VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET



Relaterede dokumenter
JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

En ny skabning. En ny skabning

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

6.s.e.trin. A Matt 5,20-26 Salmer: Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Juledag. Kristi fødsels dag II. Sct. Pauls kirke 25. december 2013 kl Salmer: 112/100/102/108//110/439/125/118 Uddelingssalme: se ovenfor: 125

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx side 1. Prædiken til Trinitatis søndag Tekst. Johs.

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

1. s. i advent 30. november Haderslev Domkirke kl. 10

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx side 1. Prædiken til fastelavns søndag Tekst. Matt. 3,

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Septuagesima 24. januar 2016

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

10 E N T O R N I K Ø D E T

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14, tekstrække

Prædiken til d.8/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Tekst: Amos 8,4-7; Rom 13,1-7; Matt 22,15-22.

JESU KRISTI EVANGELIUM

Ikke vores, men Guds frugt!

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb kl

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Sct Stefans Dag. 26.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken 2. søndag efter påske

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Transkript:

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Copyright by Martinus 1963

1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette? Betyder disse ord noget for menneskene i dag? Når han udtalte disse ord, var det naturligvis for at pointere sin særlige skæbne ogværemåde. Han var jo ikke som de andre. Han afveg på mange punkter fra det, der ellers var almengældende som moral og væremåde. Det var derfor, han blev korsfæstet. Hans opfattelse var ikke moseloven eller dette: "øje for øje og tand for tand". Hans opfattelse var, at man skulle tilgive sin næste enhver af de ubehageligheder, som denne eventuelt påfører en. Man skulle vende den højre kind til, når man blev slået på den venstre. Han dømte ikke kvinden, der blev grebet i hor, og han anbefalede at 69

give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Han advarede alle imod at dømme og forklarede, at med den dom, menneskene dømmer, skal de selv igen dømmes eller tilmåles Han advarede imod at bekymre sig for dagenimorgen, idet han sagde, at hver dag havde nok i sin plage. Og da han blev grebet af ypperstepræsternes svende og soldater, gjorde han ingen modstand, men lod sig ganske frivilligt tage til fange og overføre til fornedrelse og korsfæsteise. At hans udtalelser ikke var fraser eller ydre camouflage eller blændværk bliver til kendsgerning igennem hans udtalelse på korset: Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre. Selv i sin værste dødbringende lidelse holdt han sin ufravigelige lysets kurs. Han ønskede ikke, at nogen skulle tage kampen op med hans bødler for at forsvare ham imod dem. Sagde han ikke netop til Peter: "Stik dit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd"? Han kalder altså denne sin væremåde for vejen, hvilket vil sige: den fuldkomne væremåde eller det, der er livets mening med alle mennesker. 70

2. KAPITEL Den kristne verden er endnu i nogen grad" hedensk" Hvad nu med menneskene af i dag, der kalder sig "kristne"? Lever de på samme måde som Kristus? Hvis de ikke gør det, kan deres væremåde ikke således som Kristi væremåde udtrykkes som" vejen", ligesom den naturligvis heller ikke retmæssigt kan kaldes" kristen". Men når den ikke er vejen, er den en vildfarelse. Og en væremåde, der er en vildfarelse, kan ikke være en vej til lyset. på grund af den store afvigelse fra Kristi væremåde, som menneskene igennem deres almene og autoriserede væremåde, igennem deres privatliv og deres autoriteter og myndigheder, igennem deres love og retsvæsen og igennem deres politi og religion lader komme til udfoldelse, er de endnu i nogen grad hedenske. Den moderne civilisations mennesker har lidt for tidligt kaldt sig kristne. I alle situationer, hvor de afviger fra Kristus, kan de altså kun i en tilsvarende grad være hedenske. Den såkaldte "kristne" verden er således i dag mere 71

