Nødhjælp under angreb

journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark 99 September 2014 Nødhjælp under angreb Side 6 GODE NYHEDER TIL PATIENTER MED CHAGAS PÅ SIDE 13

LEDER En mindre sikker verden 4 6 13 2013 var det hidtil farligste år for nødhjælpsarbejdere verden over. 155 mistede livet og 171 blev hårdt sårede under deres arbejde i verdens brændpunkter. De seneste 10 år er antallet af angreb på nødhjælpsarbejdere firdoblet, og hos Læger uden Grænser mærker vi også konsekvenserne af en mere usikker verden. Vi har oplevet at vores klinikker er blevet ødelagt, patienter er blevet skudt i deres senge, og vi har mistet dedikerede kollegaer. Selvom krigens love foreskriver, at medicinsk nødhjælp skal respekteres, er vores humanitære principper ofte det eneste, som kan beskytte os. Vi giver medicinsk nødhjælp baseret på behov uden hensyn til race, religion, tro eller politisk tilhørsforhold og det er de principper, der oftest gør, at stridende parter giver os lov til at komme frem til fødende kvinder, underernærede børn eller sårede og tilskadekomne. Men selvom vi konstant arbejder på at oplyse om vores uafhængighed, neutralitet og upartiskhed og forhandler med de stridende parter, oplever vi desværre stadig, at aggressioner bliver rettet mod os og vores patienter. Derfor er det afgørende, at vi forstår, hvorfor verden bliver et mere usikkert sted at arbejde i, så vi fortsat kan hjælpe endnu flere i en verden med enorme behov. En verden, hvor over 50 mio. mennesker lige nu er drevet på flugt, og hvor konflikterne i Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik, Syrien og mange andre steder kræver res tilstedeværelse. I dette nummer kan du læse om, hvordan vi arbejder på at afdække årsagerne til vold mod nødhjælpsarbejdere, så vi hele tiden kan gøre arbejdet for vores kollegaer rundt omkring i verden mere vosikkert. 4 6 10 12 13 14 Sygeplejerske 15 Verden rundt Få overblik fra vores projekter verden over. Nødhjælp er i stigende grad kommet i skudzonen Antallet af angreb på nødhjælpsarbejdere er firdoblet de seneste 10 år. Udviklingen har så store konsekvenser for patienter, der afskæres fra hjælp, at det har fået Læger uden Grænser og Røde Kors til at undersøge baggrunden for volden. Resultaterne er af og til overraskende. Isolationsklinik i bushen Sådan ser et koleracenter ud. Små bobler af sikkerhed Interview med krisepsykolog Louise Svendsen, der i juli og august var var udsendt i 30 dage til det østlige Ukraine. Gode nyheder til patienter med Chagas Der er godt nyt til patienter smittet med parasitsygdommen Chagas. Turen går til... Sygeplejerske Astrid Opstrup var to måneder i Den Centralafrikanske Republik. Se hvad hun havde med i sin kuffert Læger uden Grænser indleder samarbejde med J. Lauritzen Michael G. Nielsen, direktør Læger uden Grænser Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3. 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 info@msf.dk giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen Design og layout Mediegruppen as - 2403 Repro og tryk Bording A/S Redaktionen er afsluttet den 3. september 2014. ISSN 1904-4895 Forside Illustraion: Ilija Gudnitz Weber Redaktion og tekst Anne Witthøft Anne Larsen Tina Fogelberg Kristina Boldt Anne Sophie Bonefeld Ilija Gudnitz Weber Oplag 53.500 stk. 2 journalen 99 / september 2014

PATIENTEN Begravelsesritualer, hvor de pårørende kommer i kontakt med afdødes kropsvæsker, er en af de mest almindelige smitteveje. Navn: Finda Tenbeh Alder: 22 år By: Gbondu Land: Sierra Leone Diagnose: Ebola Behandling: Der findes ingen godkendt medicin eller vaccine. Man kan derfor kun støtte kroppens muligheder for selv at bekæmpe sygdommen blandt andet ved at tilføre vand gennem drop som erstatning for de store væsketab, patienterne har. Da der ingen medicinsk behandling findes, er det meget vigtigt at begrænse smittespredningen ved at isolere patienter og hurtigt finde frem til alle potentielt smittede. Status: Den 29. juni blev 22-årige Finda Tenbeh indlagt på Læger uden Grænsers behandlingscenter for ebola i Kaliahun. Kort forinden var hendes mand død af ebola, og hun er sandsynligvis blevet smittet i forbindelse med hans begravelse. Begravelsesritualer, hvor de pårørende kommer i kontakt med afdødes kropsvæsker, er en af de mest almindelige smitteveje. Efter syv dage blev hun erklæret rask. Hun forlod Læger uden Grænser, mens hun dansede af glæde. Foto: Joffrey Monnier/MSF journalen 99 / september 2014 3

