1 Resultataftale for perioden 1. juni 1999-30. april 2001 mellem Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge Indhold: 1. Indledning 2. Grundlag og hovedformål 2.1. Lovgrundlag og hovedformål 2.2. Medierådet for Børn og Unge s organisation og ressourcer 2.3. Opgaver 3. Strategiske mål 4. Aktiviteter i aftaleperioden 4.1. Periodens strategimål 4.2 Fremadrettede strategimål 5. Budget og bevillingsforhold 6. Aftalevurdering og revision 1. Indledning Denne aftale, som er indgået mellem Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge, omfatter perioden 1. juni 1999 til 30. april 2001. Formålet er at skabe større råderum for Medierådet for Børn og Unge. Samtidig er der opstillet en række strategimål for Medierådet for Børn og Unges virksomhed, som sikrer kvalitetsforbedringer. Det skal præciseres, at det aftalebegreb, som anvendes her, juridisk set ikke er en aftale i almindelig aftaleretlig betydning.
2 Kulturministeriet har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og der kan til enhver tid gøres politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. skal fortsat følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Dette indebærer, at ministeren kan tilbagekalde eller ændre aftalen eller dele heraf i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. Aftalen er således en gensidig tilkendegivelse fra henholdsvis ministeren og fra Medierådet for Børn og Unge om den ønskede fremtidige udvikling i Medierådet for Børn og Unges aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. Aftalen er baseret på forhandlinger ført mellem Kulturministeriet og Medierådet for Børn og Unge på grundlag af et oplæg fra Medierådet for Børn og Unge.
3 2. Oplysninger om Medierådet for Børn og Unge 2.1. Lovgrundlag og hovedformål Medierådet for Børn og Unge er oprettet i 1997 som afløser for det tidligere Statens Filmcensur. Medierådet for Børn og Unge overtog ikke alene de opgaver, som Statens Filmcensur hidtil havde varetaget, men fik tillagt nye mere udadvendte opgaver om vejledning af films egnethed - herunder også opgaven at føre dialog med og kontinuerligt samarbejde med branchen, tv og andre institutioner. Medierådet for Børn og Unge er en statsinstitution under Kulturministeriet, jfr. Lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film og Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 16. januar 1998. Medierådet for Børn og Unge s driftsbevilling opføres på den årlige finanslov under 21.24.31. Medierådet for Børn og Unge består af en formand og indtil 6 medlemmer, der alle beskikkes af kulturministeren for en periode af 3 år, jf. bekendtgørelsen om Medierådet for Børn og Unge 3. Medierådet for Børn og Unge har overfor ministeriet det overordnede ansvar for overholdelsen af de for virksomheden fastsatte bestemmelser samt den øverste beslutningsmæssige kompetence vedrørende Medierådet for Børn og Unges formål. Medierådet for Børn og Unge fastsætter selv sin forretningsorden. Den blev vedtaget den 30. juni 1997. Medierådet for Børn og Unges hovedformål er at vurdere, hvilke film der, jf. filmlovens 20, må vises offentligt for eller sælges, udlejes eller udlånes offentligt til børn i forhold til de aldersgrænser, som loven fastsætter. Derudover skal Medierådet sørge for vejledning og oplysning til forældre m.fl. om films egnethed for børn og unge samt rådgive og bistå kulturministeren i spørgsmål om levende billeders egnethed for børn og unge. Medierådet for Børn og Unge skal herunder: 1) fastlægge de overordnede kriterier for godkendelse af film, jf. filmlovens 20 2) Sørge for, at afgørelserne om godkendelse af films gøres tilgængelige for offentligheden. Medierådet for Børn og Unge skal være i aktiv dialog med andre institutioner og organisationer, herunder tv-stationerne. 2.2. Medierådet for Børn og Unge s organisation og ressourcer Medierådets sekretariat varetager rådets administration, jf. bekendtgørelsens 7. Den daglige drift styres af en sekretariatsleder, som er ansvarlig for tilrettelæggelsen af det daglige administrative arbejde, herunder personaleledelse. Udover sekretariatslederen er der ansat en filmog it-ansvarlig medarbejder og en studentermedhjælp. Studenten, der er ansat 12 timer ugentligt, varetager bogholderimæssige opgaver og holder rådets homepage ajour. Herudover råder sekretaria-
