UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2012/2273(INI) 2.5.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om kønsdrab: de manglende kvinder? (2012/2273(INI)) Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling Ordfører: Antigoni Papadopoulou PR\935145.doc PE510.639v01-00 Forenet i mangfoldighed

PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING... 3 BEGRUNDELSE... 10 PE510.639v01-00 2/12 PR\935145.doc

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om kønsdrab: de manglende kvinder? (2012/2273(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som fremhæver de værdier, der er fælles for medlemsstaterne, herunder pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd, og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der knæsætter princippet om integrering af kønsaspektet ved at fastslå, at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, der henviser til artikel 19 i TEUF, der omhandler bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEW), der henviser til Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget den 15. september 1995 på den fjerde verdenskonference om kvinder 1, og til sine beslutninger af 18. maj 2000, 10. marts 2005 (Beijing + 10) 2 og 25. februar 2010 (Beijing + 15) 3, der henviser til millenniumudviklingsmålene vedtaget på De Forenede Nationers millenniumtopmøde i september 2000 og navnlig til millenniumudviklingsmålet om fremme af ligestillingen mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status som en forudsætning for at overvinde sult, fattigdom og sygdomme, indførelse af ligestilling på alle uddannelsesniveauer og alle arbejdsområder samt sikring af ligelig kontrol over ressourcerne og ligelig repræsentation i det offentlige og politiske liv, der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011, der henviser til den europæiske konsensus om udvikling, der henviser til den europæiske konvention om menneskerettigheder og biomedicin, der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, om dødsstraf, tortur og andre former for brutal, umenneskelig eller nedværdigende behandling, om menneskerettighedsforkæmpere, om menneskerettighedsdialoger med tredjelande, om fremme og beskyttelse af børns 1 EFT C 59 af 23.2.2001, s. 258. 2 EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247. 3 EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 11. PR\935145.doc 3/12 PE510.639v01-00

rettigheder og om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination imod dem, der henviser til Rådets konklusioner af 2. december 1998, hvori det fastslås, at den årlige vurdering af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet skal indeholde kvantitative og kvalitative indikatorer og benchmarks, der henviser til Rådets konklusioner af 2. og 3. juni 2005, hvori medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at styrke de institutionelle mekanismer til fremme af ligestilling og skabe rammer for vurdering af gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet med henblik på at udvikle en mere sammenhængende og systematisk overvågning af fremskridtene, der henviser til Rådets konklusioner af 5. og 6. december 2007 om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet og til den ledsagende rapport fra det portugisiske formandskab, hvori der godkendes indikatorer vedrørende kvinder og fattigdom, der henviser til Kommissionens strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015 af 21. september 2010 og det medfølgende arbejdsdokument om foranstaltninger til gennemførelse af strategien, der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om EU s handlingsplan for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling igennem udviklingssamarbejdet (2010-2015), der henviser til den fælles erklæring vedtaget den 4. februar 2005 af EU s ministre med ansvar for ligestilling som led i tiårsgennemgangen af Beijinghandlingsplanen, der bl.a. bekræfter deres kraftige støtte til og engagement i fuld og effektiv gennemførelse af Beijingerklæringen og Beijinghandlingsplanen, der henviser til rapporten af 16. september 2011 om prænatal kønsselektion fra den Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE), der henviser til PACE's forslag til beslutning af 11. maj 2010 om "Sex-selective abortion - Gendercide", hvori forsamlingens medlemsstater opfordres til at fordømme kønsselektiv abort hvor som helst og hvornår som helst, der henviser til den tværinstitutionelle erklæring fra 2011om "Preventing gender-biased sex selection" fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR), De Forenede Nationers Befolkningsfond (UNFPA), De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF), UN Women og Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i 1994, der henviser til beslutning af 13. marts 2008 om ligestilling og styrkelse af kvinders PE510.639v01-00 4/12 PR\935145.doc

