Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Relaterede dokumenter
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Ældrepolitik Center for Ældre

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

SUNDHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Sammen om sundhed

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ældrepolitik VEJLE KOMMUNE 2009

ÆLDRE- OG VÆRDIGHEDSPOLITIK

Politik for seniorliv

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Sundhedspolitik

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Strategi for Hjemmesygeplejen

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Det handler om respekt

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Børne- og Ungepolitik

DEMENSPOLITIK

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Social - og Omsorgspolitik

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Plan for det psykosociale område

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Transkript:

Ældrepolitik Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg... 10 Boliger og velfærdsteknologi... 12 Hvordan arbejder vi med ældrepolitikken... 15 Ældrepolitik i Brøndby Kommune Udgivet af Brøndby Kommune i 2011 1. udgave 1. oplag Redaktionen: Jarvin Mellemgaard, Lisbeth Sommer og Jesper Ernst Henriksen Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Foto: Peter Kay, Bee-Line Foto Collection og stock.xchng

Ældre mennesker er blot unge, der er blevet ældre Derfor er Brøndby Kommunes ældre borgere ligeså forskellige som borgere i andre aldersgrupper. Selvom man har rundet de 65, deltager man i kommunens liv, som man altid har gjort og man bevarer forhåbentligt interesser og aktiv medleven som hidtil. Derfor er Brøndby Kommunes mange tilbud inden for kultur, idræt med mere naturligvis fortsat for borgere over 65 år. Der er dog områder, hvor ældre har særlige behov. Det handler vores Ældrepolitik om - og den fokuserer i særlig grad på borgere, som har brug for støtte fra kommunen. Målet med ældrepolitikken er at give alle ældre mulighed for at bevare livskvaliteten gennem selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse. Kommunens ældre kan med god ret have forventninger til, at kommunen træder ind og hjælper, hvor de ikke længere selv kan. Omvendt har vi som politikere en klar forventning om, at hver enkelt borger tager ansvar for eget liv, og at man bidrager til fællesskabets bedste. Og alle har vi et ønske om, at kunne blive længst muligt i eget liv. I Brøndby Kommune er det muligt at leve et godt ældreliv Kommende års udfordringer og økonomisk smalhals betyder imidlertid, at prioritering og fokusering er meget vigtig. Det skal være tydeligt, hvor ældreområdet i Brøndby skal bevæge sig hen - så vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Ældrepolitikken giver os et grundlag for prioritering og vil således styre vores indsats på ældreområdet. Vi har med denne politik sat rammerne for, at det fortsat kan være trygt og godt at være ældre her i Brøndby. Med venlig hilsen Eva Roed Formand for Social- og Sundhedsudvalget 3

2024 2022 2020 2018 2016 2014 2012 2010 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Fremtidens udfordringer Fremtiden byder på nye udfordringer som Brøndbys borgere og kommunen skal kunne håndtere. Vi bliver flere og flere ældre, og eksempelvis vil gruppen af 80+ årige stige med knap 40% frem til 2024. Ældres helbred bliver heldigvis bedre og bedre nye behandlingsmetoder og genoptræning gør, at det må forventes, at svækkelse og afhængighed i alderdommen bliver mindre. Levealderen forlænges - så man kan påregne at leve mange år som pensionist. Selv om vores ældre borgere som helhed har et bedre helbred, vil der være en stor gruppe - og særlig udtalt i en kommune som vores - der som følge af nedslidning, livsstilssygdomme eller kroniske lidelser har brug for støtte for at klare hverdagen. Ældre borgere i Brøndby har forskellige behov og forskellige forventninger. Forventningerne har generelt ændret sig og fremover stilles nye krav til ældrelivet - og til hvad kommunen kan tilbyde. Ældre forlanger indsigt og indflydelse, og vi skal som kommune være parate til denne åbenhed, idet borgeren som regel er eksperten på eget liv. Dialogen skal bygge på ligeværdighed og respekt for den enkeltes værdier. Blandt de nye ældre er også mange nydanskere. Disse har måske andre opfattelser af den gode alderdom, og tilbud om støtte skal derfor gives med respekt og forståelse for dette. Der ligger en stor ressource hos vores ældre borgere - og vores succeshistorie vil være, at vi fremover skal finde på nye måder at samarbejde og involvere hinanden på, så alle ressourcer udnyttes fuldt ud. Vi bliver flere borgere over 65 år...mens det samlede antal borgere falder Borgere 65+ (venstre akse) 65+ procentuel andel af kommunens borgere i alt (højre akse) Antal borgere 7400 7200 7000 6800 6600 6400 6200 6000 25% 24% 23% 22% 21% 20% 19% 18% I pct af kommunens befolkning Borgere i Brøndby Kommune 34000 33800 33600 33400 33200 33000 32800 32600 32400 Borgere i alt 5800 17% 32200 4

