Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1
Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin, er tilrettelagt så det bygger på læringsmål fra kompetenceområdet Sundhed og trivsel. FAG KLASSETRIN KOMPETENCEOMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅLPAR SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 7. -9. KLASSETRIN SUNDHED OG TRIVSEL ELEVERNE KAN VURDERE FØLELSESMÆSSIGE DILEMMAER I RELATIONER. ELEVERNE HAR VIDEN OM FØLELSER OG RELATIONERS BETYDNING FOR SUNDHED, TRIVSEL OG SEKSUALITET. 2
Forord Ifølge fagformålet for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle kompetencer til at kunne fremme sundhed og trivsel for sig selv og andre. Undervisningen skal bidrage til udvikling af elevernes engagement, lyst og mod til at bygge bro mellem viden og handling om sundhed og trivsel i det virkelige liv. Dialog om lyst, livskvalitet, værdier, normer, rettigheder, ansvarlighed og handlemuligheder sættes i centrum. Undervisningen skal også lede frem til, at eleverne efter 9. klassetrin har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå i forskellige typer af relationer. Eleverne skal tilegne sig viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Sundhedsplejerske Helene Toksvang har udviklet et undervisningsmateriale, som kan bruges til seksualundervisningen i de ældste udskolingsklasser, og som kan bidrage til at opfylde målene for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Helene Toksvang har oprindeligt udviklet undervisningsmaterialet for Sund Skole Nettet og Rockwool Fonden. I dette reviderede materiale er der foretaget små ændringer i forordet, og der er opstillet forslag til læringsmål jf. implementeringen af folkeskolereformen (ændret ultimo 2015). Undervisningsmaterialet sætter fokus på, hvordan man bliver kærester, hvad der skal til for at være en god kæreste, og hvornår man er parat til sex. Formålet med materialet er at skabe en ramme for eleverne, hvor de kan reflektere over deres egne værdier og holdninger til venner og kærester. Endvidere er undervisningsmaterialets mål at ruste eleverne til at indgå værdifulde relationer med fokus på kærester, at gøre dem i stand til at udveksle egne erfaringer, følelser, oplevelser og handlinger og ikke mindst at gøre dem bevidste om deres egen integritet. 3
Lærermanual Undervisningsmaterialet består af en lærermanual samt fire arbejdsark til eleverne, som undervisningen tager udgangspunkt i. Manualen er udarbejdet sådan, at den både kan følges slavisk, men man kan også kan bruge den som inspiration til at komme i gang med at tale med eleverne om de følsomme emner. Underviserens funktion er ikke at være ekspert i emnet, men underviseren skal derimod være ansvarlig for processen ved at sætte refleksioner i gang hos eleverne. Dette gør undeviseren ved at lytte aktivt og spørge nysgerrigt og respektfuldt ind til det, som eleverne siger. Underviseren skal være fordomsfri, anerkendende og støttende og også være klar til dele ud af efterspurgt viden. Samtidig er det utrolig vigtigt, at underviseren er ærlig, åben og meget tydelig omkring egne værdier og grænser. Undervisningsmaterialet er inddelt sådan, at arbejdsark 1 og 2 er tiltænkt 7. klasse, mens arbejdsark 3 og 4 er tiltænkt 8., 9. og 10. klasse. Helene Toksvang anbefaler, at underviseren afsætter to lektioner á 45 minutter og arbejder med et arbejdsark pr. lektion. Det er yderst vigtigt, at spillereglerne er ridset op inden start. Underviseren skal gøre det klart over for eleverne, at de skal udvise respekt over for hinanden ved at lytte til det, der bliver sagt, de skal lade være med at kommentere eller grine af det kammeraterne siger. Vigtigst af alt skal de aftale, at det der bliver sagt, bliver i lokalet, så eleverne er klar over, at de har tavshedspligt. Det er en god ide altid at afslutte undervisningen med at summere op i forhold til de refleksioner og synspunkter, der har været fremme. En god ide er også at spørge eleverne om, hvordan de synes, det har været at tale om