4. udkast KMA/FLA/MMA 30-10-2007 01:18 5HSOLNWLOEHUHWQLQJVGHEDWWHQYHG+DQV-HQVHQ,QGOHGQLQJ Kære venner, Jeg vil gerne lægge for med at takke for en god og inspirerende debat i går. Og takke jer for de mange rosende ord. Til beretningen og ikke mindst til mig personligt. Det varmer, mere end I tror. Men først og fremmest vil jeg gerne takke jer for den meget klare undertone, jeg synes, at jeg opfangede gennem hele debatten. En undertone af et stærkt og samlet LO. Jeg hørte Thorkild Jensen, formanden for CO-industri og Mona Striib, næstformanden for FOA, være fuldstændigt enige om, at den private sektor og den offentlige sektor er hinandens forudsætninger, og ikke kan leve uden hinanden. Jeg hørte Per Christensen fra 3F og HK s John Dahl være fuldstændigt enige om, at det nationale uddannelsesløft, som fagbevægelsen skal sætte sig i spidsen for i de kommende år,
2 skal løfte alle lønmodtagere: Både opkvalificering af ufaglærte, efteruddannelse og videreuddannelse til de grupper, der allerede har en uddannelse. Jeg sad næsten og tænkte, at hvis al den enighed varer ved, så bliver det et rent skåne-job at være LO-formand Nej, oprigtigt talt: Jeg synes, at debatten viser, at fagbevægelsen i Danmark står tæt og ubrydeligt sammen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab. Men også et rummeligt fællesskab med plads til nuancer. Vi var rundt om mange temaer. /LJHVWLOOLQJ Jeg er glad for, at et af dem, der fyldte meget, var ligestilling. Thorkild E. Jensen fra Metal muntrede sig lidt over, at skurvognsblikkenslageren var blevet fortaler for barselsløn til mænd og kvinder. Og tænk sig, hvis de havde vidst det i Blik & Rør for 25 år siden. Ja Det er nok rigtigt. Jeg tror, at de nok havde undret sig. Jeg tør dog slet ikke tænke på, hvad de havde sagt for 25 år siden i Metal, hvis de havde hørt at formandens indlæg til LOkongressen handlede om ligestilling!!
3 Nej, spøg til side. Jeg synes, at Thorkilds indlæg var en illustration af, hvor langt vi faktisk er nået. Ligestilling er ikke længere noget, der kun tages alvorligt på kvindekurser, og noget mænd taler om med et blink i øjet og krydsede fingre på ryggen. Vi er heldigvis mange, der er blevet klogere. Tak til Jane Korczak for bogen, som jeg ikke på forhånd kan afvise, måske kan gøre mig endnu klogere. Ligestillingsarbejdet er hjerteblod for LO-fagbevægelsen. Og jeg vil gerne forsikre Mari-Ann Larsen fra Metal om, at vores omlægning af ligestillingsregnskabet bestemt ikke er et udtryk for en nedprioritering af arbejdet. Og vi skal også fortsat satse på uddannelse til fagligt aktive kvinder: Jeg synes, det er fremragende, at se og høre både Lotte Broder Jørgensen fra Metal og Tina Møller Madsen fra 3F, stå her på talerstolen og beskrive deres erfaringer med vores uddannelse af fagligt aktive kvinder. Som to af de mange kvinder, der har grebet de muligheder, FIU-systemet har stillet til rådighed for dem.
4 Jeg tror også, at det er rigtigt, som både Jane Korczak og Karin Bancsi var inde på, at indsatsen for ligestilling også skal bredes ud til bedre at rumme den etniske ligestilling. Fagbevægelsen må tage et medansvar for, at alle rapporterne omsættes til resultater. At skåltalerne bliver til stigende integration. Og som både Jane og Karin understregede: Der ligger altså også et enormt medlems-potentiale her, og et ansvar for at uddanne etniske minoriteter i den danske models helligste bud: At det er fagbevægelsen, der har skaffet de løn- og arbejdsforhold, som den enkelte nyder godt af. /LJKHG Jeg vil ikke sige så meget om uligheden, der bliver jo rig lejlighed om et par timer til at tage den debat. Men jeg vil gerne kvittere til Mette Kindberg fra HK og til Poul Erik Skov-Christensen. For jeres stærke forsvar for de nederste i hakkeordenen, som Poul Erik sagde, og for at sætte ambitiøse mål for at bekæmpe uligheden i sundhed til gavn for det enkelte medlem og for samfundet. Men til dig Poul Erik, også tak for 3F s tankevækkende kampagne Ulighed er noget vi taler om. Jeg synes faktisk, at det sammen med LO s hvidbog er et fremragende eksempel på, hvordan LO og medlemsforbundene kan løfte en politisk dagsorden sammen uden at træde hinanden over tæerne.