position i udviklingssamarbejdet 1, særlig punkt 37, der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik 2, særlig punkt 76, hvori det fremhæver nødvendigheden af at afskaffe samtlige former for diskrimination og vold imod kvinder og piger, herunder kønsbestemte aborter, der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati 3, der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0000/2013), A. der henviser til, at "kønsdrab" ("gendercide") er en kønsneutral betegnelse for et systematisk, bevidst og kønsselektivt massedrab af mennesker (enten mænd eller kvinder), der tilhører et bestemt køn, hvilket angives at være et stigende problem i flere lande, og som også finder sted i form af barnedrab og dødbringende vold mod et bestemt køn på ethvert tidspunkt i livet; kønsroller kan have samme dødelige konsekvenser som racemæssige, religiøse og klassemæssige fordomme 4 ; B. der henviser til, at piger på trods af den seneste tids lovgivning mod kønsselektive praksisser i uforholdsmæssigt stort omfang er målet for en hensynsløs kønsdiskrimination, der ofte også omfatter det ufødte, på forhånd konstaterede pigefoster, som bliver aborteret, opgivet eller dræbt, alene fordi det er kvindeligt; C. der henviser til, at det er blevet anslået, at der allerede i 1990 demografisk set "manglede" over 100 mio. kvinder i verdens befolkning på grund af kønsdrab, og at dette antal i henhold til nylige skøn er steget til næsten 200 mio. "manglende" kvinder i verdens befolkning 5 ; D. der henviser til, at kønsdrab er et globalt problem ikke kun i Asien og Europa, men også i Nordamerika, Afrika og Latinamerika; der begås kønsdrab, hver gang gravide kvinder, af egen fri vilje eller på grund af pres, beslutter sig for ikke at føde pigefostre, fordi de betragtes som en byrde for samfundet; E. der henviser til, at der i Asien og navnlig i Kina, Indien og Vietnam er en særlig forvrænget kønsproportion; der blev i 2012 født 113 drenge for hver 100 piger i Kina og 112 drenge for hver 100 piger i Indien og Vietnam 6 ; 1 Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0103. 2 Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0489. 3 Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503. 4 Warren, Mary Anne (1985), Gendercide: The Implications of Sex Selection. 5 United Nations Fact Sheet: International Women s Day 2007, som findes på: http://www.un.org/events/women/iwd/2007/factsfigures.shtml 6 Verdenskort efter kønsproportion, http://en.worldstat.info/world/list_of_countries_by_sex_ratio_at_birth PR\935145.doc 5/12 PE510.639v01-00

F. der henviser til, at der i Europa er en særlig forvrænget kønsproportion i nogle lande, idet der i 2012 blev født 112 drenge for hver 100 piger i Albanien, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien 1 ; G. der henviser til, at udøvelse af kønsdrab oftest findes dybt rodfæstet i kulturer med "forkærlighed for sønner", ulighed mellem kønnene, vedvarende diskrimination og stereotype opfattelser af døtre; H. der henviser til, at opfattelser om "forkærlighed for sønner" er dybt rodfæstede og udgør en del af nogle lange traditioner, der har betydning for spørgsmål som arv af ejendom, aldrende forældres afhængighed af sønner med henblik på økonomisk støtte og sikkerhed, videreførelse af efternavn og slægt og et ønske om at slippe for traditionelt høje omkostninger til medgift for døtre for at undgå økonomiske problemer; I. der henviser til, at utilstrækkelige socialsikringssystemer, ordninger og forsikringsmuligheder for familier i flere kulturer misvisende kan føre til "forkærlighed for sønner og kønsselektive praksisser; J. der henviser til, at kønsselektive praksisser ødelægger kønsbalancen i samfundet, forårsager skæve kønsproportioner i befolkningen og har økonomiske og sociale konsekvenser; K. der henviser til, at en kultur med en vedvarende "forkærlighed for sønner" ikke kun opretholder stereotyper, demokratiske underskud og uligheder mellem kønnene, men også hindrer kvinder i fuldt ud at opnå ligebehandling og lige muligheder på alle områder; L. der henviser til, at forekomsten af kønsselektive praksisser, højere dødelighed blandt meget unge piger og færre skoleindskrivninger af piger end af drenge kan tyde på, der hersker en kultur med "forkærlighed for sønner" i nogle samfund; det er vigtigt at undersøge og diagnosticere, om sådanne fænomener er ledsaget af andre demokratiske underskud i forhold til piger, såsom forringelse af deres adgang til ernæring, uddannelse, sundhedspleje, sanitære faciliteter, rent vand, lægehjælp og social bistand, med henblik på at finde effektive måder at bekæmpe dem på; M. der henviser til, at de demografiske underskud i forhold til piger og kvinder i mange lande ikke kan løses, fordi der mangler pålidelige statistiske data til kontrol af fødsler og dødsfald; N. der henviser til, at fortalervirksomhed, politiske foranstaltninger og god praksis såsom "Care for Girls"-kampagnen i Kina, der skal øge bevidstheden om værdien af piger, og "Balika Samriddhi Yojana"-ordningen i Indien, der giver økonomiske incitamenter til at uddanne piger fra fattige familier, er af afgørende betydning med henblik på at ændre de adfærdsmæssige holdninger til piger og kvinder; O. der henviser til, at det gode eksempel Sydkorea er bemærkelsesværdigt, da landet har formået at vende en meget forvrænget kønsproportion på 114 fødte drenge for hver 100 1 http://en.worldstat.info/world/list_of_countries_by_sex_ratio_at_birth PE510.639v01-00 6/12 PR\935145.doc