kærester på den måde, og om de kan sætte ord på det, som de tager med sig. På den måde motiveres eleverne til at tænke over, hvad de har fået ud af undervisningen. Undervisningsmæssige erfaringer Det er en god ide at opdele pigerne og drengene. Det er ofte elevernes eget ønske, og det medfører ofte en større åbenhed, tillid og spørgelyst i de to grupper. Det fungerer bedst, når grupperne ikke er alt for store. For drengenes vedkommende vil det sige 6-8 i en gruppe. Pigerne kan godt være i lidt større grupper på 6-12 stk. Det er en god ide at sige, at man ikke skal have arbejdsarkene retur. På den måde bliver det uvæsentligt, om der er stavefejl, og eleverne føler ikke, at de kan blive hængt op på noget, som de har skrevet ned på papiret. Det tager lidt tid, før eleverne får nedfældet noget på arket. Det er vigtigt, at man tør være afventende, og give eleverne tid til at tænke. Sig eventuelt at det er helt normalt, at de lige skal spore sig ind på emnet (og bare rolig, det skal nok komme ). Fortæl eleverne, at det er meget vigtigt, at de kun svarer på det, som de har lyst til. Pigerne er generelt meget seriøse, de har mange ord, og de er gode til at reflektere sammen. De synes, at det er sjovt, at tale om kærester på den måde, og det sætter mange tanker i gang at snakke med de andre piger. Drengene er generelt mere pjattede, de har færre ord, og de spørger mere. De synes, at det er ok at tale om kærester, men de vil ofte hellere høre mere om kærlighed og sex. Indfør gerne fri spørgetid de sidste 10-15 minutter. Især drengegrupperne er meget spørgelystne og begejstrede for denne mulighed. 4
5
Arbejdsark 1 Hvad er en god kæreste? Formålet er, at eleverne reflekterer både individuelt og fælles over, hvordan de synes, en god kæreste skal være, og hvordan en god kæreste ikke skal være. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for hvordan de synes en god kæreste skal være, og hvordan en god kæreste ikke skal være. Tegn på læring: 1. Eleven udfylder arbejdsarket individuelt for både gode og dårlige kæresterelationer. 2. Eleven redegør for indhold og betydning af de konkrete forslag vedrørende kæresterelationer. 3. Eleven deltager i samtalen om egne og andres forslag til at være en god/dårlig kæreste og reflekterer over relationelle handlemuligheder. Gennemførsel af undervisningen Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om først at skrive, hvordan de synes, en god kæreste skal være og bagefter hvordan en god kæreste ikke skal være. Underviseren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de gør det hver for sig, og at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Eleverne får besked på at lægge blyanten, når de er færdige. Imens eleverne udfylder arket, deler underviseren tavlen op og skriver: Sådan skal en god kæreste være som overskrift på den ene halvdel og sådan skal en god kæreste ikke være på den anden halvdel. Underviseren beder eleverne på skift om at nævne to af de ting, de har skrevet ned om, hvordan en god kæreste skal være (for at alle kommer til orde). Det nævnte skriver underviseren ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Tilsidst supplerer eleverne med det øvrige de har skrevet, indtil alle ord er kommet på tavlen. Nu spørger underviseren ind til nogle udvalgte ord (fælles refleksion). For eksempel: Hvad betyder det for dig, at din kæreste skal være til at stole på? Er der andre, der har det på samme måde? Er der noget andet, der er vigtigere for dig? (underviseren trækker forskellige synspunkter frem). På samme måde gennemgår underviseren det skrevne om, hvordan en kæreste ikke skal være. For eksempel: Kan du fortælle noget mere om, hvorfor din kæreste ikke må have pigevenner? Hvad tror du, det kan handle om? Er der nogen, der har nogle andre bud? Er der nogle, der synes, at det er helt ok? Der anbefales, at underviseren altid spørger, om det er i orden at slå eller være voldelig på anden måde over for sin kæreste, hvis eleverne ikke selv fremkommer med det. Herfra kan underviseren spørge dybere, som for eksempel: Hvorfor tror I, at nogle slår deres kæreste? Hvordan tror I, at det kan undgås? Hvordan tror I, at I vil reagere, hvis det var jer, der blev slået? Hvad kan man gøre, hvis man selv bliver slået? Det er vigtigt, at underviseren også altid gør opmærksom på, at vi har en lov i Danmark, der siger, at det ikke er tilladt at slå eller at være voldelig på anden måde. 6
