FIND INSPIRATION I SAMLINGEN

Transkript

1 I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E FIND INSPIRATION I SAMLINGEN Hvordan kan man skabe rammer for personlig indlevelse i kunsten? Hvordan kan man bruge den personlige kunstoplevelse i undervisningen? Siden 1999 har Esbjerg Kunstmuseum løbende udarbejdet inspirationsmaterialer i forbindelse med sine særudstillinger. Inspirationsmaterialerne fokuserer på, hvordan man uden opgaveløsning og traditionelle analysemetoder kan få inspiration til sin undervisning i mødet med kunsten. I nærværende mappe har vi omformet og samlet en række øvelser fra disse inspirationsmaterialer. Øvelserne er gentænkt og omskrevet, så de ikke længere knytter sig til en bestemt særudstilling, men fungerer i forhold til værker i museets egen samling. Øvelserne i mappen består af løsark - vi lægger ud med 10 inspirationsark, men planen er løbende at udarbejde flere øvelser, så mappen kan suppleres med nye ark. Uden paginering er arkene udarbejdet, så de kan anvendes i vilkårlig rækkefølge. Man kan også selv kombinere øvelserne på de forskellige ark og på den måde sammensætte sit eget forløb til et givet klassetrin ved frit at lade sig inspirere. Således er der ikke tale om en lærebog i traditionel forstand, hvor én øvelse er forudsætningen for den næste. Det betyder samtidig, at der ikke findes ét bestemt facit, for kunsten hverken kan eller skal forklares - den skal opleves og fortolkes. På Esbjerg Kunstmuseum sætter vi den enkelte gæst i centrum for vores opmærksomhed. Det afspejler sig i alt, hvad vi laver - også i vores inspirationsmaterialer. Vores mål er at give vores gæster æstetiske oplevelser, så alle, uanset alder og andre forudsætninger, får oplevelser af høj og blivende kvalitet. På den måde knytter kunstoplevelsen sig ikke til en en bestemt indlæringsform eller bestemte faktuelle oplysninger. Den gode og blivende kunstoplevelse vil altid tage udgangspunkt i den enkelte, og øvelserne i denne mappe søger derfor også at kombinere kunsten med fænomener og begivenheder fra den enkelte persons generelle erfaringsrundlag og hverdagsliv. Noget af det, kunsten kan, når den er bedst, er netop at give os et nyt perspektiv på verden omkring os og udvide vores erfaringer med det, vi troede, vi kendte. God fornøjelse! Venlig hilsen Esbjerg Kunstmuseum OBS! De værker, som øvelserne knytter sig til, er værker, der som oftest er tilgængelige enten i udstillingen af faste samling eller i de åbne magasiner. Det kan dog forekomme, at et værk fx er udlånt til et andet museum eller til konservering. Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 2007

2 BRUG DIN FORESTILLINGSEVNE Du kan forberede et besøg på Esbjerg Kunstmuseum ved at færdiggøre vedlagte udsnit af ét af museets værker. Forestil dig, at du selv kan bestemme, hvordan billedet skal gøres færdigt - prøv at leve dig ind i dets stemning. Hvor er figurerne henne? Hvordan har de det? Hvad er der sket? Print billedet ud og gør det færdigt. I stedet for at tegne, kan du også skrive de ord ned, som falder dig ind. Dine ord og udsagn kan bruges som en tekstcollage eller som elementer i et digt. Udsnittet, du har gjort færdigt hjemmefra, stammer fra Svend Wiig Hansens Ventende (1960). Overrasker det dig, at billedet ser ud, som det gør? Adskiller din tegning sig meget fra billedet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan har menneskene det i din tegning? - hvordan har de det i billedet? Hvordan er forholdet mellem figurerne og deres omgivelser? Hvad er der sket? Hvor er de på vej hen? Hvordan virker det, at maleriet er i så stort et format? - hvad er forholdet mellem størrelse og motiv? Har størrelsen på værket indflydelse på, hvordan du oplever det? I kunsthistorien har de store formater traditionelt været forbeholdt historiemaleriet, som gengiver historiens sejrherrer og vigtige historiske begivenheder. Maleriet Ventende er skabt i en periode, hvor truslen om en atomkrig var reel. Hvem vinder en atomkrig? Er der sejrherrer eller helte i Svend Wiig Hansens billede? Maleriet blev skabt til en udstilling i Tyskland, der præsenterede værker, som alle forhold sig til Samuel Becketts absurde skuespil Vi venter på Godot. Hvad betyder den oplysning for din oplevelse af værket? Hvad venter figurerne i maleriet mon på? Har du selv prøvet at være i en situation, hvor du ventede på noget - noget, du ikke selv havde indflydelse på, og som du ikke vidste hvornår ville ske? Hvad tænkte du på, da du færdiggjorde værket hjemme i klassen? Hvad tænker du på nu? Hvad har det betydet for din oplevelse, at du fik mulighed for at gøre dig nogle forestillinger om værket inden, du så det? TILBAGE Hvis du skulle forberede en anden person på mødet med et kunstværk (eller et andet fænomen), hvad ville du så gøre? Hvad skal der til for at aktivere forestillingsevnen? Hvor mange eller hvor få oplysninger skal man have kendskab til på forhånd? OBS! Denne øvelse kan også laves online på hjemmesidens virtuelle del! Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 1997/ udg >>

