Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse



Relaterede dokumenter
Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

Tal på børn og unges mentale sundhed

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

7 ÅRS BØRNELIV 04:13. Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995 EL SE CHR ISTENSEN

Udsatte børn i grønland

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Det svære liv i en sportstaske

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

GRØNLANDSKE BØRN I DANMARK

Psykiatri- og misbrugspolitik

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

EGU-oplysningsskema Den unge Hvis den unge er under 18 år forældre/værge Indstiller

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE

ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

11:04 LOKAL INTEGRATION AF FØRTIDSPENSIONISTER JOANNES JACOBSEN MAIA LINDSTRØM KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Den sociale afstand bliver den mindre?

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

- et varmt og rart sted

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Skilsmissebarnets økonomi

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Unge en årgang der aldrig går af mode

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

Notat om kønsforskelle

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

LUS LæseUdviklingsSkema

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Sportsskoler - et sommerferietilbud for børn med handicap

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær

Brugerundersøgelsen 2013

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Små børn i familier med sociale belastninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

Information sektion Side 2 / ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Brugerundersøgelsen 2013

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Workshop 2 Opsamling på input til temaer/emner

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Brugerundersøgelsen 2014

Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Model for en ny alderspension. Maj 2015

Undersøgelse om PEGI aldersmærkning og børn, unges computerspils vaner Multimedieforeningen

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

Du kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.

Mobning blandt djøferne

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

ZA4881. Flash Eurobarometer 241 (Information society as seen by EU citizens) Country Specific Questionnaire Denmark

Transkript:

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009

Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI 2006. Samme data men med fokus på børn med vanskeligheder. Begge af af Else Christensen

Kort om de anvendte data: Cirka 6.000 danske børn født i 1995 Interview af mor i 1996, 1999 og 2003 (desuden en dataindsamling i 2007, som ikke indgår)

Indhold Hvem er de udsatte børn Hvordan kan de identificeres Lidt om forebyggende foranstaltninger

Hvem er de udsatte børn? Forskellige psykiske eller sociale problemer Et fysisk handicap Være dårligt begavede Forældrenes liv er vanskeligt De er udsatte, hvis de har dårlige sociale relationer til jævnaldrende De er udsatte, hvis deres forældre har svage ressourcer til at klare tilværelsen

Udsatte børn: Forskellige risikofaktorer på samme tid Øget risiko for fejludvikling Ikke én kausal forklaring Mange og hyppige hændelser udgør risikoen ikke en enkelt Udviklingen påvirkes af håndteringen af risikofaktorerne

Børnenes egne vanskeligheder Vanskeligheder målt på skala, der belyser styrker og vanskeligheder SDQ Børnenes konflikter med jævnaldrende Psykosociale problemer ved skolestart Faglige vanskeligheder ved skolestart

Vanskeligheder målt på skala Vanskeligheder med hensyn til relationer til jævnaldrende Adfærdsproblemer Hyperaktivitet Emotionelle problemer

Børnenes vanskeligheder 9 pct. af de danske børn har vanskeligheder målt på skalaen over styrker og vanskeligheder 91 pct. ligger inden for normalområdet En screening

Konflikter med jævnaldrende 7 pct. har flere konflikter med jævnaldrende end andre børn De bliver hyppigt drillet og slået, mere end andre børn

Vanskeligheder i skolen Cirka 20 pct. har psykosociale vanskeligheder ved skolestart Psykiske vanskeligheder Konflikter med lærere Konflikter med andre elever Cirka 20 pct. har svært ved at følge med fagligt ved skolestart

Mere end ét problem De fleste børn med vanskeligheder har mere end ét problem De mest belastede børn har vanskeligheder målt på skalaen over styrker og vanskeligheder plus psykosociale og/eller faglige problemer ved skolestart

Forældrenes ressourcer Forældrenes ressourcer målt via: Økonomi Beskæftigelse Uddannelse Socialt netværk Personlige psykiske og sociale ressourcer

Økonomi: ikke mange ændringer fra 1999 til 2003 flertallet af familierne god økonomi 4 pct. af alle har lav bruttoindkomst. Enlige mødre under 150.000 kr. og parfamilier under 250.000 kr. i 2003 16 pct. af alle enlige mødre og 2 pct. af alle parfamilier

Beskæftigelse 3 pct. af samlevende fædre uden arbejde 1 pct. uden arbejde både i 1999 og i 2003 22 pct. af ikke-samlevende fædre er udenfor arbejdsmarkedet 12 pct. mødre arbejdsløse hvert år 7 pct. arbejdsløse både 2001 og 2002

Uddannelse 19 pct. mødre og 19 pct. fædre uden erhvervsuddannelse Blandt enlige mødre er 40 pct. uden erhvervsuddannelse Blandt ikke-samlevende fædre er 35 pct. uden erhvervsuddannelse