fødte piger i 1994 til 107 fødte drenge for hver 100 fødte piger i 2010 1 ; 1. opfordrer regeringerne til at arbejde proaktivt for at forbyde kønsselektive praksisser; 2. påpeger, at kønsdrab er og bliver en forbrydelse og en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, der nødvendiggør effektive metoder til at håndtere og udrydde alle de grundlæggende årsager, der fører til kulturer med "forkærlighed for sønner"; 3. understreger, at ethvert pres fra familien eller samfundet for at få kvinder til at foretage kønsselektive aborter betragtes som en form for psykisk vold i henhold til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet; 4. understreger behovet for og opfordrer Kommissionen til at fremme en grundig videnskabelig undersøgelse og gennemgang af de grundlæggende årsager til kønsselektive praksisser med henblik på at fremme forskningen i de landespecifikke skikke og traditioner, der kan føre til kønsselektion, og de langsigtede samfundsmæssige konsekvenser af kønsselektion; 5. opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme alle former for initiativer til at øge bevidstheden om kønsdrab og til at finde effektive måder at bekæmpe fænomenet på ved at tilbyde vejledning, bistand, hensigtsmæssige politikker og finansiering som led i sine eksterne forbindelser, sin humanitære bistand og sin kønsmainstreaming; 6. opfordrer regeringerne til at fjerne demokratiske og lovgivningsmæssige underskud, bekæmpe vedvarende forhindringer, der diskriminerer fødte eller ufødte piger, sikre arverettigheder for kvinder, håndhæve national lovgivning, der garanterer kvinder lighed for loven med mænd på alle områder, og give piger og kvinder økonomisk, uddannelsesmæssig og politisk indflydelse; 7. er tilhænger af relevante reformer, fortsat kontrol og gennemførelse af lovgivning om ligestilling mellem kønnene og forbud mod forskelsbehandling, især i udviklingslandene; 8. opfordrer Kommissionen til at arbejde intensivt for at forhindre kønsdiskriminerende kønsselektion, ikke ved at indføre restriktioner for adgangen til ydelser og teknologi inden for reproduktiv sundhed, men ved at fremme en ansvarlig brug heraf, til at indføre og styrke retningslinjer, til at give medicinsk personale specialiseret uddannelse i rådgivning om og forebyggelse af kønsselektive praksisser, bortset fra sjældne tilfælde begrundet i kønsrelaterede genetiske sygdomme, og til at forhindre anvendelse og fremme af teknologier med henblik på kønsselektion og/eller økonomisk vinding; 9. tilskynder til et tættere samarbejde mellem regeringerne og lægeverdenen med henblik på aktivt at forhindre kommerciel kønsselektion; 10. anerkender, at det er en afgørende forudsætning for at udrydde "forkærlighed for sønner" og kønsselektive praksisser, at der sikres lige muligheder for kvinder og piger, især inden 1 UNFPA, Report of the International Workshop on Skewed Sex Ratios at Birth: Addressing the Issue and the Way Forward, oktober 2011. PR\935145.doc 7/12 PE510.639v01-00