5 $UEHMGVPLOM Mange af jer tog arbejdsmiljøet op i debatten. Og det er jo kun naturligt. For som Steen Andersen fra 3F mindede os om, så står arbejdsmiljø jo står meget højt på dagsorden blandt vore medlemmer. Og de fortjener nogle forbedringer her og nu! Og hvis nogen troede, at de fleste problemer var løst, skulle de have lyttet til de mange indlæg i går. Til Jørn Erik Nielsen om de fortsatte problemer med asbest i byggeriet. Og du har ret Jørn Erik, vi skal have et fuldstændigt Asbestfrit Danmark nu på alle danske arbejdspladser! De skulle have lyttet til Ulla Jeppesen fra HK s grafiske område om konsekvenserne af skifteholdsarbejdet for de ansatte og til Poul Mongaards beskrivelse af et uhyggeligt fakta for frisørerne: nemlig at arbejdet kan aflæses direkte i statistikkerne, som en markant øget risiko for brystkræft. Så Ulla har ret: Den sørgelige sandhed er, at nogle danske lønmodtagere går på arbejde med livet som indsats. Men vi skal rette vreden det rette sted hen. Det er arbejdsgiverne, der gang på gang sylter en konkret diskussion om at løse nogle af de store arbejdsmiljøproblemer. Og det er arbejdsgiverne, der gang på gang sætter hensynet til produktion og fleksibilitet over hensynet til medarbejdernes sundhed.
6 Sten Andersen gav os et aktuelt eksempel på, at arbejdsgiverne er en møllesten om halsen. Nemlig i vores arbejde med at udnytte de mange nye midler fra velfærdsaftalens forebyggelsesfond optimalt. Derfor har vi nu en kæmpeopgave med at skabe forebyggelsesprojekter i hver eneste krog af landet. Og der, hvor arbejdsgiverorganisationerne ikke vil være med, må de lokale fagforeninger tage fat i virksomhederne direkte. Kun på den måde kan vi sikre en fortsat forbedring af arbejdsmiljøet. * * * Jeg vil egentlig også gerne lige bekræfte over for Søren Sørensen, at LO vil arbejde for at ændre DIS-loven. Det vil også klart fremgå af redaktionsudvalgets indstilling til målprogram. Og 3F og LO har haft et fint samarbejde om dette arbejde hidtil det skal vi fortsætte indtil vi kommer igennem med vores rimelige krav. 8GGDQQHOVH Jeg lovede i min beretning, at det var sidste gang, jeg ville tale om uddannelse. Jeg kan afsløre, at jeg nu vil bryde det løfte. Jeg bryder meget nødigt løfter, men jeg tænkte: Hvad vil de gøre ved det?
7 Jeg er faktisk selv lidt imponeret over, at jeg kunne holde løftet i over 36 timer. Men både John Dahl, Jørgen Juul, Per Christensen og Ejner Holst talte så inspirerende om uddannelse, at jeg ser mit snit til at lægge nogle få bemærkninger til dem. For det er det afgørende element i at sikre danske lønmodtageres velstand, beskæftigelse og frihed i arbejdslivet i globaliseringens tidsalder. Både Per Christensen og Jørgen Juul roste VEU-trepartsaftalen. Jeg er enig med Per i, at vi heller ikke på VEU-området er færdige. At der er mange udfordringer tilbage, og mange nye initiativer, der skal tages. Og jeg tror, at det er helt rigtigt, når Per siger, at der skal tænkes både i det mere konkrete samspil mellem kompetenceudviklingsfondene og VEU-aftalen og på den langsigtede strategiske opgave i at løse forholdet, når den ene mia. er brugt. Jeg glæder mig desuden over tilsagnet fra 3F i lighed med John Dahl, HK om at ville gå aktivt ind i et nytænkende samarbejde om at få kompetenceløft til alle. Det er en opgave og udfordring, det bliver spændende at udfordre hinanden på i fællesskab.
