NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved: Analyse og Tal F.B.M.A Godthåbsvej 26, 1. 2000 Frederiksberg Udarbejdet for: institut for Antropologi københavns universitet Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information kontakt: Malte Moll Wingender Tlf. 4054 3264 E-mail: malte@ogtal.dk Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et medarbejder-drevet non-profit analysebureau med base i København, der udfører kvantitative, kvalitative og politiske analyser. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele, fra udtænkning af analysen og målfastsættelse til den endelig publicering. Ingen opgaver er for store eller for små.

RESUMÉ På foranledning af Helle Samuelsen, institutleder på Institut for Antropologi, Københavns Universitet, har vi i Analyse & Tal udarbejdet dette korte notat om dimittendledighed på antropologi. Notatet har til hensigt at skabe klarhed over den definition af ledighed, der ligger bag Udvalget for Kvalitet og Relevans dimensionering af de videregående uddannelser, og redegøre for, om dette ledighedsbegreb er hensigtsmæssigt som mål for dimittendledigheden på antropologi. Vi vurderer, at selve definitionen af dimittendledighed ikke stiller antropologi dårligere end andre uddannelser i forhold til hvem der regnes for ledige. Dette vil blive uddybet på de næste par sider, og kan kort opsummeres med følgende: Beregningerne af ledigheden bag dimensioneringsmodellen skelner mellem ledig og ikke-ledig, og påvirkes derfor ikke af, hvor mange der er uden for arbejdsstyrken. Folk der er på barsel, eller af anden grund ikke er i arbejde og heller ikke er arbejdssøgende, defineres som ikke-ledige, dvs. at de i praksis sidestilles med folk i arbejde. Den kvartalsvise ledighedsopgørelse består af ugentlige registreringer, der skelner mellem, om man har et deltidsjob eller er 100 pct. ledig. Opgørelsesmetoden tager således også højde for, om man har job i en måned og er ledig i de to andre. Er man søgende et halvtidsjob, halveres ledighedsgraden, det vil sige at ønsker om lavere arbejdstid blandt nogle grupper ikke medfører høje ledighedstal for de grupper. Personer der udvandrer fra landet falder ud af ledighedsstatistikken, men andre kilder peger på, at antropologer ikke udvandrer oftere end dimittender fra andre samfundsvidenskabelige studier. Til gengæld vurderer vi, at mindre uddannelser som antropologi er mere udsatte over for en dimensionering på baggrund af procentvise opgørelser af ledigheden end store uddannelser. Med små dimittendårgange vil man opleve relativt store udsving i den procentvise ledighed, når blot ganske få dimittender rammes af ledighed.

DEFINITION AF LEDIGHED 1 Ledighedsstatistikkerne der ligger til grund for dimensioneringen, bygger på den definition af ledighed, der kaldes bruttoledighed. I forbindelse med dimensioneringen af de videregående uddannelser, forklarer Uddannelses- og Forskningsministeriet begrebet således: For at være ledig skal dimittenderne være uden arbejde, stå til rådighed for arbejdsmarkedet, modtage dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, være aktivt jobsøgende og tilmeldt en a-kasse. Dimittender der er i gang med en ny uddannelse eller er udvandret til udlandet regnes som ikke-ledige. 2 I denne definition af ledighed fraregnes de, der af en eller anden årsag ikke er aktivt jobsøgende. De fremgår således på linje med dem, der er i arbejde. Derfor vil antallet af antallet dimittender uden for arbejdsstyrken ikke påvirke ledigheden. Derimod dækker bruttoledige også personer i aktivering, der modtager dagpenge, starthjælp eller løntilskud. BARSEL Et vigtigt aspekt omkring ovenstående definition af ledighed er, at folk på barsel ikke regnes for ledige, da de ikke opfylder kriteriet om at være jobsøgende. Det gælder også hvis de har været ledige inden de gik på barsel. Derfor må det afvises, at høj dimittendledighed blandt nogle studieretninger kan skyldes hyppigere tilfælde af barsler. Tværtimod kan et højt antal personer på barsel i de perioder, hvor ledigheden bliver opgjort, medvirke til at sænke dimittendledigheden. DELTIDSLEDIG Har man et deltidsjob og modtager supplerende dagpenge, registreres man som delvist ledig. Her beregnes det hvor mange procent af en fuld arbejdsuge, man er ledig. Arbejder man eksempelvis 2/3 af en almindelig arbejdsuge og får supplerende dagpenge for resten, registreres man som værende 33 pct. ledig Er man ledig og tilmeldt en A-kasse som søgende et halvtidsjob, tæller man som værende 50 pct. ledig. Det vil derfor ikke presse ledigheden op, hvis der er mange personer i deltidsjob, så længe de er tilmeldt A-kassen som søgende et halvtidsjob. I princippet kan dette sænke ledigheden, da de således kun tæller med 50 pct. i ledighedsstatistikken. 1 Notatet er skrevet på baggrund af rapporter og tabeller indhentet fra Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) hjemmeside, og af personlig henvendelse til UFM og Danmarks Statistik. 2 http://ufm.dk/uddannelse- og- institutioner/politiske- indsatsomrader/dimensionering 4

