Tom Larsen Eksotiske insekter Fugleedderkopper, skorpioner, knælere, skolo pen dere, vandrende pinde og andre hvirvelløse dyr - naturlig pasning Atelier
Tekst Tom Larsen 2004 Forlaget Atelier 2004 www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-728-3 En særlig tak til følgende: Først og fremmest skal der lyde en stor tak til følgende, som har bidraget med billeder til bogen Morten Guzek: 10, 25, 51n, 55n, 60, 61, 67, 77, 82ø, 83, 84ø, 85, 86, 88n, 184, 186, 201ø, 201m, 210n, 213, 218, 224m, 238, 240, 251ø, 290 & 291, Anders Wanstrup: 73ø, 74, 75, 76, 101, 102 & 103, Nikolaj Iven-Rasmussen: 36, 104 & 105m, Simon Bruslund Jensen: 174 & 175ø, Mikkel Rødvig: 63ø, 124ø, 221ø, 228n, 233, 253, 254ø & 255ø, Hans Rotteveel: 123 & 124n, Jes Larsen: 200, Susanne Vilhelmsen: 13, 40ø & 263, Patrick Honan: 88ø Alle andre billeder er taget af forfatteren. Også en tak til Simon Bruslund Jensen, som har leveret tegningerne på siderne, som har leveret tegningerne på siderne 125, 182, 183 & 270. Desuden en lige så stor tak til mine korrekturlæsere Jørgen Møller, Grethe Larsen samt Simon Bruslund Jensen. Derudover takkes Søren Rafn, Thomas Frøik, Jan Ove Rein, Kenneth Aagesen (min spindoktor) og Simon Bruslund Jensen for gennemlæsning og rettelser til forskellige afsnit af bogen. Også en tak til Olav Nygaard, uden hvis græsk- og latin-egenskaber det ikke havde været ligeså sjovt. Til slut en tak til min kære samlever, Susanne Vilhelmsen, som den sommerdag for så lang tid siden slæbte vandrende pinde med hjem fra dyrehandleren og startede det hele. Billeder omslag Forside: Lille øverst: Hale af Kejserskorpion. Lille midt: Nymfe af Phyllium giganteum (foto: Anders Wanstrup) Lille nederst: Rovtæge, Platymeris biguttatus. Stort: Brachypelma smithi Bagside: Øverst: Scolopendra sp. (Peru) (foto: Mikkel Rødvig) Midt: Hierodula trimaculata Nederst: Forfatteren (foto: Jes Larsen)
Indhold Forord 6 Kapitel 1 Hvad er et hvirvelløst dyr? 7 Kapitel 2 Underlige vendinger og svære ord 9 Kapitel 3 Før anskaffelse 11 Kapitel 4 Valg af terrarie 14 Kapitel 5 Indretning af terrariet 16 Baggrunde 17 Planter 18 Vandskål 18 Hule 19 Grene 20 Bundlag 20 Kapitel 6 Udstyr 23 Kapitel 7 Taksonomi 25 Lidt baggrundshistorie 27 Regler og brug 30 Kapitel 8 Foder 35 Friske blade i en kold tid 35 Bananfluer 37 Stuefluer 39 Melorme 41 Kæmpemelorme 43 Fårekyllinger 46 3
Græshopper 48 Kakerlakker 54 - Dødningehovedkakerlak 54 - Argentineren 57 - Amerikaneren 58 - Hvæsende kakerlak 60 Kapitel 9 Vandrende pinde 64 Hvad er hvad på en vandrende pind? 64 Medauroidea extradentata 69 Extatosoma tiaratum 72 Pharnacia jianfenglingensis 78 Eurycantha 82 It s alive 87 Heteropteryx dilatata 99 Vandrende blade 95 Kapitel 10 Græshopper 106 Aularches miliaris 106 Langhovedgræshopper 110 Kapitel 11 Biller 116 Eudicella gralli hubini 116 Rosenbiller 120 Dynastes hercules 125 Xylotrupes gideon 130 Kapitel 12 Knælere 136 Hvad er hvad på en knæler? 136 Sphodromantis lineola 147 Lidt om Hierodula-arterne 151 Gongylus gongylodes 153 Phyllocrania paradoxa 158 Hymenopus coronatus 162 Pseudocreobotra 166 Kort om Creobroter-slægten 171 Blepharopsis mendica 173 4
Kapitel 13 Fugleedderkopper 182 Hvad er hvad på en fugleedderkop? 182 Acanthoscurria geniculata 191 Brachypelma smithi 198 Avicularia versicolor 206 Poecilotheria regalis 216 Holconia immanis 225 Kapitel 14 Skorpioner 230 Pandinus imperator 231 Ganske kort om Heterometrus spp. 237 Hadrurus 238 Hadogenes troglodytes 245 Kapitel 15 Nogle af alle de andre 252 Phaeophilacris bredoides 252 Achatina 256 Landlevende eremitkrebs 263 Platymeris biguttatus 267 Archispirostreptus gigas 275 Scolopendra subspinipes 281 Kapitel 16 Hvad er CITES? 290 Kapitel 17 Vandrehistorier 292 Afslutning 295 Referencer 296 Indeks 303 5
