ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

Transkript

1 ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

2 DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre en forskel for de anbragte børn? Det korte svar er: Ja! 2

3 Procent UNGE I NEET, Ikke-udsatte i NEET Forebyg i NEET Anbragte i NEET Alder METTE DEDING,

4 24-ÅRIGE TIDLIGERE ANBRAGTE SAMMENLIGNET MED BEFOLKNINGEN I uddannelse eller beskæftigelse Ingen uddannelse udover grundskole Anbringelsestidspunkt Anbragte Befolkningen 0-5 år 53% 90% 6-12 år 56% > 13 år 60% 0-5 år 59% 16% 6-12 år 57% > 13 år 60% Kontanthjælp 0-5 år 18% 3% 6-12 år 17% > 13 år 20% Førtidspension 0-5 år 17% 1% 6-12 år 12% > 13 år 7% 4

5 UNDERVISNING AF DE 15-ÅRIGE ANBRAGTE BØRN Kilde: SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). 5

6 UDFORDRINGER VED UNDERVISNINGEN GENERELT Børnenes familier er ofte ressourcesvage Børnene selv er ofte ressourcesvage Børnenes liv har været præget af mange skift, herunder skoleskift Børnene er oftere startet senere i skole eller har gået en klasse om, så de er skolemæssigt bagud ift jævnaldrende 6

7 MORS TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Anbragte 15- årige Børn i forebyggelse Børn i almindelighed I beskæftigelse 27,6% 50,8% 80,0% Arbejdsløs 2,1% 2,2% 1,2% Kontanthjælp 28,5% 18,2% 4,4% Førtidspensionist 24,7% 16,9% 3,5% Uden for arbejdsmarked 8,4% 7,3% 4,7% 7

8 DE ANBRAGTE UNGES PSYKOSOCIALE PROBLEMER Samlet SDQ Andre 15- årige Normalområ det Mellemgrupp en Uden for normalområ det Udsatte 15- årige Anbragte 15-årige Anbragte 15-årige eget udsagn 93% 62% 46% 23% 4% 17% 17% 49% 3% 21% 37% 28% SDQ indeholder 4 delområder: emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og 8

9 DE ANBRAGTE UNGE SYNES IKKE, DET ER SÅ NEMT I SKOLEN 9

10 MEN DER ER NOGET AT BYGGE PÅ DE ANBRAGTE UNGE KAN GODT LIDE AT GÅ I SKOLE 10

11 OG DE HAR HØJE FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN 11

12 UDFORDRINGEN VED UNDERVISNINGEN I ALMENSKOLEN (I) Mange af de samme problematikker som i inklusionsdebatten Elever med særlige behov/inkluderede børn har fx udfordringer ift: Faglig deltagelse: fx undervisningsdifferentiering og gruppearbejde Social deltagelse: at indgå i et klassefællesskab, der langt hen af vejen bygger på enshed Fagligt fokus: balancen mellem hensynet til barnets individuelle udfordringer og deltagelse i alle fag 12

13 STØTTE I UNDERVISNINGEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV (INKLUSIONSPANELET) Modtager eleven støtte i undervisningen? Ja, eleven modtager støtte 8 % Nej, eleven har ikke behov for støtte 85 % Nej, eleven er under udredning 1 % Nej, eleven har behov for støtte 6 % METTE DEDING

14 UDFORDRINGEN VED UNDERVISNINGEN I ALMENSKOLEN (II) Særlige problematikker for de anbragte børn Skoleskift Forældresamarbejde (hvem er forældrene?) 14

15 METTE DEDING

16 UDFORDRINGEN VED UNDERVISNINGEN I DEN INTERNE SKOLE (I) Mange elever modtager ikke undervisning i den fulde fagrække Mange elever fritages fra deltagelse i nationale test Mange elever aflægger ikke folkeskolens afgangsprøve Mange steder kommer barnets sociale og/eller behandlingsmæssige behov før skolegang og læring 16

17 UDFORDRINGEN VED UNDERVISNINGEN I DEN INTERNE SKOLE (II) Udslusning til almenskole to verdener, der mødes Vellykket udslusning til almenskole har konsekvenser for den interne skole både ift størrelse og elevsammensætning Forældresamarbejde med almenskolen 17

18 FORVENTNINGERNE TIL DE UNGE Studier tyder på, at anbragte børn underpræsterer ift deres faglige formåen Studier tyder på, at de voksne omkring barnet har lavere forventninger til barnets skolemæssige evner, end barnets faktiske evner tilsiger (Realistiske) forventninger har en betydning! 18

19 ANBRINGELSESSTEDETS VURDERING AF BARNETS MULIGHED FOR AT GENNEMFØRE GRUNDSKOLE, DA BARNET VAR 7-ÅR 19

20 UDFORDRINGEN VED SAMARBEJDET MED SOCIALFORVALTNINGEN Mange steder kommer barnets sociale og/eller behandlingsmæssige behov før skolegang og læring For lidt samarbejde med lærere og pædagoger - der tales ikke samme sprog Der mangler en education first strategi 20

21 AFSLUTTENDE FOKUSPUNKTER Fokus på læring og education first Equity børn skal behandles forskelligt for at de reelt får de samme muligheder Equity alle børn skal presses til at blive så dygtige som de kan Pas på balancen mellem hensynet til at skåne den enkelte elev og den faglige udfordring af eleven obs på inklusion og nogle af folkeskolereformelementerne Særligt obs. punkt på, hvad forældresamarbejde betyder for de anbragte børn Tværgående fokus på læring i alle aspekter af børnenes liv! 21