VERDEN RUNDT VERDEN Migranterne kommer fra Honduras, Guatemala og El Salvador. Og Mexico fungerer som transitland på vej til USA. MEXICO 15.500 tilfælde af kolera i Bauchidistriktet i det nordøstlige Nigeria. Koleraudbrud i Nigeria bekæmpet Foto: Anna Surinyach/MSF Centralamerikanske migranter udsættes for vold I juli måned erklærer Læger uden Grænser det koleraudbrud, der begyndte i januar måned, for overstået. I alt bliver der konstateret mere end 15.500 tilfælde af kolera i Bauchi-distriktet i det nordøstlige Nigeria. Læger uden Grænser behandler 13.500 af dem. Udbruddet er værre end det, der fandt sted for fire år siden. Der er flere smittede, men heldigvis et forholdsvist lavt antal døde, siger leder af missionen i Abuja, Dbubakr Bakri. I alt dør 83 mennesker under udbruddet. Foto: Abubakr Bakri/MSF En undersøgelse fra Læger uden Grænser offentliggjort i juli viser, at 58 procent af de migranter, som Læger uden Grænser behandler i Mexico, har været udsat for en eller flere episoder af vold, mens de har været undervejs på deres rejse. Tyveri, pengeafpresning og overfald er de mest almindeligt forekommende overgreb. Men der sker også kidnapning og seksuelle overgreb på kvinder og mindreårige. Migranterne kommer fra Honduras, Guatemala og El Salvador. Og Mexico fungerer som transitland på vej til USA. Foto: MSF Slaver og bortførte i DR Congo får hjælp I maj måned begynder Læger uden Grænser at behandle kvinder, mænd og børn, som har været bortført og holdt som sex- og arbejdsslaver i flere måneder i guld- og diamantminer i Okapi-skoven i det østlige Congo. I landsbyen Nia Nia tilbyder Læger uden Grænser både læge- og psykologhjælp til ofrene. Nia Nias indbyggertal er fordoblet siden årsskiftet, da tusindvis af congolesere fra mineområdet flygter til landsbyer som Nia Nia for at undgå at blive bortført. 4 journalen 99 / september 2014

Foto: Mikhail Galustov RUNDT Voldsomme kampe og mange sårede i Helmandprovinsen NIGERIA ISRAEL DR CONGO AFGHANISTAN I juni og juli måned opstår der voldsomme kampe mellem regeringsog oppositionsstyrker i den centrale og nordlige del af Helmandprovinsen. Læger uden Grænser behandler flere patienter med krigsskader på Boost-hospitalet i Lashkar Gah. Da det er værst mellem 21.juni og 5.juli modtager Læger uden Grænser 68 personer, der er blevet såret som følge af angrebene. KENYA Hjælp til ofre for seksuelle overgreb i Kenya Hver måned behandler Læger uden Grænser omkring 200 nye ofre for seksuelle overgreb i Mathare-slummen øst for Kenyas hovedstad, Nairobi. Klinikken har åbent 24 timer i døgnet og behandler både fysiske skader og psykiske traumer. Derudover har klinikken en ambulance tilknyttet. Patienterne er mellem få måneder gamle og over 80 år. De fleste er kvinder og børn, og Læger uden Grænser oplever en stigning i antallet af patienter. 200 nye ofre for seksuelle overgreb i Mathare-slummen øst for Kenyas hovedstad, Nairobi bliver hver måned behandlet af Læger uden Grænser Foto: Matthias Steinbach Foto: Samantha Maurin/MSF Den israelsk-palæstinensiske konflikt blusser op Konflikten mellem Hamas i Gaza og Israel blusser op igen hen over sommeren med raketangreb fra Gaza og en større Israelsk militæroperation, der igangsættes den 8. juli. I løbet af den første måned koster konflikten ifølge tal fra FN mindst 1.922 palæstinensere livet. Mange af de dræbte er civile og 448 af dem er børn. I Israel bliver 64 soldater og 2 civile dræbt. Læger uden Grænser støtter blandt andet Al Shifa-hospitalet i Gaza by med et komplet kirurgisk hold samt udstyr til behandling. luftvejssygdomme og hudsygdomme journalen 99 / september 2014 5