6 En af de nye og spændende dyr i de danske terrarier er denne piskeedderkop eller amblypygid, som den også kaldes. Det er en hun af arten Damon diadema. Forord I det seneste årti har der været en stigende interesse for anderledes og mere eksotiske kæledyr. Det er ligesom om, at alle efterhånden har haft de kanariefugle, undulater, marsvin og hamstre, de skulle have. Der skal noget nyt og mere spændende på bordet. Samtidig med at denne tendens er sat ind, eller måske netop på grund af den, er udbuddet af de lidt ualmindelige kæledyr steget selv hos de ganske almindelige dyrehandlere. Dyr som ildere, slanger, øgler, vandrende pinde og fugleedderkopper er ikke længere forbeholdt særlingene med de underlige interesser, dem der før blev set lidt skævt til. Det er i vore dage muligt for enhver, at erhverve sig en fugleedderkop eller et andet hvirvelløst dyr helt uden problemer. Men derefter begynder problemerne så, for hvordan skal kalorius derhjemme passes på den bedst mulige måde? Næsten dagligt får jeg spørgsmål, der lyder på pasning af et eller andet givent hvirvelløst kryb for hvis man ikke kan tysk eller engelsk, er man prisgivet. Der findes faktisk ingen bøger på dansk om, hvordan man passer edderkopper, insekter, skorpioner og lign. i terrariet. Jeg har i denne bog forsøgt at samle så mange forskellige dyregrupper som muligt og samtidig nogle af de mest populære blandet med et par enkelte, der er knapt så kendte. Dermed er det en bog, som både kan bruges af begynderen, men også den mere erfarne, som har haft dyr i flere år, vil have glæde af den. Efterhånden som man får læst bogen, og dermed kommer lidt tættere på de dyr det hele handler om, nemlig insekterne og nogle af de andre hvirvelløse dyr, vil man finde ud af, at det faktisk ikke er så svært endda og inden man får set sig om, står der måske et lille terrarie med et seks- eller otte-benet kryb derovre i hjørnet, der hvor der hele tiden har været lidt tomt, dér hvor der ligesom har manglet noget. Jeg håber du får glæde af bogen og held og lykke med dyrene.
Kapitel 1 Hvad er et hvirvelløst dyr? Det er ikke småting, man må stå model til, hvis man fortæller folk, at ens hovedinteresse er hvirvelløse dyr. Det er faktisk de færreste, der lige får fat i den fra start og reaktioner som Værgeløse dyr?, Hvileløse dyr? og andre opfindsomme afledninger af ordet dukker frem, mens folk ligner et stort spørgsmålstegn i ansigtet. Når man så, let overbærende, gentager Nej, hvirvelløse dyr, får man oftest rektioner som Nårrhh, ja, ja, selvfølgelig, jo, aha, mens en lille procentdel rent faktisk spørger - og hvad er det lige, det er? Og det er jo altid rart, når der er nogle, der viser lidt interesse for det, man går og bruger sin fritid på. Alligevel skal man passe lidt på, når man svarer. Et svar som Det er bl.a. insekter såsom vandrende pinde, knælere, tropiske biller, men også dyr som tusindben, skolopendere, skorpioner og fugleedderkopper vil være at foretrække, hvis man vil have at folk hører efter. Hvis man nævner skorpioner og fugleedderkopper som det første, bliver folk ligesom hængende dér og kommer aldrig med det sidste stykke. Der er noget ved de to dyregrupper, som stopper tankevirksomheden hos de fleste - eller måske nærmere sender tankerne afsted i en vild galop. Men udover det ovenstående nemme og hurtige svar, så findes der selvfølgelig også et, der er en smule mere indviklet og knapt så forståeligt. De hvirvelløse dyr er flest Jeg skal prøve at gøre