Et godt og aktivt ældreliv Ældre i Brøndby er borgere med hver deres holdninger, liv, drømme og ønsker. Mange ældre er friske og selvhjulpne hele livet og har oven i købet overskud til at hjælpe andre medborgere - andre har behov for hjælp i større eller mindre omfang. Mange får hjælp og støtte fra familie og venner - andre har ikke denne mulighed. Langt de fleste ældre tager stort ansvar for deres eget liv - hos andre rækker ressourcerne ikke. Brøndby Kommune vil skabe mulighed for, at alle ældre borgere har et sundt, godt og aktivt liv og så vidt muligt klarer sig selv. Borgere, der ikke kan klare sig selv, skal tilbydes en god og omsorgsfuld hjælp til selvhjælp. Under paraplyen om et godt og aktivt ældreliv fokuserer Ældrepolitikken på fire forskellige hovedområder nemlig: Det aktive ældreliv Dialog og medbestemmelse Behov for hjælp og pleje Boliger og velfærdsteknologi 5

Det aktive ældreliv 6 Et liv med social, fysisk og mental aktivitet er vigtigt for os. Kommunen vil gerne støtte aktiviteter, så alle ældre kan leve et aktivt liv. Vi vil alle gerne være herre over eget liv og kunne klare os selv længst muligt. Sundhed og forebyggelse gennem hele livet er vigtigt, men særligt for ældre borgere har den fysiske og mentale formåen stor betydning for, hvor længe man kan klare sig selv, og hvor tilfreds man er med sit liv. Med alderen stiger muligheden for, at man kan miste nogle af de fysiske eller psykiske funktioner. Der kan ofte gøres meget for at få nogle af funktionerne tilbage eller forebygge et yderligere tab. Sundhed handler om, hvordan vi lever vores liv om bevægelse, kost, levevis og samvær med andre. Også borgere, der allerede får hjælp til hverdagens gøremål, har ressourcer i behold, som det er vigtigt at holde fast ved og styrke ellers visner færdighederne helt hen og forsvinder. Forskellige tilbud Grundlæggende har vi alle et personligt ansvar for at holde os aktive og rørige længst muligt. For nogle kan det være svært at vedligeholde eller genopbygge det sunde liv - og her vil Brøndby Kommune hjælpe og støtte. Ensomhed og isolation er et problem for mange. Venner og familie er faldet fra, man kan måske ikke længere komme på gaden, har et handicap eller svækkede sanser. I sådan en situation kan det være svært at indlede nye bekendtskaber og man kan behøve hjælp til det. Brøndby Kommune vil have tilbud, så ingen ældre behøver at føle sig isoleret. Der er heldigvis mange ældre i Brøndby, der lever et indholdsrigt liv og oven i købet har overskud til også at hjælpe svagere medborgere. At være frivillig er en god måde at bruge sit overskud og sin livserfaring på og man får masser af glæde og oplevelser tilbage. Brøndby Kommune vil gøre det attraktivt at være frivillig. Visionen er, at Ældre borgere tager ansvar for eget liv og sundhed og oplever et godt og aktivt liv

