Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
|
|
- Marianne Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed Dialog og samarbejde Sundhed, trivsel og livskvalitet Tradition og fornyelse Endvidere er det hensigten med at værdisætte på området Ungdomspolitikken, at der gives på spørgsmålet: Hvordan forholder vi os til de unge? Den nuværende proces har til formål, at Rudersdal Kommune får formuleret en helhedsorienteret Ungdomspolitik der indeholder værdier og pejlemærker, som kan omsættes til handling af alle, der arbejder med unge i Rudersdal Kommune. På baggrund af ungdomsbegrebets dynamik er der i nærværende materiale taget udgangspunkt i aldersgruppen år. Udformning og struktureringen af arbejdet tager udgangspunkt i de fire søjler : Fritid og Kultur Job og Uddannelse Sociale forhold Demokratidannelse Inddragelse af relevante interessenter Projektgruppen har gennemført en række interviews med forskellige ungegrupper og - gennem en serie af konsultationer - indhentet eksisterende viden og fået inputs fra relevante aktører på ungeområdet. Således er det forsøgt at inddrage så mange interessenter som muligt og sikre grundlaget for et bredt ejerskab til Ungdomspolitikken. Der har været særligt fokus på inddragelse af Ungdomspolitikkens kernemålgruppe - de unge - og projektgruppen har således gennemført interviews med grupper af unge i UiR-klubberne, gymnasieunge, samt unge fra politiske ungdomspartier og kulturaktive unge
2 Et samlet overblik over interviews og konsultationer: Ungeinddragelse Gruppeinterviews med unge på hver af UiR s stationer, dels de årige dels de årige Gruppeinterviews med elevråd og øvrige interesserede på hhv. Nærum og Birkerød gymnasium Temaaften for de ældre unge i den ungdomskulturelle forening Legehuset om Ungdomspolitikken Konsultationer med andre aktører på ungeområdet Repræsentanter fra de to gymnasier, UU-Sjælsø, Beskæftigelse samt udskolingen i folkeskolen PPR Skoleområdet v. Martin Tinning og Jesper Wass Hansen SSP-Natpatruljen v. Niels Bjerre-Degn og Erik Eugen Olsen Kultur v. Bo Eriksen og Helle Lehrmann Solointerviews med forældre til både yngre og ældre unge Ung i Rudersdal har følgende mission/opgave Ung i Rudersdal er oprettet efter Lov om Ungdomsskoler, senest revideret i lov 886 af 13.september Ung i Rudersdal skal: sikre kommunens unge et alsidigt ungdomsskoletilbud sørge for at tilbudet står åbent for årige, desuden har Kommunalbestyrelsen besluttet at tilbuddet skal stå åbent for elever fra 6. og 7. klasse, samt for unge mellem 18 og 25 år
3 Ung i 2010 udgangspunkt for en ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse til at gøre brug af de mange muligheder indenfor uddannelse, arbejde, fritid, livsstil og forbrug kort sagt indenfor identitetsdannelse. Samtidig er der dog både en række samfundsmæssige bindinger og personlige forudsætninger, der gør sig gældende. Den omsiggribende individualisering er både i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i fritiden og i hjemmet blevet noget, man reelt ikke kan komme uden om. Uddannelsernes udbud af vejledning og mere eller mindre involverende handleplaner, arbejdsmarkedets forventning om ambitioner og karriereplaner, og forældrenes skubben på for, at deres børn ikke skal risikere at misse de muligheder, der findes både fagligt, socialt og kulturelt, tegner til sammen et billede af, at individualiseringen faktisk er blevet standard. Der er tale om en institutionaliseret individualisering - et vilkår, alle unge på deres vej op gennem uddannelser, skabelsen af sociale netværk og formningen af egen identitet må forholde sig til. Det er her mellem individualisering og standardisering i paradokset mellem muligheder og begrænsninger, frihed og bindinger at ungdomslivet anno 2010 udspiller sig. I det følgende beskrives ud fra hver af de 4 søjler (jf. kommissoriet), hvordan de generelle præmisser for ungdomslivet kommer til udtryk i Rudersdal, og hvorledes vi med udgangspunkt i Rudersdals kulturpolitiske værdier (jf. kommissoriet) forholder os til vores unge i alderen år