for uddannelse og beskæftigelse; 11. opfordrer derfor Kommissionen til at fremme et uddannelsesmæssigt og socialt miljø, hvor begge køn respekteres og behandles lige, uden stereotyper og diskrimination, og herved styrke kønsmainstreaming, lige muligheder og et lige partnerskab; 12. opfordrer Kommissionen og de relevante internationale organisationer til at støtte uddannelsesprogrammer, der styrker kvinder, så de kan udvikle selvværd, tilegne sig viden, træffe beslutninger og tage ansvar for deres eget liv, sundhed og beskæftigelse; 13. opfordrer Kommissionen til at oplyse par om nødvendigheden af gensidig respekt angående seksualitet og frugtbarhed og til at oplyse mænd om betydningen af kvinders sundhed og trivsel; 14. erindrer om millenniumudviklingsmålene og understreger, at adgang til uddannelse og sundhedsydelser er grundlæggende menneskerettigheder; understreger behovet for at gøre særligt og specifikt opmærksom på spørgsmålene om kønsdrab og kønsselektion i dialoger og rapporter om millenniumudviklingsmålene og i andre internationale fora til udveksling af erfaringer; 15. understreger betydningen af, at kvinder kan få adgang til sundhedsydelser uden ægtefællens tilladelse; 16. opfordrer regeringerne til at forbedre kvinders adgang til sundhedsydelser, landbrug, kredit og mikrolån, økonomiske muligheder og ejendom; 17. opfordrer til, at der i særlig grad fokuseres på at skabe betingelser for afgrøde- og pensionsforsikringer i udviklingslandene med henblik på at reducere de økonomiske byrder for familier og enkeltpersoner og dermed gøre dem mindre afhængige af og mindre tilbøjelige til at foretrække drenge; 18. bemærker, at der stadig findes kønsselektive praksisser selv i velstående regioner med kultiverede befolkninger; 19. opfordrer til udvikling af støttemekanismer for kvinder og familier, der kan give oplysninger og råd til kvinder om farerne ved og skaderne af kønsselektive praksisser, og til at tilbyde rådgivning for at støtte kvinder, der kan være under pres for at få fjernet pigefostre; 20. tilskynder civilsamfundet og statslige organer til at gøre en fælles indsats for at fremme oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om de negative konsekvenser af kønsselektive praksisser for både fosteret og moderen; 21. opfordrer Kommissionen til at yde teknisk og finansiel støtte til innovative aktiviteter og uddannelsesprogrammer, der sigter på at stimulere debatten og forståelsen af, at piger og drenge har samme værdi, ved at benytte alle tilgængelige medier og sociale netværk, henvende sig til og inddrage unge, religiøse og åndelige ledere, lærere, lokale ledere og andre indflydelsesrige personer, i et forsøg på at ændre de kulturelle opfattelser af ligestilling mellem kønnene i et givet samfund og understrege behovet for en PE510.639v01-00 8/12 PR\935145.doc

ikkediskriminerende adfærd; 22. opfordrer myndighederne i de berørte lande til at forbedre overvågningen og indsamlingen af data om kønsproportioner og til at træffe foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle skævheder; 23. opfordrer Kommissionen og alle relevante interessenter til at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger for at sikre, at det er strafbart at foretage tvungne aborter og kønsselektiv kirurgi for at afbryde en graviditet uden forudgående og informeret samtykke fra eller forståelse af proceduren hos de involverede kvinder; 24. opfordrer regeringerne og alle relevante interessenter til at sikre, at lovgivningen om kønsselektion gennemføres effektivt, og at de, der overtræder loven, pålægges passende sanktioner; 25. opfordrer Kommissionen til at forbedre samarbejdet med andre internationale organisationer og organer såsom FN, WHO, UNICEF, OHCHR, UNFPA og UN Women for at tackle kønsselektive praksisser og bekæmpe deres grundlæggende årsager i alle lande, og til at indgå i netværk med regeringer, parlamenter, forskellige interessenter, medier, ngo'er, kvindeorganisationer og andre lokale organer med henblik på at øge bevidstheden om kønsdrab og metoder til at forhindre det; 26. opfordrer Kommissionen og EU-delegationerne til at sætte kønsdrab på dagsordenen for den udvidede politiske dialog med de relevante tredjelande og pålægge dem at forpligte sig til at gøre udryddelse af kønsdrab til en prioritet, til at øge bevidstheden om dette spørgsmål og til at presse på for forebyggelsen heraf; 27. opfordrer Den Europæiske Union til at medtage kønsdrab som et centralt emne på den udviklingspolitiske dagsorden for perioden efter 2015; 28. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer. PR\935145.doc 9/12 PE510.639v01-00