HVORNÅR MÅLES DIMITTENDLEDIGHED? Ledighedsgraden for den enkelte dimittend bliver opgjort ugentlig hos A-kasserne 3 og lagt sammen til én opgørelse for hvert kvartal. I ledighedsopgørelsen bag dimensioneringen har man sammenlagt fire af disse kvartalsmålinger én for hvert kvartal i det andet år efter dimitteringen. For hver dimittend måles ledigheden fire gange. For hver enkelt dimittend identificeres det kvartal, som indeholder dato, der ligger præcis 4, 5, 6 og 7 kvartaler efter dimittenden afsluttede sin uddannelse, og deres ledighedsstatus måles i hvert af disse kvartaler. 4 Denne fremgangsmåde giver en meget præcis opgørelse over, hvor meget en person arbejder i løbet af hvert kvartal. En måde at udvide disse opgørelser på ville være at se på ledigheden over længere tid f.eks. inkludere kvartalerne i det tredje år eller ved at se på mere langvarig ledighed. En hypotese kunne være, at det tager længere tid for antropologer end for andre at komme ind på arbejdsmarkedet, men at de over længere tid får defineret en attraktiv profil, der kan give dem fodfæste og jobstabilitet. UDVANDRING En potentiel årsag til, at antropologi har en høj dimittendledighed, er antallet af dimittender, der udvandrer fra Danmark. Når personer udvandrer vil de nemlig ikke tælle med i den samlede population af dimitterede, hvilket vil sænke antallet af registrerede dimittender. Andelen af udvandrede antropologer ser dog ikke ud til at være forskellig fra de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser. Det fremgår af følgende graf, som indgår i en beskæftigelsesundersøgelse foretaget af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 2011. 5 3 Det gælder ikke hvis man er på kontanthjælp, hvilket dimittender inden for to år almindeligvis heller ikke er. 4 http://ufm.dk/uddannelse- og- institutioner/politiske- indsatsomrader/dimensionering 5 Bemærk at denne opgørelse ikke er den samme som den, der ligger til grund for dimensioneringen. 5

Arbejdsmarkedsstatus for kandidat-dimittender 90% 80% 70% 60% 50% 40% Økonomi Statskundskab Antropologi Sociologi Psykologi 30% 20% 10% 0% BeskæRiget i Danmark Ledig Udenfor arbejdsstyrken Under uddannelse Udvandret af Uden match på Danmark register Populationen udgøres af kandidat-dimittender i perioden 1. oktober 2000 til 30. september 2011 målt på deres arbejdsmarkedsstatus ultimo november 2011. Her ses det, at der er flere psykologer og økonomer end der er antropologer, der udvandrer efter endt uddannelse. Desuden er der her også skelnet mellem flere forskellige kategorier for arbejdsmarkedsstatus. 6