eller mindre hedensk. Den afviger fra Kristus ved ikke at være "vejen", og dermed er den heller ikke "sandheden" eller "det virkelige liv". Den store hob eller det brede lag af befolkningen inden for den kristne verden er således mere eller mindre vildfarne og hedenske. Men dette kan ikke bebrejdes nogen eller noget. Det viser os bare, at menneskeheden ikke pludseligt ved Jesu forkyndelse blev kristen, og at menneskene ikke pludseligt kan omvendes fra en tilstand til en anden, ligegyldigt hvor rent og guddommeligt et menneske der så end bliver åbenbaret for menneskene J eller hvor meget de så end bliver vidne til det fuldkomne menneske, manifesteret i kød og blod. 3. KAPITEL Den vildfarne kristendom To tusinde år er nu snart henrundne siden et sådant fuldkomment menneske i kød og blod vandrede iblandt menneskene og åben- 72

barede sin guddommelige væremåde og sin væren ~t med Guddommen, men ikke desto mindre er det først nu, at hedenskabet, hvilket vil sige: verdenskrige og antikrist eller materialisme i særlig grad går folk på nerverne, og at man hist og her begynder at forstå, at der er noget galt ved selve menneskenes tilværelse. Den er slet ikke i kontakt med menneskenes naturlige ønskedrømme. Der er vist ingen, der ønsker at blive syge og elendige kropsligt set, og ikke desto mindre er verden fuld af invalider og hjælpeløse mennesker. Der er vist heller ingen, der ønsker at sulte ihjel, og ikke desto mindre er der tusinder af mennesker, der årligt dør af denne ulykkelige tilstand. Det er heller ikke flertallet, der ønsker krig, og ikke desto mindre er det blevet en faktor, der dagligt udmarver menneskenes arbejdsevne, økonomi og sindsligevægt. Dominerer frygten for krig ikke netop til tider hele verden? Er der ikke et kapløb mellem folkene i at opruste, skabe mordvåben, ved hvilke man kan mangfoldiggøre overtrædelsen af det femte bud: "Du skal ikke dræbe"? Hvor anbefaler Kristus dette kapløb? Er det at stikke sværdet i skeden? 73

Er dette ikke netop vejen til selv at blive dræbt? Kristendom er det ikke. Der st~r intet sted i Kristi p~bud, at drab ved krig og dødsdomme er en undtagelse, og at man således i disse situationer er fritaget for den sædvanlige eftervirkning af at ihjelslå: tabet af sit eget liv eller sin førlighed. Det kan ikke bebrejdes nogen eller noget, at det er således, det er en ganske naturlig ting, at menneskene står på et sådant hedensk trin. Men det er i højeste grad unaturligt at kalde dette mentale trin eller en sådan væremåde for kristendom. At kalde den nuværende kristne verdens kulturstandard for kristendom er ikke helt retfærdigt over for Jesu forkyndelse. Den herskende kristendom er ikke en retmæssig kristendom. Den er på visse områder direkte usandhed, og er på disse områder blevet en tusindårig vildledning. Vi ser da også, at de kristne stater er blevet de største og mest geniale krigsfolk i verden. Er det ikke dem, der i ~rhundreder har undertrykt andre og mindre stærke krigsfolk? Og er meget af den krigstrussel og de krige, verden er ude for, ikke en opfyldelse af en gengældelse af den krig, de mord og drab, man har p~ført disse an- 74

dre og i krigskunsten mindre stærke folk? Er det ikke loven, at "den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd", der her bliver åbenbaret? 4. KAPITEL Vejen ud af den kristne vildfarelse Verdenskulturens nuværende standard er altså ikke vejen og heller ikke sandheden. Men når den ikke er vejen og sandheden, kan den heller ikke være livet, hvilket altså hervilsige:detvirkelige liv. At leve i vildfarelse om alle foreteelser i det daglige liv kan kun bringe menneskene til at handle herefter. Men at handle efter vildfarelse kan kun bringe skuffelser og sorger, der igen nedbryder sjæl og legeme og lader væsenet havne i lidelser, livslede og selvmord. Flokkens liv eller den autoriserede kristne verdenskultur er altså endnu ikke hverken vejen, sandheden eller livet, den, der vil blive ~t med vejen, sandheden og livet, 75

