Rudersdal Musikskole Virksomhedsplan 2014

Transkript

1 Rudersdal Musikskole Virksomhedsplan

2 Indholdsfortegnelse Præsentation af institutionen Rudersdal Musikskole Hovedopgave/ målgrupper 3 Faktuelle oplysninger 3 Musikskolens ledelsesteam i 2013 og Musikskolens organisation 3 Musikskolerådet 3 MED-udvalg 3 Tillidsmand 3 Arbejdsmiljøgruppen 3 Musikskolens lærere 4 Fagkoordinatorer, konsulenter, servicefunktioner m.v. 4 Arbejdsgrundlag Præsentation, profil og beskrivelse af indsatser 5 De fysiske rammer 5 Central og decentral musikskole 5 Lærerarbejdsgrupper 5 Musikskolens fagstruktur 5 Musikskolens relationer til det øvrige musikliv 6 Musikskolen som kulturinstitution 6 Musikskolen som arbejdsplads 7 Musikskolens indsatsområder 7 Kultur - mål Kulturområdets indsatsområder for Kultur Mål for Mål- og handleplaner for Kultur i Specifikke årsmål for Musikskolen 12 Evaluering Evaluering af årsmål Økonomi Økonomi 13 Genopretningsplan - sparemål 14 Regnskab 2012 med overførsler 15 Regnskab 2013 med overførsler 16 Det korrigerede budget for Nøgletal Nøgletal 18 Antal aktivitetselever og forhold mellem elevtal/timeforbrug 19 Ventelisteopgørelse 21 Bilag Koncert og arrangementskalender for

3 VIRKSOMHEDSPLAN FOR RUDERSDAL MUSIKSKOLE Præsentation af institutionen Rudersdal Musikskole Musikskolens organisation: Hovedopgave/ målgrupper: Musikskolen tilbyder musikundervisning for alle borgere i Rudersdal Kommune mellem 0 og 24 år og drives efter lov om musik, retningslinjer fra Kulturministeriet og kommunalbestyrelsens bestemmelser. Faktuelle oplysninger: Musikskolens adresse er: Øverødvej 246 B, 2840 Holte Telefon: Fax: Træffetid: Mandag til fredag 9-12 og [email protected] Hjemmeside: Vicemusikskoleleder: Michael Møller Sekretariatsleder: Hans Henrik Flyckt Seniorkonsulent (indtil 1/7): Martin Sell Sekretær: Lone Brunkel Musikskolens ledelsesteam i 2013 og 2014 Musikskoleleder Martin Sell er på grund af sygdom overgået til en stilling som seniorkonsulent fra december Denne stilling fratræder han pr. 1. juli Michael Møller og Hans Henrik Flyckt har i fællesskab overtaget ledelsesansvaret for musikskolen. Denne situation forventes at vare ved indtil I løbet af 2014 formuleres en stillingsprofil for en ny musikskoleleder, og en ansættelsesprocedure iværksættes i slutningen af året. Frem til sommerferien 2014 er det aftalt, at musikskolen får ekstra administrativ assistance af Ulla Schou, som er udlånt en dag om ugen fra Kultursekretariatet. Musikskolerådet: Musikskolerådet udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen og rådet følger i øvrigt med i Musikskolens virksomhed. Medlemmer af rådet: Søren Hyldgaard, formand/kommunalbestyrelsen Kristian Barlebo, næstformand, forældrerepræsentant Berit Døhlen, forældrerepræsentant Camilla Udsen, forældrerepræsentant Kristina Svarre, elevrepræsentant Josefine Rahbek, elevrepræsentant Ebbe Lynglund, lærerrepræsentant Lise Brunberg, repræsentant for folkeskolen Suppleanter: Josefine Tvede Colding-Jørgensen, elevsuppleant Sofie Skovdal Glümer, elevsuppleant Per Malchau Christensen, lærersuppleant Alice Sørensen, folkeskolesuppleant MED-udvalg Udvalget behandler spørgsmål vedrørende arbejds-, personale-, samarbejds-, teknologi- og arbejdsmiljøforhold i Musikskolen Ledelsesrepræsentanter: Michael Møller (formand) Hans Henrik Flyckt 3

4 Repræsentanter fra medarbejdersiden: Per Malchau Christensen (næstformand) Lone Brunkel Tom Christensen Mette C. Kristensen Christine Pryn Tillidsmand: Per Malchau Christensen Suppleant: Ebbe Lynglund Arbejdsmiljøgruppen: Martin Sell Mette C. Kristensen Musikskolens lærere: Asger Laust Andersen Niels Balle Per Malchau Christensen Tom Christensen Linda Jane Christiansen Bjarke Christoffersen Jonas Dahlin Margrethe Fabricius Anne Fontenay Birgitte Friis Helge Gotfredsen Marie Hansen Ulla Havnø Cecilia Bäckström Heinel Kirsten Holmen Anders Honoré Christian Hougaard Finn Jacobsen Jørgen Johnbeck Finn Constantin Jørgensen Mette Charlotte Kristensen Kæthe Kristiansen Thomas Ulrik Larsen Ebbe Lynglund Anette Præst Nielsen Susanne Olschansky Nielsen Søren Møller Nielsen Cathrine Nordseth Marianne Næsby Gry Nørby Christine Pryn Helle Rasmussen Kasper Osmann Rasmussen Kent Birkemose Schmidt Mette Fiirgaard Schneefeldt Sussie Skousen Anette Mariann Slaatto Ursula Smith Christian Uhrskov Trille Marie P. Vestergaard Susanne Vibæk Lovisa Wennesz Karen Wetke Valeria Zanini Koordinatorer: Koordinatorerne skaber og udbygger en tæt forbindelse mellem Musikskolen og det enkelte område. Koordinator for førskoleområdet: Mette C. Kristensen Instrumentkoordinator: Instrumentkoordinatoren arbejder med forhold vedrørende instrumentudlejning, og har ansvar for at sikre den løbende vedligeholdelse af instrumentsamlingen inden for de enkelte fagområder. Desuden for indkøb af nyt instrumentarium i et samarbejde med faglærerne og ledelsen. Jonas Dahlin Bibliotekskoordinator: Cecilia Bäckström Heinel Rytmisk koordinator: Den rytmiske koordinator medvirker ved planlægningen af bands og rytmiske arrangementer i løbet af året. Bjarke Christoffersen Tovholdere for arbejdsgrupper: Margrethe Fabricius (blokfløjte) Christine Pryn (strygere) Christian Uhrskov (guitar) Niels Balle (klaver) Anne Fontenay (før- og forskole) Konsulenter for edb nodeskrivningsprogrammer: Finn Jacobsen: Sibelius Jonas Dahlin: Finale Teknisk servicemedarbejder: Bo Milton Webmaster: Hans Henrik Flyckt 4