3 Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 1997/ udg. 2007

4 DET DU SER OG DET DU VED Når man forholder sig til sine omgivelser, kan man indimellem opleve en uoverensstemmelse mellem det man ser, og det, man ved - eller det, man troede man vidste! Samtidig har kunsten en helt særlig egenskab: den kan få os til at opleve verden påny og indimellem vise os nye aspekter af ting og fænomener, som vi troede vi kendte. Efter følgende øvelser har du måske genopdaget en lille flig af verden! Find to målebægre og fyld nøjagtigt én liter vand i hver. Tag derefter en flad glasskål og en høj glasvase. Hæld den ene liter vand i den flade skål og den anden liter vand i den høje vase. Kald på én af dine klassekammerater og bed ham om at sige i hvilken af de to beholdere, der er mest vand. Kan han umiddelbart se, at der er lige meget i hver? Hvad synes du selv? - du ved, at der er én liter vand i både skålen og vasen, men tror du, at du kunne du se det, hvis du ikke vidste det på forhånd? Gå på jagt i dine omgivelser efter fænomener, der på en eller anden måde udfordrer forholdet mellem det, du ser og det, du troede, du vidste. Måske kan alle i klassen hver især finde et eksempel til næste gang i mødes? Kig godt på Richard Mortensens Gult kvadrat i profil (1977). Giv dig god tid. Hvad er forholdet mellem motiv og titel? Kan et kvadrat se ud på andre måder? Hvordan ser en tallerken ud? Hvad er det første, der falder dig ind - svar hurtigt og sig kun ét ord! Hvor mange svarede flad, og hvor mange svarede rund? - var der nogle, som svarede noget helt andet? Hvad har dette spørgsmål at gøre med Richard Mortensens billede? Hvad fortæller spørgsmålet - og ikke mindst svarene - om det at se? Gå nu hen til John Nixons Orange Monochrome (1996). Hvad er det første, der falder dig ind? Giver det mening at tale om, hvad billedet forestiller? Kig grundigt på det i 10 sekunder (gerne mere). Ændrer det sig? - ændrer farven sig? Gå ned i det æstetiske laboratorium og sæt dig ved et af bordene. Tag en stor hvid plade og en lille orange plade fra holderen på bordet. Læg den orange plade midt på den hvide. Kig alt det du kan på den orange plade, mens du langsomt tæller til ti. Når du har talt til ti, skal du blive ved med at kigge ned, men du skal fjerne den orange plade, så du kigger på den hvide plade nedenunder. Hvad ser du? Hvor kommer det, du ser, fra? Hvilken relation har de to farver? Forestil dig at du kunne gå ind i Nixons maleri, så alt omkring dig var orange. Hvordan, tror du, det ville virke på dig? Hvordan ville det mon være at træde ud igen? - hvad ville du se? Oplever du Nixons billede anderledes nu? - hvad fortæller billedet om det at se? Gå rundt på museet og find andre værker, hvor du på den ene eller anden måde oplever uoverensstemmelser mellem det, du ser og det, du ved. >> Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 2003/ udg 2007

5 TILBAGE Verden er fyldt med konstruktioner, som egentlig ikke eksisterer. De synes imidlertid meget virkelige, og vi bruger dem ofte som pejlemærker, når vi skal forholde os til vores omverden. Et eksempel er horisontlinien. Overvej, hvilket forhold der er mellem det du ser, når du kigger ud mod horisontlinien og det, du ved om jordkloden, dens form etc. Tænk godt efter: Findes horisontlinien overhovedet?! Kan du selv finde andre eksempler på vedtagne konstruktioner, som egentlig ikke eksisterer, men som vi bruger, når vi skal forholdes os til eller gengive vores omgivelser? Tænk dig godt om. Som ekstraøvelser kan du kigge på vedlagte figurer. Hvilken af de to markerede streger er længst? Kan du blive enig med dine klassekammerater? Tag en lineal og mål efter. Er der overensstemmelse mellem det du umiddelbart så og det, du nu ved efter at have målt de to streger? Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 2003/ udg. 2007