Brøndby Kommune vil understøtte dette således: Gøre opmærksom på og støtte en sund livsstil for eksempel med foredrag, tema-møder og netværksgrupper Drive værestederne, der skal være udgangspunkt for en mangfoldighed af aktiviteter, så borgerne oplever at blive stimuleret fysisk, socialt og mentalt. Det kan ske ved at oprette og vedligeholde netværk for ældre, tilbyde aktiviteter for alle grupper af ældre, være aktive for at tiltrække ensomme ældre og integrere fysisk bevægelse i aktiviteterne Gøre det attraktivt at være frivillig på ældreområdet ved at tydeliggøre mulighederne for at indgå i frivilligt arbejde samt anerkende frivillighedsarbejdet Skabe kontakt mellem generationerne for at få forståelse og tryghed ved hinanden, og give de unge gode oplevelser med de ældre, så fremtidens personale sikres Iværksætte aktiviteter og projekter, der forebygger funktionstab og genopbygger den ældres tidligere funktionsniveau Have fleksible dagtilbud til borgere, der ikke kan benytte værestederne Tilbyde aktiviteter på ældrecentrene, som understøtter bevægelse og livsglæde gennem fælles sociale arrangementer, individuel eller gruppevis motion og udendørsliv Tilbyde god og sund mad til alle ældre på kommunens ældrecentre, i de 3 caféer eller ved madudbringning Støtte foreninger, der beskæftiger sig med sundhedsfremmende aktiviteter til ældre, økonomisk og drøfte deres aktiviteter ved regelmæssige møder Have fleksible muligheder for transport for ældre borgere, så de selv kan bevæge sig rundt blandt andet til træning og andre tilbud. 7

Dialog og medbestemmelse 8 Kommunens tilbud skal planlægges med udgangspunkt i den enkelte borger efter en dialog med denne. Som borger har man ansvaret for sin egen livssituation. Når man bliver ældre og afhængig af andres hjælp, er det vigtigt at bevare sin selvstændighed, og dermed muligheden for selv at kunne sætte de mål, man ønsker og tage de valg, det indebærer. Forudsætningen herfor er, at hjælp fra kommunen iværksættes efter en individuel og respektfuld dialog mellem borgeren og kommunens medarbejdere. Hjælpen skal være planlagt med udgangspunkt i den enkelte person, og forventningerne til hinanden skal være klare. Beslutningsgrundlaget, for hvilken og hvor meget hjælp, som man kan få, skal være tydeligt. Brøndby Kommune samarbejder på ældreområdet med mange forskellige leverandører. Den kommunale hjemmepleje og de private leverandører er underlagt samme kvalitetskrav, og som borger skal det være let at vælge mellem de forskellige muligheder. For særligt skrøbelige borgere, for eksempel beboere på ældrecentrene, skal der være særlig opmærksomhed på, at hverdagen indrettes efter borgerens ønske og her spiller de pårørende en særlig rolle som samarbejdspartnere for personalet. Brøndby Kommune ønsker hele tiden at udvikle tilbuddene, så de er i overensstemmelse med behovet. Derfor har vi brug for aktive ældre borgere, der giver deres besyv med ikke blot i forhold til deres egen situation men også ud fra en helhedsbetragtning. Det skal være nemt at få indflydelse, og alle skal vide, hvordan dette kan ske. På det overordnede plan har Seniorrådet en vigtig rolle for løbende at varetage ældres interesser og tage aktiv del i drøftelser af ældrepolitisk karakter. Visionen er, at Ældre borgere deltager aktivt i debatten og derved øver indflydelse på initiativer af betydning for dem selv og andre ældre

Brøndby Kommune vil understøtte dette således: Inddrage ældre borgere ved dialog og høring ved ældrepolitiske initiativer Synliggøre kommunale tilbud til ældre for eksempel på kommunens hjemmeside, i Folkebladet, Seniorkalenderen og Pensionist i Brøndby Give god oplysning om de forskellige muligheder for valg af leverandør Sikre information af fremmedsprogede ældre borgere Have bruger/pårørenderåd på alle tre ældrecentre og etablere et netværk mellem de tre råd Understøtte Seniorrådets arbejde og synlighed. 9

