Rudersdal Musikskole Virksomhedsplan 2011



Relaterede dokumenter
Velkommen til Rudersdal Musikskole

Rudersdal Musikskole Virksomhedsplan 2014

Forslag til undervisningsplan for MGK

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i

INTET OPSTÅR AF INTET UNDTAGEN LOMMEULD

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008

Fredensborg Musikskole. - Spil dig ind i fællesskabet

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Risingskolen og Odense Musikskole

Møde i Kultur- og Fritidsudvalget DAGSORDEN med beslutninger (omfatter punkterne 1 9)

Musiktalenter skal brande kommunen

tænketank danmark - den fælles skole

Horsens Musikskole Undervisningstilbud MUSIKSKOLEN

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2016/17

Musikskolen i folkeskolen Skolereform Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om musikskolens kommende arrangementer, om aktuelle Bazartilbud og om to Summer Camps.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Musikundervisning i den nye skolereform.

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

Skolebestyrelsen for Skovboskolen og Gørslev Skole

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Fritidsvejledning og fritidspas

Åben. UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Nærum Ungdomsgård. Mødedato Torsdag den 6. maj Mødetidspunkt Kl. 17.

Program for sæson 2009/2010

Rapport. om musikskolevirksomheden 2005

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Smag på kulturen! - appetitvækker for Børneområdet

FAVRSKOV MUSIKSKOLE SÆSONPROGRAM

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

virksomhedsplan

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Skanderborg Musikskole - En samarbejdspartner i hverdagen!

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

BilagØU_141208_pkt Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune

Rudersdal Musikskole. Virksomhedsplan 2012

Musikskolen i Frederikshavn Kommune

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner

Økonomisk oversættelse af musikskolebestyrelsens strategi

KULTURSKOLEN SÆSON MUSIK BALLET TEATER BILLEDKUNST

virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Lær det er din fremtid

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Indhold. Dagtilbudspolitik

Guitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Transkript:

Rudersdal Musikskole Virksomhedsplan 2011 1

Indholdsfortegnelse Præsentation af institutionen Rudersdal Musikskole Hovedopgave/ målgrupper 3 Faktuelle oplysninger 3 Musikskolens organisation 3 Musikskolebestyrelsen 3 MED-udvalg 3 Tillidsmand 3 Arbejdsmiljøgruppen 3 Musikskolens lærere 4 Fagkoordinatorer, konsulenter, servicefunktioner m.v. 4 Arbejdsgrundlag Præsentation, profil og beskrivelse af indsatser 5 De fysiske rammer 5 Central og decentral musikskole 5 Lærerteams/arbejdsgrupper 5 Musikskolens fagstruktur 5 Musikskolens relationer til det øvrige musikliv 6 Musikskolen som kulturinstitution 6 Musikskolen som arbejdsplads 7 Musikskolens indsatsområder 7 Mål for det kommende år Vedr. pædagogisk / organisatorisk udvikling 8 Musikskolens ansigt udadtil 8 Fokus på det rytmiske miljø på Kulturcenter Mariehøj 8 Indførelse af obligatorisk hørelære/teori for nytilmeldt instrumental- og sangelever 8 Evaluering Evaluering af årsmål 2010 9 Økonomi Økonomi 11 Regnskab 2009 med overførsler 11 Det korrigerede budget for 2010 12 Det korrigerede budget for 2011 13 Nøgletal Nøgletal 13 Antal aktivitetselever og forhold mellem elevtal/timeforbrug 14 Vedrørende venteliste til sang- og instrumentalundervisning 15 Bilag Koncert og aktivitetskalender for 2010 16 2

VIRKSOMHEDSPLAN FOR RUDERSDAL MUSIKSKOLE Præsentation af institutionen Rudersdal Musikskole Hovedopgave/ målgrupper: Musikskolen tilbyder musikundervisning for alle borgere i Rudersdal Kommune mellem 0 og 24 år og drives efter lov om musik, retningslinier fra Kunstrådet og kommunalbestyrelsens bestemmelser. Faktuelle oplysninger: Musikskolens adresse: Øverødvej 246 B, 2840 Holte Telefon 46 11 59 50 Fax 46 11 59 51 Træffetid: Dagligt mellem 9 12 og 13-14 E-mail: musikskolen@rudersdal.dk Hjemmeside: www.inst.rudersdal.dk/musikskolen Musikskoleleder: Martin Sell Vicemusikskoleleder: Michael Møller Sekretariatsleder: Hans Henrik Flyckt Sekretær: Lone Brunkel Musikskolens organisation: Musikskolebestyrelsen: Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Musikskolens drift inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer. Medlemmer af bestyrelsen: Henrik Ægidius, formand/forældrerepræsentant Jan Kjellerup, næstformand/forældrerepræsentant Ditte Bentzen, forældrerepræsentant Mette Kjær Torbensen, elevrepræsentant Magnus Skytte Kristensen, elevrepræsentant Per Malchau Christensen, lærerrepræsentant Michael Jørgensen, repræsentant for folkeskolen Anne Anbo, kommunalbestyrelsen Suppleanter: Elisabeth Pierini Lüders, forældresuppleant Kristian Barlebo, forældresuppleant John Flyvbjerg, forældresuppleant Nicholas Kincaid, elevsuppleant Amalie Hedemark Aaskov, elevsuppleant Josefine Rahbek, elevsuppleant Tom Christensen, lærersuppleant MED-udvalg Udvalget behandler spørgsmål vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds-, teknologi- og arbejdsmiljøforhold i Musikskolen Ledelsesrepræsentanter: Martin Sell (formand) Michael Møller Repræsentanter fra medarbejdersiden: Per Malchau Christensen (næstformand) Mette C. Kristensen Tom Christensen Tillidsmand: Per Malchau Christensen Suppleant: Ebbe Lynglund Arbejdsmiljøgruppen: Martin Sell Mette C. Kristensen 3