NØDHJÆLP UNDER ANGREB Rapport fra Sydsudan: I december måned 2013 udbryder der kampe mellem den sydsudanesiske regerings sikkerhedsstyrker som følge af længerevarende politiske spændinger internt i det regerende parti SPLM. Uroligheder og kampe breder sig de efterfølgende dage til andre dele af landet. De brændte rester af en sundhedsfremmende plakat klamrer sig til væggen i et ødelagt kontor på Læger uden Grænsers hospital i Leer, Sydsudan. Hospitalet blev plyndret, brændt, gennemrodet, og reelt destrueret, ligesomde meste af byen Leer. I løbet af det næste halve år fra den 15. december til den 15. juni registrerer Læger uden Grænser følgende: 58 mennesker bliver dræbt på fire forskellige hospitaler. Heraf er 25 patienter, 27 er mennesker, der har søgt tilflugt på hospitalerne, og to af de dræbte er ansatte i sundhedsministeriet. 17 gange bliver køretøjer stjålet eller ødelagt. 7 gange bliver ikke-medicinske lokaliteter plyndret, besat eller ødelagt. 6 gange bliver hospitaler plyndret, besat eller ødelagt. Kilde: Læger uden Grænsers rapport Konflikten i Sydsudan: Vold mod medicinsk hjælp fra den 17. juni i år. NB: Rapporten viser ikke det samlede antal episoder i Sydsudan, men udelukkende de episoder Læger uden Grænser selv har bevidnet. 6 journalen 99 / september 2014

Nødhjælp er i stigende grad kommet i skudzonen Antallet af angreb på nødhjælpsarbejdere er firdoblet de seneste 10 år. Udviklingen har så store konsekvenser for patienter, der afskæres fra hjælp, at det har fået Læger uden Grænser og Røde Kors til at undersøge baggrunden for volden. Resultaterne er af og til overraskende. Foto: Michael Goldfarb De første minutter stod jeg der bare. Jeg var i en tilstand af totalt chok.«sådan beskriver Sarah Maynard, udsendt til Sydsudan som projektkoordinator, den dag i februar, da hun vender tilbage til det ødelagte hospital i Leer. Hospitalet, som Læger uden Grænser har drevet i de seneste 25 år, ligger to dages busrejse fra hovedstaden, Juba, og er den eneste mulighed for at komme på hospitalet for cirka 270.000 mennesker. Bare et par uger tidligere løb drenge rundt og spillede fodbold under de store træer ved hospitalet, mens kvinder hentede vand ved brønden, og der var en livlig trafik frem og tilbage fra markedet. Men den dag i februar er der fuldstændig stille. Det, der for nylig var et hospital med 120 sengepladser, er brændt ned til grunden. Taget er kollapset. Frysere og køleskabe, hvor vaccinerne blev holdt kolde, er nu smeltede hvide klumper på gulvet. Papir og medicin ligger spredt ud over det hele. Og hvert eneste skab er blevet åbnet. Skadestuen er brændt af. Operationsstuerne plyndrede og en af dem brændt ned. Kirurgiske instrumenter er fjernet fra deres sterile pakninger og smidt overalt på gulvet. Lageret med mad, også den særlige mad, man giver til underernærede børn, er reduceret til aske. Jeg kan huske, jeg tænkte, at det var tydeligt, at angrebet var rettet direkte mod vores forsyninger, fortæller Sarah Maynard. Angrebet er sket mellem den 28. januar, hvor Leer bliver angrebet, og befolkningen flygter ind i de nærliggende sumpområder, og den 14. februar, da Læger uden Grænser vender tilbage til byen for at se, hvad der er sket med hospitalet. De lokalt ansatte Læger uden Grænser-medarbejdere tager de syge patienter med sig, da de flygter. De næste måneder tør be- Projektleder Sarah Maynard står i det ødelagte hospital i Leer, Sydsudan. journalen 99 / september 2014 7 Foto: Nick Owen

