Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole
|
|
|
- Pernille Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1
2 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen. Siden foråret 2013 har vi målrettet arbejdet med digitale læringsprocesser med udgangspunkt i forskellige computere og tablets i klasseundervisningen. Fokus har været på forskellige tablets, forskellige læringsplatforme (Learning Management Systems) og digitale læringsressourcer. Grundlaget for denne plan er den efterhånden veludbyggede generelle forskningsmæssige evidens fra arbejdet med informations- og kommunikationsteknologi i skoleverdenen og erfaringer fra en række frontløberskoler i både ind- og udland. Status Skolen har i dag et velfungerende trådløst netværk med et pædagogisk net, hvor medarbejdere og elever logger på via Uni-login. Skolens administration har et selvstændigt netværk og skolen har også et gæstenet. Begge disse net er kodeordsbeskyttede. Skolens Wi -FI har en dokumenteret høj oppe-tid. Alle klasse- og faglokaler har interaktive-tavler. Enkelte tavler forestår snarlig udskiftning grundet slid/alder. Alle lærere har egen pc stillet til rådighed. Pædagoger med undervisningsopgaver har rådighed over enten pc eller ipad. Skolens 3-årige leasingaftale for lærer-pc ere udløber primo Skolens implementering af en IT-baseret fagdidaktik er opdelt i 3 faser: 1. Almenpædagogiske muligheder og udbytte ved at anvende IT. 2. Fagdidaktiske muligheder, hvor IT understøtter fagspecifikke læringsmål. 3. En egentlig IT-baseret fagdidaktik. Skolen råder over 50 ipads. Et klassesæt benyttes i indskolingen. Et klassesæt benyttes af 7.X, der tester brugen af ipads i undervisningen og herunder skolens Learning Management System (LMS). 2
3 Formål Formålet med introduktionen af en 1:1 teknologi er, at accelerere elevernes læring. Igennem en synliggørelse af læringsmål skal der sikres et øget ansvar og motivation for læring. Læringsteknologien: Støtter elevens læringssituationer i skolen, hjemmet og lektiesituationen. Giver læreren mulighed for en øget individuel tilrettelæggelse af undervisningen. Giver eleven bedre mulighed for en øget individuel læring generelt. Mål Målet er, at elevernes faglige niveau skal hæves. Der fastsættes konkrete måltal i løbet af foråret Elevernes IT-kompetencer og samarbejdskompetencer bør ligeledes indgå i evalueringsgrundlaget. Hvorfor en 1:1 løsning? Enhver undervisning tager udgangspunkt i et erfaret behov. Spørgsmålet enhver uddannelsesinstitution bør stille sig selv kontinuerligt er derfor: Hvilke kompetencer har og får vores elever behov for? og Hvordan lærer eleverne disse kompetencer mest hensigtsmæssigt? Igennem de seneste år har der i mange lande været et øget fokus på at målrette undervisningen mod, at eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21. århundredes krav. Fokus er, at stille skarpt på, hvad det er, eleverne skal lære, og ikke mindst, at måden hvorpå de lærer, udmøntes i kompetencer, som er efterspurgte og relevante i det samfund, de for alvor skal deltage i efter skolen. Disse benævnes i den pædagogiske debat 21st Century Skills og 21st Century Learning. Disse læringsstrategier og kompetencer har de mest optimale forudsætninger i et digitalt læringsmiljø. Praktisk Alle elever i klasse får udleveret en ipad til undervisningsbrug, som en del af skolens 1:1 ipad program. Programmet benytter digitalt pensum og undervisningsmaterialer, samarbejdsværktøjer for øget elevsamarbejde og individuel instruktion i alle fagområder. 3
4 1:1 teknologi: Øger elevens engagement i læringsprocessen. Giver læreren mulighed for at personliggøre deres instruktioner i klassen. Forbedrer lærerens mulighed for individuel tilrettelæggelse af læringsmål/undervisningsaktiviteter. Øger muligheden for peer to peer elevsamarbejde med andre online fx via , instant messaging og andre Web 2.0 applikationer. Styrker elevens mulighed for at forberede sig til undervisningen. Styrker elevens mulighed for at efterbehandle undervisningen fx ved lektielæsning. Den daglige brug af 1:1 teknologi giver den bedste succes med at forbedre elevernes læring. 4