8 Jørgen Juul fortalte om, hvordan han selv efter 15 år med flere kuglepenne end skruetrækkere i hånden, er sat af udviklingen i elektrikerfaget. Jeg ved præcis, hvad du mener. Jeg vil advare alle mod at bede mig montere et moderne blandingsbatteri til en køkkenvask. I hvert fald ikke uden grundige forudgående analyser af deres forsikringsforhold. Med kompetencefondene vil vi gøre det muligt for medlemmerne, at holde sig i teknologisk topform, for nu at bruge Jørgens udtryk. Men jeg vil gerne sige en ting helt klart, til Bjarne Høpner og andre, der måtte være i tvivl: Vi betaler selvfølgelig ikke dødvægt. Vi overtager ikke statens udgifter til at stille rammerne for uddannelse til rådighed. Den opgave skal alle skatteydere løfte. Og må jeg ikke også bare i forbifarten til Bjarne sige det her: når Bjarne kritiserer mine udtalelser om job-fest før løn-fest forud for overenskomstforhandlingerne: Hvis fagbevægelsen ruller vores lønkrav tilbage til 70 ernes tocifrede procenter, så vil vi også nærme os 70 ernes to-cifrede ledighedsprocenter. Det vil være en fuldstændig katastrofal strategi for fagbevægelsen og et grundlæggende svigt af medlemmerne. Jørgen Juul tog i lighed med Per Christensen og Ejner Holst også fat på problemerne på erhvervsskolerne. Og det er da også helt afgørende at løse de udfordringer.
9 Jeg håber imidlertid, at den reviderede EUD-lov nu giver skoler og faglige udvalg en række redskaber, som kan nedbringe frafaldet. Og der er tilført 750 mio.kr. til skolerne primært via en takstforhøjelse. Det vil sige, at skolerne kan bruge dem på den måde, som de finder mest hensigtsmæssigt. Men det er klart at vi skal følge økonomien tæt og løbende vurdere, om der er sammenhæng mellem mål midler. 2UJDQLVDWLRQVSROLWLN Jeg vil gerne takke Svend Aage Hansen for roserne til den centrale støtte til det lokale arbejde på vegne af hele LO. Den lokale indsats er en vigtig brik i LO s arbejde, hvad enten det gælder medlemsorganisering, ungdomsindsatsen eller at koordinere opgaverne med at holde en effektiv blokade i gang, som eksemplet fra Nørrebro, som Jan Matthiesen gav os. Her skal fællesskabet vise sin styrke. 9HOI UG En af de vigtigste politiske udfordringer i de næste par år bliver at styrke velfærdssamfundet. Med flere investeringer og flere hænder.
10 Jeg er glad for den generelle opbakning til 3-partsaftalen for de offentligt ansatte. Kim Simonsen fra HK gjorde opmærksom på betydningen af, at vi også kommer helt i mål med implementeringsopgaven. Det kan jeg ikke understrege nok. Jeg synes, at vi har haft et fint samarbejde om denne omfattende og vigtige aftale. Jeg konstaterer det, fordi jeg er sikker på, at samarbejdet i LOgruppen var afgørende for de mange gode resultater for LOgruppen. Jeg konstaterer det også, fordi det har indflydelse på resultatet, hvis modparten mærker et sammenhold. Derfor vil jeg også sige til alle jer, der nu skal i gang med de vigtigste offentlige forhandlinger i nyere tid, at det betaler sig at samarbejde. LO-grupperne udgør halvdelen af de offentligt ansatte. Det er en helt afgørende styrkeposition. Brug den, kære venner, og tro på virkningen. Jeg kan faktisk ikke finde på en situation i min lange karriere, hvor samarbejdet ikke har styrket LO-grupperne. Ikke mindst fordi vi har de dårligste lønninger. * * *
11 LO skal være i front i debatten for at skabe investeringer i velfærden. Og jeg er enig med Ulrik Salmonsen: Regeringens trafikpolitik har været og er en skamplet i den samlede velfærdsindsats. Ulrik, bare et enkelt tal for at skære det ud i pap. I går fik jeg en chokerende analyse af prisstigningerne på offentlig transport fra AE rådet. Hold nu fast. For en ganske almindelig LO-familie, der er afhængig af offentlig transport, er den samlede årlige udgift steget med 13.000 kr. siden 2001. Det er mere end dobbelt så meget som de almindelige prisstigninger. Selvom finansministeren taler sort, når der kommer rigtige tal på bordet, så må selv han må indrømme, at 13.000 er et stort indhug i en almindelig lønmodtagerfamilies økonomi. Der er i hvert fald ikke meget skattestop over det. Så Ulrik Salmonsen har helt ret i, at tog til tiden og investeringer i infrastruktur er et vigtigt emne for LO-medlemmerne. Ligesom med investeringer i folkeskole, daginstitutioner og sygehuse.