DEN HUMANITÆRE FOLKERET Selv under krig er der en række regler, der skal overholdes. De kaldes den humanitære folkeret eller krigens love. Og de er blandt andet funderet i Genèvekonventionerne fra 1949, der er blevet til på baggrund af Anden Verdenskrig. Konventionerne er vedtaget for at beskytte hospitaler, klinikker, ambulancer, syge og sårede samt civile i krigstid. Og ethvert angreb på ovenstående er et klart brud på konventionerne. Foto: Anna Surinyach Sydsudan har skrevet under på Genèvekonventionerne. En medarbejder fra Læger uden Grænser får overblik over ødelæggelserne på hospitalet efter angrebet på Malakal i Sydsudan den 18. februar. folkningen ikke vende tilbage til byen og overlever ved at gemme sig i sumpen og drikke beskidt vand og spise åkander. Flere angreb mod nødhjælp Angrebet på hospitalet i Leer er langt fra første eller eneste gang, at Læger uden Grænser oplever angreb, der er direkte rettet mod nødhjælpen. Patienter, der bliver skudt i deres hospitalssenge eller hevet ud af ambulancer. Nødhjælpspersonale, der bliver truet, kidnappet eller dræbt. Hospitaler, ambulancer og medicinsk udstyr, der er blevet brændt, plyndret og ødelagt, er alt sammen episoder, der er blevet flere af de senere år. Det viser både erfaringer fra Læger uden Grænser- og Røde Kors-udsendte samt data fra Aid Workers Statistic, der viser, at antallet af større angreb på nødhjælpsarbejdere er firedoblet i løbet af en 10-årig periode fra 2003-2013. Fra 63 episoder i 2003 til 251 episoder i 2013. Den stigende vold har fået Læger uden Grænser og Røde Kors til at starte hver deres projekt, der skal tackle den stigende vold ved at analysere indsamlede data og viden og komme med anbefalinger. Både Røde Kors og Læger uden Grænser understreger, at vold mod nødhjælp ikke er et nyt fænomen, men altid har fundet sted i konfliktområder. I Sydsudan, Syrien og Den Centralafrikanske Republik er der krig. Nogle steder bliver den medicinske nødhjælp angrebet, fordi der er grupper, der vil frarøve befolkningen mulighed for at få lægehjælp. Andre gange er der nogle, der tror, at vi er spioner eller en del af en regerings agenda. Og så er der også en stor kategori, man kalder collateral damage (utilsigtet samtidig skade), siger Nils Petter Mørk, der er kommunikationschef for Læger uden Grænser i Norge og en del af Læger uden Grænsers projekt Health Care under Fire. Det var eksempelvis det, der var tilfældet i Leer. Her blev hele byen vandaliseret, røvet og brændt ned. Så hvis vi havde haft en skoforretning i stedet for et hospital, var den nok også blevet brændt, siger han. Pierre Gentile fra Røde Kors påpeger, at det nye er, at volden også er rykket ud af konflikterne. I dag er det nærmere reglen end undtagelsen, at der er en øget sikkerhedsrisiko. Hvor vi tidligere så, at der skulle meget til for at skade en ambulance eller et hospital, så ser vi, at den grænse er blevet nemmere at overskride, siger Pierre Gentile, der er leder af Røde Kors projekt Health Care in Danger. Han fortæller, at en del af forklaringen også er et fænomen, der er velkendt i vores egne samfund. Folk i dag forventer sig mere af læger og sygeplejersker. De forventer hurtig og effektiv behandling af en ordentlig kvalitet. Og når de ikke får det, så opstår der frustrationer, siger Pierre Gentile. Den erfaring har Læger uden Grænser også gjort sig, fortæller Nils Mørk. Blandt andet i det fattige og konfliktfyldte land Yemen, hvor det viste sig, at det ikke var konflikterne, der var årsag til volden. I Yemen viste det sig overraskende at det ofte var patienter og familien til patienter, der angreb det medicinske personale. Og at det var for at få bedre lægehjælp, siger Mørk, der fortæller, at Læger uden Grænser flere gange oplevede, at personalet blev truet. I et af tilfældene blev en af Læger uden Grænsers medarbejdere bortført i seks timer, Plakater med gode råd hænger på væggen til den udbrændte skadstue på Læger uden Grænsers hospital i Leer, Sydsudan. Foto: Michael Goldfarb 8 journalen 99 / september 2014