5 2. PROJEKTKRAV Kommunikation Opstillingen af et klart formål og vision, efterfulgt af en klar synliggørelse af disse, er nøglen til en succesfuld gennemførelse af et 1:1 teknologi initiativ. Politikker og procedurer Politikker, vejledninger og procedurer skal være up to date, for at kunne afspejle et 1:1 teknologi initiativ. Dette omfatter: Herunder: Politikker om brug af internettet og udstyr. Det er vigtigt at formidle de læringsmæssige forventninger til Procedurer for tabte, stjålne og ødelagte enheder for elever og projektet. personale. Det er vigtigt at formidle de pædagogisk/didaktiske præmisser Vejledninger til personale og elever om brug af enheden og for projektet. pleje. Det er vigtigt løbende at holde alle orienteret om initiativets faser og resultater, for at sikre en fortsat støtte til teknologi på skolen. En let tilgængelig hjemmeside for elever, forældre og personale er den mest effektive form for kommunikation om det teknologiske initiativ. Forsikring og eventuelle gebyrer. Management Processer og procedurer skal være på plads for distribution og samling af enheder i et 1:1 teknologi initiativ. Apps-management skal defineres og det samme bør processen og procedurer for indkøb og distribution af apps. 5
6 Af hensyn til brugervenligheden for elever, forældre og personale skal der udpeges et Learning Management System (LMS). LMS skal sikre en fælles praksis og arbejdsgange, så elever kender rutiner og så medarbejdere har en ens måde at styre deres undervisningsmaterialer og klasseadministration på. Support Der er ikke behov for yderligere personale til at reparere udstyr. Der kan være behov for en ændret ressourceallokering hos enkelte medarbejdere fx multimedievejleder til at støtte lærerne. Nogle eksempler på fælles praksis eller arbejdsgange er, hvordan en elev afleverer deres arbejde til en lærer, eller hvordan en elev downloader opgaver til deres enhed. Flere skoler har gode erfaringer med oprettelsen af elev-teams til at understøtte et 1:1 teknologi initiativ. Faglig læring Løbende differentieret læring skal være på plads for personale, elever og forældre. Dette kan tilbydes ved anvendelse af en række forskellige metoder. Det er vigtigt, at have hjælpepersonale (multimedievejledere/frontløbere) til at understøtte læringen i skolen og til at føre initiativet fremad. Finansiering Der er stor forskellighed i finansieringsmodelen fra kommune til kommune og fra skole til skole. Der udarbejdes en økonomisk bæredygtig plan før det indledende implementeringsår. Bestyrelsen godkender denne plan. Efteruddannelse Den løbende efteruddannelse af skolens medarbejdere skal sikre en kvalificeret undervisning, ensartehed i procedure og politikker. Infrastruktur og systemer I takt med at Sorø Privatskole bevæger sig mod en 1:1 model, skal skolens infrastruktur følge med. Det vurderes at skolens trådløse netværk samt båndbredde er kompatibelt med flere enheder. Det kan på sigt være nødvendigt, at begge skaleres, i takt med at skolens behov vokser. 6
7 Efter en samlet vurdering af vores nuværende infrastruktur og systemer, er følgende systemer, strukturer og procedurer nødvendige, forud for implementering af yderligere elev- og personale-enheder: VPP system (Volume Purchase Program) dvs. mulighed for mængdekøb af Apps. Mulighed for oprettelse af brugerprofiler. MDM system (Mobile Device Management System.) dvs. styring af mobile enheder. Infrastruktur, internet og Wi-FI. Cloud-teknologi. Gradvis forøgelse af internetbåndbredden. Teknisk support. Pædagogisk support. Infrastruktur dvs. trådløst netværk, Apple TV, interaktive tavler og plads til at understøtte yderligere enheder. Politikker og procedurer