DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

Relaterede dokumenter
DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Oversigt over opdatering

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

National vandsressource model

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

NOTAT Dato

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

1. Status arealer ultimo 2006

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen

Geologisk modellering

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

Efter 1/ vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Kapitel 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Afgrænsning af grundvandsforekomster

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Potentialekortlægning

3D Sårbarhedszonering

Teknisk notat. EU Oversvømmelsesdirektiv plantrin Data beskrivelse

Geologi og grundvand i 3 D

Transportmodellering på oplandsskala

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig genanvendelse

Den Fælles Offentlige Hydrologiske Model - FOHMlborg og Odense 2017

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

Vejledning til præsentation af partikelbaner i Geoscene3D og GIS

National Vandressource model Sjælland, Lolland, Falster og Møn

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D

Indledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt

Geologisk kortlægning

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Afgrænsning af grundvandsforekomster

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Modelanvendelser og begrænsninger

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

3D geologisk model for Egebjerg

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

National Vandressource Model

Direkte adgang til cachede Jupiter data

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Modellering af strømning og varmeoptag

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN FØLSOMHEDSANALYSE

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Muligheder for 3D geologisk modellering i det urbane miljø. Fokus og metoder Geolog, projektleder Tom Martlev Pallesen, I GIS.

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Dansk Vand Konference

Udgravningsberetning. RSM St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Geologisk modellering

Transkript:

DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS

Disposition Geologisk opdatering Erfaringer fra amts seminarer med geologiske og opdatering af DK-modellen Forskelle og ligheder i geologiske modeller for Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm Teknisk gennemgang Data organisering Interpolation Flade/lag opretning Produkt Implementering i Mike She: linser/lag/pixler

Erfaringer fra opdatering 2005-09 Lokal modeller udviklet til alternative formål Mange mulige tolknings modeller Stor fokus på geologiske tolkninger i 1D/2D (punkt/boring/geofysik) Lille fokus på 3D og flader Fraværende KS på 3D geologi Svært gennemskuelig data strukturer Svært at forstå tolkningsmodeller/koncepter

Erfaringer fra opdatering 2005-09 Afholdelse af en mini-seminar række Konkret ved at se på data og tolkninger Udpegning af kritiske områder mht. geologisk kompleksitet, vand problemer osv data udredning hvordan passer de sammen? hvor er der noget nyt tolkning/data? hvordan opdateringen skal gennemføres? GIS projekt med data og profil optegninger

GIS projekter med lokal modeller

Profil optegning 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60-70 -80 0 5000 10000 15000 20000 25000 30000 b pl pv pl pk b x x k b ms k bk bk o l s bk bk t g bk bk t l dg l g bk pk bk pk dl pl b bk pl pl fs pl pk b bk lk sk b l l l ms l bk b ms ms s k k dl zk

Erfaringer fra opdatering 2005-09 Gode data indgår i den geologiske opdatering Dårlige data indgår i den hydrostratigrafiske model eller er ikke medtaget i opdateringen Alle data er samordnet således at der er søøse overgange mellem delområder og de indpasses i samme hydrostratigrafiske koncept Lidt forskel på Jylland og øerne ->

DK-model geologi område forskelle Sjælland, Fyn og øerne Op til fire sandmagasiner over hinanden (dvs. dybde korreleret) og et prækvartært magasin Afgrænset med top og bund samt udbredelse Øverste tre meter fra jordartskortet (sand, ler, tørv) Uniform hydraulisk ledningsevner for sand, dvs. T-værdier afhænger af lagtykkelser Distribuerede hydrauliske ledningsevner for prækvartærer magasiner (Sjælland)

Fyn, Sjælland modellag og geologi Sjælland og Sydhavsøerne Fyn

DK-model geologi område forskelle Jylland (og Bornholm) Simplificeret til kvartær sand og ler, prækvartære ler/silt og sand, prækvartær kvartssand, kalk Pixel geologisk tolkning, dvs. faste topografi intervaller af 10 m tykkelse Lokal tolkning med top, bund og udbredelse Hydrostratigrafiske enheder Fire kvartære magasiner Seks prækvartærer magasiner Øverste tre meter fra jordartskortet (sand, ler, tørv) Hydrauliske ledningsevner afhænger af geologiske heterogenitet (pixel geologi/linser)

