Ejerforhold i danske virksomheder



Relaterede dokumenter
ANALYSE 2016 INVESTORPORTRÆT

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

INVESTOR- PORTRÆT 2015

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem

Hovedpunkter for statsgældspolitikken

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Banker presses på overskuddet

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

15. Åbne markeder og international handel

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Lønmodtageres finansielle formuer

PENGE- OG KAPITALMARKED

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Direkte investeringer Ultimo 2014

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

marts 2018 Indtjening i sektoren

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Ny statistik for investeringsforeninger

Den samfundsmæssige betydning af investeringsforvaltning

ANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

Dansk realkredit er billig

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Danskerne er nu rigere end før krisen

FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE

Fra markedsafkast til kontorente

NOTAT DIFFERENCER MELLEM INDIVID- OG MAKROTAL FOR HUSHOLDNINGERNES FORMUEOPGØRELSE

Et portræt af de investorer i de danske investeringsforeninger

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2008

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

ting Foreningen Nykredit arbejder for

Skatteministeriet J.nr Den

Indberetning til Nationalbanken Oversigt over datakontroller for indberetningen af finansielle mellemværender

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

PENGE- OG KAPITALMARKED

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

Nationalregnskab og betalingsbalance

Myter og fakta om bankerne

Valutaindlændinges beholdning af udenlandske obligationer og aktier

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA

Kreditinstitutter. Halvårsartikel 2018

FSR Business Indikator

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

2 Den lille bog om kapitalfonde

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

DANMARKS NATIONALBANK 13.

NYT FRA NATIONALBANKEN

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, (mio. kr.)

Danskerne har langt større formue end gæld

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde Tusinde 170

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september København, september

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015 AF MOHAMED ABDULLAHI MUQTAR

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Status på udvalgte nøgletal december 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Kapitel 6 De finansielle markeder

Ud- og indlån i penge- og realkreditinstitutter

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015

Penge og kapitalmarked

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Topdanmarks Kapitalmodel

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts for Jutlander Bank A/S

København, september Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

Penge og kapitalmarked

LD Referencegruppeanalyse

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008= K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Direkte investeringer Ultimo 2013

Årets Finansvirksomhed PREVIEW MA J 2 019

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Landbrugets realkreditgæld 2015

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Markedet for investeringsforeninger i 2012

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

Halvårsrapport for perioden 1. januar juni 2005

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber

Danske virksomheders kreditværdighed

Transkript:

N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er sammensat. Værdipapirstatistikken indeholder detaljeret information siden 1999 om de danske aktier, herunder aktiekapitalen målt på markedsværdi opdelt på såvel udstedere som investorer. Dette gør det muligt at se på, hvor stor en andel af aktiekapitalen i eksempelvis pengeinstitutterne, husholdningerne besidder. De væsentligste konklusioner er: Kontakt Morten Aastrup Direkte 3370 1109 moa@finansraadet.dk Udenlandske investorer har gennem de sidste 14 år erhvervet en større andel af den samlede aktiekapital i danske virksomheder. I dag sidder de på ca. 45 pct. af den samlede aktiemasse. Udenlandske investorers aktieandel af de danske pengeinstitutter er relativ lav med en værdi på 34 pct. De danske husholdninger er i dag direkte i besiddelse af ca. 16 pct. af alle aktierne. Beholdningen er dermed steget sammenlignet med situationen i 1999. Husholdningernes andel af aktier i pengeinstitutterne er relativ høj med en ejerandel på 23 pct. Heraf ejer lønmodtagerne i alt 17 pct. point af aktierne i bankerne, mens den tilsvarende andel for ikke-finansielle virksomheder ligger på 8,9 pct. Pengeinstitutterne er dermed den sektor, hvor den største andel er ejet af lønmodtagere. Kapitalmobiliteten er steget Generelt er de danske virksomheder i højere grad ejet af udenlandske investorer, når man sammenligner med situationen ved udgangen af 1999. Dette skyldes blandt andet, at aktiemarkederne er smeltet tættere sammen, således at investorer i højere grad sammensætter sin aktieportefølje på de internationale markeder. Dette har smittet af på de danske virksomheder, hvor udenlandske investorer i dag sidder på ca. 45 pct. af den samlede markedsværdi. På figur 1 ses udviklingen i henholdsvis indenlandske og udenlandske investorers beholdning af danske

Figur 1. Udviklingen i markedsværdi danske aktier opdelt på investorophav Side 2 Ejerandel 100% Mia. kr. 1.800 80% 60% 40% 20% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Indenlandske ejere Udenlandske ejere Samlet markedsværdi af danske aktier (h. akse) Som figur 1 ovenfor illustrerer, har der været en stigende tendens til, at danske selskaber er ejet af udenlandske investorer. Dette kan som tidligere nævnt hænge sammen med den øgede kapitalmobilitet, som er kommet til udtryk ved, at det er blevet nemmere for aktionærer at investere i udenlandske selskaber. Der er dog også et makroøkonomisk element, som må antages at påvirke investeringsadfærden på tværs af landegrænser. De danske virksomheders evne til at skabe værdi afhænger ligeledes af landets konkurrenceevne, rammevilkår og en lang række lignende faktorer, som påvirker de danske selskabers evne til at tiltrække aktionærer sammenlignet med konkurrerende lande. Dertil kommer, at ny regulering og et ønske om øget risikospredning også har haft en indvirkning på investorernes efterspørgsel på tværs af landegrænser. Det er derfor tvivlsomt, om den stigende tendens til udenlandske investorer i danske selskaber skyldes en adfærdsændring eller øvrige forhold. Faktum er dog, at udenlandske aktionærer i dag sidder på 45 pct. af aktierne, mens andelen omkring årtusindeskiftet var under 25 pct. Det er også væsentligt at bemærke, at den øgede kapitalmobilitet ikke er nogen dårlig ting, da det altid er en fordel for selskaber, at kredsen af potentielle investorer er så stor som mulig. Virksomheder investerer indbyrdes Når man ser på, hvem der ejer de danske virksomheder, er det i høj grad virksomhederne, der investerer indbyrdes i hinanden. Næsten 24 pct. af den