Socialt netværk Primært mors og fars familie hjælper 20 pct. kan altid/ofte få hjælp 60 pct. kan hyppigt, men dog ikke altid få hjælp 20 pct. kan normalt ikke forvente hjælp fra netværk ved akutte problemer knyttet til barnet

Personlige psykiske og sociale ressourcer (omsorg for barnet) Skilt mere end én gang siden 95 Mor har ved mere end to af de tre interview oplyst at hun føler sig depressiv Mor eller far har alkoholproblemer Skændes mere end de øvrige familier Ofte samme familier

Ressourcesvage forældre De ressourcesvage forældre har mere end ét af de fem problemer De svageste har tre eller flere problemer

Forældrenes ressourcer 80 pct. af familierne er ressourcestærke 13 pct. af familierne er delvis ressourcesvage 7 pct. af familierne er ressourcesvage

Børnenes egne vanskeligheder Vanskeligheder målt på skala, der belyser styrker og vanskeligheder 9 pct. Psykosociale problemer ved skolestart - 20 pct. Faglige vanskeligheder ved skolestart 20 pct.

Andel børn med problemscore uden for normalområdet 7 pct. af børnene med ressourcestærke forældre 16 pct. af børnene med delvist ressourcesvage forældre 26 pct. af børnene med helt ressourcesvage forældre

Vanskeligheder og ressourcer Ress. stærke 3.995 Delvis ress svage 630 Ress. Svage 337 Andel børn med problemer 7 pct. 16 pct. 26 pct. Antal børn 280 101 88

Absolutte tal og procenter Flest børn har ressourcestærke forældre Procentandelen af børn med problemer med ressourcestærke forældre er lav Men da de er mange er antallet stort Derfor kan det være svært at få øje på børn med problemer med ressourcesvage forældre og svært at se dem som en gruppe

Hvem er de udsatte børn 20 pct. af alle børn vokser op i helt eller delvist ressourcesvage familier. Disse børn har større risiko end andre med samme vanskeligheder, fordi deres forældre vil have færre muligheder for at sørge for, at de får relevant hjælp

Tallene viser os, at: Børn af forældre med få ressourcer har større risiko for at have problemer på alle nævnte områder Men det er ikke alle børn af forældre med få ressourcer, der selv har deres egne problemer

Vanskeligheder og forældre 20 pct. af børnene har mange vanskeligheder 20 pct. har helt eller delvist ressourcesvage forældre 9 pct. har begge dele

Udsatte børn vil ofte: Bo alene med mor Bo i lejlighed Mor uden for arbejdsmarkedet Far uden for arbejdsmarkedet Forældrene har oftere været syge inden for de sidste tre år

Udsatte børn mere sandsynligt at: Barnet er en dreng (flere med egne problemer) Barnet ikke dyrker nogen fritidsinteresser Enten ikke bruger tid ved computeren eller bruger utrolig meget tid ved computeren Dagligt bruger to timer eller mere på at se fjernsyn

Tre meget synlige områder Børn, der har konflikter med jævnaldrende Familier med samlivsbrud, hvor mor er blevet mishandlet Familier, hvor mor føler sig deprimeret

Børn med konflikter med andre børn Markant sjældnere aktivt socialt samvær mellem forældre og børn Forældrene læser sjældnere højt Barnet bruger sjældnere tid ved pc en Barnet bruger mere tid på at se fjernsyn Barnet deltager sjældent i fritidsaktiviteter

Børn hvor mor er blevet mishandlet Flere problemer på international test Markant flere faglige problemer i skolen Virkelig markant flere psykosociale problemer ved skolestart

Børn hvor mor er depressiv Oplever sjældnere at mor leger med dem Får sjældnere læst højt Bruger markant mere tid på fjernsyn Deltager sjældnere i fritidsaktiviteter

Brug af forskningsviden: Definitionen er ikke objektiv og stærk Der er altid et skøn Ændres efter holdninger i samfund og politik Det er nødvendigt at tale med kolleger om definition, skøn og tolkning

Det svære.. Det kan være svært at få øje på de udsatte børn Mange børn har det svært i perioder De udsatte har det svært på flere områder Forældrene er ressourcesvage

Hvad man kan gøre.. Tilføre de ressourcer, der ikke er i familien Opmærksomhed og lytten En der kan forklare verden lære børnene de sociale spilleregler Lære børnene at bruge sproget

Husk Nogle børn med vanskeligheder nærmer sig en diagnose og bør have hjælp for det Andre børn er mere omsorgssvigtede og skal have en anden form for hjælp Alle symptomer har en mening for den, der har symptomer

Det er svært og enkelt Mange af de vanskeligheder børn har, kan man gøre noget ved Hvis man kan se dem Hvis man kan finde et rigtigt tilbud Hvis man starter tidligt nok