5 Arbejdsgrundlag Præsentation, profil og beskrivelse af indsatser: De fysiske rammer: Musikskoleadministrationen er samlet i Kulturcenter Mariehøj (gul indgang), hvor Musikskolen foruden administrationslokaler med tilknyttet lærerværelse pt. råder over 10 specialindrettede musiklokaler. Desuden benyttes 3 lokaler til depot, instrumentdepot og til elevøverum. Musikskolen afgiver i løbet af foråret to af de nuværende musiklokaler til andre brugere, men får til gengæld råderet over en række lokaler på 2. sal som følge af den nye lokalefordelingsplan for kulturcentret. Lokalefordelingsplanen for Kulturcenter Mariehøj er et resultat af den vedtagne strategi for den fremtidige anvendelse og indretning af de to kulturcentre ( De to M er ). I Kulturcenter Mantziusgårdens laboratoriefløj råder Musikskolen over 9 specialindrettede musiklokaler samt et lærerværelse. Endelig benyttes aulaen i stueetagen intensivt til førskoleundervisning, instrumentalundervisning, sammenspilsundervisning, koncerter m.v. På Droninggårdskolen benytter Musikskolen 6 musiklokaler, som oprindeligt blev indrettet til brug for instrumental- og sangundervisning af elever ved det tidligere Holte Gymnasium. Musikskolen har indrettet et lærerværelse for musikskolelærerne i tilknytning til undervisningslokalerne. Central og decentral musikskole Musikskolen afbalancerer den centrale musikskole (i kulturcentrene) - og den styrke dette giver for opbygning af et godt læringsmiljø - med den decentrale musikskole, hvor vi søger at imødekomme de yngste elevers behov for at modtage undervisning på hjemskolen i SFO -tiden. Elever i folkeskolens yngste klasser har derfor mulighed for at få undervisning på deres egen skole. På visse instrumenter tilbydes undervisning dog kun et eller to steder i kommunen. Holdundervisning af 0-5 årige med forældre finder sted på de to kulturcentre. Endvidere har børn og personale i daginstitutioner mulighed for at modtage undervisningsforløb på kulturcentrene eller i deres egen institution, hvis lokaleforholdene er velegnede. Lærerarbejdsgrupper Med sigte på at styrke samarbejdet mellem musikskolelærerne er hver enkelt tilknyttet en arbejdsgruppe, som har til opgave at behandle fagspecifikke forhold, planlægning og evaluering af arrangementer og koncerter, det tværgående samarbejde mellem lærerne samt pædagogisk udvikling. Flere arbejdsgrupper har udpeget en tovholder, som i samarbejde med ledelsen har til opgave at formulere en dagsorden for det enkelte møde, tage referat af mødet og være arbejdsgruppens kontaktperson til musikskoleledelsen. Musikskolens fagstruktur: Førskole-undervisning Førskole-undervisning etableres for forældre og barn på aldersopdelte hold (for børn i alderen 0-5 år) i 2 eller 3 sammenhængende forløb à 12 eller 15 uger. Vuggestuer, dagplejen og børnehaver tilbydes mulighed for at købe undervisning af Musikskolen. Musikskolen tilrettelægger undervisningsforløbene i dialog med den enkelte institution og arrangerer desuden alene - eller som en del af hele Kulturpakker ( Smag på kulturen / oplevelsestilbud målrettet børn og pædagoger) - kurser og temadage i musikalsk kompetence inden for sang, spil og bevægelse. Forskole-undervisning I forbindelse med skolestart modtager folkeskolernes børnehaveklasser obligatorisk undervisning i sang, spil og bevægelse af en musikpædagog fra Musikskolen i samarbejde med børnehaveklasselæreren (Musik i børnehaveklassen). Ordningen er betydningsfuld, fordi Musik i børnehaveklassen indholdsmæssigt fungerer som en helhedsundervisning, hvis mål er mangesidigt. Selve socialiseringen - at få en gruppe børn til at fungere som gruppe - kan ikke stimuleres bedre end netop gennem sang, spil og bevægelse, hvor det i vid udstrækning handler om at indgå som individ i sammenhæng med andre mennesker. Undervisningen foregår på hjemskolen i bh. klassens skoletid. Elever i 1. klasse tilbydes holdundervisning i Musik for 1. klasse. Undervisningen foregår på hjemskolen efter skoletid. Indholdsmæssigt tager undervisningen sigte mod en fremtidig instrumentalundervisning. Undervisningen varetages af to musikpædagoger, hvor den ene er forskolelærer og den anden er instrumentallærer. Elever i 2. klasse kan tilmeldes Musikkarrusellen. Undervisningen finder sted på hjemskolen efter skoletid. Holdundervisningen varetages af tre musikpædagoger med hver sit specialinstrument. Dette giver børnene et førstehåndskendskab til væsensforskellige instrumenttyper, hvilket har betydning for deres efterfølgende valg af instrument for kommende sæson. Mini-rockskolen er et holdtilbud til elever fra 3. og 4. klasse. Undervisningen er en rytmisk karrusel, som tager sigte på at stimulere børnenes glæde ved sang, bevægelse foruden at præsentere dem for rockbandets instrumentarium. Instrumental-/ sangundervisning Fra skolealderen kan børn tilmeldes instrumentalundervisning i de for aldersgruppen egnede instrumenter. Valgmulighederne med hensyn til instrumenttype bliver større og større, efterhånden som barnet vokser til, og fra dets 14. år tilbyder Musikskolen undervisning i alle de gængse instrumenttyper og i solosang. Eleverne kan enten tilmeldes små hold (2 elever i 40 min. eller 3 elever i 60 min.) eller soloundervisning i 25 eller 40 minutters lektioner. Musikskolen har desuden et udvidet undervisningstilbud, Duo/triolinien (fagpakke bestående af undervisning i hovedinstrument, duo/ trio-spil, hørelære/teori, orkesterspil/større sammenspil) for særligt engagerede instrumentalelever. Endelig har sang- og instrumentalelever mulighed for at søge optagelse på Turbo-linien, som er et ét-årigt undervisningstilbud til elever, der arbejder hen imod optagelse på MGK (Musikalsk Grundkursus) eller på et musikkonservatorium. Der er optagelsesprøve til linien. Fagsammensætningen på Turbo-linien aftales individuelt og tager udgangspunkt i en vurdering af den enkelte elevs aktuelle faglige niveau. Tilbud til børn med fysiske eller udviklingsmæssige udfordringer Musikskolen har personale med kompetence til at undervise børn med fysiske eller udviklingsmæssige udfordringer. Ofte har disse børn ikke let ved at indgå i de almindelige musikskole- 5

6 tilbud. Det gælder både i forhold til holdundervisning (førskole og forskole) og i forbindelse med instrumentalundervisning. I mange tilfælde er det mest hensigtsmæssigt at tilbyde barnet en bredt tilrettelagt soloundervisning. Når barnet efterfølgende har lært sig musikudøvelse på et vist niveau, vil det ofte kunne indgå på lige fod med andre børn i forskellige former for sammenspilsaktiviteter og derigennem opleve, at det bidrager til helheden og at det bliver inkluderet i et fællesskab. Orkesterstruktur Musikskolen lægger stor vægt på at skabe relevante sammenspilstilbud for instrumental- og sangeleverne under hensyntagen til alder, niveau og musikalsk stil for at give alle mulighed for at møde den særlige udfordring og stimulans, der ligger i sammenspil. Musikskolen har etableret en orkesterstruktur, som giver instrumentaleleverne mulighed for at deltage i orkesterspil allerede kort efter, de er begyndt at gå til instrumentalundervisning. For strygere og blæsere er der etableret en struktur på tre niveauer: Niveau 1: Grundlæggende sammenspil. Niveau 2: Mellemniveau. Niveau 3: Videregående niveau. Der er også skabt sammenspilsmuligheder for de øvrige instrumentalelever som spiller på akustiske instrumenter såsom: Blokfløjtesammenspil, slagtøjssammenspil, guitarsammenspil og harmonika/ accordeon-sammenspil. Samba-projekt Med tanke på at samle eleverne primært slagtøjseleverne - om et fælles projekt tilbyder Musikskolen et årligt samba-projekt, som omfatter samba- batucada (gadesamba) og samba-reggae. Der øves på autentiske brasilianske trommer store som små. Rytmisk sammenspil For elever med et rytmisk instrument elguitar, elbas, slagtøj, klaver/keyboard er det afgørende, at de får mulighed for at være med i rytmisk sammenspil. Musikskolen har ca. 10 rytmiske sammenspilshold eller bands, der typisk har en livscyklus på 2-4 år, hvorefter der startes forfra med en ny besætning. Disse hold afspejler mange forskellige stilarter og sværhedsgrader, alt efter interesse og niveau hos de aktuelle elever. Forud for deltagelse på et af de faste hold går medvirken i diverse ad hoc-projekter, der skal afklare elevernes potentiale, interesser og motivation. En del elever kommer med en baggrund i Mini-rockholdene, hvor de har stiftet bekendtskab med rytmegruppens instrumenter og deres funktion. Disse elever er typisk bevidstgjorte om og motiverede for sammenspil i højere grad end deres jævnaldrende. Kammermusik m.v. Kammermusikundervisning vil ofte være projektorienteret og foregå i elevens hovedfagstime, hvilket f.eks. er tilfældet for elever optaget på Duo/trio linien. Musikskolen opretter desuden kammermusikundervisning på hold i et tæt samarbejde med de enkelte instrumentallærere for elever på et mellem eller et videregående niveau. Nogle hold undervises hver uge i sæsonen, mens andre etableres med et projekt for øje og derfor kun løber over et begrænset antal gange. Kammermusik skal forstås i bred betydning, som musik spillet af 2 10 elever på akustiske instrumenter. Stilistisk arbejder den enkelte kammermusikgruppe med så forskelligartet musik som: Middelaldermusik, renæssancemusik, barokmusik, klassisk musik, ny kompositionsmusik og verdensmusik (folkemusik). Kor- og sangskolen og korsang Musikskolen tilbyder en kor- og sangskole for børn /unge mellem 9-12 år, hvor korsangen er det centrale element suppleret med soloundervisning af den enkelte deltager i nødvendigt omfang. Musikskolen tilbyder også rytmisk korsang til børn/unge fra 13 års alderen og har desuden et samarbejde med enkelte folkeskoler om kompagnonkor (musiklæreren på skolen i et kor-samarbejde med en musikpædagog fra Musikskolen) på hjemskolen for de mindste klassetrin. Musikteori/ hørelære Musikskolen tilbyder undervisning i musikteori og hørelære på flere niveauer. Undervisningen tilrettelægges som et supplement til instrumental- og sangundervisningen og med sigte på både klassiske og rytmiske elever. 1. års sang- og instrumentalelever tilbydes midtvejs i sæsonen optagelse på et grundkursus i hørelære (7 undervisningsgange). Klaverelever i 3. og 4. klasse tilbydes optagelse på et Tangentworkout hold, hvor der arbejdes med nodelære, rytmelære og elementær musikteori i forbindelse med klaverspil og skriftlige opgaver. Holdene har et undervisningsforløb på en hel sæson. Øvrige fællesfag Musikskolen tilbyder også kortere målrettede kurser med relevant indhold for instrumental- og sangeleverne som f.eks. Musik og computer. Projekter, koncerter og andre arrangementer Musikskolen prioriterer projekter højt både musikskoleprojekter som samarbejdsprojekter med andre aktører ( kulturskole-projekter ). Projekterne indgår som en selvfølgelig del af sæsonplanlægningen side om side med koncertplanlægning og planlægning af andre typer arrangementer. Elevernes behov og tarv sættes i fokus og arrangementsantal og arten af arrangementer afstemmes med, hvad ledelsen og lærerkredsen i fællesskab vurderer som hensigtsmæssigt at involvere eleverne i under hensyn til den normale musikundervisning. Musikskolens relationer til det øvrige musikliv: Musikskolen samarbejder med det lokale kulturliv, erhvervslivet og kommunale institutioner om diverse musikprojekter. Musikskolen ser sig selv som en del af hele det danske musikliv og ønsker derfor at give eleverne en solid faglig baggrund, som muliggør deltagelse i det øvrige amatørmusikliv. Musikskolen ser det også som sin opgave at kunne forberede særlig talentfulde elever til optagelsesprøve på en efterfølgende musikalsk uddannelse som MGK (Musikalsk Grundkursus) eller på et af vore musikkonservatorier (se Instrumental-/ sangundervisning, se s. 5). Musikskolen lægger vægt på at have tæt kontakt til musikkonservatorierne - til gavn og glæde for begge parter. Musikskolen som kulturinstitution: Vi lever i en tid, hvor individualiseringen i samfundet øges, hvor fælles normer svækkes og hvor ansvaret for at udvikle identitet i stigende grad er blevet den enkeltes eget ansvar. Musikskolen ser det som en særlig opgave at give eleverne en almen musikalsk dannelse, hvor eleven introduceres til et større perspektiv på musik, båret af kultur, tradition, samarbejde og fællesskab. 6