Gummihandsker, medicin og andre materialer ligger spredt på gulvet på Læger uden Grænsers hospital i Leer, Sydsudan efter angrebet. Foto: Michael Goldfarb I Yemen viste det sig overraskende at det ofte var patienter og familien til patienter, der angreb det medicinske personale. Foto: Seamus Murphy fordi de pårørende var utilfredse med behandlingen. En anden gang var nogle familiemedlemmer til en fødende kvinde blevet bedt om at vente et godt stykke væk fra fødegangen. Efter et stykke tid blev de bekymrede og følte ikke, at de fik de nødvendige informationer fra personalet. Det resulterede i, at en af dem greb en pistol og truede personalet. Resultaterne fra Yemen viser, at den måde, man kunne forbedre sikkerheden på her, var ved at forbedre forholdet til patienterne, siger Mørk og understreger, at den vigtigste lære er, at man i hvert enkelt tilfælde er nødt til at se bag om volden for at forstå den. Og at man skal passe på med at drage forudindtagede eller forhastede konklusioner, hvis man vil standse volden. Det er Pierre Gentile enig i:»vi fandt ud af, at der ikke er nogen magic bullet. Der er ikke en enkelt ting eller to, man kan gøre, der vil ændre alting. En ting er relevant for sundhedsudbydere, og noget andet er relevant for ambulancetjeneste,«siger han og fortæller, at Røde Kors inden for den næste måneds tid er klar med en række anbefalinger til, hvordan man kan forbedre sikkerheden i nødhjælpsarbejdet. Og i stedet for en magic bullet er det blevet til en meget lang række forskellige anbefalinger, der målretter sig mod forskellige aktører. Tilbage til Leer I begyndelsen af maj måned vender et lille hold fra Læger uden Grænser endnu engang tilbage til Leer, hvor konsekvenserne af, at folk i tre måneder stort set ikke har haft adgang lægehjælp, er tydelige. En af dem, der er med, er Sarah Maynard. Hun fortæller: Vi stod ud af flyet, gik gennem byen, og da vi nåede frem til hospitalet, stod der allerede en kø af mennesker og ventede på os. Det var tydeligt, at folks behov var enorme efter stort set at have været afskåret fra lægehjælp i månedsvis. Hundredvis af mødre kom ind med deres underernærede børn, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi nok ville være nødt til at sætte 500 børn i behandling for underernæring i løbet af den første uge. Ved slutningen af ugen var det 900, siger Sarah Maynard. Og mens oprydningen går i gang, og aktiviteterne på hospitalet lidt efter lidt genoptages, forsøger Sarah Maynard ikke at kigge på de allestedsnærværende spor efter ødelæggelserne, men i stedet koncentrere sig om livet, der er vendt tilbage, og om de liv, Læger uden Grænser nu igen er i stand til at redde. DE 10 FARLIGSTE LANDE AT VÆRE NØDHJÆLPSARBEJDER I I 2013 Afghanistan Sudan Somalia Pakistan DR Congo Sydsudan Syrien Irak Sri Lanka Kenya Kilde: Humanitarian Outcomes, Aid Worker Security Database, https://aidworkersecurity.org/ Læger uden Grænsers bush team drager ud i sumpområderne med nye forsyninger til de mange mennesker der er flygtet derud efter angreb på deres landsby i Sydsudan. STØRRE ANGREB PÅ NØDHJÆLPSARBEJDERE I PERIODEN 2003-2013 Personer, der blev angrebet: 2003: 143 2013: 460 Dræbte: 2003: 87 2013: 155 Kidnappede: 2003: 7 2013: 134 Kilde: Humanitarian Outcomes, Aid Worker Security Database, https://aidworkersecurity.org/ Foto: Nicole Johnston journalen 99 / september 2014 9