Musikskolens lærere: Lærere: Niels Balle (NB) Rasmus Bogø (RB) Per M. Christensen (PMC) Tom Christensen (TC) Linda J.Christiansen (LJC) Bjarke Christoffersen (BC) Jonas Dahlin (JD) Margrethe Fabricius (MF) Anne Fontenay (AFN) Birgitte Friis (BF) Helge Gotfredsen (HG) Marie Hansen (MH) Ulla Havnø (UH) Lis Hedegren (LH) Cecilia B. Heinel (CBH) Kirsten Holmen (KIH) Anders Honoré (AH) Christian Hougaard (CH) Finn Jacobsen (FJ) Jørgen Johnbeck (JJ) Finn C. Jørgensen (FCJ) Mette C. Kristensen (MCK) Kæthe Kristiansen (KK) Thomas U. Larsen (TUL) Tonya Lemoh (TL) Ebbe Lynglund (EL) Anette Præst Nielsen (APN) Susanne O. Nielsen (SON) Søren Møller Nielsen (SMN) Cathrine Nordseth (CN) Marianne Næsby (MN) Gry Nørby (GN) Christine Pryn (CP) Helle Rasmussen (HR) Kasper O. Rasmussen (KOR) Kent B. Schmidt (KBS) Mette F. Schneefeldt (MFS) Sussie Skousen (SS) Ursula Smith (US) Christian Uhrskov (CU) Lise T. Ulrikkeholm (LTU) Trille Marie Vestergaard (TMP) Lovisa Wennesz (LW) Valeria Zanini (VZ) Koordinatorer: Koordinatorerne skaber og udbygger en tæt forbindelse mellem Musikskolen og det enkelte område. Koordinator for førskoleområdet: Mette C. Kristensen Instrumentkoordinator: Instrumentkoordinatoren arbejder med forhold vedrørende instrumentudlejning, og har ansvar for at sikre den løbende vedligeholdelse af instrumentsamlingen inden for de enkelte fagområder. Desuden for indkøb af nyt instrumentarium i et samarbejde med faglærerne og ledelsen. Jonas Dahlin Bibliotekskoordinator: Cecilia B. Heinel Serviceringskoordinator i forhold til musikskolecentrene Marianne Næsby Tovholdere for fagteams: Margrethe Fabricius (blokfløjte) Cecilia B. Heinel (træ og messingblæsere) Christine Pryn (strygere) Christian Uhrskov (guitar) Anette Præst Nielsen (klaver) Per Malchau Christensen (slagtøj) Trille Marie P. Vestergaard (sang) Anne Fontenay (før- og forskole) Konsulenter for edb nodeskrivningsprogrammer: Finn Jacobsen: Sibelius Jonas Dahlin: Finale Teknisk servicemedarbejder: Bo Milton Webmaster: Hans Henrik Flyckt 4

Arbejdsgrundlag Præsentation, profil og beskrivelse af indsatser: De fysiske rammer: Musikskoleadministrationen er samlet i Kulturcenter Mariehøj (gul indgang), hvor Musikskolen foruden administrationslokaler med tilknyttet lærerværelse råder over 8 specialindrettede musiklokaler. Desuden benyttes indtil videre 5 lokaler på 1. salen til undervisning, instrumentdepot og til elev-øverum. Musikskolen afventer i den forbindelse vedtagelsen af en lokalefordelingsplan for hele Mariehøj Centret som et resultat af udviklingsprocessen for de to kulturcentre ( De to M er ). I Kulturcenter Mantziusgårdens laboratoriefløj råder Musikskolen over 8 specialindrettede musiklokaler samt et lærerværelse. Desuden et lokale som anvendes til ledelsesfunktioner og i mindre omfang også til undervisning. Endelig benyttes aulaen i stueetagen intensivt til instrumentalundervisning, sammenspilsundervisning, koncerter m.v. På Droninggårdskolen benytter Musikskolen 6 mindre musiklokaler, som oprindeligt blev indrettet til brug for instrumentalundervisning af elever ved det tidligere Holte Gymnasium. Musikskolen har efterfølgende indrettet et lærerværelse for musikskolelærerne i tilknytning til undervisningslokalerne. Central og decentral musikskole Musikskolen afbalancerer den centrale musikskole (i kulturcentrene) - og den styrke dette giver for opbygning af et godt læringsmiljø - med den decentrale musikskole, hvor vi søger at imødekomme de yngste elevers behov for at modtage undervisning på hjemskolen i SFO -tiden. Elever i folkeskolens yngste klasser har derfor mulighed for at få undervisning på deres egen skole. På visse instrumenter tilbydes undervisning dog kun et eller to steder i kommunen. Holdundervisning af 0-5 årige med forældre finder sted på de to kulturcentre. Endvidere har børn og personale i daginstitutioner mulighed for at modtage undervisningsforløb på kulturcentrene eller i deres egen institution, hvis lokaleforholdene er velegnede. Lærerteams I Rudersdal Musikskole har vi etableret lærerteams: Det enkelte lærerteam er som udgangspunkt dannet ud fra fag : Klaverlærerteam, sanglærerteam, strygerteam o.s.v. Hvert team har udpeget en tovholder, som har til opgave at indkalde til teammøder, tage referat fra teammøder og være kontaktperson til musikskoleledelsen. Tovholderne afholder fællesmøde med ledelsen et par gange om året, hvor ideer til den fremtidige fagudvikling, ønsker og samarbejdsforhold søges koordineret. Teamstrukturen er pt. inde i en forandringsproces, hvor de enkelte teams vil blive omdannet til fagligt tværgående arbejdsgrupper. Arbejdsopgaverne vil vedrøre planlægning/evaluering af arrangementer, koncerter, det tværgående samarbejde mellem lærerne samt pædagogisk udvikling. Se også Evaluering af årsmål 2010, s. 9. Et særligt team udgøres af lærere, som er tilknyttet Udvidet Linie. Teamet ledes af vicemusikskoleleder Michael Møller og har til opgave at planlægge forskellige understøttende aktiviteter for de elever, som er optaget på linien og løbende at drøfte/vurdere de enkelte elevers musikalske udvikling. Musikskolens fagstruktur: Førskole-undervisning Førskole-undervisning etableres for forældre og barn på aldersopdelte hold (for børn i alderen 0-5 år) i 2 eller 3 sammenhængende forløb à 12 uger. Vuggestuer, dagplejen og børnehaver tilbydes mulighed for at købe undervisning af Musikskolen. Musikskolen tilrettelægger undervisningsforløb i dialog med den enkelte institution. Vi arrangerer desuden kurser og temadage i musikalsk kompetence inden for sang, spil og bevægelse for daginstitutionernes pædagogiske personale. Forskole-undervisning I forbindelse med skolestart modtager folkeskolernes børnehaveklasser obligatorisk undervisning i sang, spil og bevægelse af en musikpædagog fra Musikskolen i samarbejde med børnehaveklasselæreren (Musik i børnehaveklassen). Ordningen er betydningsfuld, fordi Musik i børnehaveklassen indholdsmæssigt fungerer som en helhedsundervisning, hvis mål er mangesidigt. Selve socialiseringen - at få en gruppe børn til at fungere som gruppe - kan ikke stimuleres bedre end netop gennem sang, spil og bevægelse, hvor det i vid udstrækning handler om at indgå som individ i sammenhæng med andre mennesker. Undervisningen foregår på hjemskolen i bh. klassens skoletid. Elever i 1. klasse tilbydes holdundervisning i Musik for 1. klasse. Undervisningen foregår på hjemskolen. Indholdsmæssigt tager undervisningen sigte mod en fremtidig instrumentalundervisning. Undervisningen varetages af to musikpædagoger, hvor den ene er forskolelærer og den anden er instrumentallærer. Elever i 2. klasse kan tilmeldes Musikkarrusellen. Undervisningen finder sted på hjemskolen efter skoletid. Holdundervisningen varetages af tre musikpædagoger med hver sit specialinstrument. Dette giver børnene et førstehåndskendskab til væsensforskellige instrumenttyper, hvilket har betydning for deres efterfølgende valg af instrument for kommende sæson. Rytmisk forskole er et holdtilbud til elever fra 3. og 4. klasse. Undervisningen er en rytmisk karrusel, som tager sigte på at stimulere børnenes glæde ved sang, bevægelse foruden at præsentere dem for rockbandets instrumentarium. Instrumental-/ sangundervisning Fra skolealderen kan børn tilmeldes instrumentalundervisning i de for aldersgruppen egnede instrumenter. Valgmulighederne med hensyn til instrumenttype bliver større og større, efterhånden som barnet vokser til, og fra dets 14. år tilbyder Musikskolen undervisning i alle de gængse instrumenttyper og solosang. Eleverne kan enten tilmeldes små hold (2 elever i 40 min. eller 3 elever i 60 min.) eller soloundervisning i 25 eller 40 minutters lektioner. Musikskolen har etableret Udvidet Linie, hvor børn og unge med et særligt musikalsk potentiale og/eller med særlig interesse for musik kan optages efter indstilling af hovedfagslæreren med en efterfølgende standpunktsprøve. Udvidet Linie er en pakke af fag (hovedinstrument, biinstrument, hørelære/musikteori, korsang, orkester eller band sammenspil), hvor deltagelse er obligatorisk. Desuden påhviler der de optagne elever en vis koncertforpligtelse. 5

