Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives kommunens muligheder for at yde økonomisk støtte til de følgeudgifter, der kan opstå ved borgeres flytning fra botibud efter servicelovens 107 og 108 til botilbud opført efter almenboliglovens 105. 1. Betaling af indskud 2. Betaling af flytteudgifter 3. Boligstøtte 4. Merudgiftsydelse 5. Særlige problemstillinger i forhold til udadreagerende borgeres ødelæggelser 6. Evt. andre støttemuligheder Ad 1) Indskud Efter almenboliglovens 118 skal beboerne ved indflytning betale et indskud på 2 % af anskaffelsessummen. Den 18. april 2012 besluttede Ældre- og Handicapudvalget, at beboere i Aalborg Kommunes nyopførte botilbud efter almenboligloven skal have dækket deres udgifter til indskud, uanset om de kommer fra et nedlagt botilbud efter servicelovens 108 eller 107, når flytningen skyldes midlertidig eller permanent genhusning i forbindelse med nedlæggelse eller ombygning af den hidtidige bolig. Udgiften afholdes af fagcentrene. Som begrundelse for at medtage begge boligformer er henvist til almenboliglovens 74, stk. 3, nr. 1 og princippet heri. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler boligselskabet beløbet til kommunen med fradrag af skyldig leje og udgifter til istandsættelse. Handicapchefens Sekretariat Rantzausgade 8, 1. sal 9982 7400 9000 Aalborg
Ad 2) Flytteudgifter Af almenlejelovens 86 fremgår det, at kommunen i forbindelse med beboeres tvungne flytning fra en almenbolig på grund af nedrivning/ombygning under visse betingelser kan tilbyde at dække rimelige og dokumenterede flytteudgifter. Rimelige flytteomkostninger kan eksempelvis være udgifter til flytning af møbler, telefon, dørskilt, inventar, belysning, herunder stikkontakter, antennestik, tilslutning af køleskab og vaskemaskine og eventuelle stempelgebyrer i forbindelse med lejekontraktens indgåelse. På mødet den 18. april 2012 besluttede Ældre- og Handicapudvalget, at beboerne i 107 og 108 botilbud udover indskuddet også skal have dækket udgifterne til rimelige flytteomkostninger. Som begrundelse er henvist til, at det ofte er tilfældigt, om borgeren er visiteret til hjælp i en almenbolig eller i et botilbud efter servicelovens 107-108. Der er ikke i lovgivningen hjemmel til generelt at yde hjælp til anskaffelse af genstande i forbindelse med flytning til en anden bolig, så som f.eks. gulvtæpper og gardiner, men der vil for folkepensionister og beboere, der er tilkendt førtidspension efter reglerne i førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1.1.2003 (pensionsloven) være mulighed for at søge om personligt tillæg efter pensionslovgivningen. Tildelingen af personligt tillæg til et sådant formål vil ske efter en konkret trangsvurdering. For beboere, der er tilkendt førtidspension efter de efter den 1.1.2003 gældende regler (lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.) er der mulighed for at søge om merudgiftsydelse efter servicelovens 100 eller aktivlovens 81. Ad 3) Boligstøtte Da beboerne i de nye botilbud er lejere af deres egen bolig, kan de få boligstøtte efter boligstøttelovens almindelige regler. Folkepensionister har ret til boligstøtte i form af boligydelse. Det samme gælder for førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension forud for de pr. 1. januar 2003 gældende regler. Øvrige førtidspensionister kan få boligsikring. Forskellen på de to boligstøttetyper er, at boligydelse giver mulighed for en væsentligt højere støtte end boligsikring gør. For en boligsikringsmodtager kan der bl.a. maksimalt medregnes et boligareal på 65 m2, medmindre vedkommende er bevægelseshæmmet. I så fald kan der medregnes yderligere 10 m2. Ved vurderingen heraf lægges typisk vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende. 2 eksempler fra Kastanjebo til belysning af hvilken betydning forskellen på tildelingsreglerne for boligsikring og boligydelse kan have for beboerne: Eksempel 1 Bolig på 78 m2 - Boligsikring Ny bolig 2/7
Husleje: kr. 6.800 + forbrug Boligsikring: kr. 2.562 I alt: kr. 4.238 kr. Oprindelig bolig Egenbetaling kr. 1.777 + forbrug Stigning i boligbetaling kr. 2.461 Eksempel 2 - Bolig på 73 m2 - Boligydelse Ny bolig Husleje Boligydelse I alt: kr. 6.311 kr. + forbrug kr. 3.560 kr. kr. 2.751 kr. + forbrug Oprindelig bolig Egenbetaling kr. 1.728 kr. + forbrug Stigning i boligbetaling kr. 1.023 Det skal bemærkes, at der ikke er tale om sammenlignelige boligstandarder. I de botilbud der fraflyttes, har beboerne således som hovedregel ikke eget bad eller køkken, og boligen er typisk væsentlig mindre end den er i den nyopførte bolig. Boligstøttelovens 14, stk. 6 I boligstøtteloven er der yderligere en særlig støttemulighed. Af boligstøttelovens 14, stk. 6 fremgår, at der er mulighed for yderligere støtte, hvis husstandens forhold efter kommunens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale husleje i tilfælde, kommunen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse, og personen herefter anvises en almen ældrebolig. Af lovbemærkningerne til forslaget om 14, stk. 6 fremgår det imidlertid, at reglen primært omhandler følgende 2 grupper af personer: - Personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik, eller til nødvendige merudgifter til boligen efter 64 og 64 a i samme lov. - Ældre personer, som ikke opfylder betingelserne for at få social pension pga. optjeningsbestemmelserne og derfor modtager kontanthjælp efter aktivlovens 2 3/7
En person, hvis forsørgelsesmæssige situation ikke er kendetegnet ved disse forhold, vil som udgangspunkt kun være berettiget til forhøjet boligstøtte, hvis der er tale om en særlig høj husleje, som gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen, eller hvis personens indkomstgrundlag adgang til hjælp til huslejebetaling samt indkomst- og formueforhold i øvrigt svarer til ovennævnte forhold. Udbetaling Aalborg, som forstår udbetalingen af boligstøtte har telefonisk oplyst, at man ved henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fået oplyst, at førtidspensionister ikke er omfattet af boligstøttelovens 14, stk. 6. Det vil derfor ikke være muligt for denne persongruppe at opnå øget støtte efter denne bestemmelse. Ad 4) Merudgiftsydelse Lovens betingelser Efter servicelovens 100, stk. 1 skal kommunen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Endvidere skal de årlige merudgifter udgøre minimum 6.000 kr. årligt. Støtte efter servicelovens 100 er indkomstuafhængig. Borgere som er visiteret til Aalborg Kommunes botilbud for handicappede vil meget ofte være omfattet af målgruppen for servicelovens 100 og dermed være berettigede til at få dækket nødvendige merudgifter på grund af handicappet, hvis de årlige merudgifter overstiger 6.000 kr. Som eksempler på merudgifter efter servicelovens 100 kan nævnes medicin, kørsel til behandling og øgede boligudgifter ved en flytning, som er nødvendiggjort på grund af borgerens handicap. Øgede boligudgifter som følge af flytning For så vidt angår øgede boligudgifter som en følge af flytning fra en borges egen bolig til botilbud er praksis sådan, at en borger kan få dækket huslejeforhøjelsen, når forhøjelsen skyldes den nedsatte funktionsevne, og det er nødvendigt at flytte på grund af funktionsnedsættelsen. Der er tale om en merudgift, hvis den pågældende betaler mere i husleje end jævnaldrende i samme livssituation. Merudgiftens størrelse kan ændres i takt med, at sammenligningsgrundlaget ændrer sig. Der er hverken i lovgivningen eller i offentliggjort praksis fra Ankestyrelsen taget direkte stilling til, om en øget boligudgift, som følge af en borgers flytning fra et nedlagt botilbud til et nyopført eller ombygget tilbud f.eks. efter almenboliglovens 105 også kan medtages i en merudgiftsydelsesberegning efter servicelovens 100. Ankestyrelsen har imidlertid telefonisk på baggrund af en ikke-offentliggjort afgørelse oplyst, at der efter deres opfattelse også i denne situation kan ydes merudgiftsydelsesdækning. Bevillingsenhed Voksen-Handicap har hidtil fulgt den praksis at anse en huslejeudgift på ca. 6.000 kr. for en person over 25 år for at være en sædvanlig boligudgift. Boligudgifter herunder medtages derfor ikke 4/7