ISOLATIONSKLINIK Isolationsklinik i bushen Den 15. maj erklærede de sydsudanesiske myndigheder, at en koleraepidemi var brudt ud i hovedstaden Juba. Læger uden Grænser har stor erfaring med koleraepidemier, og frem til den 28. juni behandlede Læger uden Grænser 1.875 tilfælde af kolera. Sådan ser et koleracenter ud. RENT VAND: Masser af rent vand er essentielt, når man behandler patienter, der er i fare for at dehydrere efter store væsketab på grund af diarre og opkast. Vandet er klorineret for at sikre, at bakterieniveauet ikke er for højt. DEHYDRERING: Nye kolerapatienter bliver indlagt på akutafdelingen, hvor de får saltholdigt vand gennem intravenøst drop. Når patienterne er i bedring og selv kan drikke det saltholdige vand, bliver de flyttet til et andet sengeafsnit. DESINFEKTION: Enhver, som skal ind eller ud fra koleraklinikken eller bevæge sig fra et afsnit til et andet, skal gå gennem et bassin med klorholdigt vand for at desinficere deres gummistøvler. 10 journalen 99 / september 2014

AFFALDSHÅNDTERING: Kolera er en yderst smitsom bakterie, og derfor bliver alt affald enten brændt eller begravet. HVAD ER KOLERA? Kolera, Vibrio cholerae, er en meget smitsom bakterie, som smitter gennem vand og derfor oftest findes på steder, hvor de sanitære forhold er dårlige. Symptomerne er voldsom og meget vandholdig diarre samt opkast og viser sig efter få timer eller dage. Man kan miste op til 15 liter væske i døgnet. Behandlingen består derfor i at få tilført masser af saltholdig væske, indtil kroppen selv har bekæmpet bakterien. For at stoppe spredningen af udbruddet, bliver patienterne isoleret, og der er strenge krav til hygiejnen. Man kan miste op til 15 liter væske i døgnet, når man er smittet med kolera SENGE: Der er hul i sengen, så afføringen kan løbe ned i en spand under sengen. Et hygiejnehold sørger for konstant at desinficere og renholde spande. journalen 99 / september 2014 11

FRA FELTEN Hvad var det for en situation, der mødte dig? Jeg så byer, der var præget af, at der havde været kampe skudhuller, kollapsede bygninger og en masse mennesker, der havde taget ophold i en tidligere ferieby, Svytagorsk. Folk flyttede meget rundt, afhængig af, hvor der var kampe, så det var den situation, vi skulle agere i, og derfor måtte vi også ændre vores strategi syv gange i løbet af den måned, jeg var der. Var der nogen patienter, der gjorde særligt indtryk på dig? Der var bl.a. en ung kvinde med børn, der spurgte mig om muligheden for at blive flygtning i et andet land. Når man tænker på, hvor dårlige asylmulighederne er, så synes jeg, det siger noget om, hvor usikkert hun så på sin fremtid. Interview med psykologen Louise Svendsen: Små bobler af sikkerhed I juli og august var krisepsykolog Louise Svendsen udsendt i 30 dage til det østlige Ukraine. Her hjalp hun folk med at skabe små bobler af sikkerhed midt i usikkerheden. Hvad var det for nogen traumer, du så? Det var søvnproblemer, angst ved pludselige lyde især ved lyden af fly. Og så uvisheden i forhold til, hvornår det hele stopper. Hvilken forskel kan en krisepsykolog gøre? Man kan hjælpe folk med at forstå baggrunden for, hvorfor de har det, som de har det. Og det kan være en stor lettelse at finde ud af, at man ikke er ved at blive sindssyg. Og så har vi nogle forskellige teknikker til, hvordan man kan lægge det lidt til side holde nogle små pauser, så det ikke fylder hele tiden. F.eks. hvad plejer man at kunne lide at lave, og kan man gøre noget af det samme her. Det skaber små bobler af sikkerhed og velvære, selv om det overordnet er en usikker situation. Ukraine er et veludviklet land, så hvorfor er der behov for psykologer udefra? Ukraine er jo et land, hvor der ikke har været væbnet krig i mange år og derfor er landets psykologer jo kun i begrænset omfang vant til at arbejde med denne slags kriser. Og behovet er stort. Vi arbejdede blandt andet i Svytagorsk, hvor der var over 5.000 internt fordrevne. Det er en sommerferieby, så der er intet system, og derfor er det yderst relevant med Læger uden Grænsers projekt. Navn: Louise Svendsen Stilling: Psykolog Sted: Ukraine 12 journalen 99 / september 2014