BETYDNINGEN AF STUDIETS STØRRELSE Her til sidst har vi kigget på, hvor mange personer det egentlig drejer sig om, når antropologi vurderes til at have for mange ledige ift. dimensioneringsmodellen, og antallet af ledige de skal ned på for at komme under dimensioneringsgrænsen. Tabel 1 viser de ledighedstal for antropologi, som er fremlagt af Udvalget for Kvalitet og Relevans, delt op på Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU). Tabellen angiver både antal dimittender for hvert år fra 2007-2011, samt ledigheden for hver kohorte af dimittender. Tabel 1: Dimittendledighed og antal dimitterede fra antropologistudierne 2007 2008 2009 2010 2011 % N % N % N % N % N Københavns Universitet 14% 13 17% 48 26% 52 37% 57 31% 80 Aarhus Universitet 13% 38 19% 59 21% 56 43% 24 35% 35 Som tidligere nævnt dækker ledighedsprocenten ovenfor over en blanding af fuldtidsledige og personer, der har haft et deltidsjob eller har været periodevist ledige, hvilket gøre det vanskelligt at kende til problemets nøjagtige omfang og karakter. I tabel 2 har vi omregnet ledighedsprocenten til fuldtidsledige personer, n*. Det er således et hypotetisk tal for, hvor mange dimittender det drejer sig om, hvis ledighedsprocenten udelukkende bestod af personer, der var 100 pct. ledige hele det andet år efter dimittering. 6 Tabel 2: Dimittendledighed og hypotetisk antal fuldtidsledige fra antropologistudierne 2007 2008 2009 2010 2011 % n* % n* % n* % n* % n* Københavns Universitet 14% 1,82 17% 8,16 26% 13,52 37% 21,09 31% 24,80 Aarhus Universitet 13% 4,94 19% 11,21 21% 11,76 43% 10,32 35% 12,25 Tabellen viser store udsving for antallet af fuldtidsledige i denne hypotetiske situation. Fra KU s 2007-kohorte drejer det sig om 2 (1,82) fuldtidsledige personer og fra 2011- kohorten om 25 personer. Således kan meget få personer faktisk en enkelt person være afgørende for om antropologi har et kritisk niveau af dimittendledighed det ene år, 6 Da ledigheden netop er sammensat af personers forskellige ledighedsgrad vil antallet ikke give et helt antal personer, og derfor skal scenariet ses som et analytisk værktøj frem for et forsøg på at udlægge virkeligheden. 7

mens det andre år er mere på sin plads at tale om en væsentlig andel ledige af en kohorte. Denne store usikkerhed skyldes blandt andet studiets størrelse, hvor et meget lille antal ledige dimittender kan få stor indflydelse på, om studiet når under dimensioneringsgrænsen for det enkelte år. Tabel 3 viser hvor mange fuldtidsledige, der må være for hvert års dimittendkohorter, hvis studiet skal nå under de 8 pct. ledighed, som Udvalget for Kvalitet og Relevant har fastsat som den kritiske grænse. Antallet er angivet ved n**. Tabel 3 Den gennemsnitlige ledighed og hypotetisk antal ledige fra 2007 til 2011 2007 2008 2009 2010 2011 % n** % n** % n** % n** % n** Københavns Universitet 8% 1,04 8% 3,84 8% 4,16 8% 4,56 8% 6,4 Aarhus Universitet 8% 3,04 8% 4,72 8% 4,48 8% 1,92 8% 2,8 Her ses det endnu tydeligere, hvor følsom studiets dimittendledighed er over for enkelte tilfælde af arbejdsløshed. For de mindste kohorter (KU i 2007 og AU i 2010) må der kun være én person, der går ledig hele andet år efter uddannelsens gennemførsel, for at grænsen på 8 procent overholdes. For den største kohorte på KU (2011) er antallet 6 fuldtidsledige personer. 8

ANALYSE OG TAL