ved en merudgiftsydelsesberegning. Ved fremtidige bevillinger vil der blive indhentet oplysninger fra Danmark Statistik om, hvad der er en sædvanlig boligudgift for en enlig i ansøgers aldersgruppe. Hjælp efter servicelovens 100 er ikke en varig ydelse frem til folkepensionsalderen. Borgerens rådgiver har pligt til løbende at følge op på, om betingelserne for støtte fortsat er til stede, og om størrelsen af merudgifterne ændrer sig. Eksempelvis er en sædvanlig boligudgift for en 18-årig og en 45-årig ikke den samme. Det betyder, at ydelsen må forventes at blive nedreguleret eller helt at bortfalde i takt med at borgeren bliver ældre. For så vidt angår borgere med andre kommuner end Aalborg Kommune som opholdskommuner bemærkes, at disse kommuner og Familie-Beskæftigelsesforvaltningen ikke nødvendigvis følger samme praksis som Bevillingsenhed Voksen-Handicap. Der kan f.eks. være kommuner, som slet ikke bevilger støtte efter servicelovens 100 ved flytninger. Øvrige udgifter forbundet med flytning Efter servicelovens 100 vil der ud over en evt. øget boligudgift ligeledes kunne afholdes udgifter til reparation af ødelagte indbogenstande eller inventar eller til nyanskaffelser, hvis det kan godtgøres, at ødelæggelserne er en konsekvens af den enkelte beboers nedsatte funktionsevne. Se herom nærmere under pkt. 5. Der er også mulighed for at søge om hjælp til anskaffelse af genstande som f.eks. gardiner og gulvtæpper i forbindelse med flytning. Da der imidlertid kun dækkes nødvendige merudgifter i forhold til de udgifter ikke-handicappede i samme situation har, vil der f.eks. ikke kunne ydes dækning til nyanskaffelser for personer, der ikke tidligere har haft udgifter hertil, da dette er udgifter som alle unge må påregne at få på et tidspunkt. For så vidt angår særlige senge, stole og lignende som i hidtidige botilbud har været anset for at være basisinventar, og hvor udgifterne derfor er blevet dækket af tilbuddene, må sådanne særlige indbogenstande søges dækket efter servicelovens bestemmelser om hjælpemidler eller forbrugsgoder efter servicelovens 112 og 113. Ved fraflytning må en beboer som udgangspunkt selv afholde evt. fraflytningsudgifter, som overstiger indskuddet. Hvis det kan godtgøres, at udgifterne på grund af handicappet overstiger, hvad der må anses for at være sædvanlige fraflytningsudgifter, er der imidlertid mulighed for at søge udgiften dækket efter servicelovens 100. Ad 5) Særlige problemstillinger i forhold til udadreagerende borgeres ødelæggelser Den tiltagende tendens med at nedlægge botilbud efter serviceloven og tilbyde nye boliger opført efter almenboligloven, har medført et stigende problem i forhold til de borgere, der som følge af deres handicap, kan være meget udadreagerende, med store ødelæggelser til følge. Når disse borgere opholder sig i botilbud efter servicelovens bestemmelser, er det ikke muligt at pålægge disse borgere en vedligeholdelsespligt, hvorfor udgiften i forbindelse med disse ødelæggelser afholdes af det enkelte tilbud, som et led i driften af tilbuddet. 5/7