m~ alts~ forlade flokkens liv. Han m~ forlade flokkens vildfarelser med hensyn til idealiseringen af sværdets brug og krigsskuepladsernes helvedesterræner som "ærens mark". Kort sagt, hanm~ forlade verdensløgnen, der i dag f~r de s~aldte "kristne" stater til at illudere i deres egen bevidsthed som kristne stater. Han m~ søge ind i sit eget indre og her begynde at skabe sig sit eget liv, ganske afvigende fra flokkens liv. Her m~ han begynde at gøre sig fri af flokkens vildfarelser og spejde efter ny ~benbaring af Kristi forkyndelse, og han vil finde den og komme til den absolutte sandhed, at krig og forfølgelse er primitive, dyriske foreteelser, der intet som helst har med absolut menneskelig eller kristen mentalitet at gøre. S~ længe der er krigssympatier i ens mentale lag, s~ længe er disse mentale lag en vildfarelse, der i det samme omr~de udelukker "himmeriges rige" og gør vedkommende analog med den "fortabte søn". 76

5. KAPITEL Når mennesket ikke er identisk med sandheden eller den absolutte kristendom Her er man altså ikke ~t med vejen. Ligeledes vil de mentale lag i et menneskes bevidsthed, der anvender løgnen eller usandheden, i givne situationer også være fortabelse og sætte væsenet i virkelig disharmoni med selve livets absolutte sandhed. Et sådant væsen er altså ikke identisk med sandheden. Men der hvor det ikke er identisk med sandheden i sin mentalitet, opfattelse og væremåde, der kan det ikke opleve sandheden om det virkelige liv, der er fred, harmoni, glæde og lys. Der er livsoplevelsen stadig falsk eller hedensk. Der er den identisk med skuffelser, sorger, nød og elendighed. Der er livsoplevelsen blevet en mere eller mindre fremtrædende ulykkelig skæbne, mørke eller helvede. Der betyder livsoplevelsen døden for alt, hvad der hedder kultur, sundhed, harmoni, kosmisk videnskab, næstekærlighed og dermed tilintetgørelse af alt, hvad der hedder fred og glæde eller en absolut lykkelig skæbne. 77

6. KAPITEL Det fuldkomne menneske Det fuldkomne menneske må selv være vejen. Men selv at være vejen må være dette: uafhængigt af alle andre mennesker, uafhængigt at flokken, at kunne se sandheden om livet i naturen, i selve universet og der se det virkelige verdensbillede og her opleve den virkelige sandheds struktur. At gøre denne sandhedsstruktur til livsbasis og automatfunktion i sin viljeføring, tankegang og handlemåde er det samme som at gøre sig identisk med den absolutte sandhed. Men således at manifestere sandheden er det samme som at være fuldstændigt ~t med det virkelige liv. Her ser man Forsynet og taler med Guddommen, som en mand taler med sin næste. Her er man blevet kosmisk suveræn. "Himmeriges rige", hvilket vil sige: juleevangeliets fred ogvelbehagelighed er blevet til daglig manifestation i væremåde, tankegang og livsoplevelse. Således at være "vejen, sandheden og livet" vil sige det samme som at have "kosmisk bevidsthed". Vejen, sandheden og livet er således 78

ikke noget, der kun er specielt for Kristus. Det er livsmålet for alle mennesker. Men opnåelsen heraf består altså i at bekæmpe den falske kristendom i sin egen væremåde eller flokkens overtro eller verdensløgn, at krigen er kristendom og vejen til freden. Uden skabelsen af verdensfreden eller den totale næstekærlighed i vort eget indre kan man aldrig blive ~t med vejen og sandheden og dermed heller aldrig komme til at opleve det virkelige liv og sin egen høje identitet som livets herre i verdensaltets evighed eller Guddommens stråleglans. 79

VEJEN t SANDHEDEN OG LIVET 1. kap. Kristi væremåde........ 69 2." Den kristne verden er endnu i nogen grad "hedensk".... 71 3. " Den vildfarne kristendom 72 4." Vejen ud af den kristne vildfarelse....... 75 5." Når mennesket ikke er identisk med sandheden eller den absolutte kristendom....... 77 6. " Det fuldkomne menneske.. 78