Bilag til pkt. 3 Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 151664 17. maj 2011 NOTAT OM SELSKABSDANNELSE RAMMERNE FOR OMDANNELSE AF LYNETTEFÆLLESSKABET I/S TIL AKTIESELSKAB 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Formålet med dette notat er at give bestyrelsen i Lynettefællesskabet I/S (herefter "Lynettefællesskabet" eller "fællesskabet") et grundlag for at vurdere de fordele og ulemper, der kan være forbundet med at omdanne fællesskabet til et aktieselskab. Vurderingen redegør for nogle væsentlige forskelle mellem Lynettefællesskabets aktuelle organisering som 60-selskab og et aktieselskab i forhold til offentligretlig regulering, strukturelle forhold, herunder ejerforhold og ledelsesstruktur, og regnskaber. 2. SAMMENFATNING Lynettefællesskabet kan fortsætte i den eksisterende organisationsform som 60-fællesskab. Større ændringer i fællesskabets nuværende organisation (f.eks. fusion eller andre grundlæggende ændringer af fællesskabets vedtægter) vil dog indebære et krav om omdannelse. Den nuværende organisation er underlagt de offentligretlige regler og tilsyn, som gælder for kommuner. Derudover er Lynettefællesskabet bundet af fællesskabets vedtægter og ejerkommunernes øvrige aftaler vedrørende fællesskabet. Kommunerne har instruktionsbeføjelse over for fællesskabets bestyrelse, ligesom kommunerne har en vis mulighed for mere direkte indflydelse på fællesskabets virksomhed. Kommunerne hæfter for fællesskabets aktiviteter, ligesom kommunerne er skattepligtige af et eventuelt overskud i selskabet. K:\REFERAT\EMU\Notat omdannelse 17 maj.docx Advokataktieselskabet Horten CVR 16997404
Hvis Lynettefællesskabet omdannes til et aktieselskab, kan kommunerne bevare ejerskabet til fællesskabet. Som aktionærer vil kommunerne udgøre selskabets øverste ledelse i regi af generalforsamlingen. Aktieselskabet vil være økonomisk og skattemæssigt uafhængig af ejerkommunerne. Kommunernes hæftelsesansvar er begrænset til de værdier, som den enkelte kommune anses for at have indskudt i selskabet. Kommunerne vil ikke blive beskattet af et eventuelt overskud i selskabet. Side 2 Kommunernes instruktionsbeføjelse over for selskabets bestyrelsesmedlemmer og kommunernes direkte indflydelse på virksomheden bliver imidlertid (i alt fald) formelt begrænset ved omdannelse af fællesskabet til et aktieselskab. Ejerkommunerne har dog vide muligheder for i en ejeraftale at sikre, at visse væsentlige beslutninger i selskabet træffes i enighed, ligesom der kan opnås en indflydelsesmæssig balance mellem ejerne, som ganske svarer til den, der følger af fællesskabets gældende vedtægter. Endvidere kan ejerne til enhver tid udskifte alle eller enkelte bestyrelsesmedlemmer på en ekstraordinær generalforsamling. Selskabets vedtægter eller en ejeraftale kan fastslå, at den, som har ret til at indstille et bestyrelsesmedlem til valg på generalforsamlingen, også kan kræve gennemførelse af en ekstraordinær generalforsamling med henblik på udskiftning af det pågældende bestyrelsesmedlem. Uanset om Lynettefællesskabet omdannes til et aktieselskab, bør der indgås aftaler mellem Lynettefællesskabet og kommunernes forsyningsselskaber om levering af spildevand og eventuelle andre ydelser. Lynettefællesskabet skal i dag tage højde for både de kommunale og selskabsretlige regnskabskrav som følge af vandsektorloven. Dette kan indebære øgede omkostninger for fællesskabet. Samtidig skal fællesskabet fastlægge sin takst- og finansieringspolitik, således at ejerkommunerne ikke belastes af fællesskabets skattepligt. Hvis man på sigt måtte overveje at indgå et struktureret samarbejde med andre forsyninger, optage nye ejere eller sammenlægge fællesskabet med andre fælleskommunale forsyningsvirksomheder med lignende aktiviteter, vil kommunerne være nødt til at omdanne Lynettefællesskabet til aktieselskab. 3. OMDANNELSE AF ET KOMMUNALT FÆLLESSKAB TIL ET AK- TIESELSKAB 3.1 Vandsektorloven Vandsektorlovens 32 undtager eksisterende 60-fællesskaber fra kravet om omdannelse til aktieselskaber i vandsektorlovens 15. Vandsektorlovens øvrige regler om prisloft, benchmarking, intern overvågning mv. gælder for fællesskabet på samme måde som for de kommunale spildevandsaktieselskaber. Vandsektorlovens regulering er baseret på, at hovedparten af vandselskaberne er organiseret i aktieselskaber. Dette giver formentlig anledning til en vis ekstra administrativ byrde for forsyninger, som ikke er organiseret i aktieselskaber.