BEGRUNDELSE Kønsdrab er en kønsneutral betegnelse for et forsætligt drab på personer af det ene køn på grund af deres køn. Nylige skøn over kønsproportionen viser, at antallet af "manglende" kvinder fra verdens befolkning er steget til ca. 200 mio. Dette er en ekstrem stigning siden 1990, hvor antallet var 100 mio. Piger bliver stadig hensynsløst diskrimineret med hensyn til forudbestemmelse af barnets køn, abort, opgivelse eller drab af piger alene på grund af deres køn. Kønsselektion kan finde sted, før der konstateres en graviditet, under graviditeten gennem prænatal kønsbestemmelse og selektiv abort eller efter fødslen gennem barnemord eller omsorgssvigt af børn. Kønsselektion bruges somme tider til at skabe balance i familien, men forekommer langt oftere som en systematisk forkærlighed for drenge, fordi døtre i nogle kulturelle traditioner anses for at være en byrde. Kønsdrab er et globalt problem, som ikke er begrænset til Asien og Europa, men også observeres i Nordamerika, Afrika og Latinamerika. Der er i de lande, hvor disse praksisser forekommer, ofte en tendens til at have højere andele af drenge i forhold til piger ved fødslen end den biologisk normale proportion på 106 drenge for hver 102 piger. I Kina blev der f.eks. født 113 drenge for hver 100 piger i 2011, mens tallene var 112 drenge for hver 100 piger i Indien. Det er imidlertid vigtigt at være forsigtig med hensyn til antallet af aborter og kønsselektive praksisser før fødslen, da kønsproportionen ved fødslen kan blive påvirket af en række andre faktorer. Pigefødsler bliver måske ikke registreret, og piger, der bliver dræbt kort efter fødslen eller gives bort til adoption, kan også være ladt ude af betragtning. Selv om man bruger betegnelsen "SRB", er der i de fleste lande ikke adgang til pålidelige fødselsregistreringsdata, og derfor anvendes kønsproportionen for børn (0-4 eller 0-6 år) som indikator. Denne proportion kan også være påvirket af selektiv manglende optælling af piger i folketællinger og diskrimination omkring ernæring og sundhedsydelser, der forårsager en stigning i den postnatale dødelighed for piger. Grundlæggende årsag Den væsentligste årsag til dette fænomen er en dybt forankret forkærlighed for sønner, der er rodfæstet i kulturelle og økonomiske erfaringer og forstærkes af faldende fertilitet og presset for at få mindre familier. Det er den fremherskende opfattelse i nogle kulturer, at en søn kan yde økonomisk støtte til aldrende forældre, ligesom arven i nogle traditioner går til sønner. Denne opfattelse er særlig udpræget i lande, hvor der ikke findes socialsikrings- og forsikringsordninger. Desuden betragtes en søn, der bærer familiens navn, som et tegn på respekt for familiens slægt. En kultur med en vedvarende forkærlighed for sønner forstærker ulighederne mellem kønnene og stereotyper mod kvinder og forhindrer dem i fuldt ud at opnå ligebehandling med hensyn til beskæftigelses- og/eller uddannelsesmuligheder i mange lande. Piger står over for en række demokratiske underskud i form af ulige adgang til ernæring, uddannelse og sundhedspleje og PE510.639v01-00 10/12 PR\935145.doc

brug af basale sundhedsressourcer som sanitære faciliteter, rent vand, lægehjælp og social bistand. Alle disse underskud truer pigers nuværende og fremtidige sundhed og velvære og kan føre til højere dødelighed for kvinder end mænd. En hensigtsmæssig lovgivning og dens praktiske gennemførelse er afgørende med henblik på at regulere kønsselektion og kønsselektive praksisser. Opgaven bliver endnu vanskeligere at overvåge, fordi læger og udstyrsleverandører tjener penge på sådanne procedurer. Konsekvenser af kønsdrab En forvrænget kønsproportion i befolkningen har flere konsekvenser. Den fører til en mandsdomineret befolkning, og dette har økonomiske og sociale konsekvenser. For mænd bliver det svært at finde ægtefæller, hvilket fører til tvangsægteskaber, prostitution og menneskehandel med henblik på ægteskab eller seksuel udnyttelse, med krænkelse af menneskerettighederne og social uro til følge. Forkærligheden for drenge og presset på kvinderne for at føde en søn fører også til høje selvmordsrater i nogle af disse lande. Bekæmpelse af kønsdrab Forebyggelsen af kønsdiskriminerende kønsselektion kræver et stort engagement og en vedvarende og samordnet indsats fra Kommissionen, regeringerne, civilsamfundet, internationale organer og alle andre, der arbejder hen imod målet om ligestilling mellem kønnene. Skæve kønsproportioner er uacceptable manifestationer af kønsdiskrimination mod piger og kvinder og en krænkelse af menneskerettighederne. Kønsdrab vil fortsat være en forbrydelse og en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, medmindre man på effektiv vis tager fat på og udrydder alle de grundlæggende årsager, der fører til kulturer med forkærlighed for sønner. Der er for det første et presserende behov for en grundig videnskabelig undersøgelse af de grundlæggende årsager. Det er vigtigt at støtte en indsamling af pålidelige statistiske data om kønsproportioner ved fødslen, børnedødelighed og anerkendte kønsselektive praksisser på mikroplan og på subnationalt og nationalt plan, idet man begynder med små kohorter som landsbyer og fremmer kvantitative og kvalitative analyser, der tager fat på årsagerne og konsekvenserne på subnationalt plan. Sådanne data er nødvendige for at skabe et solidt evidensgrundlag for en nøje planlagt og koordineret udvikling af politikker og foranstaltninger. For det andet bør man fremme en ansvarlig brug af de relevante teknologier gennem sundhedsfaglige organisationer ved at indføre og styrke retningslinjer og sørge for mere specialiseret uddannelse for medicinsk personale for at forhindre, at der forekommer kønsselektive praksisser i sundhedsinstitutioner. Desuden bør der kræves licensordninger for læger og registrering af udstyr og klinikker og kutymer, med procedurer for undersøgelse af registre. Kønsbestemmelse og kønsselektive praksisser skaber fortjeneste for læger og leverandører af bestemt medicinsk udstyr med relation til kønsbestemmelse og kønsselektion. Reklame for kønsselektionsydelser bør derfor forbydes, og der bør træffes foranstaltninger for at forhindre kønsselektion som en forretning, som kan give økonomisk gevinst. For det tredje bør der indføres støtteforanstaltninger for piger og kvinder, der kan bidrage til at skabe et uddannelsesmæssigt og socialt miljø, hvor kvinder og mænd, og piger og drenge, PR\935145.doc 11/12 PE510.639v01-00