12 Det er klart, at når vi kritiserer besparelserne i den offentlige sektor, så er det vigtigt at holde politikerne fast på ansvaret. Når vi kritiserer hjemmeplejen, er det ikke SOSU-assistenten, vi er ude efter, men politikerne, der sparer. Og når vi kritiserer jobcentrene, er det ikke HK erne, vi er ude efter, men politikerne. Det er jeg glad for, at Christian Grønnemark fik slået helt fast. Men som Kirsten Nissen sagde: Vi må heller aldrig glemme de mennesker, der måske er allermest afhængige af den offentlige sektor: Alkoholikeren. De psykisk syge. De handicappede. Det er dem, der er blevet svigtet i regeringens velfærdspolitik: For sandheden om kvalitetsreformen er jo, at det er en middelklassereform. De svageste er overladt til sig selv. Dem, der allermest behøver fællesskabets stærke arm om skulderen, de må kigge langt efter regeringens intiativer. Vores holdning er klokkeklar: Fagbevægelsen er ikke tilfreds med middelklasseforbedringer. Vi kræver, at velfærden kommer alle til gode. Jeg vil endelig blot lige bekræfte: * * * Jeg blev så glad, da jeg hørte indlægget fra Christian Juel fra 3F- Silkeborg. Det var genkendelsens glæde.
13 I denne tid hvor alt forandres med lynets hast. Ja så er der stadig nogen ting, der aldrig ændrer sig. Christians politiske verdensbillede er et af dem. Det spiller videre som en ridset plade fra 70 erne. Christian var bekymret over både min opbakning til Helle Thorning-Schmidt og Karl Marx. Et temmelig bredt spektrum at bekymre sig om, kunne man mene Hvad angår Karl Marx er bekymringen helt velbegrundet. Jeg tror ikke, at han vil være en gevinst i dag. Når det gælder Helle Thorning-Schmidt, er min opbakning imidlertid usvækket. Jeg er fortsat fuldstændig overbevist om, at Danmark fortjener en ny regering under ledelse af Helle Thorning-Schmidt. Og jeg synes, at det løber som en rød tråd gennem næsten alle indlæggene, at de fleste af jer har det på samme måde. At de mål, vi arbejder for i fagbevægelsen, simpelthen er nemmere at realisere med en socialdemokratisk regering. Så jeg kan berolige Anders Olesen, Torben H. Jørgensen og alle andre med, at LO vil være stærkt tilstede i valgkampen. Det gælder lokalt, hvor jeg ved, at mange sektioner er i fuld gang med at køre valgkamp for lokale kandidater fra lønmodtager-partierne.