Orkesterstruktur Musikskolen lægger stor vægt på at skabe relevante sammenspilstilbud for instrumental- og sangeleverne under hensyntagen til alder, niveau og musikalsk stil for at give alle mulighed for at møde den særlige udfordring og stimulans, der ligger i sammenspil. Vi har etableret en orkesterstruktur, som giver instrumentaleleverne mulighed for at deltage i orkesterspil allerede kort efter, de er begyndt at gå til instrumentalundervisning. For strygere og blæsere er der etableret en struktur på tre niveauer: Niveau 1: Grundlæggende sammenspil. Niveau 2: Mellemniveau. Niveau 3: Videregående niveau. Der er også skabt sammenspilsmuligheder for de øvrige instrumentalelever som spiller på akustiske instrumenter såsom: Blokfløjtesammenspil, slagtøjssammenspil, guitarsammenspil og harmonika/ accordeon-sammenspil. Samba-projekt Med tanke på at samle slagtøjseleverne - uanset spilleniveau om et fælles projekt tilbyder Musikskolen et samba-projekt, som omfatter samba- batucada (gadesamba) og samba-reggae. Der øves på autentiske brasilianske trommer store som små. Rytmisk sammenspil For elever med et rytmisk instrument (elguitar, elbas m.fl.) har vi skabt en struktur, som giver deltagerne sammenspilserfaring allerede kort efter, de er begyndt at gå til spil. Eleverne optages til elementært sammenspil i små bands (BandBasics), som modtager undervisning i sammenspil over ti-tolv undervisningsgange. Mere erfarne rytmiske elever optages i sammenspilsgrupper, som undervises gennem hele sæsonen. Kammermusik m.v. Hold oprettes i et tæt samarbejde med de enkelte instrumentallærere. Deltagerne er på et mellem eller videregående niveau. Nogle hold undervises hver uge i sæsonen, mens andre etableres med et projekt for øje og derfor kun løber over et begrænset antal gange f.eks. i 12 uger. Kammermusik skal forstås i bred betydning, som musik spillet af 2 10 elever på akustiske instrumenter. Stilistisk arbejder den enkelte kammermusikgruppe med så forskelligartet musik som: Middelaldermusik, renæssancemusik, barokmusik, klassisk musik og verdensmusik (folkemusik). Kor- og sangskolen og korsang Musikskolen tilbyder en kor- og sangskole for børn /unge mellem 9-12 år, hvor korsangen er det centrale element suppleret med soloundervisning af den enkelte deltager i nødvendigt omfang. Musikskolen tilbyder også rytmisk korsang til børn/unge fra 13 års alderen og har desuden et samarbejde med udvalgte folkeskoler om kompagnonkor (musiklæreren på skolen i et kor-samarbejde med en musikpædagog fra Musikskolen) på hjemskolen for de mindste klassetrin. Musikteori/ hørelære Musikskolen tilbyder undervisning i musikteori og hørelære på 3 niveauer. Undervisningen tilrettelægges som et supplement til instrumental- og sangundervisningen og med sigte på både klassiske og rytmiske elever. Øvrige fællesfag Tangentworkout er et tilbud til klaverelever, som går i 3. og 4. klasse. På holdene arbejdes med nodelære, rytmelære og elementær musikteori i forbindelse med klaverspil og skriftlige opgaver. Musikskolen tilbyder også kortere målrettede kurser med relevant indhold for musikskoleeleverne som f.eks. Musik og computer. Projekter, koncerter og andre arrangementer Musikskolen prioriterer projekter højt. De indgår som en selvfølgelig del af sæsonplanlægningen side om side med koncertplanlægning og planlægning af andre typer arrangementer. Elevernes behov og tarv sættes i fokus og arrangementsantal og arten af arrangementer afstemmes med, hvad ledelsen og lærerkredsen i fællesskab vurderer som hensigtsmæssigt at involvere eleverne i under hensyn til den normale musikundervisning. Musikskolens relationer til det øvrige musikliv: Musikskolen samarbejder med det lokale kulturliv, erhvervslivet og kommunale institutioner om diverse musikprojekter. Musikskolen ser sig selv som en del af hele det danske musikliv. Det betyder bl.a., at vi ønsker at give eleverne en solid faglig baggrund, som muliggør deltagelse i det øvrige amatørmusikliv. Musikskolen ser det også som sin opgave at kunne forberede særlig talentfulde elever til optagelsesprøve på en efterfølgende musikalsk uddannelse som MGK (Musikalsk Grundkursus) eller på et af vore musikkonservatorier. Musikskolen lægger vægt på at have tæt kontakt til musikkonservatorierne - til gavn og glæde for begge parter. Musikskolen som kulturinstitution: Vi lever i en tid, hvor individualiseringen i samfundet øges, hvor fælles normer svækkes og hvor ansvaret for at udvikle identitet i stigende grad er blevet den enkeltes eget ansvar. Musikskolen ser det som en særlig opgave at give eleverne en almen musikalsk dannelse, hvor eleven introduceres til et større perspektiv på musik, båret af kultur, tradition, samarbejde og fællesskab. Målet for dette dannelsesarbejde er at eleverne får kendskab til - og erfaring med -: oplevelser, hvor fællesskab - f.eks. i form af sammenspil - er bærende frem for den individuelle præstation introduktion til komponist- og musikerpersonligheder som har haft betydning for udvikling af musikkulturen både i Danmark og i udlandet instrumenter og musikstykker sat ind i et musikhistorisk perspektiv musikoplevelser på et højt professionelt niveau og musik med et folkeligt udgangspunkt musikuddannelser og muligheder for at videreudvikle sig inden for musik generelt 6