dvs. definering af politikker og procedurer omkring elever og medarbejderes brug af enheder. Vejledninger dvs. udarbejdelse af vejledninger til ibrugtagning og brug af enheder. Udstyrs management dvs. ibrugtagning af et lagerstyringssystem. Faglig læringsplan dvs. oprettelse af planer med henblik på at støtte personalet i implementering af ny teknologi. Lærings management dvs. definering af fælles arbejdsgange og systemer, der understøtter disse. Implementeringen vil ske med en fasevis udrulning. Rammer Følgende rammer skal være på plads i forbindelse med en implementering: Levering dvs. sikre at leveredøren er i stand til at levere i henhold til Sorø Privatskoles implementeringsplan. Styringssystem (MDM) dvs. indkøb, installation og ibrugtagning af et styringssystem. Software og apps dvs. budgetlægning, analysering og definering af procedure og processer omkring indkøb. Implementering af enheder: det pædagogiske fokus Grundlaget for en vellykket indfasning af en 1:1 løsningen er, at følgende elementer er succesfuldt implementeret: Infrastruktur med tilføjelsen af de trådløse enheder og båndbredde sikrer vi, at elever og personale kan få adgang til oplysninger på en effektiv måde. 7
8 Klasseledelse lære de bedste måder at håndtere enhederne i klasseværelset. Elevtræning og vejledning tid til at se om vejledningen er den rigtige til elever, personale og familier. Mistet, stjålet, beskadiget frist til at vurdere anvendelsen af mærkning, cases/etuier og forsikringer. Udstyrsmanagement et pilotprojekt giver mulighed for at lære om anvendelsen af apps, opbevaring og procedurer for distribution af enheder. Teknisk support periode til at vurdere, hvad implementering af yderligere enheder kræver. Evaluering klare succeskriterier 8
9 3. FRA ÉN STRATEGI TIL EN NY Bring your own device (BYOD) BYOD betyder, at eleverne medbringer deres egne enheder (fx smartphones, computere eller tablets) på skolen. Det vil sige, differentierede enheder med differentieret software. Diskussion Fortalere for BYOD pointerer, at det er en billig løsning, da skolen ikke har en udgift til løbende indkøb og vedligehold af enheder. Derudover pointerer fortalere for BYOD, at forskellige enheder og forskellighed i software understøtter en pædagogiske alsidighed. BYOD er pt. det bærende element i skolens nuværende it-strategi. Strategien er alene rettet mod elever i klasse. Mono IT kultur Skolen står for valg og distribution af enheder. Eleverne medbringer skolens enheder (fx ipads) på skolen og tager dem med hjem efter skole. Det vil sige, fælles enheder med fælles software. Kritikere af BYOD pointere, at dette kan skabe ulighed i elevernes læringsforudsætninger, da der kan være store forskelle i den enkelte families økonomiske muligheder. Kritikere af BYOD pointerer, at den pædagogiske alsidighed ikke er reel, da eleverne typisk ikke vil skifte imellem enheder (og software), men alene vil arbejde på deres egen enhed. Kritikere pointere ligeledes at denne løsning stiller store krav til undervisere, da disse skal have stort kendskab til forskellige programmer mv. Fortalere for Mono IT styrker det undervisningsmæssige fokus på elevernes faglige læring, da 1:1 teknologi reducerer kompleksiteten og muliggør en fastsat progression i undervisningen. 9
10 4. TIDSPLAN Aktør Handling Tidsramme 2014 Ultimo Bestyrelse Budgetvedtagelse X 2015 Januar Februar Marts April Maj Juni August 2015 Ultimo Ledelse Udrulningsplan fastlægges Medarbejdere Udlevering til medarbejdere X Elever Udrulning fase 1 mellemtrin X Elever Udrulning fase 2 indskoling X Elever Evt. udrulning fase 3 Ledelse Evaluering X X X Ledelse/ medarbejdere Kurser/vidensdeling X X X 10
ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE Kære forældre
ipad introduktion 2 Kære forældre Vi er nu klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt værktøj i elevernes læring
Øget brug af IT på Firehøjeskolen.
Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre
Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre
ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt
DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Generel information om 1:1 IT-enhed til alle elever
Generel information om 1:1 IT-enhed til alle elever Dette dokument indeholder generel information til skolerne om 1:1 udrulning og opdateres løbende. Indhold Administration af ipads... 2 Apple-ID... 2
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Bilag 1. Status for it i folkeskolen
Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune
Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder
Erik Arendal Læse- og skriveteknologi - for unge med læse- og skrivevanskeligheder Gylling, 20. april 2017 Rådgivnings- og støttecentret/rsc, Aarhus Universitet. Tidl. Hjælpemiddelinstituttet og Socialstyrelsen
N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen
N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre
D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi
D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation
Strategi for digital velfærd m.v.
Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af
IT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Digitalisering. Hans Jørgen Laursen, formand for Digitaliseringsgruppen. Lissi Pedersen, leder af 10. klasses center Djursland
1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lissy Nørgaard, it- og skolebibliotekskonsulent Leif Raabye, chef for it-afdelingen
Ordblinde og it-konferencen 2014
Ordblinde og it-konferencen 2014 Tema og perspektiver på konferencen Pædagogisk og teknologisk status i 2014 Grundskolen Ungdomsuddannelser Voksen og videregående uddannelser Digitale tilgængelige læremidler
Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013
Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk
UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17
2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,
Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation
Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt
Projekt Skole-IT generation II
Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016
Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...
Dit barns nye skole-ipad
Dit barns nye skole-ipad Skolerne i Gladsaxe skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige, de kan. De digitale værktøjer skal understøtte elevernes læring 1 Indhold Et pædagogisk redskab 3 Før dit
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:
IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne
IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE
IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE [REVIDERET AUGUST 2017] UDARBEJDET AF BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE INDHOLD It i folkeskolen i Tønder Kommune... 4 Kommunikation... 4 Læringsplatform og elevplan...
Netprøver.dk. Nødprocedurer ved afvikling af prøver i Netprøver.dk
Netprøver.dk Nødprocedurer ved afvikling af prøver i Netprøver.dk 2. februar 2017 Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Hvilke nødprocedurer kan tages i brug?... 3 1.2 Vær forberedt på det uventede!... 4 2 Nødprocedure
Retningslinjer for Ipads GRÅSTEN FRISKOLE Version 2.0 side 1 af 11 Gældende fra 1.11.2014
side 1 af 11 Gældende fra 1.11.2014 Retningslinjer for Gråsten Friskole Side 1 side 2 af 11 Gældende fra 1.11.2014 Indhold Introduktion... Retningslinjer for Gråsten Friskole Side 32 ipad-sættet... 3 Ejerskab
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015
Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4
Bring You Own Device (BYOD) på Dyssegårdsskolen
Bring You Own Device (BYOD) på Dyssegårdsskolen Kære elever og forældre Bring Your Own Device handler om, at alle elever skal råde over en computer som arbejdsredskab i undervisningen. Indskolingen I indskolingen
Den danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte
Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber
Digitale medier i dagtilbud Nye medier - nye pædagogiske redskaber Scan koden og få inspiration til gode apps, digital leg og meget mere Digitale medier Digitale medier fylder meget i børns liv og dagligdag
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
IT-Strategi. Egebækskolen
IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014
Digital strategi 2012-2015
Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette
Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011
Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5
De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB
De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB Oplægsholdere: Helga Chemnitz: [email protected] 72290193 Roelof Wouwenaar [email protected] 61195634 Hans Jørgen Knudsen
Vejledninger vedrørende it 2015/2016. Til alle lærere og pædagoger
Vejledninger vedrørende it 2015/2016 Til alle lærere og pædagoger Indledning Denne folder er en kort oversigt over, hvilke it-veje vi går på Frederiksberg og hvor du kan henvende dig, hvem du kan kontakte,
Søndersøskolen april 2014, 2. del
Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi
Et ambitiøst tiltag der forpligter Et godt rygstød for skolerne at læne op ad Inspirationskatalog. Vejle Kommunes digitaliseringsstrategi
Et ambitiøst tiltag der forpligter Et godt rygstød for skolerne at læne op ad Inspirationskatalog Vejle Kommunes digitaliseringsstrategi KMDeducation ipad til læsesvage ipad til koncentrationsvanskeligheder
Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
