11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Torsdag 22. marts kl. 19.30 Schubert, Rasmussen & Bach DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Solister: John Storgårds og Soo-Jin Hong, violin Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 22. marts 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Solister: John Storgårds, violin Soo-Jin Hong, violin Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 25/3 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Johann Sebastian Bach (1685-1750) Koncert for 2 violiner, d-mol, BWV 1043 (1730-31) I Vivace II Largo ma non tanto III Allegro Varighed: ca. 16 Karl Aage Rasmussen (f. 1947) Postludier for 23 solostrygere (2006-07) Uropførelse Varighed: ca. 23 Pause: ca. 20.15 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms samt købe orkestrets seneste cd-udgivelser Franz Schubert (1797-1828) Symfoni nr. 4, Den tragiske, c-mol, D 417 (1816) I Adagio molto Allegro vivace II Andante III Menuetto: Allegro vivace IV Allegro Varighed: ca. 31 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2011/12 3 Man kender til tre violinkoncerter af Bach: en i dur, en i mol og en for to violiner. Man regner med at han skrev dem, da han var midt i 30 erne og ansat som hofkapelmester i den sachsiske by Köthen. Her rådede Bach over et godt orkester hos en musikglad fyrste. Johann Sebastian Bach: Koncert for to violiner, BWV 1043 Af Jens Cornelius Der er bevaret tre violinkoncerter af Bach, men man regner med, at han skrev endnu flere violinkoncerter, der desværre ikke er bevaret i deres originale form. Bach var god til at holde sig orienteret, og især havde han et godt indblik i italiensk musik. Den italienske stil smeltede han sammen med sin egen, og violinkoncerterne var nogle af resultaterne. Sammenlignet med fx Vivaldi er Bachs violinkoncerter dog langt mere komplekse. Der er simpelthen så meget 'mad' i Bachs violinkoncerter, at det ikke burde kunne rummes i tre korte, letløbende satser. Men det lykkes som det altid lykkes for denne ubegribeligt dygtige komponist. Dobbeltkoncerten med to violinsolister begynder med, at Bach starter en stor motor i orkestret: et langt og dynamisk tema, der kun kender vejen frem, og som straks bliver brugt til en fuga. En fuga er en slags avanceret kanon, hvor de enkelte stemmer lægger det samme tema lag på lag. Indledningen kaster de to solister ud i musikken. Oplevelsen af Bachs musik er netop sådan, at man kan fange de enkelte stemmer én ad gangen, zappe rundt mellem dem eller nyde, at alle lagene ruller forbi samtidig. Dobbeltkoncerten har sin tyngde i midtersatsen. Det er musik, som synes at ophæve oplevelsen af tid og rum. Satsen er en langsom kanon mellem de to solister, der lapper over hinanden, så deres duet danner en storslået himmelbue. Musikken letter, den svæver og den lander vægtløst og er alligevel hele tiden fyldt med intens, melankolsk skønhed. Bachs musik har ændret sig i vores ører de seneste årtier, hvor små kammerorkestre har bevist fordelene ved at anvende de musikalske traditioner, man havde på Bachs tid. Til gengæld er det blevet sjældent, at Bachs musik figurerer på programmerne hos de store orkestre, og det er synd! En løsning er at spille musikken med en mindre besætning, og aftenens dirigent John Storgårds foretrækker at nøjes med ca. 20 strygere, når han giver sit bud på denne kulturelle verdensarv.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Karl Aage Rasmussen: Postludier arl Aage Rasmussen: Postludier Komponist og forfatter sådan er dobbeltrollen for Karl Aage Rasmussen i disse år. Han har komponeret i over 40 år og har modtaget de største priser, en komponist kan få i Danmark: Carl Nielsen Prisen og Wilhelm Hansens Komponistpris. Samtidig bruger han mere og mere af sin tid på at skrive med ord. Han har udgivet mange essaysamlinger og musikbøger. Som komponist og kompositionslærer har Karl Aage Rasmussen haft meget stor indflydelse på dansk musik. Han er især kendt for værker, hvor han arbejder med det, han kalder musik om musik. Her sætter han bidder fra andre (og andres) kompositioner