4 Kultur og Fritid I Rudersdal har vi et rigt og varieret tilbud af kultur og fritidsaktiviteter, men vi oplever i tråd med tendenserne på landsplan et fald i søgningen til organiserede fritidsaktiviteter - dels i løbet af de sidste folkeskoleår, og især med overgangen til ungdomsuddannelserne. Derfor tales der i disse år om, at forenings og klublivet er i krise, og der er behov for nytænkning i forhold til de unges deltagelse i forpligtende fællesskaber. Vi ser et stigende behov for at udfolde sig uden for de etablerede rammer, for at skabe selv, men også for bare at kunne være og være sammen, og vores unge udtrykker generelt et behov for fritidsmuligheder, der er fleksible i forhold til deres skole eller uddannelsesliv. Derfor vil vi tilbyde vores unge fritidsaktiviteter og kulturelle udfoldelsesmuligheder, der: Afspejler de unges forskelligartede behov indenfor aldersspektret Tager højde for aktuelle tendenser i ungdomslivet Rummer og støtter op om såvel brede som smalle interessefællesskaber Vi vil især lægge vægt på: At gøre det attraktivt for vores unge at indgå i forpligtende fællesskaber At styrke den sociale inklusion med kulturen som værktøj At udvikle og stille rammer til rådighed, indenfor hvilke vores unge gives muligheden for at skabe nye samværsformer og kulturelle outputs Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: Lysten og evnen til at arbejde på de unges egne præmisser En høj grad af forvaltningsmæssig smidighed, så de unge (og øvrige aktører på ungeområdet) så vidt muligt undgår at møde den kommunale mur Synlighed og tilgængelighed - 4 -
5 Job og Uddannelse Det er især på uddannelsesområdet, at den institutionaliserede individualisering bliver synlig. Der er med 95%-målsætningen et samfundsmæssigt krav til den unge om at gennemføre en ungdomsuddannelse, og samtidig en forventning om at valget af ungdomsuddannelse skal være interessebetonet og velreflekteret i forhold til den videre karriere. Og mulighederne i dag er mange i forhold til for blot ti år siden. I Rudersdal vil vi være bedst til at guide vores unge sikkert igennem de mange valg. Vores uddannelsesfrekvens ligger højt, men for at nå helt op er der bl.a. behov for at synliggøre og sikre adgangen til de tekniske/erhvervsfaglige uddannelser. Vi vil gøre vores til, at eksempelvis et håndværk bliver et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Der skal i samarbejde med erhvervslivet arbejdes for flere lære og praktikpladser i lokalområdet, så vi undgår deraf forårsaget frafald. På job - og uddannelsesområdet vil vi arbejde for: At være foregangskommune i forhold til 95% målsætningen At vores unge ikke bare gennemfører, men også efterfølgende er tilfredse med valget af, deres ungdomsuddannelse At sikre en fornuftig overgang fra ungdoms til videregående uddannelse. Vi vil især lægge vægt på: At styrke dialogen med de unge om deres uddannelsesmuligheder især restgruppen Samarbejdet mellem forvaltninger, erhvervs og foreningsliv med fokus at skabe flere lære og praktikpladser, flere kompetencegivende fritidsjobs og bedre jobmuligheder under fordybelsesår mellem ungdoms og videregående uddannelse Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: Respekt for den enkelte unges ambitioner og færdigheder Et ansvar for også de af vores unge, der uddanner sig uden for kommunegrænserne - 5 -
6 Sociale forhold Rudersdals unge er generelt kendetegnet ved solide sociale relationer, gode uddannelsesmuligheder og velfungerende ressourcestærke familier. Men social arv er en faktor, vi må forholde os til, da der i alle lag også er unge, for hvem hverdagen er en kamp for at følge med. Der udvises blandt disse unge såvel indad som udad reagerende risikoadfærd, og vi oplever effekten af det pres, der er forbundet med den aktuelle individualisering i samfundet. Derfor vil vi i arbejdet med unges sociale forhold sikre at: Ingen unge føler sig overladt til sig selv Social baggrund aldrig må stå i vejen for den enkelte unges muligheder for selv at vælge på ungdomslivets hylder Muligheden for hjælp og rådgivning på det sociale område til enhver tid er synlig og tilgængelig Vi vil især lægge vægt på: Oprettelsen af en central ungerådgivning med inddragelse af alle relevante aktører på ungeområdet At indsatsen på det sociale område afspejler det aktuelle ungdomsbegreb, og derfor er gældende for unge op til 25 år At der arbejdes med social inklusion på alle niveauer Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: Et tværgående samarbejde mellem alle aktører på ungeområdet Opmærksomme og kompetente voksne Et udgangspunkt i de kompetencer og ressourcer, som den unge - uanset situation - er i besiddelse af - 6 -