14 Og det gælder, når LO-ungdom viser erhvervsskoleeleverne konsekvenserne af regeringens besparelser under overskriften Discount-velfærd. Jeg vil varmt opfordre alle forbund og lokale sektioner til at støtte de unge i den kampagne. Vi fik det fremragende præsenteret under debatten i går af Lasse og hans fembande fra LO-Ungdom, der også har været ude i kulden her til morgen i aktion for en ny politisk retning for Danmark. Skal vi ikke give LO-Ungdom en stor gang klapsalver at varme sig på? Vi er sideløbende med kongressen i fuld gang med at planlægge valgaktiviteter. Fagbevægelsen skal vise sin stemme. Vi er i gang med at planlægge en fællesaktion d. 8. november i København sammen med ungdomsorganisationerne en manifestation som også planlægges i andre storbyer. Vi har brug for en ny regering. Som Ole Wehlast sagde: Hvis Anders Fogh var et stykke kød, var sidste holdbarhedsdato for længst overskredet. Nu er det vores opgave, at sikre at vælgerne er kvikkere end VK-regeringens spareramte Fødevaretilsyn, og smider Fogh og kompagni på køkkenmøddingen! Skal vi ikke her fra kongressen give hinanden et klart håndslag på, at vi nu går hjem og engagerer os i valgkampen.
15 0HGOHPVRUJDQLVHULQJ Jeg fik et meget positivt indtryk af diskussionen i går om medlemsorganisering. Det gælder dels de mange, der tog ordet til diskussionen under beretningen. Blandt andre: Gita Grüning, Simon Tøgern, Lizette Riisgaard, Per Olsen, Tina Møller Madsen, Kurt T. Nielsen, Ole Wehlast, Bo Rooschou, Anders Olesen og min egen forbundsformand, Max Meyer. Jeg synes, at vi fik nogle inspirerende input fra forskellige vinkler. Om organiseringen af østarbejdere, om mulighedhederne for at bruge overenskomsterne mere aktivt og dilemmaerne ved, at tillidsrepræsentanten udfordres af medarbejderombudsmænd. Jeg synes, at det har været inspirerende. Både debatten og præsentationsfilmen giver et klart indtryk: Vi er kommet op i gear. Det har taget ti år for alvor at komme i omdrejninger. Men det er tydeligt, at erkendelsen af, at vi skal gøre noget, har slået rod. Der sker noget i alle dele af fagbevægelsen. Udfordringen tegner sig forskelligt fra branche til branche, fra afdeling til afdeling og fra forbund til forbund, og derfor er der også mange forskellige svar på, hvordan vi får vendt udviklingen. Der sker noget rigtig mange steder.
16 Og det er meget vigtigt at holde fast i, at vi også for første gang i flere år kan notere positive resultater små sejre i det store billede, men store sejre i det lokale billede. Vi så det jo i filmen. Paw fra 3F i Ringkøbing organiserer nye medlemmer ved en strategi, der favner meget bredt. Fagforeningen er der, hvor medlemmerne har brug for den. På arbejdspladsen, i forhold til læse- og staveproblemer og til juletræsfest. Jette fra FOA i Aalborg organiserer pædagogmedhjælpere på de kommunale daginstitutioner ved en meget målrettet opsøgende indsats overfor hver enkelt og ved efterfølgende bevidst at involvere medlemmer i udviklingen af medlemskabet. Keld fra TIB i Sydjylland kæmper med at organisere de udenlandske håndværkere og har faste måltal for, hvor mange nye virksomheder afdelingen skal besøge hver uge. Endelig har Metal en sammenhængende strategi med ansatte ungdomsagitatorer, der organiserer unge medlemmer på de tekniske skoler og på arbejdspladserne. Vi hørte det også i debatten mange har pumpet cyklen og opsøger medlemmer og uorganiserede på arbejdspladsen eller elever og lærlinge på uddannelsesinstitutionerne.
17 Men det kommer ikke af sig selv. Gennemgående er, at medlemsorganisering er hårdt arbejde. Det kræver en klar strategi og en personlig opsøgende indsats. *** Der er i dansk fagbevægelse bred opslutning til, at det er synligheden på arbejdspladsen, der er vejen frem. Mange af jer i salen, og ikke mindst vores kollega fra den engelske fagbevægelse, var inde på er en stærk og velfungerende arbejdspladsorganisation er livsvigtigt for effektiv hvervning og medlemsfastholdelse. Tillidsrepræsentanterne bakket op af en faglig klub og den lokale fagforening er fundamentet! Vi har lært af de engelske erfaringer vi venter ikke til vi er helt nede at ligge. Vi tager vores skæbne i vores egne hænder! Tak til Jack for et inspirerende input til vores debat om medlemsorganisering. *** En ting, som vi skal holde fast i, det er, at den kollektive overenskomst er og bliver kernen i fagforeningsmedlemskabet. Det skal vi holde fast i. Det er her vi lægger rammerne for det enkelte medlems muligheder og det er her vi meget konkrete er med til at løfte det ansvar vi har påtaget os for samfundsudviklingen - historisk og i dag.