det så simpelt, hurtigt og så lidt videnskabeligt som muligt. Der er i dag registreret omkring tre millioner dyrearter. Af dem hører de ca. 50.000 til hos fisk, fugle, padder, krybdyr og pattedyr, de såkaldte hvirveldyr. Resten, oppe omkring 98%, er hvirvelløse dyr, eller invertebrater som de også kaldes. Kendetegnende for alle disse er, at de ikke har nogen hvirvelsøjle, altså en rygsøjle be stående af hvirv ler og dermed ikke noget indre skelet. Hos de hvirvelløse dyr tæller in - sekterne en lille million arter, og de er meget forskellige i både form og størrelse. De spænder fra de mindste amøber til kæmpeblæk sprutter. Der er dyr som f.eks. tusindben, edderkopper, skorpioner, skolo - pendre, snegle og orme, og hvis vi vender os mod havet, møder vi de førnævnte blæksprutter samt muslinger, krabber, søstjerner, ja selv koraller. 7
Den gamle ham fra en af de store vandrende pinde, en Heteropteryx dilatata, hun. De hvirvelløses skelet En ting, der kan være svær at forstå, er, at de hvirvelløse dyrs skelet sidder udvendigt, og hver gang de skifter ham, skifter de faktisk deres skelet. Der er dog nogle hvirvelløse dyr, der har et hårdt skelet, der tjener som muskelfæste og støtte og beskyttelse af kroppen, f.eks. muslinger og snegle, men det er stadig et udvendigt skelet. Koldblodede dyr Hvirvelløse dyr er desuden koldblodede, og deres kropstemperatur er afhængig af omgivelsernes temperatur. Aktivitetsniveauet falder i takt med temperaturen. Mange opbevarer stuefluer, der bruges som foderdyr, i køleskabet i flere uger med bare en sukker - knald som foder. Lidt hidsige edderkopper kan dæmpes en smule ved et kortere ophold i køleskabet. Betegnelsen hvirvelløse dyr blev første gang benyttet i 1828. 8
Kapitel 2 Underlige vendinger og svære ord Når man bevæger sig ind i de hvirvelløse dyrs verden og beslutter sig for at snuse lidt til hobbyen, kan man let blive afskrækket af alle de underlige ord, som fyger gennem luften, når der snakkes dyr mellem hobbyister. Én ting er alle de videnskabelige navne, men også ting som den er i 4. stadie, de holdes i kultur, nymfer, skifte ham, partenogenese og andre ikke helt gennemskuelige vendinger og ord er noget, man vil blive præsenteret for. Jeg vil bogen igennem prøve at forklare nogle af disse ting, f.eks. er partenogenese forklaret i afsnittet om de vandrende pinde, hvor det er mest relevant. Men der vil sikkert dukke ord op, som kræver en forklaring, længe før den kommer i bogen, så det vil jeg prøve at komme lidt i forkøbet her. Hvis vi snakker foderdyr, vil man tit støde på annoncer som startkultur sælges. Det betyder slet og ret en gruppe af pågældende art, som man kan starte sin egen avl på. Foderdyr holdes i kultur ligesom andre dyr, der kan holdes i grupper. Hvis man får unger på sine vandrende pinde, har man en etableret kultur af den specifikke art. Andre dyr, der holdes i kultur, er tusindben, biller, græshopper, fårekyllinger, kakerlakker og snegle. Man bruger ikke vendingen holde i kultur om dyr, der traditionelt holdes enkeltvis - det være sig knælere, edderkopper, skolopendre eller skorpioner. Ungerne De hvirvelløse dyrs unger kalder man for nymfer. Man vil nogle gange opleve sætninger som nymfer i 3. stadie, hvilket beskriver, hvor mange gange nymfen har skiftet ham. Den engelske betegnelse instar (for stadie) eller det tyske L efterfulgt af et tal vinder dog mere og mere indpas i hobbyen. Og mens vi er ved udenlandske betegnelser, så bruges der lidt andre beskrivelser af dyrenes størrelse, når det gælder skorpioner og edderkopper. Edderkoppe- En Deroplatys lobata (Bladknæler) nymfe i andet stadie. 9