behandles lige, hvor de uddannelsesmæssige ressourcer fremmer ikkestereotype billeder af kvinder og mænd, hvorved man giver kvinder bedre muligheder for et fuldt og ligeværdigt partnerskab i samfundet. Kommissionen og alle relevante internationale organisationer bør støtte formelle og uformelle uddannelsesprogrammer. Disse indebærer, at kvinder støttes i og sættes i stand til at udvikle selvværd, tilegne sig viden, træffe beslutninger og tage ansvar for deres egen sundhed. Desuden skal der være en gensidig respekt mellem kønnene, når det drejer sig om seksualitet og frugtbarhed, men også for at oplyse mænd om vigtigheden af kvinders sundhed. For det fjerde bør landene udvikle og fremme lovgivning og politiske rammer for at tage fat på de grundlæggende årsager til de uligheder, der er drivkraften bag kønsselektion. Der vil være behov for politikker på områder som arvelovgivning, medgift og finansiel og anden social beskyttelse i alderdommen, samtidig med at det sikres, at lovene og politikkerne afspejler en forpligtelse til overholdelse af menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene. Udvikling af en alderspensionsordning, som vil gøre det muligt for par at have pensionsopsparinger, og andre relevante støtteforanstaltninger og faciliteter, vil være med til at reducere forældrenes afhængighed og forkærlighed for drenge. De lovgivningsmæssige foranstaltninger bør sikre, at det er strafbart at foretage tvungne aborter og kønsselektiv kirurgi for at afbryde en graviditet uden forudgående og informeret samtykke fra eller forståelse af proceduren hos de involverede kvinder. Det er meget vigtigt at sikre, at lovgivningen om kønsselektion gennemføres effektivt, og at de, der overtræder loven, pålægges passende sanktioner. For det femte bør Kommissionen støtte fortalervirksomhed og bevidstgørelsestiltag, der stimulerer diskussion og debat i sociale netværk og civilsamfundet generelt. Dette vil styrke og fremme konsensus omkring begrebet ligeværd mellem piger og drenge. Endelig er det afgørende, at Kommissionen og EU-delegationerne sætter kønsdrab på dagsordenen for den politiske dialog med de relevante tredjelande, og også medtager kønsdrab som et centralt emne på den udviklingspolitiske dagsorden for perioden efter 2015. I disse bestræbelser for at bekæmpe kønsdrab er det bemærkelsesværdigt og opmuntrende, at Sydkorea er på vej mod normalitet, selv om landet har haft en kønsproportion, der var næsten lige så skæv som Kinas. Dette er opnået på grund af en kulturændring. Uddannelse af piger og kvinder, retssager om bekæmpelse af forskelsbehandling og domme om ligeberettigelse har ført til, at forkærlighed for sønner forekommer gammeldags og unødvendigt. PE510.639v01-00 12/12 PR\935145.doc