Selvom eksisterende kommunale fællesskaber ikke i henhold til vandsektorloven skal omdannes til aktieselskaber, må det lægges til grund, at større ændringer i et fællesskabs nuværende organisation formentlig vil indebære et krav om omdannelse. Det kan for eksempel være en fusion mellem to fællesskaber eller andre væsentlige ændringer i det enkelte fællesskabs organisation, der nødvendiggør vedtægtsændringer. Side 3 3.2 Forskelle mellem 60-fællesskab og aktieselskab Indenfor vandsektorlovens rammer er det muligt at omdanne fællesskabet til et aktieselskab (A/S) eller et anpartsselskab (ApS), som kommunerne eller den enkelte kommunes forsyningsvirksomhed ejer. Anpartsselskaber og aktieselskaber er i vidt omfang underlagt parallelle regler i selskabsloven, som trådte i kraft 1. marts 2010 og gælder for begge selskabsformer. Vi har derfor ikke gennemgået de få, særlige forhold for anpartsselskaber nærmere i dette notat. 3.2.1 Regulering Et kommunalt fællesskab karakteriseres som en "specialkommune". Fællesskabet er underlagt alle de generelle kommunalretlige og forvaltningsretlige regler, som gælder for kommuner kommunestyrelsesloven, forvaltningsloven mv. Dette kan efter omstændighederne forekomme uhensigtsmæssigt for en virksomhed som Lynettefællesskabet, da de forvaltningsretlige regler er udformet primært med henblik på myndighedsudøvelse. Fællesskabet er underlagt statsforvaltningernes kommunalretlige tilsyn. Aktieselskaber er underlagt selskabsloven, som indeholder en detaljeret regulering af rammerne for aktieselskabers organisering og drift. Loven er i modsætning til forvaltningsloven og kommunestyrelsesloven udarbejdet med driften af erhvervsvirksomheder for øje. Derudover er aktieselskaber underlagt årsregnskabsloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører tilsyn med, at aktieselskaberne drives i overensstemmelse med de regulatoriske krav, som gælder for aktieselskaber. Uanset hvorledes Lynettefællesskabets virksomhed er organiseret, vil virksomheden være underlagt Forsyningssekretariatets tilsyn i forhold til prisfastsættelse, benchmarking mv. 3.2.2 Strukturelle forhold 3.2.2.1 Ejerskab Ejerstrukturen er forskellig i et kommunalt fællesskab, som varetager driftsopgaver på spildevandsområdet, og de kommunalt ejede aktieselskaber, som ejer og driver kommunernes spildevandsforsyninger. Ledelsesstrukturen er også forskellig, selvom Lynettefællesskabets organisation i vidt omfang er struktureret på samme måde som et aktieselskab. Kommunale fællesskaber Det er kun kommuner, som kan besidde ejerandele i 60-fællesskaber. Kommunernes ejerandele i fællesskaberne kan derfor ikke overdrages til
kommunernes spildevandsselskaber eller andre selskaber i kommunernes forsyningskoncerner eller private tredjeparter. Side 4 Lynettefællesskabet og kommunernes spildevandsselskaber og/eller serviceselskaber bør derfor indgå aftaler om fællesskabernes og de kommunale selskabers samarbejde om driftsmæssige forhold, herunder aftaler om levering af spildevand, udveksling af ydelser, faglig sparring mv. Vandsektorloven stiller krav om, at aftaler indgået af vandselskaber skal være skriftlige. Kommunerne bevarer ejerskabet til fællesskabet og dermed beføjelserne til at træffe de overordnede beslutninger om større investeringer og overordnede spørgsmål om driften mv. i fællesskabet. Kapitalgrundlag, ejerindflydelse, hæftelse mv. følger den organisationsform, som vælges for det kommunale fællesskab. For Lynettefællesskabet gælder reglerne for kommunale interessentskaber med direkte deltagelse samt ansvar og hæftelse for kommunerne. Aktieselskaber Hvis fællesskabet omdannes til aktieselskab, kan kommunerne som nævnt bevare ejerskabet. Kommunerne kan også overdrage aktierne til kommunernes spildevandsselskaber/forsyningskoncerner. Ejerkommunerne kan træffe denne beslutning individuelt, eller de kan i fællesskab beslutte, om kommunerne skal beholde