6 MELLEM ILLUSION OG VIRKELIGHED Find en god gengivelse af René Magrittes Slottet i Pyrenæerne (1959). OBS! Søg på billed-google under Magritte Pyrenees. Hvad er det første, der falder dig ind? Hvordan er forholdet mellem det, du ser, og det, du ved? Hvilken indflydelse har Magrittes nærmest fotografiske teknik på din oplevelse af dette forhold? Hvor har du ellers oplevet, at noget, du kender - eller troede du kendte - pludselig fremstår på en ny måde? Kan du komme i tanker om en situation eller en oplevelse, du har haft, der på én og samme gang både var bekendt og fremmed? Prøv at beskrive din oplevelse af Slottet i Pyrenæerne ud fra modsætningspar - fx: tyngde/lethed, illusion/virkelighed. Skriv modsætningsparrene ned, vælg fx tre ud og tag din liste med på kunstmuseet. Gå hen til Rui Chafes Apaga-me os olhos (Sluk mine øjnes lys, 2005). Se på listen med de modsætningspar, du skrev ned hjemme i klassen. Kan de samme modsætningspar bruges til at beskrive Rui Chafes værk? Hvordan er forholdet mellem det, du ser, når du betragter værket, og det, du ved om dets konstruktion og materiale (jern)? Hvordan er forholdet mellem begreberne det genkendelige og det fremmede i værket? Værkets titel er Sluk mine øjnes lys. Hvordan harmonerer denne titel med din umiddelbare oplevelse af værket? Hvad betyder titlen for dig? Hvornår slukkes lyset i et menneskes øjne? Hvilken tilstand er man i? Er det en tilstand, som matcher værkets fysiske fremtoning? Sammenlign Rui Chafes kugle med Nina Saunders Pure Thought IV (1997). Hvad er forskellene og lighederne? Kan du også bruge dine modsætningspar til at beskrive Pure Thought IV? Hvordan er forholdet mellem begreberne det genkendelige og det fremmede i dette værk? Hvad betyder de to værkers farver og materialer for din oplevelse af dem? Synes du, at der er en sammenhæng mellem værkernes titler og farver? Kan du finde andre værker i museets samling, som aktiverer spændingen mellem det genkendelige og det fremmede? TILBAGE Forestil dig, at du skal gengive noget, du er fortrolig med, på en helt ny måde, eller at du skal sammenkoble to umiddelbart forskellige fænomener i ét billede eller i én tekst. Hvordan kan du lave et billede, som både indeholder illusion og virkelighed? - hvor kunne din inspiration komme fra? Hvilke overvejelser skal du gøre dig, hvis du skal skrive en tekst, som både er tung og let? Hvad sker der, når forskellige ting eller fænomener sammensættes? - bibeholder de hver især deres oprindelige betydning? Oplever du evt. noget nyt ved de ting, du troede, du kendte? Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg. 2007

7 PORTRÆTTER Tænk på en person, som du gerne vil portrættere. Tænk over, hvilke egenskaber eller hvilket temperament personen har. Er han rolig, livlig, temperamentsfuld etc? Lav nu et portræt af vedkommende. Du må ikke bruge blyant eller farver. I stedet skal du prøve at finde en eller flere ting, der minder dig om den person, du har valgt. Tænk grundigt over, hvorfor du netop har valgt denne ting. Fasthold det, vi normalt forbinder den med eller bruger den til. Det er ikke ligegyldigt, om du fx vælger en skruetrækker eller en lænestol. I klassen kan I tale om portrætterne. Kan du se, hvem din sidemand har portrætteret ved at se på den ting, hun har valgt? Hvad siger tingen dig? Tal om hvad der skal til for, at man kan kalde noget for et portræt. Skriv tre ting ned, som du synes skal være tilstede i et billede for, at det er et rigtigt portræt. Nina Saunders værk Let us Proceed ( ) består af fem stiger. Alle kan se, det er stiger, men noget ved dem gør, at de er anderledes end almindelige stiger. Hvad? Hvad siger stigen dig? Hvilken funktion har den? Hvis stigerne var portrætter, hvem kunne de så være portrætter af? Hvordan ville personerne være? Hvilke egenskaber ville de have? Hvordan er en person, der er ligesom en stige? Kan man lave et portræt af en skole eller en kirke? - eller måske af ideen om skolen eller kirken? Prøv at tale om, hvilke samfundsinstitutioner stigerne portrætterer. Vælg én fra klassen, som får udleveret en kopi af Wilhelm Freddies Portrait Aerodynamique (1937). Det eneste, resten af klassen må få at vide, er, at der er tale om et portræt. Den, der har fået kopien, skal nu beskrive værket for de andre, som på baggrund af beskrivelsen skal finde værket i samlingen. Ligner kvinden på billedet en bestemt kvinde? Hvis ikke portrættet gengiver en bestemt kvindes særegne træk, hvad gengiver det så? Vi kender portrættet som genre, og vi kender begrebet aerodynamik, men hvad er et aerodynamisk portræt? Prøv at gå på jagt efter andre portrætter i museets samling. Kig fx på Vilhelm Lundstrøms Model (1936) eller Henry Heerups Portræt af Morten (1943). Kan du genfinde de tre ting i værkerne, som du skrev ned hjemme i klassen? TILBAGE Hjemme på skolen kan du prøve at lave et portræt, som ikke forestiller en konkret person, men en idé, en institution eller et begreb. Ser dette portræt anderledes ud end det første, du lavede? Du kan også prøve at tegne et portræt ved at fremhæve en persons særlige karakteregenskaber. Tag evt. udgangspunkt i de overvejelser, du gjorde dig i den alleførste øvelse, da du skulle vælge en ting. Hvis den person, du vil portrættere, er meget klog, kan du fx fremhæve hovedet på en særlig måde ved fx at male det kæmpestort etc. Kan dine klassekammerater se, hvem du har portrætteret? Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg >>

8 Wilhelm Freddie, Portrait Aerodynamique (1937) Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg. 2007

9 AUTOMATTEGNING I følgende øvelse kan du eksperimentere med automattegning, ligesom bl.a. Asger Jorn gjorde (en automattegning er en tegning, som er blevet til ubevidst, fx ved at man har bind for øjnene, mens man tegner). Efter Asger Jorn havde lavet den automattegning, du kan se på bagsiden, bad han nogle af sine kunstnerkollegaer om at finde figurer i tegningen. De lagde kalkepapir over Jorns tegning og fremhævede hver især de elementer, de fandt vigtige. Det kom der to helt forskellige billeder ud af. Se godt på Asger Jorns automattegning. Læg et stykke kalkepapir over og fremhæv kun de figurer, du synes træder frem, ved at følge de allerede eksisterende linier. Tegn linierne op på bagsiden af kalkepapiret og overfør de figurer, du har fundet, på et stykke hvidt papir. Brug figurerne som udgangspunkt for din egen tegning. Sammenlign din tegning med dine klassekammeraters. Adskiller tegningerne sig meget fra hinanden? Kan man umiddelbart se, at alle tegningerne udspringer af Asger Jorns automattegning? Får du øje på figurer i Jorns tegning, som du ikke umiddelbart havde set, ved at kigge på dine klassekammeraters tegninger? Hvad fortæller denne øvelse dig om det at se? Kan du genkende nogle figurer eller elementer i Asger Jorns Lykkens have (1947) fra hans automattegning? Synes du, der er lighedspunkter mellem den oplevelse, du havde med Jorns automattegning hjemme i klassen, og din oplevelse ved at se Lykkens have? Hvordan adskiller et billede, der er blevet til via automattegning, sig fra andre billeder? Hvad kan grunden være til, at nogle kunstnere bruger automattegning? - hvad vil de mon opnå? Oplever du en sammenhæng mellem måden, Jorns værk er blevet til på, og indholdet/udtrykket i det? Oplever du først og fremmest billedet med sanserne og følelserne eller med intellektet og forstanden? Kan du finde andre værker på museet, som du tror, er blevet til v.hj.a. automattegning? TILBAGE Nu har du prøvet at forholde dig både til en billedkunstners automattegning og til et af hans værker. Lav nu din egen automattegning. Find et stykke papir og en tuschpen. Tag bind for øjnene eller luk dem, så du ikke kan se det, du tegner. I klassen kan I evt. aftale, hvor lang tid I har til at lave jeres automattegninger - stil fx et æggeur på 2 minutter. I de to minutter skal du blive ved med at bevæge din hånd uden, at du løfter pennen fra papiret. Tag bindet af og kig på din automattegning. Overrasker resultatet dig? Hvad synes du om at tegne uden at kunne se det, du tegner? Adskiller din automattegning sig meget fra de tegninger, du plejer at lave? Hvordan tror du, din tegning er blevet til? Kan du komme i tanker om særlige situationer, hvor man laver automattegninger? Hvis du har tid, kan du bruge din egen automattegning som udgangspunkt for samme eksperiment som Jorns. Du kan enten selv finde figurer i din tegning eller bytte med sidemanden, så han finder figurer i din tegning og du i hans. Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg >>