GODE NYHEDER FRA FELTEN Gode nyheder til patienter med Chagas Der er godt nyt til patienter smittet med parasitsygdommen Chagas, der hvert år gør 7-8 millioner syge og koster 12.000 mennesker livet hovedsageligt i Latinamerika. HVAD ER CHAGAS? En undersøgelse lavet af Læger uden Grænser og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at seks ud af 11 simple diagnosticeringstest er så gode, at de kan afløse krævende laboratorieundersøgelser. Det betyder, at også folk, der bor langt fra hospitaler med højteknologiske laboratorier, kan blive testet. Og i stedet for at vente seks måneder på svar, kan man få svar i løbet af fem minutter. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at behandle Chagas, siger Laurence Flevaud, en begejstret laboratorierådgiver i Læger uden Grænser, der har været med til at lave undersøgelsen. Foto: Anna Surinyach Foto: Anna Surinyach Hvert år smittes 7-8 millioner mennesker med Chagas, en parasitsygdom, der overføres ved bid fra en tæge, som bor i sprækkerne i den type lerhytter, som den fattigste del af befolkningen i Latinamerika bor i. Af dem dør cirka 12.000. Det er især børn, der smittes. 10 procent af dem dør. Af de, der overlever, udvikler 25 procent i løbet af 10-30 år en kronisk sygdom. Af de kronisk syge får 40 procent med tiden hjertesygdomme og risikerer hjertesvigt og død. Behandlingen består af nifurtimox og benznidazole, som er skrap medicin med ubehagelige bivirkninger. Allerede tidligt lærer børnene i Paraguay om Chagas og Triatoma insektet som overfører smitte til mennesker. Foto: Juan Renau Læger uden Grænser tester indbyggerne i Campo Loa i Paraguay for Chagas. Testen giver resultat efter 20 min. Foto: Juan Renau Læger uden Grænser har behandlet Chagas-patienter siden 1999 og har testet 900.000 mennesker for sygdommen og behandlet 6.000 patienter. I øjeblikket har Læger uden Grænser Chagas-programmer i Mexico og Bolivia. Foto: Seamus Murphy Elena og Andrés bor i Tipa Pampa i Bolivia. Deres hus var inficeret med kissing bugs. Derfor blev det sidste år desinficeret af Læger uden Grænser. Pastor og hans familie er blevet tester for Chagas i Kochapata i Bolivia. Han fik selv, sammen med flere af sine børn, konstateret Chagas og de er nu i behandling. Foto: Seamus Murphy Foto: Seamus Murphy Læger uden Grænser tester indbyggerne i Campo Loa i Paraguay for Chagas. En lille dreng bliver tester for Chagas. Triatoma insektet, også kendt som Kissing Bug, bærer den parasit som forårsager Chagas. journalen 99 / september 2014 13

TAG TUREN MED GÅR UD TIL... Turen går til... Den Centralafrikanske Republik Astrids kuffert Det gælder om at rejse let og uden ting af stor personlig værdi, når man skal i felten. Sygeplejerske Astrid Opstrup var to måneder i Den Centralafrikanske Republik. Se hvad hun havde med i sin kuffert og hvad hun savnede mest: Jeg forsøgte at pakke let 17 kilo vejede min kuffert. TOILETSAGER: Jeg forsøgte, at være meget basis. Jeg bruger ikke min mascara her, men jeg bruger pudder og rouge hver dag, og det gør, at jeg føler mig som mig selv. TIL AT SLAPPE AF MED: Min ipad. Jeg er ofte for træt til at læse, men så hører jeg podcasts, inden jeg sover: Mads og Monopolet, Monte Carlo og Sproghjørnet. Og Harry Potter som e-bog. Jeg har læst Harry Potter, fra jeg var næsten teenager, og det gør mig glad. EN VANDDUNK: Helt uundværlig, når man går rundt i en flygtningelejr i varmen en hel dag. SLIK: Salte fisk, labre larver og chokofanter. ELASTIKBÅND: Til at træne med. PANDELAMPE: Det er ikke altid, at generatoren virker. En anden gang vil jeg medbringe mere mad! Det er nok det, jeg savnede mest. Foto: Ilija Gudnitz Weber Jeg forsøgte at pakke let 17 kilo vejede min kuffert. 14 journalen 99 / september 2014