7 Målet for dette dannelsesarbejde er at eleverne får kendskab til - og erfaring med -: oplevelser, hvor fællesskab - f.eks. i form af sammenspil - er bærende frem for den individuelle præstation introduktion til komponist- og musikerpersonligheder som har haft betydning for udvikling af musikkulturen både i Danmark og i udlandet instrumenter og musikstykker sat ind i et musikhistorisk perspektiv musikoplevelser på et højt professionelt niveau og musik med et folkeligt udgangspunkt musikuddannelser og muligheder for at videreudvikle sig inden for musik generelt Musikskolen som arbejdsplads: Musikskolen arbejder målrettet med de kendetegn og værdier, som er vedtaget af kommunens HovedMED: - Rudersdal Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads - Rudersdal Kommune vil være en effektiv organisation - Med kompetente medarbejdere og kvalitet i arbejdet - Med en fremsynet ledelse på alle niveauer Det videre arbejde med implementeringen af ovenstående kendetegn og værdier (med tilhørende underpunkter) tilrettelægges i Musikskolens MED-udvalg og finder sted ved de Pædagogiske Dage og ved MUS-samtaler. - Et kompetenceindeks til brug for MUS-samtaler er udarbejdet i Musikskole MED. Det tager udgangspunkt i de vedtagne kendetegn og værdier og er tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for musikskolen. - Musikskolen har implementeret den vedtagne sygepolitik - Musikskolen udnytter de teknologiske muligheder i formidling både i forhold til borgerne (sms, elektronisk nyhedsbrev mv.) samt i den interne kommunikation mellem lærere/ledelse/elever (herunder også nodeskrivningsprogrammer, lydfiler mv.). - Medarbejdere deltager i særlige temadage med relation til ovenstående kendetegn og værdier, tilrettelagt af Kultur for kulturområdets medarbejdere. - I 2011 gennemførte Kultur lederevaluering med det sigte at sikre lederudvikling i områdets institutioner. - Musikskolens ledere og medarbejdere arbejder sammen med hele Kulturområdet om at udvikle og forny den kommunale opgaveløsning under overskriften Vi former fremtiden. Projektet er affødt af Rudersdal Kommunes 3 årige Udvikling og Fornyelses- projekt (se s. 8 Kulturområdets indsatsområder for 2014) og er forankret i MEDorganisationen. APV På baggrund af medarbejdernes besvarelser i forbindelse med Trivsels- og Psykisk APV måling 2012 og Fysisk APV 2013 samt løbende indberetninger arbejder Musikskolens arbejdsmiljøgruppe med udvalgte områder, hvor der opleves særlige udfordringer i forbindelse med arbejdsmiljøet (se også Specifikke årsmål for Musikskolen s. 12). Musikskolens indsatsområder: Musikskolens indsatsområder er i overensstemmelse med Direktionens indsatsområder for 2014 og de er samtidig udtryk for Rudersdal Kommunes kulturpolitik. Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at kommunens kulturpolitik udgøres af en paraply med 7 kulturpolitiske værdier den overordnede ramme, som suppleres med udarbejdelse af respektive temapolitikker: De 7 Værdier er: - Mangfoldighed - Kvalitet - Kompetencer - Mod og synlighed - Dialog og samarbejde - Sundhed, trivsel og livskvalitet - Tradition og fornyelse Der er endnu ikke udarbejdet en temapolitik specifikt for musikområdet. Indtil videre gælder det for musikskoleområdet at: - enhver borger skal kunne møde musikken aktivt i løbet af livet. - Musikskolens primære målgruppe er børn og unge mellem 0 25 år. - Musikskolens kvalitative og sociale aspekter skal til stadighed videreudvikles. - elever på alle niveauer skal have mulighed for et musisk miljø, hvor udbuddet af undervisning og aktiviteter er så alsidigt, at det er attraktivt for alle interesserede børn og unge samtidig med, at talentfulde elevers behov tilgodeses. - Musikskolen skal udnyttes som kommunens musikalske omdrejningspunkt til at fastholde og udvikle samarbejdet med såvel kommunens øvrige institutioner som det lokale kultur-, forenings- og handelsliv. - Musikskolen skal være synlig for alle borgere gennem en omfattende udadvendt virksomhed. Indsatsområder: Pædagogisk/organisatorisk udvikling Rudersdal Musikskole skal til stadighed være en musikskole af højeste kvalitet. Derfor gennemfører Musikskolen både internt og i samarbejde med Kulturområdet fortløbende udviklings- og forandringsprocesser, som medvirker til at betydnings- og synliggøre musikskoleydelserne indadtil som udadtil. Musikskolen ønsker at være det lokale videnscenter for musik, musikudøvelse og musikformidling og følger bl.a. med i den nyeste viden vedrørende læring/ musik. Musikskolelærerne deltager aktivt i denne proces. Bl.a. arbejder musikskolelærerne med læreplaner, som beskriver et fællesfagligt minimumsgrundlag for undervisning i Musikskolen, baseret på høj faglig kompetence og vilje til kulturel rummelighed. Læreplansarbejdet er en fortløbende proces og det fællesfaglige grundlag tages op til revision med jævne mellemrum. Sundhedsaspekter indgår også i den interne pædagogiske udvikling og debat, idet forhold vedrørende sociale aspekter som kammeratskab /ensomhed /evne til vidensdeling indgår i tilrettelæggelsen af undervisningen for den enkelte elev og som afsæt for drøftelser i forbindelse med udvikling eller/og revidering af undervisningstilbud i Musikskolen. Endelig sættes der fokus på undervisning i sund og hensigtsmæssig kropsbrug i forhold til det valgte instrument. IT medtænkes i forhold til undervisernes arbejdssituation, det daglige lærersamarbejde og som pædagogisk værktøj. Desuden som en del af Musikskolens undervisningstilbud. Videreudvikling af orkesterstrukturen for blæsere og strygere I den store musikskole er det muligt at oprette en niveaudelt orkesterskoling inden for blæser og strygerområdet. Elevmassen er til stede. Men for at sikre den fortsatte tilgang til orkestrene ( føde- 7