10 Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg. 2007

11 KUNST OG MATEMATIK I følgende øvelse skal du prøve at skabe dine egne billeder ved at kombinere matematik og æstetik. Du skal skabe et non-figurativt billede bestående af to farver. Det er et krav, at der skal være flere og forskellige former i billedet, og at de arealer, de to farver dækker, skal være lige store. Hvordan løser du den opgave? Hvad er begrænsningerne, og hvad er mulighederne, ved at skabe et billede på denne måde? Hvilke overvejelser skal du gøre dig? Hvordan er forholdet fx mellem matematikken og måden, billedet ser ud på? Klip to forskellige geometriske former med samme areal ud af et stykke farvet papir og skub formerne rundt på et andet stykke papir i en anden farve. Hvad sker der? Prøv fx at placere de to former i den samme side af papiret. Hvad sker der nu? Billedets grundmoduler er de samme, ligegyldigt hvor du placerer dem på papiret. Hvad er det så især, der gør, at billedet ændrer sig? Hvad er forholdet mellem de faste grundmoduler og dine overvejelser om billedets komposition? De to jernringe i skulpturgården To ens cirkulære masser no.1 og Tre ens cirkulære masser no.1 (1993) er skabt af Claus Jensen. Ringenes forskellige dele vejer præcist det samme. Er det umiddelbart til at se? Har du nogensinde oplevet, at noget, der så let ud, viste sig at være meget tungt, eller at noget meget stort viste sig at veje ganske lidt? Hvad vejer mest: Et kilo fjer eller et kilo bly? Find Claus Jensens værkserie Copenhagen... Fabric & Glass (1995). Hvordan er forholdet mellem glasset og hele billedet? Er det umiddelbart til at se, hvor stort et areal glasset udgør af det samlede billede? Det røde billede er fx 182 cm højt og 47 cm bredt, mens glassets højde er 121 cm. Hvilket forhold har disse tal til hinanden? - kan du regne det ud? Er der nogle størrelsesforhold, som vi mennesker bedre kan forholde os til end andre? - er der nogle størrelsesforhold, som virker mere harmoniske? Hvis ja, hvorfor så mon? Hvordan er forholdet mellem jernringene og serien Copenhagen... Fabric & Glass? Kan du finde andre værker på museet, som har matematik i sig? TILBAGE Mange af Claus Jensens værker fremstår som gådefulde størrelser, der nok indeholder maleriets velkendte grundsubstanser, olie- eller akrylfarve på lærred, men samtidig snarere er objekter end malerier. Neutralitet er et kodeord for mange af værkerne. Kan man i matematikken opstille en formel for det, der er neutralt? Er der flere muligheder? Findes der neutrale tal? Kan man tale om neutrale farver? Er nogle farver tungere end andre? Man kan tale om røde eller sorte tal på bundlinjen. Man kan også tale om, at mange tal har en symbolværdi. Forestil dig, at du skulle matche farver og tal. Hvilken farve har tallet 3 fx? - eller tallet 666? Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg. 2007

12 TEGNDIKTAT - ORD OG FORMER I en almindelig diktat skal man stave de ord, som læreren læser op, korrekt. I denne diktat skal du imidlertid ikke stave ordene. Du skal tegne dem! (tegn én sammenhængende streg). Ord: Zakko, mamma, malumma, takete, tititi, limano, zikavu, molamma, katika, zuzuza, mizina, malumma, takete (ordene skal artikuleres tydeligt). Hvordan ser et ord ud? - hvilke overvejelser skal du gøre dig? Hvad er afgørende for, hvordan ordet ser ud? Hvordan lyder det? Hvilken form har det? Var der nogle, som var vågne og opdagede, at to af ordene blev gentaget!? Hvordan adskiller denne diktat sig fra en almindelig diktat? - skal du bruge din fantasi og forestillingsevne på en anden måde end normalt? Er der kun én rigtig løsning på diktaten? Udvælg to af ordene/tegnene, fx takete og malumma. Er der nogle fællestræk i den måde, I hver især har tegnet de to ord? Kan ét ord være fx rundt og et andet kantet? Tal om hvilke egenskaber takete og malumma har. Hvem ville du fx helst sidde ved siden af i skolen? Og hvem er bedst til at trøste dig, hvis du er ked af det - takete eller malumma? Gå rundt på museet og kig godt på værkerne i samlingen. Kan du genfinde takete og malumma eller dele af dem i værkerne på museet? Gå på jagt i samlingen og tal med dine klassekammerater om, hvordan formerne virker i malerierne. Virker formerne altid på samme måde, eller ændrer din opfattelse af dem sig måske, når de optræder i sammenhæng med andre former? Hvilken forbindelse er der mellem den måde, du oplever formerne i billederne på, og de egenskaber, du tidligere tillagde ordene takete og malumma? Find Richard Mortensens maleri Andet posthume brev til Clara Jensen ( ). Oplever du takete og malumma i dette billede? Som udgangspunkt forestiller billedet ingenting (det er abstrakt), men er det det samme som at sige, at der ikke foregår noget i det? Hvor kommer handlingen eller dynamikken i billedet fra? - har den noget med formerne at gøre? Hvordan er forholdet mellem de forskellige billedelementer? I museets æstetiske laboratorium finder du en kopi af Richard Mortensens billede. Billedet i laboratoriet er genskabt som et puslespil, hvor du kan fjerne billedelementer og eksperimentere med, hvad der sker, hvis et billedelement pludselig får fx en ny farve. Hvad sker der med din oplevelse af billedet, hvis du ændrer ét element i det? Kan ændringen af ét element have indflydelse på hele billedets komposition? Har udskiftningerne af farverne indflydelse på din oplevelse af takete og malumma i værket? Er der nogle farver, som fremhæver en bestemt form bedre end andre? TILBAGE I klassen kan du selv eksperimentere med farvers og formers indbyrdes forhold ved fx at lave en række billeder med den samme form, men i forskellige farver. Du kan også afprøve, hvad der sker med din oplevelse af en bestemt forms egenskaber, når formen indgår i forskellige sammenhænge. Endelig kan du gentage tegndiktaten - denne gang med ord, du kender, fx: bal, tyk, tung, tomat, sirup etc. Du kan også vælge ord, der indgår i en sammenhæng, fx årstiderne eller ugedagene. Er der fx forskel på, hvordan tirsdag og lørdag ser ud? Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 1997/ udg. 2007