4 tet over to projektansatte, der arbejder med at få skadelighedskriteriet på skrift og på en undersøgelse af forbrugernes kendskab til Medierådets symboler. Udgifterne til Medierådets sekretariat svarer stort set til de udgifter, der i sin tid blev afsat til Statens Filmcensur. Der er 2,0 mio. kr. til disposition i 1999. Heraf er 0,1 mio. kr. midler, der er bevilget i 1999 til vejlednings- og informationsopgaver. Af finanslovsbevillingen hidrører 0,3 mio. kr. som indtægter fra vurderingsvirksomheden af film, trailere, video og DVD er. Det fremgår af driftsoversigten, at størstedelen af bevillingen bruges til informations- og vejledningsvirksomhed. Den resterende del bruges til filmvurdering og rådet. Funktionsopdelt driftsudgifter Rådet 26% Filmvurdering 30% Information 44% 2.3. Opgaver A. Filmvurdering Medierådets store driftsopgave er filmvurderingerne. Vurderingsudvalgets medlemmer vurderer gennemsnitligt 600 film, trailers, videoer og DVD er årligt. Processen starter med, at filmudlejeren anmoder sekretariatet om en vurdering af en film. Sekretariatet kontakter derefter den censor i vurderingsudvalget, der har vagt den følgende dag, og der aftales et tidspunkt, hvor filmen kan vises. Filmen ses som en hovedregel kun af én filmcensor, og dennes vurdering er grundlag for afgørelsen. Filmen bliver vist i Medierådets biograf, som er indrettet med størst mulig hensyntagen til vurderingsvirksomheden. Det vil sige, at lokalet er forsynet med skriveborde med lyskilde, hvor censor kan orientere sig om de oplysninger filmudlejeren indsender om filmen samt tage noter. Censor noterer de elementer i filmen, som har betydning for den endelige vurdering. Ved filmvurderingen lægges der vægt på, om filmen kan have en skræmmende, angstfremkaldende eller forrående virkning på børn og unge, og i givet fald fra hvilken alder denne virkning gør sig gældende.
5 Filmen kan både indeholde elementer som kan være af skærpende og formildende karakter for den endelige vurdering. Filmen ses i sin fulde længde og vurderingen foretages udfra filmens helhedsindtryk. Ved filmvurderingen lægges der særlig vægt på filmgenre, temaer som f.eks. sygdom/død, vold, lidelser, sex, og desuden vurderes de filmiske virkemidler som f.eks. grundtone, lyd og klipning. Filmen bliver kategoriseret efter filmlovens 4 kategorier : For alle, for alle, men frarådes for børn under 7 år, tilladt for børn over henholdsvis 11 og 15 år, og vurderingen udmøntes i en afgørelse, som bl.a. indeholder filmens aldersangivelse, en kort handlingsbeskrivelse, en begrundelse, der opfylder forvaltningslovens betingelser samt eventuelt filmens målgruppe. Til brug for databehandlingen af filmvurderingerne er der i 1997/98 skræddersyet et nyt edb system, der kan rumme de ca. 20.000 titler, der ligger i Medierådet for Børn og Unge s database. Edb systemet gør det muligt for sekretariatet at arbejde mere effektivt, og systemet kan forsyne rådet med statistikker over filmklassificeringerne. Herved skabes der overblik over behandlingen af de overordnede kriterier, der føres løbende kontrol med de enkelte vurderinger samtidig med at udviklingen og udbuddet på filmområdet nøje følges. B. Vejledning Fastlæggelse af kriterier for skadelighed Medierådet diskuterer løbende de overordnede kriterier til samfundsudvikling, ændret mediekultur, børn og unges store mediekompetence og normændring. Medierådet deltager i konferencer og udarbejder artikler til relevante fagblade herom. Medierådet har i det første år brugt et antal møder til at formulere og opnå enighed om de overordnede kriterier for skadelighed, som i henhold til filmloven skal lægges til grund for vurderingerne. Mærkning af videoer Medierådet får mange henvendelser fra distributører om mærkning af videoer. Henvendelserne går på oplysning om aldersvurdering men også på specifikke spørgsmål om symbolerne og deres placering og opsætning. Selv om det ikke er rådets opgave at føre kontrol med udgivelserne, følges udviklingen nøje, fordi det giver et billede af branchens behandling af regelsættet. Arbejdsbyrden med information om mærkning forventes at stige, da der kommer stadig flere henvendelser om information fra specialforretninger, som via internettet har direkte adgang til store udenlandske lagre med videoer, som kan bestilles i præcis det antal, som kunden vil have. Internettet Internettet bliver i vid udstrækning brugt til information om Medierådet for Børn og Unge og vejledning generelt. Følgende emner er lagt på internettet: Medierådets oprettelse, sammensætning og lovgrundlag Skadelighedsbegrebet Symbolerne til mærkning
6 Nyheder om rådets aktiviteter Computerspil Filmvurderinger Kopi af informationen om computerspil vedlægges til orientering, jf. bilag 1. Som en yderligere service er der oprettet en online søgemulighed, hvor forældre, pædagoger og andre interesserede kan få oplysninger om film fra 1997 til de seneste vurderede i 1999. Udskriften, der er vist nedenfor, viser, hvilke oplysninger rådet giver om de enkelte nyere film under filmvurderinger. Udover begrundelsen for filmvurderingen findes der faktuelle oplysninger om filmens instruktør, distributør m.m. samt eventuelle kommentarer rettet specifikt mod den enkelte film. Online-søgemuligheden har dog vist sig mere tidskrævende end forudsat, idet tidligere indtastede oplysninger først skal tilpasses offentliggørelse til en bredere målgruppe.
