INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige scenarier i én og samme udstilling. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan man få at se på Esbjerg Kunstmuseum, hvor Jorns maleri er placeret på en drejescene i midten af den store udstillingssal. Med bestemte intervaller drejer scenen, og maleriet flyttes fra én sammenhæng til en anden. Således kan du opleve, hvilken indflydelse forskellige udstillingsprincipper kan have på din oplevelse af et kunstværk. Hele udstillingssalen er iscenesat, som var det en teaterforstilling, museets gæster skulle til. Derved fremhæves det faktum, at der ikke findes en neutral eller rigtig måde at præsentere et givent kunstværk på - enhver præsentation er en mise-en-scene, der i høj grad er med til at farve og strukturere vores oplevelse. Udstillingens fem scenarier består af en monografisk, en stilorienteret, en dialogbaseret, en musikalsk og en étbillede præsentation. Til den musikalske præsentation har komponisten Fredrik Søegaard komponeret et musikalsk værk, som fortolker Lykkens have. Med udstillingsprojektet undersøger vi kunstmuseets formidlingsmæssige kernefunktion - selve udstillingen som medium. For hvad sker der med vores oplevelse af Lykkens have, når det indgår i nye eller forskellige kontekster? For at indkredse et muligt svar på bl.a. dette spørgsmål vil Værk i kontekst indgå i museets forskningsrække i publikumsreaktioner, der undersøger karakteren af det, der opleves på et kunstmuseum. Netop i år ville Asger Jorn være fyldt 90 år. Det markerer Esbjerg Kunstmuseum ved at dedicere dette års FORESTILLINGER til ham. FORESTILLINGER er et årligt tilbagevendende udstillings-, forsknings- og formidlingsprojekt, der udfordrer vores forestillingsevne og sætter fokus på, hvordan vores viden, erfaringer, forventninger og sindsstemninger spiller afgørende ind i mødet med kunsten.
INSPIRATION TIL UNDERVISEREN: AUTOMATTEGNING OG BILLEDER I BILLEDET I KLASSEN: I følgende øvelse kan du eksperimentere med automattegning, ligesom Asger Jorn gjorde. En automat-tegning er en tegning, der er blevet til på en helt særlig måde; du sætter hånden på papiret og tegner uden at løfte den, før du er færdig, og uden, at du kan se det, du tegner (du kan enten lukke øjnene eller tage bind for dem). Efter at Asger Jorn havde lavet den automattegning, du kan se på vedlagte side, bad han nogle af sine kunstnerkollegaer, bl.a. Carl-Henning Pedersen og Ejler Bille, om at finde figurer i tegningen. De lagde kalkepapir over Jorns tegning og fremhævede hver især de elementer, de fandt vigtige. Det kom der to helt forskellige tegninger ud af. Se godt på Asger Jorns automattegning på vedlagte side. Læg et stykke kalkepapir over og fremhæv kun de figurer, du synes træder frem, ved at følge de allerede eksisterende linier. Tegn linierne op på bagsiden af kalkepapiret og overfør de figurer, du har fundet, på et stykke hvidt papir. Brug figurerne som udgangspunkt for din egen tegning. Sammenlign din tegning med dine klassekammeraters. Adskiller tegningerne sig meget fra hinanden? Kan man umiddelbart se, at alle tegningerne udspringer af Asger Jorns automattegning? Får du øje på figurer i Jorns tegning, som du ikke umiddelbart havde set, ved at kigge på dine klassekammeraters tegninger? Hvad fortæller denne øvelse dig om det at se? Nu har du prøvet at forholde dig til en billedkunstners automattegning, nemlig Jorns. Lav nu din egen automattegning. Find et stykke papir og en tuschpen. Tag bind for øjnene eller luk dem, så du ikke kan se det, du tegner. I klassen kan I evt. aftale, hvor lang tid I har til at lave jeres automattegninger - stil fx et æggeur på 2 minutter. I de to minutter skal du blive ved med at bevæge din hånd, uden at du løfter pennen fra papiret. Tag bindet af og kig på din automattegning. Overrasker resultatet dig? Hvad synes du om at tegne, uden at du undervejs kan se det, du tegner? Er det svært, sjovt, irriterende eller noget helt andet? Adskiller din automattegning sig meget fra de tegninger, du plejer at lave? Hvordan, tror du, din tegning er blevet til? Ofte, når man vil lave en tegning, bestemmer man sig for at tegne noget helt bestemt, og man visker måske ud undervejs eller krøller papiret sammen og starter forfra. Det har man ikke mulighed for, når man laver en automattegning. Kan du komme i tanker om særlige situationer, hvor man laver automattegninger? Hvis du har tid, kan du bruge din egen automattegning som udgangspunkt for samme eksperiment som Jorns. Du kan enten selv finde figurer i din tegning eller bytte med sidemanden, så han finder figurer i din tegning og du i hans. PÅ MUSEET: Gå ind i udstillingen og find det rum, hvor Lykkens have befinder sig. Følg billedet gennem de forskellige scenarier - når billedet flyttes til et nyt rum, flytter du med. Snak med dine klassekammerater om, hvordan det er at være i de forskellige scenarier. Hvordan, synes du fx, det er at befinde sig i ét-billedepræsentationen? Prøv at blive siddende indtil billedet drejer. Virker det som lang tid? Hvor lang tid varer et maleri i grunden? Synes du, at der er nogen forskel mellem at opleve billedet alene og at opleve det i sammenhæng med andre værker?