13 KUNSTSTAFET Vælg en person fra klassen, som begynder med at skrive en historie. Skriv fem linier. Vedkommende folder derefter papiret, så kun den sidste linie er synlig. Papiret sendes videre, og sidemanden skriver videre på historien - også fem linier. Han folder papiret, så kun hans sidst skrevne linie kan ses. Papiret sendes videre osv. osv. Den endelige og færdige historie består af fragmenter, som optræder i en kontekst, som ingen - heller ikke forfatteren selv kender. Snak om, hvad det betyder for historien og skabelsen af mening. Gå på opdagelse på museet og vælg et værk fra samlingen. Peg på én af dine klassekammerater, der nu skal vælge et andet værk, som på den ene eller anden måde perspektiverer det værk, du har valgt - måske er der bestemte former, temaer eller følelser, der går igen. Nummer to i rækken peger nu på en tredje klassekammerat, der skal vælge et nyt værk. Sådan gives stafetten videre indtil alle i klassen har valgt et værk. Gå nu sammen gennem museet med hinanden som guider. Begynd ved det første værk, gå videre til det andet, det tredje etc. Hver gang, I kommer til et nyt værk, skal vedkommende, der har valgt værket, fortælle de andre i klassen om sit valg ved fx at forholde sig til følgende spørgsmål: Hvorfor har du valgt netop det værk? Hvad får det dig til at tænke på? Hvordan synes du, at dit værk er forbundet med det foregående værk? Hvordan har du udvalgt værket? Har du taget udgangspunkt i, at bestemte former går igen, i at du oplever den samme stemning i de to værker, i at værkerne minder dig om den samme episode, du har oplevet eller...? TILBAGE Ofte tager vi ting, vi er vante til at omgås, for givet. Forskellige sammenhænge indoptages umiddelbart ud fra vores vanlige handlemønstre, eller fordi en autoritet fortæller os, at sådan forholder det sig. Men oplever vi egentlig hver især altid de samme sammenhænge? Og hvor tit får vi i det hele taget mulighed for at forholde os til et sådant spørgsmål? Inddel klassen i hold på fx fem personer og udvælg en ting, et fænomen, en kendt person eller et billede. I kan fx vælge en badebold, en Barbiedukke, begrebet demokrati eller Dronning Margrethe. I bestemmer selv - alt efter klassetrin. Det er kun nummer ét på hvert hold, der må vide, hvilken ting, person eller begreb, der er valgt. Den første person på hvert hold skal nu forholde sig til den udvalgte ting, person eller begreb. Er du nummer et, kan du overveje: Hvad siger (fx) begrebet dig? Hvad får det dig til at tænke på? Minder det dig evt. om en episode fra dit eget liv - eller måske om en person, du selv kender? Udvælg nu et begreb eller et ord, som du kommer til at tænke på eller i særlig grad forbinder med det første begreb, og giv dit ord videre til holdets nummer to. Han skal nu gøre sig de samme overvejelser og give det ord, han vælger, videre til holdets nummer tre. Fortsæt processen, indtil alle i klassen er involverede. Hvordan reagerer de fem holds nummer et, når de ser, hvad de sidste personer på hvert hold har valgt? Snak om hvilke overvejelser, I har gjort jer undervejs. Hvilke koblinger har I hver især foretaget? Kan man tale om, at ét af holdene har vundet? - er ét holds koblinger mere rigtige end de andres? Hvad siger denne øvelse jer om, hvordan I normalt skaber sammenhænge og betydninger i jeres liv? Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, udg. 2007