8 kæden ) har Musikskolen særlig fokus på: 1. rekruttering af elever til orkesterinstrumenter 2. synliggørelse af orkestrene gennem koncertvirksomhed 3. synliggørelse af instrumenterne/orkestrene ved særlige arrangementer bl.a. i et samarbejde med folkeskolerne 4. særlig indsats i forbindelse med rekruttering af elever til bratsch, kontrabas, obo, fagot, og messingblæsere Det rytmiske miljø Musikskolen lægger vægt på, at de rytmiske sammenspilshold indgår i en større sammenhæng med andre bands i Rudersdal og de omkringliggende kommuner, og der finder derfor løbende bandudveksling sted i form af gæsteoptræden ved små og større arrangementer såvel her som i andre kommuner. De rytmiske grupper er meget afhængige af at kunne øve i egnede lokaler (dvs. lydisolerede og akustisk dæmpede lokaler indrettet med et basisinstrumentarium til øve brug såsom klaver, keyboard, guitarog basforstærker, sanganlæg og trommesæt). Musikskolen arbejder i den forbindelse for indretning af gode øvelokalefaciliter på de to kulturcentre, bl.a. ud fra den tanke, at øve aktivitet vil stimulere udviklingen af et mere levende musikmiljø på centrene. Aktuelt er Musikskolen involveret i opbygningen/indretningen af et nyt lydisoleret øvelokale med tilhørende optagefacilitet på Kulturcenter Mariehøj (i forbindelse med hele renoveringen/ombygningen af centret). Øvelokalet bliver indrettet på en sådan måde, at alle Musikskolens sang- og instrumentalelever vil kunne få glæde af at benytte det. Musikskolen støtter desuden tanken om at indrette øvelokaler til brug for hele det lokale amatørmusikliv og deltager gerne som medspiller i planlægningen af en sådan udvikling. Korsang Korfælleskab er et ideelt forum for sangglade børn: Opmærksomheden og den musikalske disciplin styrkes såvel den personlige som over for fællesskabet med afsæt i fokus på grundlæggende musikalske forhold som intonation, tempo, dynamik, karakter og balance. Musikskolen arbejder derfor fortsat med at videreudvikle sine kor og ikke mindst Kor- og sangskolen for børn og unge mellem 9 og 12 år, som er baseret på korsang med tilhørende soloundervisning i nødvendigt/hensigtsmæssigt omfang. Samarbejdet med folkeskolerne Musikskolen har meget fagligt at tilbyde folkeskolerne. Samtidig er folkeskolerne en vigtig samarbejdspartner for Musikskolen, fordi langt de fleste musikskoleelever også er elever i folkeskolen. Dermed har Musikskolen som udgangspunkt interesse i, hvordan børnene lærer musik i folkeskolen og hvad de lærer. Kulturområdets indsatsområder for 2014 Baggrund/indledning Rudersdal Kommune har med det 3-årige projekt ( ) Udvikling og Fornyelse sat fokus på, hvordan den samlede kommunale organisation og opgaveløsning kan udvikles og forbedres. Projektet er forankret i MED-organisationen, og involverer alle ledere og medarbejdere, der forpligtes til at sætte udvikling, fornyelse og innovation på dagsordenen. I forlængelse heraf har Kulturområdet i juli 2012 udfærdiget en digitaliseringsplan (Digitaliseringsplan 2.0) med en bred vifte af digitale og øvrige udviklingstiltag. Planen er i høj grad grundlaget for udviklingen af en innovations- og fornyelsesplan, der skal sætte fokus på forøget kvalitet og optimal udnyttelse af de samlede ressourcer inden for Kulturområdet. Udvikling og fornyelse Vi former fremtiden i Kultur I I 2014 implementerer Kultur de i 2013 iværksatte fornyelses-og udviklingsinitiativer, ligesom der i forlængelse heraf iværksættes yderligere tiltag, der bl.a. tager udgangspunkt i Digitaliseringsplan 2.0 samt i følgende 4 indsatsområder identificeret af Kulturområdets ledergruppe: 1. Organisation og styring 2. God ledelse i Kulturområdet 3. Åben innovation 4. Digitalisering For hele Kulturområdet gælder det i øvrigt, at Udvikling og Fornyelse er et fælles kulturprojekt mellem ledere og medarbejdere og det foldes ud og forankres i de forskellige MED-udvalg, der således har en tydelig rolle samt i de respektive kulturvirksomheder. Mål jf. Kommunalbestyrelsens budgetforlig for 2014 Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budgetforliget for 2014 vedtaget nogle mål for politikområdet Kultur, Fritid og Idræt. Disse mål er også helt centrale i virksomhedsplanen. 5. Særlige fokusområder og mål jf. kommunalbestyrelsens budgetforlig vedr. 2014: 5a. Attraktive aktiviteter og faciliteter i 2M Mariehøj og Mantziusgården. 5b. Idrætsanalysen indsatser som opfølgning på idrætsanalysen. 5c. 5 veje til det gode liv indsatser der fremmer medarbejdernes og borgernes sundhed. 5d. Opfølgning ( ) på bibliotekets brugerundersøgelse. Kulturområdet har endvidere følgende indsatsområder: 6. Folkeskolereformen 7. Frivillighed tiltag vedr. udmøntning af Frivillighedspolitikken 8. Danmark læser tiltag vedr. den 3 årige landsdækkende kampagne der har fokus på de 40 % af befolkningen der sjældent eller aldrig læser. 9. Handicappolitik særlige indsatser i forhold til Handicappolitikken Organisations- og styringskonceptet baserer sig på mål- og resultatstyring i form af en samlet virk-somhedsplan for Kulturområdet og mål- og handleplaner for virksomhederne. Styringskæden fungerer begge veje idet virksomhedernes mål- og handleplaner fører indsatser over til områdets virksomhedsplan ligesom virksomhedsplanens overordnede mål operationaliseres gennem styringskæden til specifikke mål- og handleplaner i driftsenhederne. Der er således tale om en dynamisk vekselvirkning, hvor mål og resultater i hele området vil være sammenhængende. I oversigten nedenfor konkretiseres målene for Kultur i 2014: 8