aktierne, eller om de eventuelt skal overdrage aktierne til kommunens spildevandsforsyning. Muligheden for eventuelt at sælge aktierne i selskabet til tredjemand og vilkårene herfor kan fastsættes i en ejeraftale mellem aktionærerne. En ejeraftale kan ligeledes fastlægge rammerne for kommunernes/forsyningsselskabernes udøvelse af deres ejerbeføjelser på generalforsamlingen, gennemførelse af væsentlige beslutninger, optagelse af nye aktionærer, udtræden mv. Ejeraftalen kan også fastsætte regler om stemmeafgivelse, herunder regler om kvalificeret flertal og enstemmighed, som svarer til bestemmelserne i de gældende vedtægter for fællesskabet. Selskabets vedtægter kan indeholde regler om, at visse nærmere angivne (væsentlige) beslutninger skal træffes blandt aktionærerne (på generalforsamlingen) og dermed i realiteten opnå den samme mindretalsbeskyttelse mv., som kan opnås i vedtægterne for et kommunalt fællesskab. Det er også muligt at indføje bestemmelserne om udøvelse af ejerbeføjelser mv. i vedtægterne. Ejerne skal dog være opmærksomme på, at vedtægterne er offentligt tilgængelige via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskabsloven indeholder specifikke regler om kapitalgrundlag, ansvar og hæftelse for aktieselskabet, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer. De enkelte aktionærer hæfter alene med aktionærens indskud i selskabet. Et aktieselskab er således en juridisk og økonomisk enhed, som er adskilt fra ejernes økonomi og aktiviteter. Aktionærerne har mulighed for i en ejeraftale at fastlægge nærmere regler for bestyrelsens sammensætning og opgaver. Dermed er det muligtom ønsket at fastholde den balance, der i dag er i fællesskabet.
3.2.2.2 Ledelsesstruktur Side 5 Som nævnt er Lynettefællesskabets daglige ledelse i vidt omfang organiseret på samme måde som aktieselskaber med en bestyrelse og en direktion. Grundlaget og rammerne for denne organisation er imidlertid forskelligt for de to selskabsformer, ligesom ansvaret for bestyrelse og direktion i et 60-fællesskab og et aktieselskab ikke er helt ens. Kommunale fællesskaber Der er ikke fastsat særlige regler om organisering af ledelsen i kommunale fællesskaber. Ledelsesstrukturen i kommunale fællesskaber fastlægges i vedtægterne eller fællesskabsaftalen mellem kommunerne, som er medejere af fællesskabet. Parallelt med de regler, som fastsættes af ejerkommunerne, gælder imidlertid de almindelige offentligretlige regler som følge af, at kommunale fællesskaber karakteriseres som specialkommuner, der er omfattet af den offentlige forvaltning. Det betyder blandt andet, at forvaltningslovens 27 og straffelovens 152 om tavshedspligt gælder for ledelsen af kommunale fællesskaber. Fællesskabets vedtægter skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Fællesskabets vedtægter indeholder bestemmelser om valg og organisering af fællesskabets bestyrelse og den daglige ledelse. Kommunerne udpeger bestyrelsesmedlemmerne, hvilket er sædvanligt i et kommunalt fællesskab. Bestyrelsesmedlemmerne er inden for kommunestyrelseslovens rammer underlagt instruktionsbeføjelse fra de respektive kommunalbestyrelser og kan pålægges at handle efter bundet mandat ved interessentskabets udførelse af kommunale opgaver. Kommunale fællesskaber er ofte karakteriseret ved at være konsensusorienterede. Forvaltningslovens regler om inhabilitet finder også anvendelse, herunder den såkaldte selskabsinhabilitet. Selskabsinhabilitet omfatter personer, som deltager i ledelsen af et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald; disse personer kan ikke deltage i kommunalbestyrelsens behandling af en sag vedrørende selskabet. Det antages dog generelt, at der ikke foreligger selskabsinhabilitet, når et bestyrelsesmedlem i et fællesskab er udpeget til at varetage kommunens interesser, idet der i almindelighed ikke kan antages at være risiko for, at afgørelsen vil blive påvirket af uvedkommende hensyn. Der henvises i øvrigt til de særlige regler i den kommunale styrelseslov om strafansvar for kommunalbestyrelsesmedlemmer ( 61 c). Disse regler gælder også, når kommunalbestyrelsesmedlemmer varetager deres hverv som bestyrelsesmedlemmer i et 60-fællesskab. Herudover er ansvaret for bestyrelse og direktion i et 60-fællesskab ikke særskilt reguleret i lovgivningen. Det må imidlertid antages, at et eventuelt ansvar for enkelte bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af direktionen vil blive vurderet efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Aktieselskaber Selskabsloven indeholder detaljerede regler om organiseringen af aktieselskabers ledelse.
Aktieselskabers øverste beslutningstager er generalforsamlingen, som principielt kan træffe beslutning om alle forhold vedrørende selskabet. Selskabet ledes normalt af en bestyrelse på minimum tre medlemmer og en direktion. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på generalforsamlingen, det vil sige af ejerne. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan være kommunalbestyrelsesmedlemmer i ejerkommunerne. Selskabets vedtægter kan indeholde bestemmelser om, at bestemte organer eller organisationer tillægges ret til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer. En ejeraftale kan om ønsket sikre, at fællesskabets ejerkommuner uanset om de er ejere af aktieselskabet har ret til at indstille et medlem til aktieselskabets bestyrelse, som ejerne er forpligtet til at vælge på generalforsamlingen. Side 6 Herudover kan medarbejderne ifølge selskabsloven have ret til at vælge et antal medlemmer til bestyrelsen, se nedenfor. Aktionærerne kan også bestemme, at medarbejderne skal have en vedtægtsbestemt ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer, selvom medarbejderne ikke har krav på det efter selskabsloven. I modsætning til 60-fællesskaber skal vedtægterne for et aktieselskab ikke godkendes af statsforvaltningen. Vedtægterne registreres hos Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Bestyrelsen har pligt til i sit bestyrelsesarbejde alene at varetage selskabets interesser. I sit virke er bestyrelsen uafhængig af aktionærerne inden for rammerne af selskabets formål. Dette kan give selskabet en større frihed til at fokusere på driftsmæssige forhold knyttet til selskabets virksomhed uafhængigt af ejernes individuelle interesser. Den formelle opdeling af ledelsen betyder, at bestyrelsesmedlemmerne principielt handler uafhængigt af de aktionærer, som har indstillet bestyrelsesmedlemmerne til valg. Bestyrelsen er ikke underlagt instruktion fra en eller flere aktionærer. Aktionærerne har dog vide rammer for at få forelagt beslutninger, ligesom aktionærerne til enhver tid kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling og afsætte bestyrelsen. Ejerkommunerne har som aktionærer instruktionsbeføjelser over for de personer, som repræsenterer kommunen på generalforsamlingen i selskabet. Ejerkommunerne kan i selskabets vedtægter fastsætte nærmere retningslinier som sikrer, at alle mere væsentlige beslutninger, som har betydning for ejerne, skal forelægges generalforsamlingen til godkendelse. Som nævnt ovenfor kan aktionærerne i selskabets vedtægter eller en ejeraftale fastlægge, at den enkelte aktionær eller kommune med indstillingsret har mulighed for at udskifte et bestyrelsesmedlem, der er indstillet af den pågældende aktionær. Aktionærerne kan på forlangende kræve ethvert emne forelagt generalforsamlingen. Aktionærerne må dog ikke tiltage sig den fuldstændige og reelle ledelseskompetence. Derimod skal visse væsentlige beslutninger forelægges generalforsamlingen, for eksempel ændringer af selskabets vedtægter. Herudover kan selskabets vedtægter som nævnt indeholde nærmere bestemmelser om, hvilke væsentlige forhold der skal forelægges general-