14 MELLEM MUSIK OG BILLEDKUNST Udvælg fem forskellige billeder fra en kunstbog. Til næste gang I mødes, skal alle i klassen medbringe et stykke musik, fx på CD, som på en eller anden måde passer til ét af billederne. Du kan vælge dit stykke musik ud fra, at det passer til stemningen i billedet, at det har samme tempo eller rytme som billedet, eller... - du bestemmer selv. Kan din sidemand gætte, hvilket af de fem billeder, du har udset dig, ud fra det stykke musik, du har valgt? Kan du gætte, hvilket billede din sidemand har udset sig, ud fra det stykke musik, han har valgt? Overrasker det dig, at din sidemand har valgt netop dette stykke musik til dette billede? Ville du evt. have valgt et andet stykke musik? I givet fald hvorfor? Får du øje på noget nyt i billedet ved at betragte det, mens du lytter til musikken? Stil dig foran Edvard Weies billede Motiv fra Langelinie (ca. 1924). Tal med dine klassekammerater om værket - prøv at leve dig ind i det. Forestil dig fx, at du kunne hoppe ind i billedet. Hvad oplever du derinde? Hvor er du henne? Hvordan er det at være derinde? Kan du mærke noget? Er der fx koldt eller varmt? Kan du høre noget? Gå ned i museets åbne magasiner og afprøv eksperimentet Fra øre til øje. Her skal man sidde to og to over for hinanden og lytte til otte musikbrudstykker, som skal kobles til gengivelser af udvalgte billeder fra museets samling. Her er det nødvendigt at dele klassen op i hold, da alle ikke kan deltage på samme tid. En del af klassen kan evt. kaste sig ud i Lyd-Billeder i æstetisk laboratorium, hvor lyde/musik skal inspirere til billeder, man selv laver ved at kombinere forskellige grundformer. Vejledninger findes ved eksperimenterne. Ved eksperimentet Fra øre til øje skal du først lytte godt til de otte musikstykker. Kig nu på de udvalgte billeder fra samlingen - bl.a. Edvard Weies Motiv fra Langelinie. Vælg det/de billeder, du synes passer bedst til hver enkelt lyd og læg dem ned i de nummererede felter på bordet. Husk på det musikstykke du kombinerede med Motiv fra Langelinie. Gå op til Weies maleri igen. Oplever du noget nyt i værket denne gang? Har alle fra klassen kombineret det samme stykke musik med billedet? Da du kiggede på billedet første gang, skulle du bl.a. forholde dig til, om du kunne høre noget i det. Kan du høre farverne? Hvordan lyder farven gul fx? - er det en høj tone eller en dyb tone? Hvilket instrument kan spille gul? Lyder gul og mørkeblå ens? Er der generel enig- eller uenighed i klassen om, hvordan gul og mørkeblå lyder? - hvorfor/hvorfor ikke? Er der rytme i Weies billede? Hvor kommer den i givet fald fra? Forestil dig, at du helt selv kunne vælge et stykke musik, som du synes passer særlig godt til Weies maleri. Hvad for et stykke musik vælger du? Er det hårdt eller blidt, hurtigt eller langsomt? Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 1995/ udg >>

15 Vælg evt. endnu et billede fra samlingen. Vælg fx ét af de billeder, du stiftede bekendtskab med i eksperimentet Fra øre til øje - det må gerne adskille sig meget fra det første billede. Forestil dig, at de to billeder var to forskellige stykker musik. Hvordan ville de lyde? Er der forskel på deres rytme og lydstyrke? Hvilken musikgenre passer til de to billeder? Man taler om komposition inden for både musik og billedkunst. Hvad er forskellene og lighederne mellem begrebet komposition inden for de to felter? Hvordan påvirker de hinanden? TILBAGE Edvard Weie, som du stiftede bekendtskab med på museet, oplevede en nær sammenhæng mellem farver og toner - han skrev og talte ligefrem om farvens klang. Igennem kunsthistorien er der imidlertid mange eksempler på, at musik og billedkunst har inspireret hinanden. Mange kender måske Mussorgskys musikværk Udstillingsbilleder. Et andet eksempel kunne være forbindelsen mellem komponisten Arnold Schönberg og maleren Kandinsky: Schönberg skabte den atonale tolvtonemusik næsten samtidig med, at Kandinsky malede de første abstrakte malerier. I følgende øvelse kan selv prøve at eksperimentere i krydsfeltet mellem musik og billedkunst ved at skabe dine egne billeder, inspireret af musikken. Udvælg to stykker vidt forskellig musik - fx et stykke roligt klassisk og et stykke vildt rockmusik. Læg jer alle sammen ned på gulvet. Luk øjnene og lyt til musikken. Spil de to stykker musik igen. Men denne gang skal I alle sammen sidde og tegne musikken i luften. Brug store armbevægelser. Find store stykker karton eller papir og tusch frem - brug gerne rigtig tusch og pensel. Lyt nu til de to stykker musik igen, mens du tegner på kartonen - lav ét billede for hvert stykke musik. Du må ikke løfte hånden fra papiret, før musikken stopper - husk at bruge store bevægelser, så hele papiret bliver fyldt ud. Lav en rammesøger (to vinkler i pap), og brug den til at afsøge dine billeder for forskellige motiver og figurer - du kan også eksperimentere med størrelsen og gøre billederne mindre eller større ved at bevæge rammesøgeren. Når du har fundet det motiv eller den figur, du synes bedst om i billederne, skærer du det ud i den størrelse, du vil have. Farvelæg de endelige udsnit og ram billederne ind. Hvordan adskiller de to færdige billeder sig fra hinanden? Er det let at se, hvilket billede, der hører til det klassiske stykke musik og hvilket billede, der hører til rockmusikken? Inge Merete Kjeldgaard & Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 1995/ udg. 2007