9 Mål og handleplaner for Kultur i 2014: Indsatsområde: 1. ORGANISATION OG STYRING Implementering af nyt organisations og styringskoncept. Efter processen med analyse af respektive enheder i Kulturområdet samt beslutning om enhedens profil, opgaveløsning og organisering iværksættes og implementeres i 2014 de resterende enheder: Idrætsområdet, Kulturhuse; Rudersdal Museer samt det overordnede sekretariat for området, Kultursekretariatet. Dette sker bl.a. ved: Idrætsområdet Ny ledelsesstruktur Særlig fokus på nye brugergrupper og heraf nødvendig kompetenceudvikling og værdi-baseret rekruttering. Arbejdsganganalyser og benchmarking, evt. i tilknytning til 4-kommune-samarbejdet (Rudersdal/Gentofte/Gladsaxe/ Lyngby-Taarbæk). Kulturhusene 2M Mariehøj og Mantziusgården Ansættelse af ny leder for begge huse. Omorganisering for medarbejdergruppen, tekniske servicemedarbejdere. Ansættelse af projekt medarbejder/aktivitetskoordinator med udgangspunkt i Kulturhus Mariehøj og indledningsvist med særlig fokus på etablering af koordineringsplatformen for Rudersdal Kulturskoler, formidlingsprofil for Mariehøj og initiering til Nyt liv for Kulturhus Mariehøj herunder indvielsestiltag for den vedtagne strategi for anvendelse og indretning af Kulturhus Mantzius. Rudersdal Museer Endelig vedtagelse af profil og strategi for ny museumsmodel herunder særlig fokus og iværksættelse af de vedtagene strategier for formidling, forskning samt indsamling, registrering og bevaring. Ombygning af Mothsgården herunder respektive ny-indretninger. Fremlæggelse og beslutning om indretning af ny permanent udstilling samt heraf afledte nye formidlingskoncepter. Afledt ombygningen af Mothsgården flytning af administration m.v. til Nærum. Etablering af forpligtende samarbejder i tilknytning til Museum Nordsjælland og øvrige tværgående museumssamarbejder. Musikskolens ledelse og medarbejdere deltager i Tematiske netværk. Kultursekretariatet Styrkelse af administrative funktioner, særligt ved funktioner i tilknytning til det strategi-ske ledelsesteam og idrætsområdet. Ansættelse af projektmedarbejdere og/udviklingskonsulent til implementering af idræts-analysens indsatsområder samt til styrkelse af udviklingen for idræts- og motionsområdet som helhed. Arbejdsgangsanalyser med henblik på effektivisering af arbejdsgange. Ultimo 2014 indledes endvidere en sammenfattende evalueringsproces på det nye organisations- og styringskoncept for så vidt de tiltag, som har fundet sted så længe, at de kan danne baggrund for en evaluering. Dette vil omhandle: Fremtidssikrede organisationer for Ung i Rudersdal og Rudersdal Bibliotekerne. Kompetenceudviklingsindsatsen. Digitaliseringsindsatsen. De tværgående tematiske netværk. Musikskolen deltager aktivt i denne proces GOD LEDELSE I KULTUR Mål 1: Gennem fokus på god ledelse at optimere god praksisnær ledelse. Mål 2: Gennem fokus på god ledelse at optimere god selvledelse i alle led af organisationen. Initiativet har til formål at højne ledelseskvaliteten i Kulturområdet gennem en bevidstgørelse om fælles normer for god ledelse og en systematisk praksisnær kompetenceudvikling af lederne i Kulturlederforum. Gennem fælles kortlægning af ledelsesmæssige udfordringer og normer for god ledelse efterfulgt af individuelle samtaler med udarbejdelse af individuelle udviklings- og handleplaner skabes et afsæt for lederudvikling i hverdagen for den enkelte. Der følges systematisk op og såvel individuelt som i regi af den samlede gruppe. Effekten af indsatsen måles i forhold til de indikationer i APV, der er koblet til ledelseskvalitet. Initiativet har til formål at sikre god selvledelse på alle planer i Kulturområdets organisation. Gennem fælles kompetenceudvikling sættes fokus på hvad god selvledelse er og hvordan god selvledelse udmøntes i praksis. Musikskolens ledelse deltager i den konkrete proces, der vedrører ledere i Kulturlederforum. Medarbejdere og ledere deltager desuden i relevante kurser, temadage og lignende. 3. ÅBEN INNOVATION Styrkelse af borgernære innovationstiltag For at sikre, at kompetencer, viden, idéskabelse bliver sat i spil på bedste vis involverer Kultur borgere/ frivillige, erhvervslivet, foreninger og kommunale aktører i udvikling og design af servicetilbud, 9

10 herunder udvikling af de respektive institutioner udefra ved at inddrage parter med forskellige kompetencer, viden og interesser. Det sker ved at de nævnte interessenter inddrages i åbne drøftelser med henblik på at dele ideer og viden og ved at gennemføre forskellige former for brugerundersøgelser, herunder: Fokusgruppeinterviews. Dialogmøder. Innovationsworkshops. Spørgeskemaundersøgelser (mini/midi/maxi). Forslagskasse fysisk og digital. I arbejdet med borgernære innovationstiltag er der fokus på segmenter, målgrupper, brugere/ ikke brugere, specifikke service- og aktivitetstilbud m.m. i de respektive institutioner. Det gælder for hele Kulturområdet at Udvikling og Fornyelse foldes bredt og dybt ud og forankres i respektive MED-udvalg og kulturvirksomheder Borgerinvolvering: Kultur involverer borgere i udvikling og design af servicetilbud, udvikling af 2M, temapolitikarbejde, inddragelse af og samarbejde med frivillige m.m. 4. DIGITALISERING Mål 1: At implementere smartere arbejdsgange og fremme kvalitet i opgaveløsninger og services Mål 2: At styrke medarbejdernes digitale kompetencer, herunder udarbejdelse af individuelle kompetenceudviklingsplaner som en del af MUS samtalen m.m. Mål 3: At styrke borgernes digitale selvbetjeningskompetence og øge tilgængelighed til information Initiativerne har til formål at omsætte de tre digitale mål til praksis gennem ændret opgaveløsning, udvikling af digitale kompetencer samt ved at øge tilgængeligheden til brugerrettet information og selvbetjening. Udbredelse af info-skærme med visning af et bredt udsnit af kommende aktiviteter og informationer fra kommunen til borgerne m.m. Afdækning og planlægningsproces for etablering af Foreningsportal med mulighed for lokalebooking, ansøgninger og afregning af tilskud, kommunikationsmodul til forenin-gerne, foreningsforum, formidling, chat/dialog m.m. Udbredelse af digitalt låsesystem i Kulturområdets bygninger. Etablering af et tværgående udviklings- og digitaliseringsnetværk i og på tværs af Kulturområdet, og herunder igangsættelse af virksomhedsspecifikke digitale løsninger/initiativer. Vedr. KMD Opus: De forskellige moduler indarbejdes og færdigheder opøves. Ny offentlighedslov: At sætte fokus på kompetencer og færdigheder i forhold til notatpligt, journaliseringspligt, herunder anvendelse af dokumenthåndteringssystemet Acadre i alle led af Kulturområdets organisation. Medarbejdernes digitale kompetencer indgår i MUS samtalerne. Udarbejdelse af digitale lag til aktivitetsoaser. I løbet af foråret 2014 indfører Musikskolen et nyt administrationssystem SPEEDADMIN, som i høj grad tilgodeser Musikskolens behov med hensyn til kommunikation mellem ledelse/medarbejdere/ elever og forældre. 5. INDSATSOMRÅDER JF. BUDGET 2014, HERUNDER MÅL FOR POLITIKOMRÅDET: 5a: Attraktive aktiviteter og faciliteter i 2M Mariehøj og Mantziusgården Der skal etableres attraktive aktiviteter og faciliteter for brugere af kulturhuse. Der henvises til indsatsområde 1 under handleplanen for Kulturhusene 2M - Mariehøj og Mantziusgården. 5b:Idrætsanalysen Der implementeres en strategi for opfølgning på idrætsanalysen med udgangspunkt i de 4 vedtagne indsatsområder: Børn, unge og folkeoplysning. Nye brugergrupper. Kapacitetsudnyttelse. Udearealer. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den en implementeringsplan for strategien og af planen fremgår både konkrete projektinitiativer, nye tiltag og løbende iværksættelse samt fortsat udvikling af eksisterende tiltag. For 2013 og 2014 iværksættes følgende konkrete projekter: Evaluering/ nye anvisningsregler (jf. Folkeoplysningsloven) (indsatsområde 1 Børn, unge og folkeoplysning samt indsatsområde 3 Kapacitetsanalyse). Nye brugergrupper (nye potentialer, nye brugere, nye opgaver og mere tilgængelighed) (indsatsområde 2 Nye brugergrupper). Strategi for aktivitetsoaser og uderum (indsatsområde 4 Udearealer). Endvidere henvises der til indsatsområde 1 under handleplan for idrætsområdet 5c: 5 veje til det gode liv Der initieres indsatser og fremme af medarbejdernes og borgernes sundhed ved 5 veje til det gode liv Med henblik på at implementere den for Rudersdal Kommune centralt besluttede målsætning med at anvende konceptet 5 veje til et godt liv initierer såvel Kulturområdets centrale initiati-ver som kultur institutioner tiltag, der involverer de 5 veje, som bygger på veldokumenteret viden, som kan bruges af alle mennesker, uanset alder, køn eller livssituation og dette med udgangspunkt i: Styrk dit netværk. Lær noget nyt. Lev dit liv aktivt. Vær til sted i nuet. Giv af dig selv. 10