sammen i en tætvævet musikalsk montage. I aftenens uropførelse refererer Karl Aage Rasmussen igen til et eksisterende værk, Richard Strauss' Metamorfoser. Dog kun til dette værks usædvanlige besætning, ikke til Strauss' musik. Karl Aage Rasmussen har de seneste år også arbejdet meget med Schuberts efterladte musik og har bl.a. rekonstrueret en symfoni og en opera. Karl Aage Rasmussens nye værk kalder han Postludier. Det forklarer han selv nærmere om her: At der eksisterer værker for 23 solostrygere skyldes ene og alene at Richard Strauss i februar 1945 på kun tre uger skrev værket Metamorfoser for denne helt usædvanlige besætning. Gennem næsten 30 år havde han kun skrevet operaer, men nu motiverede de allieredes sønderbombning af Dresden byen hvor alle hans største operaer var uropført ham til endnu et stort instrumentalværk for koncertsalen. Et stykke sørgemusik, hvor erfaringens tyngde og poesiens lethed mødes i en musik så ren og dyb som næppe nogen anden i hans livsværk. Siden jeg var ganske ung, har dette stykke haft en særlig betydning for mig, og der er næppe andre af historiens storværker jeg oftere har hørt. Titlen Postludier efterspil antyder et stemningsindhold som, uden ligefrem at indebære sorg, nok har med erindring og tab at gøre med følelsen af håbløshed over for det triste faktum, at tiden rinder uigenkaldeligt bort og at det forgangne aldrig kan gentage sig eller gøres om. Det er naturligvis et livsvilkår, og det gælder al musik at så snart dens tid er ude, bliver den tilbage i erindringen som noget forgængeligt, noget mistet. Derfor, måske, byder disse efterspil symbolsk forgængeligheden trods ved at være spiraler, cirkler i cirkler, snarere end en fremadskridende historie, en lineær bevægelse rettet mod et slutpunkt.
Værker Koncerthuset 2011/12 5 DR SymfoniOrkestret har denne sæson spillet alle Schuberts ni symfonier. Serien slutter med denne uges opførelser af Symfoni nr. 4 og 6. Franz Schubert: Symfoni nr. 4 Blandt Schuberts ni symfonier stikker nr. 4 ud. Den er i mol, og den er både større og kraftigere end hans tre første symfonier. Der er noget ekstra på spil i denne musik. Schubert gav symfonien tilnavnet Den tragiske. På den måde viste han en ægte romantisk indstilling til kunsten: Symfonien vil udtrykke et personligt budskab til os fra kunstneren selv. Ordet tragisk bør man dog ikke tage alt for bogstaveligt. Symfonien ender trods alt i dur. Titlen peger snarere på, at der er personlige følelser på spil i musikken, som undtagelsesvist giver stor plads også til skyggesiderne. I 1. sats er det følelser som rastløshed, angst og uro, der går igennem musikken. Den langsomme indledning minder også om begyndelsen af Haydns oratorium Skabelsen, der beskriver den uafklarede tilstand før verdens skabelse. Noget af det subjektive ved symfonien er, at Schubert ikke holder sig til det normale skema for en symfoni. Bare få år efter at have afsluttet sin skolegang er han allerede langt ud over, hvad lærebogen foreskriver. Symfonien rummer store kontraster, der peger på stemningsudsving og hudløshed. Det var på Schuberts tid en ny romantisk måde at udtrykke sig på i en symfoni. Kampen mellem de modstridende følelser hører man tydeligst i 2. sats, hvor uroen fra 1. sats dukker op midt i den salige, lyriske strøm af melodiøsitet. Her kaster Schubert et blik på 'tragedien' i bakspejlet, mens han sidder tilbage med melankolske følelser over, hvad han har gennemlevet. Allerede som 19-årig er Schubert her trådt i karakter som kender og formidler af det menneskelige væsen. Etiketten om Den tragiske er faktisk alt for banal. Det mest tragiske er måske, at symfonien først blev opført, da Schubert havde været død i 20 år.