Musikskolen som arbejdsplads: Musikskolen arbejder målrettet med de kendetegn og værdier, som er vedtaget af kommunens HovedMED: - Rudersdal Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads - Rudersdal Kommune vil være en effektiv organisation - Med kompetente medarbejdere og kvalitet i arbejdet - Med en fremsynet ledelse på alle niveauer Det videre arbejde med implementeringen af ovenstående kendetegn og værdier (med tilhørende underpunkter) tilrettelægges i Musikskolens MED-udvalg og finder sted ved de Pædagogiske Dage og ved MUS-samtaler. Et kompetenceindeks til brug for MUS-samtaler er under udarbejdelse i MusikskoleMED. Det tager udgangspunkt i de vedtagne kendetegn og værdier og er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for musikskolen. Endelig inviteres medarbejderne til at deltage i særlige temadage med relation til ovenstående kendetegn og værdier, tilrettelagt af Kultur for alle kulturområdets medarbejdere, som f.eks. efterårets temadage vedr. kommunikation og samarbejde. APV Musikskolens Arbejdsmiljøgruppe har på baggrund af medarbejderbesvarelserne på det APV skema, der blev udsendt til samtlige ansatte i Rudersdal Musikskole i november 2010 og efterfølgende behandlet i MusikskoleMED d. 17. november, udtaget en række områder til videre arbejde. Arbejdsgruppens igangværende arbejde med handleplaner vedr. Trivselsmåling 2009 indgår også i formuleringerne af de nye APVhandleplaner. Musikskolens indsatser: Musikskolens indsatsområder er i overensstemmelse med Rudersdal Kommunes Kulturpolitik. Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at kommunens kulturpolitik udgøres af en paraply med 7 kulturpolitiske værdier den overordnede ramme, som suppleres med udarbejdelse af respektive temapolitikker: De 7 Værdier er: - Mangfoldighed - Kvalitet - Kompetencer - Mod og synlighed - Dialog og samarbejde - Sundhed, trivsel og livskvalitet - Tradition og fornyelse I 2010 blev temapolitikker for henholdsvis bibliotekerne, kulturarven og for unge endelig godkendt af Kommunalbestyrelsen, og Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt et kommissorium for en temapolitik for Idræt og motion. Der er endnu ikke udarbejdet en politik for musikområdet. Indtil videre gælder det specifikt for musikskoleområdet at: - enhver borger skal kunne møde musikken aktivt i løbet af livet. - Musikskolens primære målgruppe er børn og unge mellem 0 25 år. - Musikskolens kvalitative og sociale aspekter skal til stadighed videreudvikles. - elever på alle niveauer skal have mulighed for et musisk miljø, hvor udbuddet af undervisning og aktiviteter er så alsidigt, at det er attraktivt for alle interesserede børn og unge samtidig med, at talentfulde elevers behov tilgodeses. - Musikskolen skal udnyttes som kommunens musikalske omdrejningspunkt til at fastholde og udvikle samarbejdet med såvel kommunens øvrige institutioner som det lokale kultur-, forenings- og handelsliv. - Musikskolen skal være synlig for alle borgere gennem en omfattende udadvendt virksomhed. Indsatsområder: Pædagogisk/organisatorisk udvikling Rudersdal Musikskole skal til stadighed være en musikskole af højeste kvalitet. Derfor gennemfører vi fortløbende udviklings- og forandringsprocesser, som vil medvirke til at betydnings- og synliggøre musikskoleydelserne indadtil som udadtil. Musikskolen skal udvikles til et lokalt videnscenter for musik, musikudøvelse og musikformidling. Musikskolen vil derfor følge internationale forskningsresultater inden for læring/musik og formidle resultaterne videre internt som eksternt. Musikskolelærerne deltager aktivt i denne udviklingsproces. Bl.a. arbejder musikskolelærerne med læreplaner, som beskriver et fællesfagligt minimumsgrundlag for undervisning i Musikskolen, baseret på høj faglig kompetence og vilje til kulturel rummelighed. Læreplansarbejdet vil være en fortløbende proces, og det fællesfaglige grundlag vil blive taget op til revision med jævne mellemrum. Sundhedsaspekter indgår i den interne pædagogiske udvikling og debat, idet såvel sociale aspekter som kammeratskab/ensomhed/ evne til vidensdeling skal indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen for den enkelte elev. Desuden sættes der fokus på undervisning i sund og hensigtsmæssig kropsbrug i forhold til det valgte instrument. IT medtænkes i forhold til undervisernes arbejdssituation og som pædagogisk værktøj. Desuden som en del af Musikskolens undervisningstilbud. Videreudvikling af orkesterstrukturen for blæsere og strygere I den store musikskole er det muligt at oprette en niveaudelt orkesterskoling inden for blæser og strygerområdet. Elevmassen er til stede. Men for at sikre den fortsatte tilgang til orkestrene ( fødekæden ) har Musikskolen særlig fokus på 1. rekruttering af elever til orkesterinstrumenter 2. synliggørelse af orkestrene gennem koncertvirksomhed 3. synliggørelse af instrumenterne/orkestrene ved særlige arrangementer i et samarbejde med folkeskolerne 4. særlig indsats i forbindelse med rekruttering af elever til bratsch, kontrabas, obo, fagot, og messingblæsere Rytmisk sammenspil Rytmiske sammenspilsgrupper er meget afhængige af eksistensen af et forum for rytmiske musik, hvor kendskab til andre grupper kan udvikles og ideudveksling finde sted. Musikskolen ser det derfor som sin opgave - gennem afholdelse af forskellige arrangementer - at stimulere kontakten mellem de mange musikskolebands. Desuden er det en opgave at udvikle en niveaudelt undervisningsstruktur, så en elev altid kan blive optaget i en gruppe, som spiller på et hensigtsmæssigt niveau. Endelig inviterer Musikskolen til et samarbejde med de lokale bands med det sigte at stimulere hele det rytmiske miljø i Rudersdal Kommune. De rytmiske grupper er meget afhængige af at kunne øve i egnede lokaler (d.v.s. lydisolerede og akustisk dæmpede lokaler indrettet med et basisinstrumentarium til øvebrug såsom klaver, keyboard, guitar- og basforstærker, sanganlæg og trommesæt). Musikskolen vil derfor arbejde for indretning af øvelokalefaciliter i forbindelse med eller på de to kulturcentre, så øveaktivitet også kan komme til at indgå i og styrke udviklingen af et levende musikmiljø på centrene. 7

Øvelokalerne skal indrettes på en sådan måde, at alle Musikskolens sang- og instrumentalelever kan få glæde af at benytte dem i det daglige, uanset hvilken genre og på hvilken instrumenttype de spiller. Musikskolen støtter desuden tanken om at indrette øvelokaler til brug for hele det lokale amatørmusikliv og deltager gerne som medspiller i planlægningen af en sådan udvikling. Korsang Korfællesskab er et ideelt forum for sangglade børn: Disciplinen styrkes såvel den personlige som over for fællesskabet og fokusering på grundlæggende musikalske forhold som intonation, tempo, dynamik, karakter og balance indgår som en naturlig del af korsangen. Musikskolen søger derfor at videreudvikle Kor- og sangskolen for børn og unge mellem 9 og 12 år, som er baseret på korsang med tilhørende soloundervisning i nødvendigt/hensigtsmæssigt omfang. Samarbejdet med folkeskolerne Musikskolen har fagligt meget at tilbyde folkeskolerne. Samtidig er folkeskolerne en vigtig samarbejdspartner for Musikskolen, fordi musikskoleelever også er skolernes elever. Elever i Musikskolen kommer fra folkeskolerne og dermed er Musikskolen som udgangspunkt afhængig af, hvordan børnene lærer musik i folkeskolen og hvad de lærer. Musikskolen vil derfor fortsat udarbejde tilbud til skolerne om samarbejde, og vil arbejde for i fremtiden at kunne stå for en del musikalske aktiviteter i folkeskolen i skoletiden. Endelig vil vi udvikle tilbud om efteruddannelse af musiklærere i folkeskolerne. Mål for det kommende år: De enkelte mål er formuleret under hensyntagen til Direktionens indsatsområde for 2011 (..mindst et (1) mål for en indsats med digitalisering ) og de er samtidig udtryk for Rudersdal Kommunes kulturpolitik. Pædagogisk/organisatorisk udvikling Mål: At højne kvaliteten i Musikskolens koncerter i forhold til Proces, Produkt og PR Middel: Med afsæt i drøftelserne ved Pædagogisk Dag den 19.8. 2010 udarbejder ledelsen i dialog med lærerne og i samarbejde med MEDudvalget et værdigrundlag og en modus for planlægning og afvikling af Musikskolens koncerter. Dette fremlægges på Pædagogisk Dag 27.4. 2011. Der sættes fokus på optræden som en del af elevernes læringsproces og engagement. Der udvikles en særlig evalueringspraksis i forbindelse med Musikskolens koncerter. Succeskriterium: At den enkelte lærer opnår en større bevidsthed om sin andel i Musikskolens samlede koncertvirksomhed og betydningen af optræden som del af den enkelte elevs læringsforløb. Dette følges op i MUS-samtaler og løbende kontaktmøder mellem lærere og ledelse. At elever/ forældre og samarbejdspartnere udtrykker tilfredshed med resultatet. Musikskolens ansigt udadtil Mål: At Musikskolens kommunikation er tidssvarende og effektiv. Middel: At lancere Musikskolens undervisningsprogram digitalt via Musikskolens hjemmeside. At udarbejde koncept for et elektronisk nyhedsbrev for Musikskolens brugerkreds. Succeskriterium: At Musikskolens kommunikation bliver en økonomisk besparelse i forhold til nuværende og at den opleves tidssvarende og effektiv (evaluering i elevforum/bestyrelse og forældrekreds). Fokus på det rytmiske miljø på Kulturcenter Mariehøj Mål: At styrke det rytmiske miljø på Kulturcenter Mariehøj så det kommer på niveau med det rytmiske miljø på Kulturcenter Mantziusgården. Middel: At de rytmiske lærere på Kulturcenter Mariehøj i et samarbejde med eleverne arrangerer 3-4 rytmiske musikbegivenheder. Succeskriterium: At arrangementerne gennemføres og opleves som en succes af eleverne (evaluering i elevforum) og lærerne (intern evaluering). Indførelse af obligatorisk hørelære/teori for nytilmeldte instrumental- og sangelever Mål: Gennem hørelære/teorikurser at give eleverne basale kundskaber om musik til gavn for deres musikalske udvikling og at skabe en generel interesse hos den enkelte deltager for faget. Middel: I foråret 2011 gennemføres de første kurser for eleverne. Succeskriterium: Med baggrund i erfaringerne med forårets hørelære/teorikurser evaluerer elever og undervisere forløbene. Det er et mål, at min. 40 af Musikskolens instrumental- og sangelever deltager i Musikskolens hørelære/teorikurser og at disse bibringes én viden, der kan anvendes i forbindelse med deres øvrige musikaktiviteter. 8

Evaluering af årsmål 2010 Pædagogisk / organisatorisk udvikling MÅL: At styrke samarbejdet i Musikskolens fagteams. I forbindelse med sammenlægning af Birkerød Musikskole og Søllerød Musikskole i 2007 valgte ledelsen at etablere en samarbejdsstruktur for medarbejderne i den nye musikskole baseret på teamsamarbejde. De enkelte teams blev dannet med fag som omdrejningspunkt ud fra den tanke, at fagets lærere skulle have mulighed for at lære hinandens pædagogiske praksis at kende og i fællesskab debattere/udvikle fagets metodik. Ledelsen lagde i den forbindelse vægt på, at hvert team udarbejdede et fællespædagogisk minimumsgrundlag for de enkelte fag gennem fælles læreplaner. I løbet af 2010 er det blevet klart, at tiden er inde til at afprøve en ny samarbejdsstruktur, som flytter fokus fra de tidligere nævnte målsætninger til lærersamarbejde i forhold til arrangementer, koncerter mv. Derfor har ledelsen i efteråret udarbejdet et forslag til en ny struktur, hvor medarbejderne skal mødes i arbejdsgrupper, sammensat på en måde, der stimulerer et tværgående samarbejde mellem lærerne. Den nye samarbejdsstruktur er pt. til høring i lærerkredsen. Det er planen, at den nye struktur skal være på plads fra marts måned. Musikskolen som kulturinstitution MÅL: At give sang og instrumentaleleverne et større, bredere og dybere perspektiv på musik og musikinstrumenter. I løbet af året har der været afholdt en række arrangementer, som har understøttet målsætningen på forskellig vis. Til eksempel kan fremhæves et improvisationskursus for instrumentalelever med Jørgen Johnbeck som lærer, en temaaften/ elevkoncert omkring Eric Clapton og hans musik (lærere: Thomas U. Larsen og Kent B. Schmidt), en stor orkesterkoncert for strygere, blæsere og slagtøj med filmmusik som tema ( Harry Potter ) under ledelse af Christine Pryn og Spil Dansk Dagen. Se også Koncert- og aktivitetskalender 2010 side 17. Årsmålet er derfor indfriet og samtidig kan vi glæde os over, at alle tilbagemeldinger fra elever og forældre om arrangementerne har været positive. Fremover vil vi fortsætte med lignende initiativer, da Musikskolen til hver en tid må søge at give eleverne et større perspektiv på musik (jf. Musikskolen som kulturinstitution s. 6). Central /decentral musikskole MÅL: At stimulere en udvikling, hvor musiklivet på den decentrale musikskole tilgodeses samtidig med at det musiske/sociale miljø på kraftcentrene videreudvikles. Musikskolen har i år afholdt talrige arrangementer på skolerne, som kan stimulere det lokale musikmiljø. F.eks. har mange små koncerter fundet sted i et samarbejde med den enkelte skoles SFO, hvor de optrædende har været elever og lærere fra Musikskolens musikkarrausel-hold på skolen. Et eksempel på en anden type skole/musikskole-samarbejde var julekoncerten på Vangeboskolen (medvirkende musikskolelærere: Helle Rasmussen, Anette Præst Nielsen, Per Malchau Christensen, Helge Gotfredsen), hvor musikskoleelever fra Vangeboskolen optrådte sammen med skolens egne musiklærere og skolekor. Et eksempel på centralt placerede arrangementer er f.eks. Musisk Marked for skolebørn fra 1. 5. klasse med forældre i foråret på Kulturcenter Mariehøj og Ud af ventelisten - arrangementet i efteråret på Kulturcentret Mantziusgården. Årsmålet er derfor opfyldt. I de kommende år vil der fortsat blive taget initiativer, som tilgodeser en hensigtsmæssig udvikling i såvel den centrale som decentrale musikskole. Børn udvikler sig positivt, når de beskæftiger sig med musik MÅL: Større elevoptag i Musik for 1. klasse. Musik for 1. klasse er det første musikskoletilbud, elever(forældre) modtager efter den obligatoriske musikundervisning i bh.-klassen (Musik i børnehaveklassen). Det er vigtigt, at mange børn i 1. klasse tilmeldes denne frivillige undervisning efter skoletid. Dels fordi undervisningen kan få betydning for den enkeltes personlighedsudvikling, dels fordi undervisningen i Musik for 1. klasse peger frem mod en senere deltagelse i instrumental- eller sangundervisningen og derfor kan opfattes som indgangen til en forhåbentlig mangeårig givende fritidsinteresse. Efter et par sæsoner med et set fra Musikskolens side lidt for lille deltagerantal for faget valgte Musikskolen at gøre en målrettet kommunikationsindsats i tilmeldingsperioden for at orientere bh.- klasseeleverne og deres forældre om undervisningstilbudets art og indhold. Det gav bonus! Tilmeldingstallet steg fra 147 til 200, hvilket medførte, at der nu kunne etableres hold på 10 af de 11 folkeskoler. Målet om et større elevoptag i Musik for 1. klasse er dermed nået. Daginstitutionsområdet MÅL: - Gennem dialog med institutionslederne - i højere grad end førhen - at aftale individuelt tilpassede undervisningsforløb med daginstitutionerne. - At Musikskolen får opbygget en kontaktflade med daginstitutionerne. På trods af mange henvendelser til institutionsledere og distriktslederne vedrørende Musikskolens tilbud om musisk undervisning af børn i daginstitutioner, har det ikke været muligt at aftale flere undervisningsforløb end normalt. Det er heller ikke lykkedes at få etableret en velfungerende kontaktflade til institutionerne eller distriktslederne. Årsmålet må derfor siges ikke at være opfyldt. På denne baggrund er Musikskolen derfor ved at lægge sidste hånd på en ny strategi i forhold til daginstitutionsområdet, hvor vi primært sætter fokus på musikundervisning af pædagoger i daginstitutionerne. Vi forestiller os, at der vil være stor interesse hos pædagoger og institutionsledere for at modtage (hold)undervisning i sang, spil og bevægelse. Formålet med undervisningstilbudet vil være at give pædagogerne større kompetence til, i højere grad end for nuværende, at forestå en musisk aktivitet på institutionen i det daglige. En distriktsleder kan i samarbejde med Musikskolen opfordre pæda-9