forsamlingen. Beslutninger på generalforsamlingen træffes som udgangspunkt ved simpelt flertal. En ejeraftale kan dog fastsætte nærmere regler om ejernes enighed vedrørende væsentlige beslutninger mv. Side 7 Bestyrelsen ansætter en direktion på 1-3 medlemmer, der varetager den daglige ledelse af selskabet. Formelt er der stor forskel på organiseringen af et aktieselskab og et 60- fælleskab, men ifølge vore oplysninger adskiller den praktiske ledelse af Lynettefællesskabet sig ikke væsentligt fra den organisering af ledelsen af et aktieselskab, som vi har beskrevet ovenfor. Bestyrelsen i et aktieselskab er som nævnt forpligtet til at varetage selskabets interesser. Direktionen skal varetage den daglige ledelse af selskabet efter bestyrelsens retningslinier og anvisning. Selskabslovens kapitel 22 og 23 indeholder bestemmelser om bestyrelsens og direktionens mulighed for at ifalde erstatnings- eller strafansvar, hvis de pågældende tilsidesætter deres forpligtelser i forhold til selskabet. Det er sædvanligt, at bestyrelsen i et aktieselskab modtager vederlag for sit arbejde. 3.2.3 Ansvar for bestyrelsesmedlemmer Det er dansk rets almindelige erstatningsansvarsprincipper, som gælder for bestyrelsesmedlemmer både i et kommunalt fællesskab og et aktieselskab. 3.2.3.1 Kommunale fællesskaber Som nævnt ovenfor gælder kommunestyrelseslovens regler herunder ansvarsreglerne også for kommunale fællesskaber. Ifølge styrelseslovens 50 c kan et kommunalbestyrelsesmedlem eller bestyrelsesmedlem i fællesskabet ifalde erstatningsansvar for tab påført kommunen/fællesskabet. Det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar vurderes efter dansk rets almindelige regler. Der skal således tages stilling til, om der er et ansvarsgrundlag, dvs. om der foreligger en uforsvarlig adfærd, som kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom, og om der som en forudselig følge heraf er opstået et tab for fællesskabet. Simpel uagtsom adfærd medfører også et ansvar. Tilsidesættelse af fællesskabets økonomiske interesser, hvor dispositionens uforsvarlighed burde have stået klart for bestyrelsens medlemmer, kan medføre erstatningsansvar. Et bestyrelsesmedlem i et kommunalt fællesskab kan ifalde straf efter kommunestyrelseslovens 61, hvis bestyrelsesmedlemmet gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som hvervet medfører. Straffen er bøde. 3.2.3.2 Aktieselskaber Medlemmer af selskabsbestyrelsen kan ifalde ansvar i medfør af selskabslovens 361, hvorefter stiftere og medlemmer af ledelsen, som under ud-
førelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Side 8 Bestemmelsen er ikke en særlig ansvarsregel på det selskabsretlige område, men en henvisning til dansk rets almindelige erstatningsregler. Strafansvaret for et selskabsbestyrelsesmedlem er fastsat i selskabslovens kapitel 23. Selskabslovens 367 fastslår, at bestyrelsens tilsidesættelse af sine forpligtelser straffes med bøde. Der er ikke fastsat en særlig ansvarsnorm i bestemmelsen. Det betyder, at det er muligt at straffe bestyrelsesmedlemmer også ved uagtsom overtrædelse af lovens bestemmelser. Praksis er dog ikke streng i forhold til at pålægge bestyrelsesmedlemmer ansvar, medmindre der er tale om grov uagtsomhed. 3.2.4 Medarbejderforhold 3.2.4.1 Overdragelse af medarbejdere Hvis fællesskabet omdannes til et aktieselskab, vil medarbejderne være berettigede og forpligtede til at acceptere en ansættelse i aktieselskabet. Det betyder, at medarbejderne overgår til ansættelse i aktieselskabet på de vilkår, der gælder for den enkelte medarbejder i dag. De gældende overenskomster vil som udgangspunkt blive ført videre, indtil overenskomstens udløb. Selskabet kan vælge fortsat at være med i KL's arbejdsgiverorganisation. Selskabet har også mulighed for at melde sig ind i DI. Det er i denne forbindelse ikke nødvendigt at overgå til DI's overenskomster. En opsigelse af de gældende overenskomster og forhandlinger om overgang til nye overenskomster kan være en kompliceret proces. Tjenestemænd, som i dag er udlånt til Lynettefællesskabet, vil umiddelbart kunne udlånes til selskabet. Selskabet har endvidere pligt til at tilbyde tjenestemændene ansættelse, hvis de pågældende medarbejdere måtte være interesserede heri 1. 