Behov for hjælp og omsorg 10 Det er kommunens opgave at hjælpe og støtte de ældre, der har brug for det. Hjælpen skal være målrettet den enkelte ældres behov og ressourcer. Ca. 22 % af kommunens ældre borgere har brug for hjælp til at klare hverdagen. Nogle skal blot støttes en smule andre er afhængige af hjælp og pleje døgnet rundt. Selv om man, i en periode eller permanent, oplever svækkelse og ikke kan klare sig selv, skal oplevelsen af en god livskvalitet i tilværelsen bevares. Det forudsætter, at hjælpen er professionel og omsorgsfuld og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og situation. Hjælpen skal medvirke til, at borgerens egne ressourcer bevares og helst udvikles. Målet er at hjælpe borgeren tilbage til at kunne klare hverdagen og de daglige gøremål. Det er derfor vigtigt, at hjælp og pleje gives som hjælp til selvhjælp, og at den enkelte borger er en aktiv samarbejdspartner. Nogle grupper har særlige behov Borgere med demens har glæde af en tidlig kontakt med professionelle for på den måde at kunne leve bedst muligt med sygdommen. Pårørende til borgere med demens skal støttes og undervises, så hverdagen lettes. Borgere med en kronisk sygdom, for eksempel KOL eller sukkersyge, skal støttes med vejledning og mulighed for at leve bedst muligt med sygdommen og undgå forværring. Når ældre borgere rammes af sygdom og har været indlagt på hospital, kan udskrivelsen opleves forvirrende. Man kan opleve, at hospital, egen læge, hjemmesygeplejerske og andre ikke samarbejder ordentligt. Brøndby Kommune vil arbejde på et tættere samarbejde med sygehuse og praktiserende læger, så borgeren oplever en bedre og samlet indsats. Ved livets afslutning har døende borgere og deres pårørende et særligt behov for pleje og omsorg i et tæt samarbejde mellem kommunens medarbejdere, egen læge og evt. hospital. Visionen er, at Hjælp og omsorg giver den ældre en aktiv og tryg hverdag, hvor livsværdierne bevares

Brøndby Kommune vil understøtte dette således: Alt praktisk og personlig hjælp visiteres som hjælp til selvhjælp og er midlertidig, da en del borgere med den rette vejledning og træning kan blive mere selvhjulpne igen Tilbuddet om den tildelte hjælp fremstår tydeligt, så borgerne ved, hvad de kan forvente Hjælp og pleje udføres altid individuelt og i samarbejde med borgeren Der laves aftaler med borgeren om, hvad borgeren selv kan bidrage med, og hvad formålet med indsatsen er Borgerne oplever ydelser af høj kvalitet ved at få den aftalte hjælp til den rette tid og at de ved, hvor de kan henvende sig ved problemer Borgerne er trygge ved hjælpen, fordi medarbejderen kender borgeren og dennes situation Medarbejderne er professionelle med høj motivation, faglighed og ansvarlighed Give borgeren mere tryghed ved at have klare aftaler om besøg, brug af navneskilte og høj nøglesikkerhed Ved tidlig diagnose kan de særlige behov tilgodeses hos borgere med demens, så borger og pårørende kan støttes til at klare hverdagen Mulighed for at komme på aflastningsplads eller akutplads som alternativ til indlæggelse Løbende udvikling af sygeplejeydelser, så specialiserede opgaver kan løses i hjemmet og hospitalsophold forkortes eller undgås Have tæt samarbejde med praktiserende læger, hospitaler og hospice, så borgeren oplever sammenhæng i sygdoms- og plejeforløb Gøre tiden før døden så rolig og omsorgsfuld som muligt samt rådgive og støtte pårørende. Frivillige vågekoner kan inddrages. 11