7 Ungeindflydelse, medbestemmelse og demokratidannelse Der er al mulig grund til at se positivt på den nuværende ungdomsgeneration og dens demokratiske formåen. Vores unge har i høj grad har forudsætningerne for at tage aktivt del i fremtidens demokrati. De har fra tidligt i deres barndom lært at argumentere overfor både lærere, kammerater og forældre, og unge ser i mange tilfælde ud til at besidde et stærkt engagement i forhold til enkeltsager det viser eksempelvis opbakningen til facebook-grupper og andre interessefællesskaber på nettet. Rudersdals unge har en klar forventning om at blive hørt og respekteret, og de har en stærk individuel retfærdighedssans. Samtidig ser vi både i det organiserede og det uorganiserede fritidsliv, at mange af vores unge er villige til at yde en aktiv indsats for fællesskabets bedste. Derfor vil vi i forhold til indflydelse, medbestemmelse og demokratidannelse arbejde for: Et velfungerende elevdemokrati i skoler, foreninger og kommunens kultur og fritidsinstitutioner At synliggøre de muligheder for medbestemmelse, der gemmer sig i de unges hverdag I alle relevante sammenhænge at inddrage vores unge i beslutninger, der vedrør dem Vi vil især lægge vægt på: Oprettelsen af et ungdomsråd, og en klar beskrivelse af dettes funktion, råderum og beslutningskompetence At anspore de unge til at tage del i udviklingen af Rudersdal Kommune At skabe miljøer, hvori de unge kan udvikle deres demokratiske færdigheder Vores arbejde skal generelt være kendetegnet ved: At vi giver ansvar, frem for at kræve det Troværdighed vi mener det alvorligt, når vi giver vores unge ansvar Unge skal både ses og høres - 7 -
8 - 8 -
Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereNorddjurs Kommunes Ungdomspolitik
08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereEnhedslisten i Ringsteds kommunalpolitiske program 2013 SAMMEN MOD ULIGHED
Enhedslisten i Ringsteds kommunalpolitiske program 2013 SAMMEN MOD ULIGHED Enhedslisten i Ringsted fremlægger her sit kommunalpolitiske program. Programmet tager udgangspunkt i en række visioner, der er
Læs merePrincipprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker
Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men
Læs mereForord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...
Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig
Læs mereUng, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.
Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereKlubpolitik i Roskilde Kommune
SKOLE- OG BØRNEFORVALTNINGEN Skole- og børnesekretariatet Brevid. 485864 Afsnit: Ref. JHC Dir. tlf. 46 31 40 15 janniehc@roskilde.dk 25. juni 2008 Klubpolitik i Roskilde Kommune Indledning Byrådet har
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereOdense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser
Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereHandicap og psykiatripolitik
Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart
Læs mereVelfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141
Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereStrategiplan for tværgående ungeindsats Strategien er vedtaget i 2011 og revideres i 2014
Strategiplan for tværgående ungeindsats Strategien er vedtaget i 2011 og revideres i 2014 Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mereÅrsplan 2016. Sammen skaber vi et stærkere Herlev
Årsplan 2016 Sammen skaber vi et stærkere Herlev Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Sammen skaber vi et stærkere Herlev... 4 Måltal i årsplanen som aktivt styringsredskab... 4 1. fælles måltal: Herlev
Læs meregladsaxe.dk Ungestrategi
gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereFrivillighed, fællesskab og samskabelse
Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereflere unge i uddannelse
flere unge i uddannelse Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse er nemlig en vigtig faktor i forhold til at bryde den negative
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mere