Men når disse borgere flyttes til egen bolig efter almenboliglovens 105, så opholder borgeren sig i en almen lejebolig og er forpligtet i forhold til almenlejelovens regler og lejekontraktens vilkår om vedligeholdelse og erstatning. Det kan være meget store udgifter, der er tale om, hvilket kan være umuligt at afholde, for den enkelte borger. De borgere, der er omfattet af målgruppen for servicelovens 100 kan søge udgifterne til ødelæggelserne dækket herefter, mens de borgere, der ikke er omfattet af servicelovens 100, kan forsøge at søge udgifterne dækket efter pensionslovens 14, som et personligt tillæg/aktivlovens 81 for pensionister efter ny lovgivning, bestemmelser, der dog er langt mere snæver end servicelovens 100. Ydermere vil der være en gruppe borgere, der hverken falder ind under målgruppen for servicelovens 100 eller pensionslovens 14/aktivlovens 81. Denne gruppe borgere vil ikke have mulighed for at søge dækning af disse udgifter og er henvist til selv at afholde disse udgifter. Det er et problem, at flytningen fra et tilbud efter servicelovens regler til en almen bolig, medfører at denne udgift til eventuelle ødelæggelser, overføres fra tilbuddet til den enkelte borger. Ad 6) Evt. andre støttemuligheder Ved indflytning i en bolig efter almeboliglovens 105 bliver beboeren som tidligere nævnt lejer (almenboliglovens 45, stk. 1 og kap. 3) og skal betale husleje. Hverken almenboligloven, serviceloven eller anden lovgivning giver kommunen mulighed for generelt at yde beboerne hjælp til at betale en løbende difference eller et tilskud hertil - mellem den hidtidige boligbetaling og huslejen i det nye botilbud efter almenboligloven. Begrundelsen for det er, at det Ifølge de uskrevne såkaldte kommunalfuldmagtsregler ikke er lovligt for en kommune at understøtte eller begunstige enkeltpersoner eller grupper af borgere økonomisk, medmindre der foreligger lovhjemmel til det. I lighed med eksempelvis nyanskaffelser som gardiner og gulvtæpper, er det dermed ikke lovligt at yde en generel hjælp til dækning af en stigning i boligbetalingen ved flytning. Samlet konklusion Beboere som flytter fra nedlagte botilbud til nyopførte/genopbyggede tilbud efter lov om almene boliger 105 får på baggrund af Ældre- og Handicapudvalgets beslutning den 18. april 2012 dækket deres udgifter til indskud og rimelige flytteudgifter. Alle kan ligeledes søge boligstøtte i form af enten boligsikring eller boligydelse. Denne mulighed findes ikke for beboere i botilbud efter servicelovens 107/108. Der er ikke hjemmel til generelt at yde hjælp til en stigning i boligbetalingen eller til nyanskaffelser eller almindeligt indbo i de nye boliger, men for førtidspensionister efter ny pensionsordning som får stigninger i boligbetalingen, sådan at den fremtidige boligudgift overstiger, hvad der må anses for at være en sædvanlig boligudgift for en person i samme alder og livssituation, er der mulighed for at søge om merudgiftsydelse til dækning heraf efter servicelovens 100. Det samme gælder for eventuelle 6/7
andre udgifter, som måtte være afledt af flytningen samt de merudgifter som følge af handicappet beboeren i øvrigt måtte have. Folkepensionister og førtidspensionister efter gammel pensionsordning har endvidere mulighed for at søge opståede udgifter dækkes som personligt tillæg. Et særligt problem gør sig gældende i forhold til borgere, som på grund af deres udadreagerende adfærd forårsager ødelæggelser på indbo og inventar, og hvor udgifterne hertil ikke som hidtil kan afholdes af det enkelte tilbud, som et led i driften. Øvrige flyttetilfælde: 1) Borgeren flytter fra egen bolig til botilbud efter almenboliglovens 105 2) Borgeren flytter fra et ikke-nedlagt 107 tilbud til tilbud efter almenboliglovens 105 I begge tilfælde kan beboerne som hovedregel få boligstøtte, men må selv afholde udgifter til indskud, flytteudgifter og en evt. forøget boligudgift, medmindre de findes omfattet af målgruppen for servicelovens 100 eller er berettiget til personligt tillæg efter pensionslovens 14/dækning af rimeligt begrundet enkeltudgift efter aktivlovens 14. 7/7