16 DEL DIN KUNSTOPLEVELSE MED ANDRE Alle i klassen skriver tre ord ned på tre forskellige stykker papir. Det må ikke være ord, som dækker over materielle ting - det skal i stedet beskrive en stemning, en følelse eller en tilstand fx glæde eller sorg. Læg alle ark i én bunke og træk hver især tre ord. Sæt jer to og to over for hinanden. Træk ét ord. Ham, der sidder over for dig, skal nu gætte dit ord. Det betyder, at du skal give ham nogle oplysninger om ordet og dele nogle af dine egne associationer med ham. Du kan fx fortælle, om ordet får dig til at tænke på noget, du har oplevet, eller om det minder dig om en situation, du før har befundet dig i. (Du må selvfølgelig ikke sige selve ordet!). Bagefter bytter I roller, så det nu er dig, der skal gætte et af din makkers ord etc. Er det let eller svært at gætte ordene? Kunne den andens oplevelser og associationer hjælpe dig til at gætte ordene? - eller forbinder I måske ordene med noget helt forskelligt? Oplever du evt. en ny betydning af ordet, efter du har hørt din makker fortælle om sin oplevelse af det? Vælg det værk i udstillingen/samlingen, som rører, provokerer eller siger dig mest (dine klassekammerater må ikke se, hvilket værk du vælger). I feltet nedenfor kan du enten tegne eller beskrive din oplevelse (husk at skrive på papiret, hvilket værk, du har valgt). Nogle få velvalgte ord eller streger kan være tilstrækkeligt til, at andre kan forholde sig til det, du har oplevet i mødet med værket. Du kan enten beskrive, hvad værket får dig til at tænke på, hvilke associationer du får, eller om det minder dig om noget, du selv har oplevet - du bestemmer selv. Jeg vælger: Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 2004/ udg >>

17 Læg hele klassens oplevelsesark i en stor bunke og træk hver især et ark fra bunken - på den måde har du mulighed for at se, hvad én af dine klassekammerater har oplevet i mødet med et af værkerne på udstillingen, inden du selv skal se det. Kig grundigt på det, din klassekammerat har skrevet eller tegnet. Hvad får det dig til at tænke på? Begynder du allerede at danne dig nogle ideer om det værk, hun har valgt? Gå hen til værket. Hvad betyder det for din oplevelse af det, at du har haft mulighed for at læse/se en andens oplevelse i forvejen? Er der forskel på at få indblik i en anden persons oplevelse af et værk og at få nogle kunsthistoriske facts om værket? - hvis ja, hvordan adskiller de to former for introduktion sig så? Adskiller din oplevelse af værket sig fra din klassekammerats? Lagde du mærke til værket, da du selv gik rundt for at udvælge et værk? Får du evt. øje på noget i værket nu, som du ikke lagde mærke til før? Kan du måske bruge kombinationen af din egen og din klassekammerats oplevelse til at forholde dig til værket påny? Find ud af hvem, der trak din oplevelse fra bunken. Kan I blive enige om, hvordan I oplever det værk, du valgte? TILBAGE Overvej, hvor meget en given introduktion betyder for den måde, hvorpå du oplever fænomener i din omverden. Hvad betyder en introduktion, en foromtale, en anmeldelse etc. fx for den måde, du oplever en film eller en bog på? Kan din oplevelse også præges af hvem, der giver dig introduktionen? Er der fx forskel på, om det er din lærer, din bedste veninde eller statsministeren, som fortæller dig at en given film er helt fantastisk, inden du selv skal se den (find selv på andre eksempler)? Har du nogensinde tænkt over, hvor forudindtagede vi mennesker egentlig er!? Hvis du tænker rigtig godt efter, kan du så nævne eksempler på, at du selv har været forudindtaget i en bestemt situation? Havde du fx nogle forudindtagede meninger om moderne kunst inden dit besøg på kunstmuseet? Hvis ja, havde de så indflydelse på det værk, du valgte? Christiane Mosegaard Finsen, Esbjerg Kunstmuseum, 2004/ udg. 2007