner, Roskilde og Lejre. Halmmængden i de to kommuner ser ifølge tabel 10 således ud: Den samlede produktion vurderes til 75.500 tons, heraf anvendes 10.800 tons til foder og strøelse. Det vurderes, at der et resthalm potentiale på 64.800 tons. Ikke al halmen kan udnyttes, bl.a. af hensyn til sikring af jordkvaliteten. Ved kun at udnytte 50% af den ikke-bjergede og ikke-anvendte halmmængde vurderes det, at der vil være et halmpotentiale på 48.000 tons, svarende til 193.600 MWh. Der er ikke registreret anvendelse af halm til energiformål i Roskilde og Lejre, men det kan ikke udelukkes, at der eksporteres halm fra området til f.eks. de store kraftværker i Københavnsområdet (Avedøre og Vattenfall), som i 2011 tilsammen havde et forbrug på 196.000 tons halm, som dog er faldende og som forventes reduceret yderligere. Der kan endvidere være et forbrug af halm til individuelle fyringsanlæg (gårdanlæg), hvor forbruget antages maksimalt at være 3.000 tons. Hvis halmen skal anvendes som anden biomasse i biogasproduktionen, vil der blive brug for halm her. Af tabel 7 fremgår det, at den fulde udnyttelse af de anførte biogaspotentialer vil forudsætte anvendelsen af knap 15.600 tons halm, hvilket reducere den tilgængelige halmmængde i de to kommuner til 32.400 tons. En del af denne halmmængde kan tænkes anvendt til mulige mindre halmvarmeværker (nabofjernvarmeanlæg) i de to kommuner, hvor et typisk forbrug på et mindre anlæg vil være i størrelseordenen 500-1.500 tons halm. Træ: Træpotentialerne beregnes efter den årlige skønnede tilvækst. Tilvæksten afhænger bl.a. af træsort, men her anvendes en generel faktor. Der er derfor tale om et groft skøn. I beregningerne i tabel 11, hvor der er anvendt to forskellige metoder, er det forudsat, at kun enten 75% eller 80% af den årlige tilvækst udnyttes. Den resterende del 25% eller 20% forbliver i skoven i overensstemmelse med de principper om bæredygtige skovdrift, som Nordisk Ministerråd har anbefalet.
Side 5 Tabel 11 viser, at det samlede areal, udlagt til skov (fredskovareal) er på 3.677 ha, og at den årlige tilvækst forventes at være i størrelsesordenen 32.800-33.800 m 3. Det betyder videre, at der er et årlig udnyttelsespotentiale til energiformål på 16.900-17.100 m 3, svarende til en energimængde på afrundet 31.100 MWh. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed på størrelsen af det anførte skovareal som følge af forskellige tal i forskellige kilder. Skovarealet består imidlertid ikke kun af fredsskov (areal med skovdyrkningspligt), men også af en række andre arealer, hvor der findes skov. Det samlede skovareal er opgjort efter en mere pålidelig metode i bilagets tabel 12. Skovarealet er opgjort til 5.183 ha med en forventet samlet tilvækst på 47.700 m 3, hvor det antages, at 23.800 m 3 kan anvendes til energiformål, svarende til 43.600 MWh. Tallene i tabel 12 vurderes til at være de mest pålidelige. I de to kommuner var der et forbrug på ca. 10.000 tons træflis, svarende til i alt 25.800 MWh. Træflisen kommer primært som resttræ og træaffald fra Hvalsø Savværk A/S, som anvendes på en fjernvarmekedel, der forsyner Hvalsø by med fjernvarme. På den baggrund kan det antages, at den anvendte træflis ikke har eller ikke udelukkende har lokal oprindelse. Det betyder i givet fald, at de nævnte træpotentialer ikke er reduceres væsentligt. I den sammenhæng bør det bemærkes, at de to kommuner har skovrejsningsplaner i de nye Kommuneplaner, som på den anden side vil forøge potentialerne. Bilag I Bilagene indgår der følgende tabeller: - Tabel 1: Samlet energiforbrug i Roskilde og Lejre i 2008-2010 - Tabel 2: Brug af biomasse i Roskilde og Lejre 2011 - opgjort i TJ - Tabel 3: Brug af biomasse i Roskilde og Lejre 2011 - opgjort i m 3 eller tons - Tabel 4: Samlet produktion/anvendelse af vedvarende energi i Roskilde og Lejre - Tabel 5: Biogas ressourcer i Roskilde og Lejre - Gylle, tons, 2013 - Tabel 6: Biogasproduktion i Roskilde og Lejre området - Tabel 7: Estimat af biogas fra større brug i Roskilde og Lejre området - Tabel 8: Estimeret arealforbrug til biogasproduktionen - Tabel 9: Halm ressourcer i Roskilde og Lejre - i tons, 2012 - Tabel 10: Halmpotentialer i Roskilde og Lejre - Tabel 11: Bioressourcer træ i fredsskoven - Tabel 12: Bioressourcer træ i hele skovarealet i Roskilde og Lejre
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13