18 Men det er også vigtigt, at de kollektive overenskomster udvikler sig med medlemmerne, arbejdsmarkedet og samfundet - ellers er de jo ligegyldige. *** Da jeg for et par dage siden fik at vide, at vores polske kammerater fra byggefagene i København ville komme forbi og overbringe en hilsen til os på kongressen, blev jeg oprigtigt glad og stolt. Når jeg bliver konfronteret med de løn- og arbejdsvilkår de udenlandske arbejdere bliver budt i velfærdssamfundet Danmark anno 2007 bliver jeg på en gang både flov og vred. At velfærdsdanskere og virksomhedsejerne vil byde vore udenlandske kolleger vilkår, der i bedste fald hører 1930 erne til, det er jeg flov over. At vi ikke får mere støtte fra politikkernes og arbejdsgiverforeningernes side til få gjort noget ved det her det bliver jeg vred over! Og aviserne skriver at vi alle sammen er blevet socialdemokrater hvor herre bevares. Vores polske kammeraters organisering og deres kamp for ordentlige løn og arbejdsvilkår er et levende bevis på, at fagbevægelsen og den solidariske tanke ikke hører fortiden til. Fagbevægelsen er en del af fremtiden. ***
19 Selvom hvervning og organisering er kommet på dagsordenen overalt i fagbevægelsen og vi kan se de små sejre, er der stadigvæk langt igen til vi vender kurven medlemskurven. Der ligger et hårdt stykke arbejde foran os. Men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at det kan lade sig gøre. Vi skal i fællesskab i hele fagbevægelsen FORTSAT arbejde på at udvikle medlemskabet, så det bliver endnu mere nærværende for vores medlemmer og dem vi gerne vil organisere. Vi skal involvere os og vi skal involvere dem. Og jeg tror faktisk, at vi ambitiøst skal melde ud og give hinanden håndslag på, at vi med udgangen af den kommende kongresperiode vil kunne se en opadgående medlemskurve. $IVOXWQLQJ Lad mig slutte med igen at sige tak for alle de pæne ord. Det er et grundvilkår for den menneskelige eksistens, at vi kun er her et øjeblik. At vi har vores korte mulighed for at være og virke, før vi forsvinder som boblerne i bækken. Jeg tror ikke, at mennesker skal dømmes på titler, eller på hvor mange ordener, de får skrabet sammen. Jeg tror ikke, at vi skal måles på overfladisk succes og materiel rigdom.
20 Jeg tror, at vi mennesker skal bedømmes på vores handlinger. På om vi tog vores tørn ved årerne eller blot var passagerer. På om vi var med til at binde fællesskabet tættere sammen, eller om vi blot trævlede op. På de spor vi trækker i andre menneskers liv, og de aftryk vi sætter i andres hjerter. Det er derfor fagbevægelsen er så fantastisk. Fagbevægelsen arbejder for de ting, der virkeligt betyder noget - uden flitterstads og dikkedarer. Fagbevægelsen skaber resultater, der kan mærkes i mange menneskers liv; der trækker spor i det store fællesskab. Fagbevægelsen repræsenterer et håb om et mere retfærdigt samfund og en bedre fremtid for alle mennesker. Og fagbevægelsen giver mennesker mulighed for at realisere deres drømme og for at udfolde eventyret om deres eget liv. * * * Fagbevægelsen har været rammen om mit livs eventyr. Tænk, at lærlingen fra Blikkenslagernes Andelsselskab fik lov at opleve alt dette. At få lov til at arbejde sammen med så mange stærke, engagerede mennesker i et fagligt fællesskab.
21 Vi sejrede ikke, og det gør fagbevægelsen aldrig. For der opstår hele tiden nye udfordringer, og de gamle vender tilbage i en ny tids skikkelser. Men vi nåede et godt stykke. Og nu skal andre gå videre. Jeg ønsker jer held og lykke på rejsen.