Boliger og velfærdsteknologi 12 En god bolig er en bolig, hvor den ældre kan klare hverdagen selv og samtidig få den nødvendige støtte fra hjemmeplejen eller moderne velfærdsteknologi. Boligen er rammen om vores liv og det er vigtigt, at også boligen tilpasses de behov, alderdommen giver. Mange ældre kan heldigvis blive i deres hjem, så længe de ønsker - for andre vil en ny og mere velegnet bolig, for eksempel uden trapper, gøre, at de fortsat kan klare hverdagen selv. Også nærmiljøet og muligheden for at have et fællesskab med andre betyder meget for, om man kan blive gammel i sin bolig. En lille del af kommunens ældre får behov for så meget hjælp og støtte, at den bedste løsning er at flytte til en ældrebolig eller en plejebolig. I eget hjem med teknologisk støtte Velfærdsteknologi er betegnelsen for en lang række nye teknologiske redskaber, der kan anvendes i ældreplejen. Brøndby Kommune er aktiv med indførelse af den nye teknologi - og afprøver allerede nu robotstøvsugere og bidettoiletter. Sidstnævnte hjælper den ældre med at klare toiletbesøg selv. Også fremover vil velfærdsteknologi blive prioriteret højt. Brøndby Kommune vil gerne støtte ældre til at blive i eget hjem, hvorfor hjemmeplejen tilbyder en meget bred vifte af hjælp døgnet igennem. I nogle hjem er det nødvendigt at lave fysiske ændringer, så den ældre bedre kan klare sig og hjemmeplejens medarbejdere får et fornuftigt arbejdsmiljø. I den gode bolig for ældre vil velfærdsteknologi i årene fremover kunne hjælpe den ældre med at være mindre afhængig af hjælp. Visionen er, at Ældre bor i en bolig, der gør hverdagen nemmere - såvel fysisk som socialt. Velfærdsteknologi anvendes, hvor det medvirker til et bedre ældreliv.

Brøndby Kommune vil understøtte dette således: Have en bred vifte af boligtilbud, der matcher ældres behov Anvende velfærdsteknologiske løsninger i nuværende og kommende boligtilbud Inddragelse af borgerne for at motivere til at bruge velfærdsteknologi Tilbyde gode rammer for aktivitet og socialt samvær i kommende ældre- og plejeboliger Tilbyde gode udendørs forhold, for eksempel bænke opstillet ved stier, god gadebelysning og fællesarealer til socialt samvær og aktivitet God information til borgeren, når der stilles krav til boligen for at sikre arbejdsmiljøet for medarbejdere i hjemmet Mulighed for og nem adgang til udeliv fra ældre- og plejeboliger God trafiksikkerhed også for ældre borgere, for eksempel ved at have lydsignaler ved lysregulerede fodgængerfelter og god tid til at passere gaden. 13

14

Hvordan arbejder vi med ældrepolitikken? Ældrepolitikken er blevet til efter konstruktive bidrag fra en bred kreds af interessenter. Borgere, foreninger, bruger/pårørenderåd, medarbejdere, Seniorrådet og de politiske udvalg har sammen og hver for sig drøftet, hvad der er centralt for et godt liv som ældre borger i Brøndby Kommune. Ældrepolitikken rækker ind i fremtiden, som dog ofte udvikler sig i en lidt anden retning end forudset. Ældrepolitikken er derfor et dynamisk redskab, som skal revideres med jævne mellemrum. På baggrund af punkterne i Ældrepolitikken sættes nu konkrete handlinger i gang og hvert andet år drøfter Social- og Sundhedsudvalget og Seniorrådet status for arbejdet og reviderer om nødvendigt indsatsen. På kommunens hjemmeside vil det være muligt for interesserede at følge arbejdet med Ældrepolitikken, og vi vil løbende invitere relevante parter til at deltage i arbejdet med at sikre et godt og aktivt liv for Brøndby Kommunes ældre borgere. 15

Ældre borgere tager ansvar for eget liv og sundhed og oplever et godt og aktivt liv Ældre borgere deltager aktivt i debatten og derved øver indflydelse på initiativer af betydning for dem selv og andre ældre Ældre bor i en bolig, der gør hverdagen nemmere - såvel fysisk som socialt. Velfærdsteknologi anvendes, hvor det medvirker til et bedre ældreliv Hjælp og omsorg giver den ældre en aktiv og tryg hverdag, hvor livsværdierne bevares Ældrepolitik Brøndby Kommune