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent John Storgårds John Storgårds er chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne og er også fast gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i England. Derudover er han chef for det eventyrlige Laplands Kammerorkester Europas nordligste klassiske orkester! og han rejser rundt som gæstedirigent så meget, som resten af kalenderen tillader. Han optræder hvert år med DR SymfoniOrkestret og Nordens øvrige førende orkestre. Til sommer skal han til USA og bl.a. dirigere det verdensberømte Boston Symfonikerne og Washington Symfonikerne. John Storgårds Finsk dirigent og violinist, født 1963 i Helsinki Chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne 1. gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i England Ved siden af sin dirigentkarriere er John Storgårds en glimrende violinist og har som solist gjort et pionerarbejde inden for den ny musik. Han er medstifter af det finske kammerorkester Avanti! og har uropført utallige nye værker. Hans indspilning af den lettiske komponist Peteris Vasks violinkoncert Distant Light blev kåret som Classical Disc of the Year i Cannes 2004. På cd har John Storgårds indspillet alt fra Haydn til helt ny musik, senest orkestermusik af Finlands mest berømte nulevende komponist, Rautavaara. Med DR SymfoniOrkestret har han indspillet musik af Anders Koppel og sammen med orkestrets koncertmester Christina Åstrand en meget rost cd med danske violinkoncerter. I august sidste år havde John Storgårds æren af at dirigere ved åbningskoncerten i Helsinkis nye musikhus. Og i november stod han for et musikhistorisk øjeblik, da han som den første dirigerede en række nyfundne fragmenter af nationalkomponisten Sibelius 8. Symfoni, som man ellers troede var gået tabt.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Soo-Jin Hong Soo-Jin Hong er en af DR SymfoniOrkestrets tre koncertmestre. Hun er født i Sydkoreas hovedstad Seoul og begyndte at spille violin, da hun var fem år. Sammen med sine tre søskende blev hun som teenager sendt til Wien for at uddanne sig til musiker på højeste plan. I Wien studerede hun hos den berømte violinpædagog Dora Schwarzberg, og senere studerede hun også violin og kammermusik på konservatoriet i Köln. Soo-Jin Hong Koncertmester for DR Symfoni- Orkestret Født 1977 i Seoul Uddannet i Wien og Köln Er også medlem af Trio con Brio, der turnerer i hele verden I 2001 kom hun til Danmark og fik sit gennembrud her, da hun sammen med sin søster, cellisten Soo-Kyung Hong som er solocellist i DR SymfoniOrkestret og sin svoger, pianisten Jens Elvekjær, vandt DRs Kammermusik Konkurrence i 2002. De tre udgør klavertrioen Trio con Brio, Copenhagen, der er et af Danmarks allerbedste kammerensembler. Trioen turnerer meget flittigt og er lige kommet hjem fra en lang turné i Tyskland. Sommerkalenderen er tæt belagt med festivalkoncerter i Europa og USA. Som solist har Soo-Jin Hong vundet priser i Wien, Seoul, Firenze og Ekaterinburg i Rusland. Hun har optrådt som solist med bl.a. Moskva Symfonikerne, Den russiske Filharmoni, Koreas Radiosymfoniorkester og med DR SymfoniOrkestret, som hun har været koncertmester for siden 2005. Hun spiller på en fornem Guarneri-violin fra begyndelsen af 1700-tallet. Sammen med de to andre medlemmer af Trio con Brio er Soo-Jin Hong også kunstnerisk leder af den internationale Copenhagen Chamber Music Festival, der bliver afholdt i slutningen af september.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste Fagot 1. violin Christina Åstrand Elisabeth Dingstad Jan Rohard Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Josefin Lykken Camilla Nobusawa Sabine Bretschneider Sophia Bæk Runi Bæk 2. violin Tue Lautrup Julie Meile Line Most Morten Dulong Jensen Andrea Rebekka Alsted Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Inger Høj Elna Carr Bratsch Claus Myrup Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Mina Fred Anne Soren Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Inger Guldbrandt Jensen Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Joel González Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Fløjte Ulla Miilmann Mikael Beier obo Henrik Goldschmidt Mette Termansen Klarinet Mathias Kjøller Søren Elbo Audun Halvorsen Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Basun Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Cembalo Per Salo Pauke & slagtøj René Mathiesen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso