Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort. Investeringer Analysen er baseret på de seneste 3 års investeringer i området, og viser, at Frederikssund kommune har en samlet mindreudgift pr. elev på kr. 364,- pr. år (TCO 1 pr. elev årligt) end gennemsnittet af kommuner i undersøgelsen. Ses isoleret på hvor meget kommunen har investeret i devices til elever, har Frederikssund kommune en mindre-anlægsudgift til devices pr. elev pr. på kr. 743,- over 3 år. I forhold til de kommuner i undersøgelsen, som har haft de højeste udgifter/største investeringer er forskellen hhv. kr. 1.388,- lavere TCO pr. elev pr. år i Frederikssund, og kr. 4.409,- i deviceanlægsinvesteringer pr. elev pr. over 3 år. Omregnet til samlet elevtal svarer det til, at Frederikssund kommune har en mindre TCO-udgift på 1,82 mio.kr. pr. år i forhold til gennemsnittet af de 20 kommuner, ligesom kommunen har investeret 1,24 mio. kr. mindre pr. år i devices til eleverne end gennemsnittet af de 20 kommuner. I forhold til de kommuner som investerer mest ser tallene således ud: Mindre TCO-udgift i Frederikssund end max = 6,94 mio. kr., og mindre anlægsinvestering i devices til elever = kr. 7,35 mio. kr. pr. år. Teknisk tilfredshed Et led i undersøgelsen har også været at måle på såvel læreres som elevers tilfredshed med det tekniske opsæt. 69 lærere og 200 elver har valgt at besvare spørgeskemaet. Resultatet adresserer problemstillinger som i forvejen er kendt, og som der arbejdes med i forskellige regi omkring folkeskolen, herunder f.eks. elektroniske tavler som går i stykker, svartider ved logon, typen af programmer der udrulles på skolepc erne osv. BOYD Et andet opmærksomhedspunkt er, at lærerne i Frederikssund i højere grad end gennemsnittet af kommuner i undersøgelsen baserer deres undervisning på elevernes eget it-udstyr, og at det kun i nogen eller mindre grad giver anledning til problemer i forhold til den undervisning som var planlagt. Samtidig svarer 73% af eleverne i undersøgelsen, at de medbringer eget eller familiens it-udstyr og bruger det i undervisningen. 53% medbringer det dagligt, 19% ugentligt og 20% månedligt, mens de sidste 8% aldrig eller kun et par gange om året medbringer eget udstyr. Resumé af de senere års udvikling Skoleområdets centrale it-budget beløber sig årligt til ca. 1,9 mio. kr., og har de senere år afholdt udgifter til dele af skoleintra, etablering og kvalitetssikring af netværket på skolerne, omlægning til trådløst netværk, visse fælles digitale didaktiske læringsmidler m.v. KLs anbefalinger KL har i 2012 anbefalet kommunerne en række tiltag i relation til it-infrastrukturen i folkeskolen 2, herunder bl.a. implementering af trådløst net, adgang til at logge på med egne digitale enheder, fleksibel kapacitet, adgang til nettet overalt på skolen. 1 TCO opgøres således: Driftsugifter + årsværk + ¼ af historiske investeringer 2011-2013 2 http://www.kl.dk/folkeskolen/it-infrastruktur-i-folkeskolen-id106923/?n=1 1
Netværk IKT og Digitalisering overtog i 2011 driften af netværket på skolerne har siden arbejdet med at sikre en ensartet kvalitet og kapacitet på alle skoler, herunder indarbejdelse af KLs anbefalinger, jf. ovenfor. Der er således gennem de senere år investeret massivt i skolernes netværk. Pt. har skolerne en 500/500 Mbit forbindelse, hvoraf forbruget pt. udgør mellem 25 og 40%. Interaktive tavler I 2012 blev der investeret i interaktive tavler således at der i alle klasseværelser nu er en interaktiv tavle eller projektor. Der er stor forskel på hvor nye interaktive tavler, der findes på de enkelte skoler, idet hver skole fik suppleret evt. eksisterende beholdning. De fleste skoler har en beholdning af mellem 2 og 3 forskellige modeller. På nogle skoler er det for nogle lærere en udfordring, at skulle betjene flere forskellige tavlemodeller. Imidlertid betyder den kontinuerlige teknologiske udvikling, at man ikke efter et års tid kan købe samme model, som sidst man købte tavle. Der vil således altid være nye modeller i spil, når der indkøbes via de fælles offentlige indkøbsaftaler. Derfor er det en forventning, at lærernes teknologiske modenhed højnes i takt med, at man bliver vant til, at der tilgår nye tavlemodeller til skolerne. Der er ikke i forbindelse med investeringen i tavler etableret en egentlig serviceaftale, men kommunens servicekorps har til opgave at være behjælpelig med at udskifte pærer og støvsuge tavlerne en gang årligt (vedligeholdelse). Går en tavle i stykker er det den enkelte skole som skal rekvirere en tekniker, ligesom skolen skal afholde udgiften til reparation og evt. udskiftning af tavler, der går i stykker via sit eget itbudget. Pc ere Beholdningen af pc ere og tablets i de enkelte skoler er stærkt varierende og der findes ikke pt. en samlet opgørelse over antal og modeller pr. skole. Det er dog i Samarbejdsforum for skole-it defineret, hvilke modeller der er omfattet af adgangen til support og udrulning af fællesprogrammer via IKT og Digitalisering. På nogle skoler er hovedparten af det tilstedeværende it-udstyr af ældre dato. Det har gennem de senere år været den enkelte skole, som gennem sit it-budget, har skullet sikre at gammelt udstyr blev udskiftet med nyt og at der var en tilstrækkelig beholdning. Nogle skoler råder over en pc-beholdning som muliggør afholdes af digitale prøver og eksaminer i et hold, mens andre råder over så få, at holdene må splittes op. For at sikre alle skoler har tidssvarende udstyr i tilstrækkelig mængde, vil der fremover være central styring af minimumskrav til indkøb, som de enkelte skoler skal prioritere. Licenser Skolerne har pt. adgang til en beholdning på 2000 Microsoft Office 2007 licenser (MS Select Uddannelsesaftalen). Pt. forbruges godt 1.800 stk., og i takt med at såvel lærere som pædagoger i skolen får stillet device til rådighed stiger behovet for licenser, såfremt der ikke vælges devices som også indeholder adgang til MS Office (eksempelvis Surface med adgang til Office 365 i begrænset udgave). En MS Officelicens til f.eks. en bærbar pc koster 615,- kr. stk. IKT og Digitalisering sikrer gennem løbende forbrugsopfølgning, at skoleområdet er licenskompliant og udgiften afholdes på det centrale skole-itbudget. Det er en af grundene til, at det er helt afgørende, at skolerne udelukkende indkøber devices gennem IKT og Digitalisering. For devices, hvortil der skal udrulles programmer fra IKT og Digitalisering påløber en licens på 75 kr. til Easy Install, oveni MS-licensen. Det gælder typisk hvis der indkøbes pc ere i stedet for surfacetablets. 2
Licensaftaler skal fornys hvert 3. år, med mindre man forinden ønsker at opgradere til en nyere version af Office. Det betyder, at den nuværende licensaftale på 2000 MS Office 2007-licenser til skolebrug skal fornys senest i 2016. Hvis man samtidig vælger at opgradere til Office 2013 påløber der yderligere omkostninger. Microsofts licensaftaler ændrer løbende karakter og indhold. I bilag 3, Investeringsbehov estimeres ud fra de nuværende regler. Devices til lærere og pædagoger Der er i 2013 indkøbt 550 MS Surface tablets til lærerne og i 2014 forventes indkøbt yderligere 220 MS Surface tablets til pædagogerne i skolen. Sædvanligvis forventes en levetid på 4. år, hvorfor der vil skulle ske en reinvestering i devices til lærere og pædagoger i 2017 og 2018. Skoleområdet vil fælles finansiere denne reinvestering. It-didaktiske læringsmidler Kommunens digitale læringsunivers er hovedsagelig tegnet af PCF og FFF-it-gruppen, og har fire centrale omdrejningspunkter: SkoleIntra Skoletube Office 365 Skoleblogs Det digitale undervisningsunivers er i FFF-it-gruppen tænkt sådan, at de fire steder bruges i samspil med hinanden. Alle skolens brugere er oprettet med tilgang til de fire universer, og man kan som lære dele sit materiale alle fire steder, med hinanden og med eleverne. Man bestemmer selv hvor, hvilket og hvordan. Der er tale om åbent læringsunivers, som underbygger at elever kan følge egen og andre elevers læring, og som er deviceuafhængigt. Ved siden af dette findes det nationale SkoleKom, som er fagopdelt i sin tilgang til udveksling af digitale undervisningsforløb. Det anbefales, at der fremover vælges en fokusering på ét system koblet sammen med læringsmål, da flere delingsfora pt. skaber mere forvirring end vidensdeling. De centrale midler til it-didaktiske læringsmidler, herunder søgning af centrale tilskud, administreres i regi af PCF. Derudover yder PCF råd og vejledning om, hvordan de enkelte skolers budget til indkøb af læringsmidler med fordel kan bringes i spil i forhold til at opnå en større og større grad af it-didaktiske læringsmidler. De enkelte skoler har indkøbt mange forskellige typer af digitale læremidler, og aftalerne har vidt forskellige løbetider. I takt med at læremidler som er indkøbt for tilskudsmidler udløber om et år, vil bestanden af fælles læremidler igen være ret begrænset. Der skal fremover i et nyt PCF samarbejdes med skoleafdeling og It-afdeling omkring indkøb af digitale læringsmidler. Finansiering af lærringsmidler foregår via PCF. It-kompetencer Det er i dag meget forskelligt, i hvilken grad undervisning foregår med udgangspunkt i it-redskaber, og det er forskelligt hvor lagt de forskellige skoler er med udbredelse af videndeling om brugen af såvel digitale redskaber som it-didaktiske læremidler. Det er desuden forskelligt om den enkelte skole har formuleret en strategi for, hvordan arbejdet hermed skal foregå på skolen. Som lærer har man mulighed for at forberede undervisning hjemme via sin surface, f.eks. powerpointpræsentationer eller prezis. På de pædagogiske skolepc ere kan forberedes undervisningsforløb, 3