STØT Læger uden Grænser indleder samarbejde med J. Lauritzen Den 25. juni 2014 skød Læger uden Grænser et treårigt samarbejde med rederiet J. Lauritzen i gang. Aftalen sikrer et årligt økonomisk bidrag til Læger uden Grænsers humanitære arbejde i perioden. For J. Lauritzen betyder samarbejdet et styrket socialt engagement, hvor det er et af målene aktivt at involvere virksomhedens medarbejdere, blandt andet via fælles events. Og det var derfor naturligt, at kickoffarrangementet blev holdt i J. Lauritzens kantine, hvor Læger uden Grænsers udsendte Mario Travaini deltog til en snak om sine oplevelser fra Filippinerne. J. Lauritzen støttede i efteråret indsatsen i Filippinerne på grund af sine tætte relationer til landet i kraft af lokalt kontor, besætningsmedlemmer og forretningsforbindelser. Derfor benyttede rederiets medarbejdere også muligheden til på tætteste hold at høre om Læger uden Grænsers indsats for at hjælpe de mange ofre for tyfonen Haiyan, der ramte Filippinerne i november 2013. Om baggrunden for samarbejdet siger CEO i J. Lauritzen Jan Kastrup-Nielsen: I J. Lauritzen ser vi det vigtige arbejde, Læger uden Grænser udfører, som noget, vi kan relatere os til, fordi vi deler de humanitære principper og de etiske normer, deres arbejde baserer sig på. Principper og normer som upartiskhed og respekt for menneskerettigheder danner en fælles platform for vores partnerskab. Michael Gylling Nielsen, direktør i Læger uden Grænser, er ligeledes begejstret for samarbejdet med J. Lauritzen: Vi er enormt glade for, at det er lykkedes at lave et treårigt samarbejde med J. Lauritzen, og vi tror og håber, at samarbejdet vil tilføre værdi til begge organisationer. J. Lauritzens dedikation til at støtte vores humanitære arbejde i de kommende tre år vil styrke vores humanitære nødhjælp og vores muligheder for at imødekomme behovene blandt vores patienter over hele verden. Foto: Ulla Munch-Petersen Mario Travaini var den første danske udsendte til Filippinerne for Læger uden Grænser. Her taler han med Jan Kastrup- Nielsen, CEO i J. Lauritzen, i forbindelse med arrangementet den 25. juni 2014. Vi ser det vigtige arbejde, Læger uden Grænser udfører, som noget, vi kan relatere os til. DONORSERVICE Dit bidrag gør en forskel Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefradrag? Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk 39775656 (mandag-fredag 10-16) Køb i shoppen netop nu shop.msf.dk 0,4 L BØRNEVENLIGT LÅG NYHED: DRIKKEDUNKE FRA SIGG SIGG har specialdesignet to drikkedunke for at støtte Læger uden Grænser. De er meget lette og helt smagsneutrale perfekt til skoletasken eller vandreturen. 0,6 L 159,- 159,- journalen 99 / september 2014 15

DANSKE UDSENDTE 6 4 1 11 10 8 3 5 9 7 Så længe jeg kan huske, har det givet mig et sug i maven at se billeder af Læger uden Grænsers arbejde i felten, og nu er det min tur til at rejse ud. Jeg tror, at jeg kommer til at lære en masse om mig selv, som vil gøre mig til en bedre læge. Berit Hansen 2 Berit Hansen læge Den Centralafrikanske Republik 1 Antonios Goutsios, logistiker, Indien 2 Berit Hansen, læge, Den Centralafrikanske Republik 3 Efthymia Georgiou, administrator, Indien 4 Himedan Mohammed Himedan, assisterende landechef, Etiopien 5 Mads Geisler, læge, Den Centralafrikanske Republik 6 Maria Gulamhusein, vand- og sanitetsekspert, Sydsudan 7 Martina Sefrova, projekt-administrator, Sierra Leone 8 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten 9 Peter Clausen, camp manager, Sierra Leone 10 Anders Hagen Juul, anæstesilæge, Haiti 11 Jørgen Bjarnesen, gynækolog, Nigeria