goger fra den enkelte institution til, sammen med pædagoger fra andre institutioner, at danne mindre hold, som så over nogle formiddage kan modtage undervisning. Undervisningen skal afsluttes med et forløb, hvor musikskolelæreren sammen med den enkelte institutions personale underviser institutionsbørnene på den enkelte institution. Musikskolen vil i den kommende tid udarbejde et konkret undervisningstilbud for derefter at kontakte distrikslederne om emnet. Kurser for daginstitutionspersonalet kan måske være med til at styrke vægtningen af det musiske element i institutionen, hvilket er et mål for Musikskolen. Musikskolen ønsker naturligvis også fremover at aftale undervisningsforløb for daginstitutionsbørn med de enkelte daginstitutioner. Det kan være, at den større fokus på det musiske aspekt gennem vores kursustilbud til pædagogerne, kan afføde flere af den slags aftaler fremover. 10

Økonomi Musikskolens indtægter er baseret på deltagerbetaling, statstilskud (delvis refusion af kommunens udgifter til lærerløn) og kommunalt tilskud. Statstilskuddet har været faldende siden 1994, hvor refusionsprocenten udgjorde 23 % af lærerlønsudgiften. Det stadig mindre statstilskud er hvert år blevet modsvaret af et tilsvarende øget kommunalt tilskud. På finansloven for 2009 blev der imidlertid afsat 74,3 mio. kr. til musikskoler i forhold til 62,4 mio. kr. i 2008. Dette bevirkede en stigning i refusionsprocenten på 0,25 % fra 13,60 % til 13,85 %. I 2010 udgjorde statstilskuddet 13,32 % af de tilskudsberettigede udgifter. 11

Korrigeret vedtaget budget 2010 12

Korrigeret vedtaget budget 2011 Nøgletal 13

14

Vedrørende ventelisteopgørelse 15

Bilag: Koncert- og aktivitetskalender 2010 27.01. Temadag for Musikkarrusel (hold på 2. klassetrin), Mantziussalen 03.02. Rudersdal Musikcafé, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 08.02. Indslag v. Søllerød Kunstforenings generalfors, m. Flauto Grande, Havarthigården 13.02. Indslag v. Birkerød Kunstforenings fernisering, Birkerød Gl. Præstegaard (Lærerne Christian Uhrskov og Margrethe Fabricius) 24.02. Soiré med klaverelever, Hovedbiblioteket Store Sal 27.02. Mega Orkesterdag for elever i Musikskolens orkestre, Dronninggårdskolens sal 06.03. Indslag v. Holte Midtpunkts fødselsdag, blokfløjtehold, sangere og jazz 11.03. Koncert med videregående elever og Udvidet Linie, Bistrup Kirke 13.03. Masterclass v. lørdagsskole, cello- og klaverelever, Musikkonservatoriet 13.03. Blokfløjtedag for alle blokfløjteelever, Kulturcenter Mariehøj 19.03. Skolekordag for Rudersdals skolekor, Toftevangskolens sal 20.03. Indslag v. fernisering, Flauto Grande, Birkerød Gl. Præstegaard 23.03. Rudersdal Musikcafé, Aula i Kuturcentret Mantziusgården Uge 12 Klaveruge: Koncerter & workshops, i Kulturcentrene Mariehøj og Mantziusgården samt på Hovedbiblioteket 24.03. Guitarkoncert, solister og ensembler, Birkerød Sognegård 10.04. Indslag v. fernisering, Birkerød Gl. Præstegaard (Lærerne Linda Christiansen, Gry Nørby og Anne Fontenay) 21.04. Indslag med bh-klasser v. forårskoncert, Toftevangskolen 22.04. Indslag v. generalforsamling i Birkerød Kammermusikforening m. cello/klaver, Hovedbiblioteket 24.04. Indslag v. Birkerød Sogns Markedsdag m. Green Leaves og Magic Stone, Birkerød Sognegård 05.05. Rudersdal Musikcafé, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 06.05. Musisk Marked præsentation af strygere og blæsere mv. for skoleelever fra 2.- 4. klassetrin og deres forældre, Kul turcenter Mariehøj 08.05. Indslag v. fernisering m. Udvidet Linie, Birkerød Gl. Præstegaard 12.05. Indslag v. Birkerød Ballroom m. Molotov er Ikke en Cocktail, Window Valley, Pedes Corner, Birkerød Hovedgade 12.05. Guitar- og rock- forårskoncert m. Rytmisk Forskole, solister og bands, Mantziussalen 18.05. Sommerkoncert m. solister og ensembler, Dronninggårdskolens sal 20.05. Saxofon-soiré, Mantziussalen 20.05. SFO-koncert m. 1. klassehold, Toftevangskolen 21.05. SFO-koncert m. 1. klassehold, Parkvejskolen (Spirehuset) 23.05 Sambahold spiller v. Pinsekarneval, København 26.05. Fyraftenskoncert for tværfløjter, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 27.05. Indslag v. Hop & Rock, m. Sambahold og blæsere, Rudegård Stadion 27.05. Sommerkoncert for solister, Mantziussalen 02.06. Koncert for forældre, 1. klassehold, Sjælsøskolen 05.06. Indslag v. grundlovsfest m. Tuxen jazztrio, Carlsminde 06.06. Så det synger, Musikskolen og Kulturparaplyen står for musikfest i det grønne Musikskolen: Kor- og sangskolen, solosangere og klaverakk., Næsseslottet 08.06. Koncert for forældre, 2. klassehold, Sjælsøskolen 12. -13. 06 Deltagelse i Musikskoledage i Tivoli Saxofonkvartetterne Birdz og El Primo, Rudersdalstrygerne med solister, Flauto Piccolo, Dolce & Grande, Blokfløjteensemblet Tre i én, Rocking Headphones, Rudersdal Udvidet Linie og Magic Stone 15.06. Klaver sommerafslutninger, Kulturcentret Mariehøj 16.06. Klaver sommerafslutninger, Kulturcentret Mariehøj 16.06. Klaver sommerkoncert, Vangeboskolen 17.06. Klaver sommerafslutning, Kulturcentret Mariehøj 17.06. Koncert for forældre, 1. klassehold, Toftevangskolen 17.06. Koncert for forældre, 2. klassehold, Toftevangskolen 17.06. Sommerafslutning, strygere og pianister, Dronninggårdskolen 18.06. Klaver sommerafslutning og sommerkoncert, Kulturcentret Mariehøj 18.06. Koncert for forældre, 2. klassehold. Parkvejskolen (Spirehuset) 19.06. Sommerkoncert og workshop m. Rytmisk Forskole, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 20.06. Mariehønedag for blokfløjteelever, Kulturcentret Mariehøj 20.06. Sommerafslutning for blokfløjteelever, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 22.06. Sommerafslutning for violinelever, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 25.06. Indslag v. Foreningen Nordens venskabsbystævne m. blæseorkester, Birkerød Idrætscenter 16