hvor man gør brug af den software, der er installeret på tavlerne. Forberedt undervisning kan vises på de interaktive tavler ved at man åbner sin forberedelse på den tilhørende tavlepc. Lærere har i regi af PCF mulighed for at hjælp og kurser til at benytte de forskellige fora, måden hvorpå de forskellige fora spiller sammen med digitale devices, måden hvorpå devices bruges i samspil med de interaktive tavler osv. BOYD (Bring Your Own Device) En række skoler praktiserer i dag BOYD i større eller mindre grad. Elever har i flere år taget deres mobiler med i skole, men det er først nu, at mange skoler forstår, at eleverne bruger deres mobiler til at lære med. Mobiler, bærbare pc ere og tablets er redskaber som både børn og voksne bruger hver dag. Voksne gør det på arbejde, hjemme og en masse andre steder. Børn gør det i og udenfor skolen. Vi skal vænne os til, at børn har deres egne digitale kommunikations- og læringsressourcer med, når de bevæger sig rundt. Alle elever bør arbejde med et digitalt redskab, men det bør overvejes om der kan findes finansiering til at give alle elever en bærbar pc eller en tablet. Der vil være tale om en meget stor investering og løbende geninvestering ca. hvert 4 år. Køber skolen computere til eleverne, er der som følge af den løbende teknologiske udvikling risiko for, at de hurtigt bliver forældede. Der er en tendens til, at eleverne passer ekstra godt på udstyr, der er deres eget fordi det betyder noget særligt for dem. Et lille og måske banalt eksempel er skolepc ernes tastaturer, som der bliver ofret mange kræfter og penge på at reparere. Det opleves ikke, når eleverne tager deres egne devices med. Vælger man en BOYD-strategisk tilgang bør de enkelte elever, der ikke har mulighed for at tage et device med, have stillet det til rådighed af skolen. Der er børn, hvis forældre ikke har mulighed for at stille en computer eller tablet til rådighed. De børn bør sidestilles med kammeraterne i undervisningsøjemed, og i de tilfælde bør skolen stille bærbare computere til rådighed for eleverne. De tekniske forudsætninger er på plads Som nævnt ovenfor, er skolernes netværk nu af en kvalitet, som muliggør BOYD. Netværket vil dog løbende skulle udbygges i takt med, at flere og flere devices i skolerne tilgår nettet samtidigt. Måden hvorpå Frederikssund Kommunes digitale læringsunivers (Skolen i skyen) er tænkt, betyder, at der kun stilles få krav til elevernes udstyr; devicet skal kunne gå på internettet (trådløst via skolenettet) og være opdateret sikkerhedsmæssigt ud fra leverandørens anbefalinger. Hvis disse betingelser er opfyldt kan devicet som udgangspunkt bruges i undervisningen. Udfordringer En række kommuner anlægger en BOYD-betragtning på folkeskoleområdet i et primært økonomisk perspektiv. Man kan ydermere anlægge det pædagogisk, didaktiske udgangspunkt, at det helt store rationale i BOYD ligger i de muligheder inddragelsen af børnenes eget udstyr giver. Med en BOYD-tilgang øges mulighederne for kritisk tænkning og problemløsning, kommunikation, kreativitet og innovation samt kollaboration, ligesom den enkelte lærer stilladseres til at kunne integrere teknologi i læringsforløbene, herunder en forståelse af hvad forskellige systemer (devices) kan tilbyde. Der kan ikke efter folkeskolelovens stilles ultimativt krav om, at eleven medbringer eget udstyr, men flere kommuner har med succes løftet udfordringerne via skolebestyrelserne og i dialog med forældrene. Nogle kommuner har i forløbet oplevet, at nogle lærere har vanskeligt ved at håndtere, at ikke alle elever arbejder med samme device, typisk en pc. Også her gælder, at det må forventes af den enkelte lærer, at man opnår tilstrækkelig teknologisk modenhed til at kunne håndtere diversiteten. Lærerne skal ikke være 4
eksperter i forskellige devices. Det er eleverne selv i forhold til egne redskaber, men lærerne skal formå at inddrage forskellige typer af digitale redskaber i undervisningen. 5