11 5d: Opfølgning på bibliotekets brugerundersøgelse i 2013 Med udgangspunkt i bibliotekernes landsdækkende undersøgelse i 2013 er det målet, at Rudersdal Bibliotekerne som helhed ved den kommende undersøgelse i 2015 bliver placeret i samme felt, som de biblioteker der normalt sammenlignes med. Målet nås ved at: Øge informationsindsatsen vedrørende bibliotekernes tilbud og indretning, herunder annoncer i lokalavis. Etablere dynamiske/ digitale oversigtstavler i respektive biblioteker, arrangere guidede busture med besøg på de enkelte biblioteker, etablere indendørs streetview på bibliotekets hjemmeside m.m. Forbedre mulighederne for leg og samvær Forbedre mulighederne for fordybelse og læsning Arbejde med bibliotekernes arrangementer, herunder indhold Tilstedeværelse på de sociale medier, annoncering m.m. Inddrage brugernes frie kommentarer i brugerundersøgelsen med henblik på at gennemføre idéer og forslag, der kan føre til øget generel tilfredshed. I øvrigt ved at inddrage borgerne jf. indsatsområdet Udmøntning af Frivillighedspolitikken. 6. FOLKESKOLEREFORMEN (læringsreformen) Med skolereformens overordnede mål og indsatsområder for øje er det målet for Kulturområdet at initiere og fremme samarbejdet mellem skolerne og kultur- og fritidslivet på en sådan måde, at samarbejdet understøtter og udvikler børnenes faglige og personlige kompetencer samtidig med, at det også understøtter og fremmer kultur, idræts- og fritidslivet. For at omsætte de overordnede mål og indsatsområder i skolereformen til konkrete handlinger, igangsættes en proces med afdækning af de mulige koblingspunkter, hvor samarbejde mellem skolerne og Kulturområdet kan udvikles. Det sker ved: Udformning af kompendium over Kulturområdets tilbud og mulige tiltag, hvor området kan tilbyde sig som samarbejdspartner for skolerne i forbindelse med gennemførelsen af skolereformen herunder beskrivelse af, hvordan Kulturområdet kan virke som inspirator og brobygger til det professionelle kunst og kulturliv samt til idræts-, fritids- og foreningslivet. Med udgangspunkt i SFK-samarbejdet og i tæt dialog med Skoleog Familieområdet samt Kulturområdets aktører (kulturinstitutioner, idrætsområdet, foreningerne m.fl.) kortlægges de mulige koblingspunkter med henblik på at udforme samarbejdsmodeller på såvel den korte som den lange bane. Tilpasning af musikskolens aktiviteter i forbindelse med reformen Musikskolen forventer, at skoleåret 2014/15 på mange måder bliver et år, hvor skolerne skal bruge mange ressourcer på at gøre deres egne erfaringer med reformen, og at et tættere samarbejde med musikskolen først for alvor kommer på dagsordenen året efter. I 2014/15 er det musikskolens målsætning At følge udviklingen på skolerne tæt for at få overblik over de tidsog lokalemæssige muligheder og begrænsninger både for samarbejdet og for afviklingen af musikskolens egen undervisning At formulere strategier for samarbejdet og skitsere konkrete muligheder At afdække, om vi har mulighed for at etablere væksthusprojekter på enkelte skoler for at imødekomme de elever særligt de yngste som af forskellige årsager ikke vil kunne komme til musikskolens centrale undervisningssteder At få afklaret under hvilke omstændigheder og på hvilke skoler, musikskolens undervisning evt. kan finde sted i løbet af skoledagen. At overveje, om musikskolens undervisning kan gennemføres på andre måder end en gang om ugen efter skoletid. F.eks. i weekenden, som intensive periodevise forløb. Gennem information og samtale at klæde musikskolens lærere på til at tackle de nye vilkår proaktivt og kreativt. 7. FRIVILLIGHED Frivillighedspolitikken udmøntes gennem konkrete tiltag og indsatser. Med udgangspunkt i Frivillighedspolitikken, Hvidbog til Frivillighedspolitikken og Rammer og Vilkår i forbindelse med frivillighed initierer Kultur i samarbejde med øvrige relevante områder og decentrale virksomheder tiltag og iværksætter indsatser, der udmønter Frivillighedspolitikken og får den til at leve. Det sker ved: At understøtte realisering af borgernes ønske om etablering af en frivillighedsplatform, en tværgående webløsning i form af en APP, hjemmeside eller lignende med henblik på tværgående formidling og videndeling for/af den frivillige indsats samt for at skabe større synlighed og netværk på tværs af de frivillige indsatser. At udarbejde frivilligkodeks i form af en kortfattet og overskuelig folder primært med highlights, såvel i digital som i fysisk form. At understøtte konkrete tiltag og indsatser inden for de 4 temaer: 1. Folkeoplysning. 2. Frivilligt socialt arbejde. 3. Øvrige kulturelle foreninger, aktører og partnerskaber. 4. ndividuel og netværksbaseret frivillighed. 8. DANMARK LÆSER At understøtte og bidrage til den landsdækkende 3 årige kampagne Danmark Læser. Et tiltag der skal få flere brugere til at gå på opda- 11

12 gelse i skønlitteraturen og i det fællesskab, som litteraturen åbner for læserne. Kampagnen har særligt fokus på de 40 % af befolkningen, der sjældent eller aldrig læser. Med udgangspunkt i kampagnens mål om at få flere borgere til at læse initierer Kultur i samarbejde med interesserede kommunale aktører, borgere/frivillige, erhvervslivet og foreningerne tiltag, der understøtter og bidrager til unge/voksne læseres lyst til at læse. Det sker ved: At invitere til og gennemføre en innovationsworkshop med henblik på idégenerering. At der med udgangspunkt i workshoppen beskrives et eller flere læseprojekter, der senest 30. januar 2014 sendes til Kulturstyrelsen med henblik på at blive valgt til modelkommune og dermed få tilskud til læseprojektet. Hvis ikke Rudersdal bliver valgt og dermed får tilskud (det oplyses 1. marts), skal der foreligge et læseprojekt, der kan gennemføres uden særlige støttemidler. At iværksætte konkrete læseprojekter. 9. HANDICAPPOLITIK Der vil ske en særlig indsats i forhold til handicappolitikken Den særlige indsats vil bl.a. ske ved følgende tiltag: Tilgængeligheden i Nærum Ungecenter øges ved en gennemgang af bygnings- og udearealer for at lette adgangen. Konkrete tiltag i projektet med Fritidsforstærkning. 10. SPECIFIKKE ÅRSMÅL FOR MUSIKSKOLEN: At stimulere til vidensdeling mellem medarbejdere Med baggrund i besvarelserne i Musikskolens APV for det psykiske arbejdsmiljø 2012 fremgik det, at der er et uopfyldt behov for større vidensdeling mellem de enkelte faggruppers undervisere om pædagogiske forhold. Eksempelvis har mange undervisere stor undervisningserfaring inden for holdundervisning i konkrete fag, hvorimod andre har behov for at få et nærmere kendskab til og blive inspireret af disse underviseres praksis, metodevalg og didaktiske overvejelser. Arbejdet med vidensdeling blev af Arbejdsmiljøgruppen valgt som indsatområde for både 2014 og 2015 og der vil blive iværksat flere tiltag med relation til vidensdeling: Vidensdeling mellem underviserne vil i år finde sted dels ved møder i arbejdsgrupperne, dels på Pædagogisk Dag i april. Endelig på et 3-dages kursus med ekstern konsulent om emnet adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Kurset fokuserer på, hvordan musikskolelærere skaber rummelighed ud fra en relations-, ressourceorienteret og reflekteret tænkning. Kurset tager udgangspunkt i en videoanalyse af egen praksis, hvor hver enkelt deltager får mulighed for at lære af egen praksis og blive inspireret af andres. Kurset er obligatorisk for forskolelærerne og øvrige musikskolelærere har mulighed for også at deltage. Succeskriterium: Musikskolelærerne deler viden med hinanden og får mulighed for gennem dialog at sætte nyt lys på egen praksis med fagudvikling for øje. Den enkeltes udbytte af vidensdelingen drøftes ved MUS-samtaler. Udvikling af læringsmiljøer og undervisningsformer for rytmisk musik Ledelsen og arbejdsgruppen af lærere inden for den rytmiske musik har besluttet at sætte fokus på udviklingen af de lærings- og undervisningsmiljøer, vi tilbyder vores elever. Vi vil gerne give vores elever bedre muligheder for at mødes på mere uformel vis uden for de skemalagte undervisningstider for at de kan lære hinanden at kende og afprøve forskellige sammenspilsmæssige muligheder. I et band har den personlige kemi en helt anden betydning for, hvor godt det spiller og hvor langt musikken udvikler sig, end det er tilfældet i et stort orkester. Samtidig er det af stor betydning for eleverne, at der er god tid til at eksperimentere med lyd, sangskrivning og improvisation gerne mere tid, end der er til rådighed i den normale undervisning. Musikskolen vil gerne tilbyde et miljø, der er attraktivt, fordi det giver mulighed for selvstændig musikudøvelse, og samtidig trygt, fordi der er voksne til stede, der fungerer som rollemodeller og konsulenter, og som italesætter den opdragelse til kollektiv ansvarlighed for lokaler og udstyr, som er en forudsætning for udviklingen af et frugtbart miljø. Et første mål er at aftale en økonomisk og praktisk bæredygtig forsøgsordning, der kan afprøves i musikskolens lokaler i Birkerød og Kulturcenter Mariehøj i sæson 2014/15. De nødvendige for-udsætninger er ledige lokaler med det rigtige udstyr og lærere, der kan stå til rådighed for projektet. På længere sigt håber vi, at ordningen kan bidrage til elevernes opfattelse af Kulturcenter Mariehøj som aktivitets- og værested. I den forbindelse undersøger vi muligheden for at etablere ikke bare øvelokaler, men også elevopholdsrum. For at trække på erfaringer og inspirationskilder fra andre institutioner deltager vi i projektet Udvikling af Læringsmiljøer og Undervisningsformer for rytmisk musik, som Rytmisk Musikkonservatorium er tovholder på, og som har deltagelse af musikskoler og andre undervisningssteder fra hele Sjælland. Vi sender mindst en og gerne flere repræsentanter til møderne. Succeskriterium: Ved evalueringen af forsøgsordningen vil vi lægge vægt på, om Et tilfredsstillende antal elever har benyttet sig af den Eleverne selv har dannet bands som følge af ordningen De eksisterende bands benytter ordningen til yderligere, selvstændig øvning Eleverne udtrykker sig positivt om ordningen og musikskolen i almindelighed Der kan konstateres resultater vedrørende såvel den musikalske som den sociale udvikling Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse vedr. gruppernes musikalske som sociale udvikling, samt vedr. deltagernes tilfredshed med ordningen 12