3.2.4.2 Medarbejderrepræsentation i bestyrelse Ifølge selskabsloven har medarbejderne i et aktieselskab ret til repræsentation i selskabets ledelse, når selskabet i de sidste 3 år i gennemsnit har beskæftiget mindst 35 medarbejdere. Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets bestyrelse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på generalforsamlingen og eventuelt udpeget i henhold til vedtægterne. Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen ændrer ikke ved aktionærenes adgang til at trække beslutninger op på generalforsamlingsniveau, herunder fastsætte vedtægtsbestemmelser herom. Medarbejderne har ikke stemmeret på generalforsamlingen. 1 Selvom der kan argumenteres for, at omdannelsen ikke er en "nødvendig" selskabsgørelse efter vandsektorloven, er der efter vores umiddelbare vurdering stærke argumenter for, at tjenestemændene kan udlånes, da der ikke sker reelle ændringer i de pågældendes arbejdsforhold.
3.2.5 Lånoptagelse Side 9 I forlængelse af vandsektorlovens vedtagelse blev de kommunale låneregler ændret, således at låntagning til investering i forsyningsselskaber omfattet af vandsektorloven ikke belaster kommunernes låneramme. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning af 26. juni 2009 til de kommunale låneregler bekræfter, at undtagelsen omfatter både kommunalt ejede aktieselskaber og 60-fællesskaber. Lån til finansiering af anlægsinvesteringer i fællesskabet bør derfor optages i fællesskabet og ikke af de enkelte kommuner. Kommunerne har i vandsektorlovens 16 udtrykkelig hjemmel til at stille garanti for vandselskabernes lånoptagelse, når lånene opfylder de almindelige betingelser for kommunal lånoptagelse og under forudsætning af, at lånet kan indregnes i taksterne. Det betyder blandt andet, at låneperioden ikke må være længere end 25 år. Kommunernes garantistillelse belaster ikke den kommunale låneramme. Lånebekendtgørelsens bestemmelse, som begrænser kommuners lånoptagelse til anlægsinvesteringer, hvis forsyningens hidtidige indtægter overstiger forsyningens drifts- og anlægsomkostninger, er ligeledes blevet ændret, så Lynettefællesskabets adgang til at optage lån ikke begrænses som følge af kommunernes forskellige finansiering af anlægsbidrag mv. 3.2.6 Regnskaber 3.2.6.1 Kommunale fællesskaber 60-fællesskaber er i dag omfattet af de kommunale regler om regnskabsaflæggelse. Efter vandsektorlovens og konsekvensændringslovens ikrafttræden vil fællesskabet skulle udarbejde flere regnskaber: Udgiftsregnskab og omkostningsregnskab efter de kommunale regler, herunder reguleringsregnskab til brug for fastsættelse af taksterne, samt årsregnskab og skatteregnskab. De oplysninger, som fællesskabet skal give forsyningssekretariatet til brug for benchmarking, vil formentlig kunne udledes af reguleringsregnskabet. Hvis det ikke er muligt, vil fællesskabet skulle udarbejde et særskilt regnskab til brug for benchmarking. Det er ikke fastslået i vandsektorloven, at årsregnskabslovens regler skal gælde for alle vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Årsregnskabsloven gælder for aktieselskaber og anpartsselskaber, men 60- fællesskaber er som bekendt ikke omfattet af årsregnskabslovens regler. Lynettefællesskabets bestyrelse har dog besluttet at aflægge regnskab efter årsregnskabslovens regler. Det følger af vandsektorlovens 20, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at alle vandselskaber skal udarbejde regnskaber i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Formålet hermed er at sikre, at det bliver lettere at sammenligne vandselskabernes regnskaber og de enkelte oplysninger heri. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.