Arbejdsark 1 Hvad er en god kæreste? Skriv først hvordan du synes, en god kæreste skal være: Skriv nu hvordan du mener, en god kæreste ikke skal være: 7
8
Arbejdsark 2 Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? Formålet er, at eleverne får mulighed for at forholde sig til et kæresteforhold, og at de øver sig i at vurdere, hvad der er vigtigt for dem. Samtidig hører de kammeraternes meninger, og de støttes i at anerkende og respektere forskelligheder. Læringsmål: Eleverne kan vurdere og tage stilling til værdiudsagn om at skabe gode kæresterelationer. Tegn på læring: 1. Eleven vurderer og udvælger 5 udsagn om kæresterelationer. 2. Eleven forklarer sit valg af værdiudsagn om kæresterelationer. 3. Eleven argumenterer og forklarer egne valg af udsagn. Eleven lytter til klassekammeraternes argumenter. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder igen eleverne om at udfylde det hver for sig, og lægge blyanten når de er færdige. De skal vælge de fem udsagn, som de synes, er de vigtigste (værdiafklaring), når man er kærester. Hver elev nævner deres valgte udsagn. Herefter spørger underviseren ind til nogle af udsagnene. For eksempel: Prøv at fortælle lidt mere om, hvorfor du synes, det er vigtigt for et forhold at være ærlig. Og du synes, det er vigtigt at være en god rollemodel, prøv at give nogle eksempler på, hvordan man kan være det. Underviseren spørger, om der er nogle, der har andre eksempler Underviseren afslutter øvelsen med, at eleverne kun må vælge ét udsagn det allervigtigste. Igen spørger underviseren ind til, hvorfor det lige netop er dét udsagn, som eleven finder allervigtigst. For eksempel: Det allervigtigste for dig, er at vise din kæreste respekt. Hvordan kunne du vise det over for din kæreste? Hvorfor tænker du, at det er det allervigtigste? 9
Arbejdsark 2 Hvordan kan du være med til at skabe et godt forhold? Du skal vælge de 5 ting, du synes er de vigtigste og sætte kryds ved dem. Ved at være mig selv Ved at vise min kæreste respekt Ved at være en god rollemodel Ved at være ærlig Ved at stole på min kæreste Ved at give plads til forskellige meninger Ved at undgå skænderier Ved at lave de ting, jeg er glad for Ved at fortsætte med at være sammen med mine venner Ved at lytte til min kæreste Ved at tale åbent om konflikter Ved at give kærlighed Du må nu kun vælge én ting den allervigtigste sæt ring om den. 10
11
Arbejdsark 3 så unksæt ederst al være sne- At være eller ikke være kærester Formålet er, at eleverne individuelt reflekterer over, hvilke handlemuligheder de har for at få en kæreste, og hvilke handlemuligheder de har for at slå op på en god måde. Målet er ligeledes at eleverne sammen reflekterer over de forskellige forslag/idéer samt mulige konsekvenser. Læringsmål: Eleverne kan redegøre for forskellige handlemuligheder for at få en kæreste og handlemuligheder for at slå op på en god måde. Tegn på læring: 1. Eleven udfylder arbejdskortet med ideer til hvordan man kan starte og slutte kæresteforhold. 2. Eleven deltager i klassesamtalen med konkrete bud på hvordan man kan blive kærester og hvordan man kan afslutte forhold. 3. Eleven argumenterer for hensigtsmæssige handlemuligheder for at blive kærester og for hvordan man kan slå op på en god måde. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om først at skrive alle deres idéer/forslag til, hvordan man kan blive kærester, eller hvordan man scorer en pige/fyr. Herefter beder underviseren eleverne om at skrive deres forslag/gode idéer ned i forhold til at slå op på en god måde. Underviseren fortæller eleverne, at det er vigtigt, at de gør det hver for sig, og at de ikke skal tale sammen endnu (individuel refleksion). Underviseren beder alle eleverne om at lægge blyanten, når de er færdige. Imens eleverne udfylder arket, skriver underviseren de to overskrifter ( gode idéer til at blive kærester / gode idéer til at slå op ) på tavlen. Underviseren beder eleverne nævne 1-2 af de idéer, som de har skrevet ned i forhold til, hvordan man kan blive kærester (for at alle kommer til orde). Underviseren skriver idéerne ordret på tavlen i lidt kvikt tempo (hold flowet). Bagefter supplerer eleverne med resten af det, som de har skrevet, indtil alle idéer/forslag er kommet på tavlen. Underviseren kan indlede den fælles refleksion ved at spørge: Hvad er forskellen egentlig på at være venner og kærester? Herefter kan underviseren spørge til elevernes forslag til, hvordan man kan blive kærester. For eksempel: Du sagde, at man skulle turde udfordre sig selv, prøv at uddyb det. Og du ville bruge facebook, er der andre, der synes, det er en god måde? Hvad med en sms, er det en god måde at spørge på? Hvordan kan man ellers vise interesse? Underviseren kan evt. afrunde med spørgsmålet: Hvordan er man så kærester? Hvad laver man sammen? Man er et bevidst ordvalg på dette ark, for at samtalen ikke skal blive for personlig. På samme måde udveksler eleverne idéer/erfaringer i forhold til at slå op på en god måde. For eksempel: Du synes, at det skal være face to face, hvad tænker du, det kræver af dig? Du vil stikke en lille hvid løgn.hvad er det, der gør, at du ikke vil sige sandheden? (Underviseren kan igen spørge ind til brugen af sms/facebook). 12
Arbejdsark 3 At være eller ikke være kærester Skriv nogle gode ideer til, hvordan man kan blive kærester: Skriv nogle gode ideer til, hvordan man kan slå op på en god måde: 13
Arbejdsark 4 Hvornår er man parat til sex? Formålet er, at eleverne øver sig i at mærke efter, hvornår de synes, de er parate til sex. Formålet er ligeledes at eleverne anerkender og respekterer såvel egne som de andres valg/meninger og herved rustes til at træffe bedre valg i forhold til deres egen seksuelle sundhed. Læringsmål: Eleverne kan tage stilling til udsagn der omhandler hvornår man er parat til at have sex. Tegn på læring: 1. Eleven vurderer og markerer individuelt udsagn de er enige i. 2. Eleven redegør for synspunkter om hvornår man er parat til sex. 3. Eleven formulerer dilemmaer og handlemuligheder for børn og unge i forhold til retten til at bestemme over egen krop. Gennemførsel af undervisningen: Underviseren deler arbejdsarket ud, og beder eleverne om at udfylde det hver for sig, og efterfølgende lægge blyanten når de er færdige. De skal sætte kryds ved de udsagn, som de er enige i. Der er ikke noget antal på det kan være få eller mange det afhænger af, hvor mange udsagn de er enige i. Underviseren spørger nu ind til hvert enkelt udsagn hvorfor/hvorfor ikke for at fremtrække forskellige synspunkter. Underviseren kan også bruge ordet hvordan til at spørge med, for eksempel: Hvordan ved man, om man er forelsket? Underviseren afslutter øvelsen med, at eleverne kun må vælge tre udsagn de tre vigtigste for dem. Det er vigtigt at tydeliggøre, at der ikke er udsagn, der er mere rigtige at vælge end andre. Der skal ikke være debat om, hvorfor den enkelte elev netop har valgt de tre udsagn, men derimod skal baggrunden for/tankerne bag valgene belyses. Man er et bevidst ordvalg på dette ark, for at det ikke bliver for personligt. 14
Arbejdsark 4 Hvornår er man parat til sex? Du skal sætte kryds ved de udsagn, som du er enig i: når man er forelsket når man har en fast kæreste når man er rigtig gode venner når man er over 15 år når man har lyst til sex når ens kæreste har lyst til sex når man er blevet gift når man kan tale med hinanden om sex når man stoler på sin kæreste når ens familie siger god for kæresten når ens venner kan li ens kæreste når man synes, det kunne være spændende at prøve når alle ens venner har prøvet det Du må nu max. vælge tre udsagn de vigtigste sæt ring om dem. 15