7 Samarbejde med udlandet Der har vist sig et stigende behov for udveksling af oplysninger med andre EU lande herunder EU kommissionen - da børnebeskyttelsen er et aktuelt internationalt emne, og der fra mange sider gøres forsøg på at harmonisere eller koordinere reglerne Medierådet deltager i regelmæssige møder med de andre fællesnordiske institutioner. Selv om lovgivningen ikke er ens i de forskellige lande, har den nordiske vurderingstradition stor betydning for Medierådet for Børn og Unge s virksomhed, hvor de nordiske kontakter, den fælles kulturelle ballast og sammenholdet har fået fornyet betydning i det udvidede europæiske samarbejde. På baggrund af interessen fra udlandet er der udarbejdet en kort engelsk version om rådets arbejde ligesom der til stadighed kobles relevante link. Computerspil En anden stor opgave er at følge udviklingen af nye medier og børnenes kompetenceudvikling i forhold hertil. Ministeren har opfordret Medierådet for Børn og Unge til at vurdere behovet for at indføre en mærkningsordning for computerspil. Kulturministeriet har derfor bevilget midler til to projekter, som begge forventes færdige i 1999. Et forskningsprojekt om børn og unges anvendelse af voldelige computerspil med særlig vægt på det interaktive elements betydning. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 1999. En konsulentundersøgelse om computerspillenes udbredelse i forskellige typer af forretninger, med estimering af samlet volumen og relative markedsandele for de forskellige distributionsformer, samt vurdering af den eksisterende udenlandske mærkning. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo april 1999. Målsætningen er at få sat computerspil ind i et moderne samfunds kultur- og undervisningssyn, som man må tage stilling til på samme måde, som man tager stilling til teater, film, bøger m.v. samt at gøre opmærksom på de hjælpemidler, man har til det. 3. Strategiske mål - at blive synlig i samarbejde med andre institutioner og organisationer, hvis arbejde retter sig mod børn og kultur. - at nå bredere ud til forbrugerne om reglerne og symbolerne - at få et bedre overblik over branchens anvendelse af annoncerings- og mærkningsreglerne - at vurdere effekten af ledsagereglen - at vurdere behovet for mærkning af computerspil Medierådet for Børn og Unge har sat sig som mål ikke alene at være et effektivt serviceorgan for så vidt angår løsningen af de driftsmæssige opgaver; men også et organ, der med oplysninger og hold-
8 ninger bidrager til at befolkningen tager stilling til børn og unges brug af levende billeder. Foruden film, videoer og DVD er er også computerspil dækket af begrebet. Medierådet for Børn og Unge vil forsat søge at udbygge sit samarbejde med andre institutioner og organisationer, der har med børn eller film at gøre. Medierådet for Børn og Unge vil søge at skabe tillid til og forståelse for rådets arbejde i det faglige miljø. Det er intentionen at bygge videre på samarbejdspartnernes kapaciteter, da de har den direkte kontakt til brugerne. Medierådet for Børn og Unge vil kunne få en større og mere effektiv kontaktflade til forbrugeren, hvis formidleren ( biograf, videoforretning, bibliotek) forstår regelsættet. Der ligger fortsat en stor opgave i at få den basale viden om Medierådets symboler ud til alle børn og deres voksne. Det er en forudsætning for at kunne bruge Medierådets mærkninger, at de er kendte af forældre, pædagoger og andre voksne. 4. Aktiviteter i aftaleperioden 4.1 Periodens strategimål Medierådet for Børn og Unge har opstillet en række strategimål for aftaleperioden : Emne Aktivitet Handling Forventes færdigt Information og synlighed April/maj 1999 Information om symbolerne og deres betydning i samarbejde med Forbrugerstyrelsen. Artikel i "Råd og Resultater" nr. 3'99 Helse 3 99 Materiale til filmundervisning om hvordan man skal vælge børnefilm til forskellige aldersgrupper. Information til biograferne om korrekt annoncering i aviserne. Information til biografer om brug af Medierådets mærkater om vurdering m.m. Materialet vil blive udarbejdet i samarbejde med bl.a. Det Danske Filminstitut, som distribuerer til skoler, biblioteker m.v. Samarbejdsprojektet om central indrykning af annoncer i de Københavnske dagblade. Spørgeskema om biografernes kendskab til rådets mærkater, der skal sidde på kassetter til trailers og spillefilm. 1999/2001 1999/2000 Juni 1999