22.08. Indslag v. Søllerød Grundejerforenings 100 års jubilæumsfest m. solosangere, Søllerød Sognegård 01.09. Ud af ventelisten, for venteliste-elever, Hovedbiblioteket 03.09. Rudersdal Live nuv. og tidl. Musikskolebands medvirker, Nærum Gymnasium 14.09. Introaften for nye slagtøjselever og deres forældre, Kulturcentret Mariehøj 15.09. Introaften for nye klaverelever og deres forældre, Kulturcentret Mantziusgården 21.09. Introaften for nye klaverelever og deres forældre, Kulturcentret Mariehøj 28.10. Spil Dansk Dag, morgensangs-arrangementer for Rudersdal Kommunes medarbejdere på tre administrative centre 28.10. Spil Dansk Dag, De små synger sammen fællessangs-arrangement for børn fra kommunens dagsinstitutioner, Birkerød Idrætscenter 28.10. Spil Dansk Dag, Spil mellem reolerne indslag m. kor, blokfløjte, saxofon, band på Hovedbiblioteket og Holte Bibliotek 28.10. Spil Dansk Dag, Vi synger dansk fælles koncert for musikskole- og skolekor, Mantziussalen 04.11. Skolesangdag, fællessangsarrangement for 4. klassetrin, Mantziussalen 06.11. Birkerød Kulturnat, indslag m. sambahold, Hovedbiblioteket 06.11. Birkerød Kulturnat, indslag m. klaversolist og sambahold, Birkerød Sognegård 06.11. Birkerød Kulturnat, indslag m. rockhold, Mantziussalen 08.11. Musiksoiré, Aula i Kulturcentret Mantziusgården 11.11. Indslag v. Danmarks Naturfredningsforenings generalforsamling m. solosangere, Søllerød Sognegård 25.11. Blokfløjtekoncert for de mindste klassetrin, Trørødskolen 27.11. Indslag v. julemarked m. Green Leaves, Gl. Holte Kirke 27.11. Indslag v. fernisering m. harmonika-elever, Birkerød Gl. Præstegård 27.11. Improvisationskursus for instrumentalelever, Kulturcentret Mariehøj 03.12. Morgensang, indslag m. bh. klassehold, Vedbæk Skole 06.12. Koncert m. 1. og 2. klassehold, Ny Holte Skole 07.12. Julekoncert m. solister og ensembler, Holte Kirke 07.12. Juleafslutning for celloelever, Kulturcentret Mantziusgården 08.12. Guitar- og rockjulekoncert m. solister og bands, Mantziussalen 08.12. Julekoncert m. solister, ensembler og orkestre, Dronninggårdskolens sal 09.12. Julekoncert m. videregående elever og Udvidet Linie, Bistrup Kirke 12.12. Julekoncert m. solister og blæser- og stryger og slagtøjsorkestre, Mantziussalen 13.12. Juleafslutning med klaverelever, Kulturcentret Mariehøj 13.12. Juleafslutning med karrusel og blæserelever, Ny Holte Skole og Mariehøj 14.12. Julesoiré m. solister, ensembler og jazzkvartet, Hovedbiblioteket 14.12. Juleafslutning for klaverelever, Kulturcentret Mariehøj 14.12. Juleafslutning, Vangeboskolen, 14.12. Karrusel-julekoncert for SFO, Vedbæk Skole 14.12. Messing i Birkerød Hovedgade 15.12. Juleafslutning med klaverelever, Kulturcentret Mariehøj 15.12. Jule sax- klarinet- og blæsersoiré, Hovedbiblioteket 16.12. Juleafslutning for forældre, 1. klassehold, Toftevangskolen 16.12. Åbent hus for forældre, 2. klassehold, Toftevangskolen 16.12. Juleafslutning for stryger- og klaverelever, Dronninggårdskolen 16.12. Juleafslutning for klaverelever, Kulturcentret Mariehøj 17.12. Åbent hus for forældre, 1.klassehold, Parkvejskolen (Spirehuset) 17.12. Åbent hus for forældre, 2. klassehold, Parkvejskolen (Spirehuiset) 17.12. Julekoncert for SFO, Nærum Skole 17

RUDERSDAL MUSIKSKOLE Administration og undervisning: Kulturcenter Mariehøj, gul indgang Øverødvej 246 B, 2840 Holte Tlf. 4611 5950 Fax 4611 5951 Telefontid daglig kl. 9-12 og 13-14 Musikskoleleder Martin Sell Vicemusikskoleleder Michael Møller Sekretariatsleder Hans Henrik Flyckt Sekretær Lone Brunkel Undervisning: Kulturcenter Mantziusgården, Lab-fløjen Johan Mantziusvej 3, 3460 Birkerød Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33, 2840 Holte musikskolen@rudersdal.dk www.inst.rudersdal.dk/musikskolen 18