13 At styrke det skabende element i musikundervisningen - at stimulere, generere, medskabe, strukturere og forme musikalske ideer Komponist og professor ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Mogens Christensen, underviser i løbet af foråret en udvalgt gruppe musikskoleelever og motiverede 4. klasser fra kommunens folkeskoler i struktureret kreativitet i samarbejde med musikskolens lærere og musiklærere i folkeskolen. Musikskoleeleverne skal ud fra et musikalsk oplæg komponere årstidsmusik for et eller flere instrumenter sammen med Mogens Christensen og efterfølgende opføre stykkerne ved tre koncerter (Dronninggårdskolen 30. april, Tivoli 4. maj, Ny Musik i Birkerød 21, maj). En gruppe musikskolelærere skal sammen med gruppen af musikskoleelever deltage i selve kompositionsprocesserne og musiklærere i folkeskolerne inddrages også i arbejdet med struktureret kreativitet i forhold til deres klasser det gælder i særlig grad musiklærerne på Dronninggårdskolen, hvor projektet indebærer, at 5. klasserne skal bidrage aktivt ved koncerten på skolen. Publikum vil ved den lejlighed udgøres af børnene fra alle de klasser, som Mogens Christensen har arbejdet med ved sine skolebesøg. Succeskriterium: Projektet relaterer sig både til Musikskolen og folkeskolerne i Rudersdal, og succeskriterierne for det samlede projekt er derfor flersidige: Dels at stimulere børnenes/de unges kreativitet, dels at bibringe musikskolelærere supplerende redskaber til deres instrumentale pædagogik baseret på en tilgang, der styrker det skabende element i musikudøvelsen. Endelig skal projektet synliggøre musikskolens betydning og fremtidige rolle i forhold til folkeskolen. Erfaringerne fra projektet vil blive dokumenteret og evalueret med efterfølgende omtale i relevante fagblade. Evaluering af årsmål 2013 At styrke den faglige sammenhæng mellem den obligatoriske musikundervisning af bh. klasse børn i de kommunale skoler og Musikskolens fritidstilbud på hjemskolen til børn fra klasse. Evaluering: At etablere et violinskoletilbud for børn i 1. klasse på Dronninggårdskolen. Evaluering: Der er fra sæsonstart blevet etableret en violinskole for børn i 1. klasse på Dronninggårdskolen baseret på Colourstrings-metoden. Økonomi Musikskolens indtægter er baseret på deltagerbetaling, statstilskud og et kommunalt tilskud. Staten støtter musikskolerne med delvis refusion af kommunens udgifter til lærerløn. I 2013 udgjorde den samlede bevilling til landets musikskoler 84,3 millioner kr. Det konkrete årlige tilskud til den enkelte musikskole står i forhold til det samlede aktivitetsniveau i landet musikskoler og varierer derfor fra år til år. I Rudersdal Kommune reguleres et større eller mindre statstilskud i den kommunale bevilling. I 2013 udgjorde statstilskuddet 13,38 % af de tilskudsberettigede udgifter. Økonomiske udfordringer og genopretningsplan Musikskolen har igennem flere år haft en økonomisk udfordring i form af et underskud i størrelsesordenen en halv million kroner. Trods en gradvis reduktion af lærerstaben med 2 årsværk og tilbageholdenhed med forbruget på ikke-lønkonti er det ikke lykkedes at få nedbragt underskuddet. Tværtimod er underskuddet vokset i 2013, bl.a. som følge af eksterne faktorer. F.eks. fik musikskolen et uventet minus på kr., da Personaleområdet i efteråret opdagede, at der var beregnet forkert ATP-bidrag for musikskolens lærere siden januar Ved udgangen af 2013 er underskuddet kr. Der er nu lavet en ny genopretningsplan med en yderligere personalereduktion, som forventes at nedbringe underskuddet i løbet af 2014 og Pga. de særlige regler omkring forholdet mellem lønudgifter og deltagerbetaling, som er fastsat af staten som betingelse for udbetaling af refusion, er det ikke muligt at nedbringe underskuddet hurtigere. Der har vist sig behov for vidensdeling underviserne imellem før en konkret plan vedr. fagenes faglige indhold besluttes. Der arbejdes videre med vidensdeling i både 2014 og Se også Årsmål 2014: At stimulere til vidensdeling mellem medarbejdere. At oprette et holdtilbud i sangskrivning som tilvalgsfag for sang og instrumentalelever i Musikskolen. Evaluering: Den rytmiske faggruppe arbejder i fællesskab med ledelsen på at konkretisere rammerne for et sangskriverkursus, som vil blive tilbudt sang- og instrumentalelever på mellemniveau/videregående niveau i løbet af

14 Der vil være mulighed for at justere summen og imødegå faldende indtægter som følge af vigende elevtilmeldinger ved at spare på ikke-lønkonti. 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 Antal aktivitetselever og forhold mellem elevtal/timeforbrug: Nøgletal for Rudersdal Musikskole er baseret på dataudtræk pr. 31.december. Opgørelserne fra Birkerød Musikskole og Søllerød Musikskole er tilsvarende baseret på opgørelser pr. 31. december

20 20

21 Vedrørende ventelisteopgørelse Nedenstående opgørelse viser antallet af elever, som er optaget til sang- og instrumentalundervisning (Aktive elever) og antallet af elever, som er sat på venteliste til et fag. Opgørelsen udtrykker et samspil af flere forskellige forhold såsom: 1. Tilmeldingsdato (rettidig eller for sen i forhold til deadline) 2. Elevfravalg af et givet undervisningstilbud pga. bopæl (dårlig transportmulighed/afstand) eller undervisningstidspunkt 3. Elever som har tilmeldt sig to instrumenter og som er optaget til undervisnings på det ene 4. Den budgetterede kvote i forhold til et instrument kan være opfyldt 21