3.2.6.2 Aktieselskaber Side 10 Aktieselskaber er omfattet af årsregnskabsloven og skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse hermed. Herudover skal aktieselskaber udarbejde et skatteregnskab og et reguleringsregnskab til brug for fastsættelse af taksterne. Aktieselskabet skal derimod ikke aflægge regnskab efter de kommunale regler. 3.2.7 Skattemæssige forhold 3.2.7.1 Generelt Med konsekvensændringsloven blev indført skattepligt for alle vand- og spildevandsforsyninger, uanset om de er ejet af aktieselskaber eller 60- fællesskaber. Fællesskabets aktiviteter er således blevet skattepligtige fra 1. januar 2010. En eventuel pligt til at betale skat hvis fællesskabets skattepligtige resultat er positivt vil imidlertid blive håndteret forskelligt i et aktieselskab og et 60-fællesskab. Kommunale fællesskaber Et 60-fællesskab er ikke et selvstændigt skatteretligt subjekt. Det betyder, at en eventuel pligt til at betale skat vil skulle finansieres af ejerkommunernes skattefinansierede midler, da kommunernes spildevandsforsyninger ikke længere er en del af den kommunale økonomi, og da der pt. ikke er hjemmel til at overføre penge fra fællesskaberne til kommunerne til betaling af skatten. Hvis der udbetales midler fra fællesskabet til at betale kommunens skatteforpligtelse, vil der ske modregning i bloktilskuddet for den samlede udbetaling (udlodning) fra fællesskabet. Ejerkommunerne vil blive beskattet ud fra kommunernes respektive ejerandele i fællesskabet. Aktieselskaber Et aktieselskab er et selvstændigt skattesubjekt. Eventuelle udgifter til betaling af skat afholdes af vand-aktieselskabet som en 1:1 omkostning og belaster således ikke ejerkommunerne. Hvis et aktieselskab er koncernforbundet med et eller flere andre selskaber, kan disse selskaber efter omstændighederne være sambeskattet og dermed få mulighed for at optimere deres fælles skatteudgifter. I forhold til fællesskabet forudsætter sambeskatning dog, at aktierne i det etablerede aktieselskab overdrages til kommunernes spildevandsselskaber eller andre enheder, som er skattepligtige. Det er en betingelse for at opnå sambeskatning, at en skattepligtig aktionær har bestemmende indflydelse over selskabet. Bestemmende indflydelse skal være reel. Bestemmelser i en ejeraftale, som sikrer aktionærerne samme reelle indflydelse i selskabet, vil dermed kunne hindre, at en aktionær, som ejer mere end 50 % af aktierne i selskabet, kan opnå sambeskatning. 4. OMDANNELSENS PRAKTISKE FORLØB Hvis ejerkommunerne beslutter at omdanne Lynettefællesskabet til et aktieselskab, vil det eksisterende fællesskab skulle opløses med statsforvaltningens godkendelse. Samtlige aktiviteter og forpligtelser i fællesskabet
overdrages til det nye aktieselskab, som stiftes ved apportindskud af fællesskabets aktiver og passiver i det nye aktieselskab. Kommunerne modtager vederlag i form af aktier i det nystiftede selskab i samme forhold som deres ejerandele i fællesskabet. Når kommunerne modtager aktier i samme forhold, som deres ejerandele i fællesskabet, vil dette ikke udløse modregning i bloktilskuddet. Side 11 Ved stiftelsen af aktieselskabet skal der foreligge et stiftelsesdokument med udkast til vedtægter for selskabet, eventuelt overdragelsesaftale mellem fællesskabet og aktieselskabet samt vurderingsberetning med åbningsbalance. Herudover bør der udarbejdes en ejeraftale mellem ejerkommunerne, som underskrives ved stiftelsen. Efter stiftelsen af aktieselskabet kan kommunerne afhængig af ejeraftalens indhold bestemme, om ejerskabet til aktierne i selskabet skal forblive i kommunen eller indskydes i kommunens forsyningskoncern. Til orientering blev Mølleåværket I/S i 2010 omdannet til et aktieselskab med virkning fra 1. januar 2010.