Hvad betyder det for din oplevelse af billedet, at du kan se det i fem forskellige sammenhænge? Får du evt. øje på noget nyt i billedet, når du oplever det i en ny sammenhæng? Kan du pege på det af de fem scenarier, som du bedst kan lide? Er det det samme scenarie, dine klassekammerater også synes bedst om? Kan du nævne et eksempel på, at noget, du troede, du kendte, ændrer karakter ved, at du pludselig oplever det i en ny og måske uventet sammenhæng? Kan du genkende nogle figurer eller elementer i Lykkens have fra Jorns automattegning? Synes du, der er lighedspunkter mellem den oplevelse, du havde med Jorns automattegning hjemme i klassen og din oplevelse ved at se Lykkens have i de forskellige scenarier? Lykkens Have Gå ind i den dialogbaserede præsentation og kig på Erik A. Frandsens Ghost. Synes du, Ghost ser ud til at forestille noget? Hvilke associationer giver titlen dig? Neonrørerne i Ghost er spor, der har aftegnet sig efter en bestemt bevægelse. Hvad forestiller du dig, det kunne være? Frandsen har lavet værket på baggrund af nogle fotos, hvor en bevægelse er aftegnet med to lommelygter. Han har stillet et kamera på et stativ i et mørkt rum og ladet linsen være åben lige så længe, som bevægelsen varede. På den måde har lommelygternes bevægelse aftegnet lysende linier på filmen. Lommelygterne var monteret på en kvindes hænder. Hvad, tror du, hun lavede? Oplever du nogle lighedspunkter mellem Ghost og Lykkens have? Er der nogen sammenhæng mellem de linier, som lommelygterne har aftegnet, og dine egne eksperimenter med automattegning hjemme i klassen? Hvad oplever du, når du betragter Lykkens have og Ghost samtidig. Kan du pege på bestemte elementer i Lykkens have, som, du synes, bliver fremhævet? Prøv nu at se på Ib Geertsens Kædeskulptur, blå-orange. Geertsens værk er en mobile, der er bevægelig og indtager rummet omkring sig i modsætning til maleriet, der er stationært og bundet til fladen. Tænk på disse oplysninger, mens du betragter kædeskulpturen sammen med Lykkens have. Fremhæver mobilen noget andet i maleriet end Ghost? Der befinder sig endnu et Ib Geertsen-værk i rummet, nemlig Komposition, Skæring. Tænk over, hvilken indflydelse dette værk har på din måde at betragte Lykkens have på. Hvordan adskiller din oplevelse sig fra de to foregående? Hvad springer i øjnene nu? - linieføringen, bevægelsen, dybden, kompositionen, fladen...?
MELLEM MUSIK OG BILLEDKUNST I KLASSEN: Udvælg fem forskellige billeder fra en kunstbog. Til næste gang i mødes, skal alle i klassen medbringe et stykke musik, fx på CD, som på den ene eller anden måde passer til ét af billederne. Du kan vælge dit stykke musik ud fra, at det passer til stemningen i billedet, at det har samme tempo eller rytme som billedet - du bestemmer selv. Kan din sidemand gætte hvilket billede, du har udset dig, ud fra det stykke musik, du har valgt? Kan du gætte, hvilket billede din sidemand har udset sig, ud fra det stykke musik, han har valgt? Overrasker det dig, at din sidemand har valgt netop dette stykke musik til dette billede? Ville du evt. have valgt et andet stykke musik? I givet fald hvorfor? Får du øje på noget nyt i billedet ved at betragte det, mens du lytter til musikken? PÅ MUSEET: Gå ind i udstillingen og se på de forskellige sammenhænge, som Lykkens have indgår i. Slut med den musikalske. Inden du lytter til musikken i hovedtelefonerne, kan du prøve at forestille dig, hvilket stykke musik, du synes, passer til billedet. Giv dig god tid. Tag hovedtelefonerne på og lyt til musikken. Overrasker det dig, at musikken lyder netop sådan? Komponisten Fredrik Søegaard har komponeret musikken specielt til Lykkens have. Hvilke elementer i billedet, synes du især, bliver fremhævet, når du ser på det, mens du lytter til musikken? Lægger du mærke til noget i billedet, som du ikke havde set før, når du ser på det, mens du lytter til musikken? Kan du komme i tanker om et andet stykke musik, du kender, som du synes kunne passe bedre til billedet? I givet fald hvorfor? EKSTRAØVELSE Hvis I har lyst til at lave flere øvelser i krydsfeltet mellem musik og billedkunst og eksperimentere mere med automattegning, kan I kaste jer ud i følgende forløb, der fx kan tænkes som et fælles undervisningsprojekt i fagene billedkunst og musik. Eksperimantet blev gennemført på Esbjerg Kunstmuseum i 1995. Udvælg to stykker vidt forskellig musik - fx et stykke roligt klassisk og et stykke vildt rockmusik. Læg jer alle sammen ned på gulvet. Luk øjnene og lyt til musikken. Spil de to stykker musik igen. Men denne gang skal I alle sammen sidde og tegne musikken i luften. Brug store armbevægelser. Find store stykker karton eller papir og tuscher frem - brug gerne rigtig tusch og pensel. Lyt nu til de to stykker musik igen, mens du tegner på kartonen - lav ét billede for hvert stykke musik. Du må ikke løfte hånden fra papiret, før musikken stopper - husk at bruge store bevægelser, så hele papiret bliver fyldt ud. Find en rammesøger (to vinkler i pap), og brug den til at afsøge dine billeder for forskellige motiver og figurer - du kan også eksperimentere med størrelsen og gøre billederne mindre eller større ved at bevæge rammesøgeren. Når du har fundet det motiv eller den figur, du synes bedst om i billederne, skærer du det ud i den størrelse, du vil have. Farvelæg de endelige udsnit og ram billederne ind. Hvordan adskiller de to færdige billeder sig fra hinanden? Er det let at se, hvilket billede, der hører til det klassiske stykke musik og hvilket billede, der hører til rockmusikken?