samlede aktiemasse (målt i markedsværdien) var ved udgangen af 2012 ejet af ikke-finansielle selskaber, jf. tabel 1 nedenfor. Side 3 Som beskrevet i foregående afsnit, er udenlandske investorer (ikke opdelt i underkategorier) den kategori med største andel i danske virksomheder. Tabel 1. Aktiebeholdning i danske aktieselskaber fordelt på investorer Ultimo 1999 Ultimo 2012 Markedsværdi (mia. kr.) Andel (pct.) Markedsværdi (mia. kr.) Andel (pct.) Ikke-finansielle selskaber 191,7 24,5 324,1 23,8 Monetære finansielle institutioner (MFI) og andre finansielle formidlere m.m. 93,4 11,9 167,1 12,3 Forsikringsselskaber og pensionskasser 110,7 14,2 29,6 2,2 Offentlig forvaltning og service 66,4 8,5 7,9 0,6 Husholdninger 94,7 12,1 211,4 15,5 Ufordelt indland 12,9 1,7 7,7 0,6 Udland 212,2 27,1 615,8 45,2 I alt 782,1 100 1.363,6 100 De danske husholdninger tegner sig også for en pæn andel med 15,5 pct. af den samlede aktiekapital i de danske aktieselskaber. Kategorien husholdninger indbefatter: Lønmodtager, pensionister mv. (ca. 64 pct. af husholdningernes samlede aktiebeholdning) Personligt ejede virksomheder (ca. 28 pct. af husholdningernes samlede aktiebeholdning) Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (ca. 8 pct. af husholdningernes samlede aktiebeholdning) Husholdningerne havde i seneste højkonjunktur op mod 17 pct. af aktierne, men det tyder på, at finanskrisen har påvirket husholdningernes beholdningsandel negativt. Dette kan skyldes, at husholdningerne ikke handler ligeså aktivt på markedet, og dermed ikke har afdækket tabsrisikoen ligeså aktivt som øvrige investorer i kølvandet på finanskrisen.

Historien tyder dog på, at husholdningerne generelt har erhvervet et større ejerskab i de danske virksomheder sammenlignet med situationen i 1999, hvor deres andel af den samlede aktiebeholdning udgjorde 12 pct. Side 4 Figur 2. Fordelingen af husholdningernes samlede aktiekapital (mia. kr.) 9,9 9,1 11,8 29,0 69,1 Forsikring og pension samt andre finansielle formidlere m.m. Øvrige brancher Fremstillingsvirksomhed Transport, post og telekommunikation Pengeinstitutter Øvrige 82,6 Når man ser nærmere på, hvilke udstedere/sektorer husholdningerne især investerer i, er det i høj grad de ikke-finansielle virksomheder, som tegner sig for ca. 75 pct. af husholdningernes aktier, jf. figur 2. Dette skyldes naturligvis, at langt den største del af landets virksomheder er af ikke-finansiel karakter. Man må forvente, at fordelingen af husholdningernes aktiebeholdning hænger stærkt sammen med forretningsomfanget for de forskellige udstederkategorier. Bankaktien er husholdningernes favorit For at belyse, hvilken aktie husholdningerne foretrækker, er det nærliggende at sammenligne, hvor stor en andel af aktiekapitalen, der er på husholdningernes hænder i de forskellige brancher.

Figur 3. Husholdningernes ejerandel fordelt på brancher Side 5 Udsteder Pengeinstitutter Transport, post og telekommunikation Fremstillingsvirksomhed 1999 2012 Øvrige brancher Forsikring og pension samt andre finansielle formidlere m.m. 0% 5% 10% 15% 20% 25% I figur 3 ses det, at pengeinstitutterne er den branche, hvor husholdningerne besidder langt den største andel af aktiekapitalen. I de danske pengeinstitutter ejer husholdningerne 23 pct. af aktierne. Af disse bidrager lønmodtagerne med 17 pct.-point. Til sammenligning er den gennemsnitlige ejerandel for husholdningerne i de danske virksomheder 16 pct. Bankaktier må dermed betegnes som værende populære blandt landets husholdninger. Figur 4. Fordelingen af aktieindehavere i danske pengeinstitutter (ultimo 2012) 50% 45% 40% Alle selskaber Banker 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udland Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Monetære finansielle insituttioner (MFI) og andre finansielle formidlere m.m. Lønmodtagere, Forsikringsselskaber pensionister mv. og pensionskasser Investor Ufordelt indland Offentlig forvaltning og service

Side 6 På figur 4 ses det, at udenlandske investorer har en relativ lille andel af ejerskabet i de danske banker på 34 pct. Det vil sige, at en relativ stor andel af bankernes overskud går til indenlandske investorer. Derudover er det værd at bemærke, at lønmodtagernes andel, som er en delmængde af husholdningernes, er næsten dobbelt så stor som det generelle niveau i de danske aktieselskaber.