22 22

23 Rudersdal Musikskole set i bakspejlet 1. halvår Præsentation af babyrytmik, Hovedbiblioteket Indslag ved fernisering Flauto Grande, Birkerød Gl. Præstegaard Nytårskoncert verdensmusik med Green Leaves, Birkerød Sognegaard Saxofonkoncert, Mantzius Karruselkoncert - 2. klassehold, Mantzius Rudersdal Musikcafé - rockbands, Mantziusgårdens Aula !ndslag ved Søllerød Kunstforenings generalforsamling Flauto Grande, Havarthigården Store Cellodag cellotræf, Lyngby Kulturhus Indslag ved uddeling af Rudersdals Kunstnerpris saxofon, Rådssalen Mega Lørdagsskole cello, harmonika, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Koncert blæsere og strygere, Birkerød Kirke Velkomstmusik ved tilflytteraften - messing, Hovedbiblioteket Skolekordag for kor fra skoler og musikskole, Toftevangskolen Indslag ved fernisering Rudersdaltræblæserne, Birkerød Gl. Præstegaard Bandweekend - rekruttering til bands, Kulturcenter Mariehøj Bandweekend - rekruttering til bands, Mantziusgårdens Aula Klaverkoncert, Kulturcenter Mariehøj Orkesterkoncert - Amatørsymfonikerne og Rudersdalstrygerne, Dronninggårdskolens sal Orkesterkoncert - Amatørsymfonikerne og Rudersdalstrygerne, Brønden i Brøndby Kursus i justering af elguitar, Kulturcenter Mariehøj Indslag ved fernisering - Green Leaves, DTU MusikMarked, Mantzius To klaverkoncerter, Mantzius Saxofonkoncert, Mantzius Skolekoncert Nats Eventyr, Mantzius Indslag ved Birkerød Kammermusikforenings generalforsamling tværfløjte, Hovedbiblioteket Aftenkoncert Nats Eventyr, Mantzius skolekoncerter Nats Eventyr, Mantzius Royal Schools og Music examen 4 blokfløjter (grade 4), Københavns Musikskole Indslag ved arrangement for Læger uden Grænser Green Leaves, Birkerød Sognegård Indslag ved fernisering - fløjte, obo, klaver, Birkerød Gl. Præstegaard Koncert Nats Eventyr, Mantzius Klaverarrangement, Mantziusgårdens aula MusikMarked, Kulturcenter Mariehøj Guitarkoncert, Mantzius Saxofonkoncert, Mantzius Blokfløjtespilsammen, Trørødskolen Musikskoledage i Tivoli: Indslag med to 0-kl. hold ved børne- og undervisningsminister Christine Antorinis tale, Plænen Rudersdal Juniorblæsere, H.C. Andersen Slotspladsen Flauto Grande / Flauto Piccolo, Vandhaven Tangobanden, Akvariefoyer Rudersdal Rørkvartet, Glassalen El Primo, Glassalen Rudersdal Træblæserne, Lumbye Salen Musikskoledage i Tivoli: DAMUSA Prisoverrækkelse: Rudersdal Kommune Årets Musikskolekommune Takketale ved borgmester Jens Ive og musikindslag med sang, Plænen Rocking Headphones, Harmonipavillonen Stopklodserne, Harmonipavillonen Dronninggårdstrygerne / Mantziusstrygerne, Lumbye Salen Green Leaves, Pantomimeteatret Rudersdal Duo / Trio Linie, Akvariefoyer Rudersdal Projekt, Lumbye Salen Rudersdal Live Window Valley, Jonathan Wølck, Mantzius Rudersdal Musikcafé, Mantziusgårdens Aula Koncert saxofoner og blæsere, Mantzius Soiré obo, violin, bratsch, klaver, Mantzius Skolebesøg fløjte + accordeon, Bistrupskolen Skolebesøg violin + kontrabas, Nærum Skole 23

24 Skolebesøg cello, Sjælsøskolen Indslag ved fernisering -bratsch duo, Birkerød Gl. Præstegaard Skolebesøg violin + kontrabas, Trørødskolen Duo/Trio Linie koncert, Søllerød Sognegaard Skolebesøg fløjte + accordeon, Skovlyskolen Skolebesøg cello, Toftevangskolen Blokfløjte præsentation, Trørødskolen Rudersdalstafetten - Green Leaves og Guldhornene, Politiparken i Birkerød Guitar sammenspilsprojekt og koncert, Kulturcenter Mariehøj Indslag ved Grundlovsdag - rørblads- og saxkvartet, Carlsminde Bedsteforældrekoncerter 1. kl., Toftevangskolen Åbent hus, 2. kl., Toftevangskolen Fløjtekoncert, Mantziusgårdens Aula Sommerkoncert Beat The Rythm, korslag, klaver, Mantzius Blokfløjte præsentation, Trørødskolen SFO koncert 1. og 2. klasse, Nærum Skole CD - forældrekoncert 1. kl., Toftevangskolen Bedsteforældrekoncerter 1. kl., Birkerød Skole Guitar og rockbands, Mantziusgårdens Aula Blokfløjte- og klaverkoncert, Birkerød Sognegård SFO Koncerter, 1. og 2. klasse, Ny Holte Skole Afslutningskoncert 1. og 2 klasse, klaverelever, korskole, Ny Holte Skole Afslutningskoncert klaver og slagtøj, Kulturcenter Mariehøj Sommerkoncert, Dronninggårdskolens sal Afslutningskoncert, Mantziusgårdens Aula CD - Forældrekoncert, 1. kl. Toftevangskolen Forældrekoncerter 1. kl., Birkerød Skole Mariehønedag, Kulturcenter Mariehøj Minirock afslutning, Mantziusgårdens Aula Korskolekoncert, Dronninggårdskolen Afslutningskoncert, Dronninggådskolen Window Valley sommerkoncert, Mantziusgårdens Aula 2. halvår Kong Arthur blokfløjter medvirker, Gl. Præstegårdshave Indslag Musik på broen - Window Valley og Jonathan Wølck, Bistrup Guitar introaften, Mantziusgårdens Aula Præsentation af babyrytmik, Hovedbiblioteket Fællessang for kommunalbestyrelsen blokfløjte, Rådssalen Tangent Workout introaften, Kulturcenter Mariehøj Klaver introaften, Kulturcenter Mariehøj Fællessang for kommunalbestyrelsen obo, Rådssalen Informationsmøde vedr. valg til musikskolerådet for elever og forældre, Kulturcenter Mariehøj Fællessang for kommunalbestyrelsen - celli Indslag ved fernisering, Birkerød Gl. Præstegaard Deltagelse i accordeon landsstævne - Yang, Fredericia Skolesangdag for 4. klassetrin fra Rudersdals skoler, Mantzius Fællessang for kommunalbestyrelsen fagot, Rådssalen Spil Dansk Dag Morgensang borgere og medarbejdere, Rådssalen, Administrationscentret, Kulturcenter Mariehøj Skumringssang borgere og medarbejdere, Hovedbiblioteket Spil Dansk Dag Korkoncert kor fra kirker, skoler og musikskolen, Mantzius Birkerød Kulturnat træblæserne, kammermusik og rockbands, Sognegård, Mantzius & Brugsen Workshop med dirigentstuderende fra DKDM og Rudersdalstrygerne, Dronninggårdskolens sal Workshop for institutionspersonale Smag på Kulturen, Kulturcenter Mariehøj Koncert, tværfløjte, obo, klaver, Hovedbiblioteket Smag på Kulturen, Birkehave Smag på Kulturen, Hestkøb Smag på Kulturen, Ny Holte Smag på Kulturen, Skovkanten Smag på Kulturen, Bøllemosen 24

25 Smag på Kulturen, Ruderen Børn Spiller Klassisk for Børn, Hovedbiblioteket Workshop med dirigentstuderende fra DKDM og Rudersdalstrygerne, Dronninggårdskolens sal Indslag ved Dansk Naturfredningsforenings årsmøde Flauto Grande, Hovedbiblioteket Indslag ved fernisering - klaver, Birkerød Gl. Præstegaard Fællessang for kommunalbestyrelsen Rudersdaltræblæserne, Rådssalen Rudersdal Musikcafé, Kulturcenter Mariehøj Smag på Kulturen, Dagplejen Indslag ved Birkerød Rotary Clubs julefrokost sangere, Comwell Holte Indslag ved julemarked blokfløjtegruppe og to blæsergrupper, Gl. Holte Kirke Julesoiré - klaver og saxofon, Mantzius Julekoncert - guitar, Mantzius Julekoncert - Birkerød Kirke Julekoncert - Holte Kirke Julekoncert, Dronninggårdskolens sal Julekoncert, Mantzius To julekoncerter med klaver + slagtøj, Kulturcenter Mariehøj Fællessang for kommunalbestyrelsen sangere, Rådssalen 25

26 RUDERSDAL MUSIKSKOLE Administration og undervisning: Kulturcenter Mariehøj, gul indgang Øverødvej 246 B, 2840 Holte Tlf Fax Telefontid daglig kl og Musikskoleleder: Vakant Vicemusikskoleleder Michael Møller Sekretariatsleder Hans Henrik Flyckt Sekretær Lone Brunkel Undervisning: Kulturcenter Mantziusgården, Lab-fløjen Johan Mantziusvej 3, 3460 Birkerød Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33, 2840 Holte 26