9 Branchens anvendelse af regler Undersøge brugernes kendskab og holdninger til Medierådet for Børn og Unge's symboler på videoer, jf. bilag 2 og 3. Spørgeskema udsendt til forretninger, der udlejer/sælger videoer. Udarbejdelse af rapport. April 1999 Maj/juni 1999 Evaluering af biografernes og forbrugernes holdning til ledsagereglen. Spørgeskema til biografer, filminstruktører samt forbrugere om, hvordan reglen virker. Maj 2000 Computerspil Undersøgelse af domstolenes håndtering af distributørernes overtrædelse af mærkningsreglerne mv. Evt. mærkningsordning af computerspil. Samarbejdsprojekt med Foreningen af Danske Videogramdistributører om henvendelse til samtlige politikredse. Konsulentundersøgelse om kategorisering af computerspil 1998. 1999/2000 April/maj 1999 Forskningsprojekt om børn og unges anvendelse af voldelige computerspil med særlig vægt på det interaktive elements betydning. Januar/februar 2000 Undersøgelse af børns brug af og holdninger til computerspil. Samarbejdsprojekt med Børnerådet om udsendelse af spørgeskema til rådets børnepaneler for at undersøge forbrug af computerspil og kendskab til eksisterende mærkning. September 1999 DBC medier om computerspil. Seminar med DBC medier om erfaringer og kriterier ved at vurdere computerspil. November 1999 Dialog med organisationer og institutioner Branchemøde med Dansk Reklame Film A/S. Seminar for producenter af danske reklamefilm om vurdering af reklamer. Maj/juni 1999 Branchemøde med danske filminstruktører. Seminar for danske filminstruktører om Medierådets skadelighedskriterier. Efteråret 2000 Børnerådet- Kulturens Børn. Stormøde med deltagelse af medlemmer fra Medierådet, Kulturens Børn samt Børnerådet Juni 1999 De Danske Børnefilmklubber. Seminar om børnefilm. Efteråret 2000
10 Det Danske Filminstituts Center for Børne- og Ungdomsfilm. TV-stationerne. Drøftelse af begrebet egnethed. Generel drøftelse om films egnethed. Efteråret 1999 1999/2000 4.2 Fremadrettede strategimål I 1. fase af n er der igangsat en række undersøgelser om mærkningsreglernes gennemslagskraft og forståelse både for film, videoer og for computerspil. Når disse undersøgelser er gennemført, er der dannet et større overblik over, hvilken indsats, der eventuelt skal sættes i værk i næste med henblik på at gøre mærkningsreglerne mere kendte, og på hvilken baggrund, der skal vejledes om film m.v. og om computerspil. 5. budget og bevillingsforhold I forbindelse med denne aftales indgåelse er der ikke fastsat ændringer af de bevillingsmæssige rammer for Medierådet for Børn og Unge s virksomhed i 1999. Driftsbudgettet for finansåret 1999 og følgende år. Mill. kr. 1999 2000 2001 Nettoudgiftsbevilling 1,7 1,7 1,7 Udgifter 2,0 2,0 2,0 Indtægter 0,3 0,3 0,3 Husleje 14% Anskaffelser 4% Udgifternes fordeling Lønninger 61% Køb af varer og tjenesteydelser 21%
11 Medierådets lønsum forventes i 1999 at udgøre ca. kr. 1,3 mio. Husleje udgør kr. 0,3 mio. og nyanskaffelse samt køb af varer og tjenesteydelser udgør kr. 0,4 mio. 6. Aftalevurdering og revision Aftalen har virkning fra den 1. juni 1999 og løber indtil den 30. april 2001, hvor kontrakten ophører med mindre andet aftales. Forhandlinger om en eventuel ny aftaleperiode igangsættes senest med udgangen af 2000. Basis for aftalen er den faktiske situation ved aftalens ikrafttræden for den 1. juni 1999. Genforhandling af aftalen kan finde sted i løbet af aftaleperioden ved væsentlige ændringer i det grundlag, hvorpå aftalen er indgået. Efter enighed mellem parterne kan der føjes yderligere initiativer til aftalen. Medierådet for Børn og Unge rapporterer årligt i en beretning til Kulturministeriet om Medierådet for Børn og Unges virksomhed i forhold til de rammer, der er sat herfor i nærværende aftale. Beretningen indsendes senest den 1. august og første gang den 1. august 2000. Beretningen skal indeholde en redegørelse for de gennemførte aktiviteter og arbejdet med at indfri de aftalte strategimål. Kulturministeriet den Medierådet for Børn og Unge den