Magasin forståelse DK-model Jylland

Data organisering Data lagret i mappestruktur amtsdata/amt/lokalmodel Data konverteret til ArcGis format i EUREF89 projektion Lyr filer dannet for de enkelte amter med så alle konverterede data kan visualiseres Ingen retolkning eller ny tolkninger KS ikke tilgængelig, men data gennemgået på mini seminarer (se ppt filer i undermapper)

DK-model geologi Fælles træk Data organisering Ensartet data format pkt, grd, pol, ub Ensartet mappe struktur Samme interpolations metodik og rutine ArcGIS topotoraster Ensartet Flade efterbehandlings-/opretnings procedure ArcGIS miljø (via kommando linjer) Alle data på gis format og saet i mxd projekt Export til Mike She ESRI grid -> ascii grid -> dfs2 grid Pixel fil (x,y,z,kode) -> dfs2 grid

Dataorganisering - datatyper Punktdata Geologiske tolkningspunkter Snappede og frie tolkningspunkter Gridpunkter Griddede flader omsat til punkter, hvor der ikke eksisterede tolkningspunkter Linjedata Konturlinjer som supplement til punkter for at opnå bestemte forløb i gridflade Udbredelsefiler Definerer indenfor hvilket område data skal medtages / linse afgrænsning

Interpolation i ArcGIS miljø Flade interpolation via Topotoraster Sam-interpolation af tolkningsdata Punkt tolkninger (pkt), grid tolkninger (grd) og kontur data (pol) Usikkerhe angivelser på tolkningsdata Udbredelses filer Ub_ks1, ub_ks2,, ub_ps4, ub_kal Konverteret fra polygon fil til grid fil [0;1] Topografi, hav og land Efter AIS og Corine data Topografi = landkoter og havbund

Flade efterbehandling (opretning) Undgå kryende flader Lagsstruktur i logisk rækkefølge Flade justering i fast rækkefølge Juster efter topografi topografi Efter prækvartær overflade Lagvis prioritering Kun indenfor udbredelsen af lokalmodellerne KS2 -> KS3 -> KS1 (-> KS4 ) PS1 -> PS2 -> PS3 -> PS4 Linser indenfor lag (kun Jylland) Sweep for kryende lag Ingen minimums tykkelser

Produkt MXD projekt og to databasefiler Tolkningsdata pkt, grd, hlp, ub filer saet i en ArcGIS database fil Efterbehandlede flader ks1t, ks1b, ks2t,,ps4b, kalk, topo, topo_0, hav og land Flade hældninger, magasin tykkelser, dæklags tykkelser Saet i en ArcGIS database fil GIS data AIS topografi, AIS havbunkoter, corine landområder Kommando linjer interpolation og efterbehandling Mike she filer finmaps konverteret til dfs2 grid shape format af udbredelse filer for lokal geologi (ubpix)

Implementering i Mike She opsætning Jylland Geologiske lag pixelflader med faste top og bundkoter (10m) Geologiske linser top 3 meter efter forsimplet jordartskort udbredelse angivelse i shape filerne ubpix_ks, ubpix_kl, ubpix_ps, ub_kal top og bundkoter fra finmaps eksempel ks1: udbredelse = ubpix_ks, top = ks1t, bund = ks1b

Implementering i Mike She opsætning Sjælland og Fyn Geologiske lag forsimplet jordartskort ned til 3 meter under topografien opsprækket ler ned til 10 meter under topografi kvartær ler ned til prækvartær overfladen prækvartært ler lag til bunden af modellen Geologiske linser udbredelse angivelse i shape filerne ub_ks1, ub_ks2, ub_ks3, (ub_ks4), ub_kal top og bundkoter fra finmaps eksempel ks1: udbredelse = ub_ks1, top = ks1t, bund = ks1b

Implementering i Mike She Beregningslag Defineret minimums tykkelse (1-5 m) Bundkoter efter geologisk model flader ks1t, ks1b, ks2t,, kalk, modelbund to eller flere lag i den geologiske model kan være slået sammen til et beregnings lag Indvindinger og pejlinger placeret efter geologiske model

Opsummering Tolkningsdata ligger som punkt og konturer Flade data er interpoleret og efterbehandlet så de optræder i overensstemmelse med de konceptuelle modeller for Jylland, Fyn og Sjælland Pixel geologi bestemmer heterogenitet indenfor de enkelte geologiske lag Åben ramme for fremtidig indarbejdelse af lokal geologiske viden Implementering i numerisk model kræver modelværktøj, som kan prioritere mellem baggrungeologi og linse, samt skelne mellem geologisk model og beregningslag