Nr. 312. Motorvejen mellem Kliplev-Sønderborg den arkæologiske forundersøgelse 2007-2010.

Motorvejen mellem Kliplev-Sønderborg den arkæologiske forundersøgelse 2007-2010. Et overblik over resultaterne af den arkæologiske forundersøgelse af motorvejsstrækningens hovedtracé, tilkørselsveje og sidearealer. Af Lene Heidemann Lutz Nr. 312

Indhold Abstract... 3 Indledning... 4 Undersøgelsens forhistorie... 5 Topografi, terræn og undergrund... 9 Administrative data... 11 Arkæologisk forundersøgelse med søgegrøfter på motorvejens hovedtracé med tilog frakørselsveje samt sidearealer og naturarealer. Øvrige data... 12 Udgravningsmetode... 13 Undersøgelsens resultater......15 Lokaliteter med væsentlige jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27 og derfor udgravet...16 Lokaliteter med væsentlige jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27, men helt/delvist friholdt for anlægsaktivitet hhv. opgivet af Vejdirektoratet og derfor ikke udgravet... 33 Lokaliteter med jordfaste fortidsminder, der ikke blev udgravet...36 Arkæologisk forundersøgelse med pløjebælter på de vestligste 15 km af motorvejstracéet med til- og frakørselsveje samt sidearealer. Øvrige data... 52 Hvordan finder man stenalderbopladser?... 52 Undersøgelsesmetode..... 53 Undersøgelsesområde... 55 Forundersøgelse med pløjebælter i praksis... 56 Andre metodiske overvejelser... 57 Undersøgelsens resultater... 58 Lokaliteter med væsentlige jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27 og derfor udgravet... 62 Lokaliteter med jordfaste fortidsminder, der ikke blev udgravet....64 Fremgangsmåde ved udredningen... 65 Resultatet af udredningen...67 Konklusion... 79 Ældre stenalder... 80 Perioden 0-500 e.kr (romersk og ældre germansk jernalder)... 80 Tidlig middelalder (1000-1200 e.kr.)... 81 Afsluttende bemærkninger..... 81 Litteratur... 84 Bilag 1 Ordliste Tidstavle 2

Abstract Forud for anlæggelsen af motorvej 8 mellem Kliplev og Sønderborg, der blev åbnet i marts 2012, blev det 26 km lange motorvejstracé med diverse til- og frakørselsveje samt mere end 50 sidearealer arkæologisk forundersøgt. Den arkæologiske forundersøgelse havde til formål at erkende og afgrænse alle væsentlige jordfaste fortidsminder fra både oldtid og historisk tid. Potentielle ressourceområder fra ældre og yngre stenalder blev rekognosceret/markafsøgt i systematisk udlagte pløjebælter med henblik på at lokalisere bopladser og aktivitetsområder. Herudover omfattede forundersøgelsen nord-syd orienterede søgegrøfter, udlagt for hver 20. meter i hele tracéets længde. På baggrund af den systematiske forundersøgelse udpegedes i henhold til en række kriterier i alt 52 1 lokaliteter, hvor der efterfølgende gennemførtes egentlige arkæologiske udgravninger. Yderligere fire lokaliteter med væsentlige jordfaste fortidsminder blev ikke udgravet, fordi Vejdirektoratet valgte at friholde områderne, hvor de ligger, for anlægsaktivitet. Rapporten redegør summarisk for resultaterne af den arkæologiske forundersøgelse. Den inkluderer også en fremlæggelse af de 126 lokaliteter med anlæg og fund af kulturhistorisk betydning, der ikke opfyldt kriterierne for efterfølgende at blive udgravet, men som er en vigtig del af det samlede fundbillede og dermed af kulturhistorisk betydning 2. 2014 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. K1: Konstruktionsnummer. 1 I de 52 lokaliteter indgår to pladser, hvor kun en del af arealet blev udgravet, da store dele af det berørte område blev friholdt for anlægsaktivitet. Det drejer sig om HAM 4943 Ravnshøjgård XII og HAM 4947 Lundsgårdsmark VI (den ikke-udgravede del med j.nr. HAM 4951 Lundsgårdsmark XIII). Lokaliteterne er nævnt to steder i rapporten, men er kun medregnet til gruppen af udgravede lokaliteter. 2 Dette tal omfatter også 8 samlinger af rekognosceringsfund, der blev journaliseret og fundanmeldt under eksisterende lokaliteter. Selv om disse fundsamlinger ikke har egne sb.nr. (lokalitetsnumre) i databasen Fund og Fortidsminder (http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder) opfattes de som selvstændige enheder, fordi de opfyldt et eller flere af en række fastlagte kriterier (se senere i rapporten). De er derfor medregnet i denne optælling af påviste lokaliteter. Ikke medregnet til lokaliteter er derimod et antal fundanmeldte løsfund fundet indenfor arealerne af eksisterende lokaliteter og enten med forbindelse til disse eller helt uden kontekst. 3

Indledning Forud for de omfattende jordarbejder i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg gennemførte Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev i flere etaper, fordelt over perioden 2007 til 2010, en omfattende arkæologisk forundersøgelse af det 26 km lange motorvejstracé med diverse tilog frakørselsveje (230 ha) samt mere end 50 større og mindre sidearealer (ca. 70 ha), der skal bruges til vandbassiner, jorddepoter, udjævning af overskudsjord og grusindvinding, i alt cirka 300 ha. Et område udlagt til såkaldte naturarealer (vandhuller, vådområder og sandpletter) i tilknytning til motorvejen undersøgtes på samme vis. Det primære formål med pløjebælterne, der blev udlagt på de vestligste 15 km af det berørte areal, var at lokalisere bosættelser og aktivitetsområder fra fortrinsvis ældre stenalder ved en systematisk rekognoscering af den nypløjede markoverflade. Formålet med søgegrøfterne, der blev udlagt på hele motorvejsstrækningen, var at erkende og afgrænse alle øvrige bevaringsværdige jordfaste fortidsminder fra både oldtid og historisk tid. Resultaterne fra rekognoscering og søgegrøfter dannede grundlag for den efterfølgende udpegning af de lokaliteter, der jf. museumslovens kapitel 8, 27 krævede yderligere arkæologiske undersøgelser, før anlægsarbejdet kunne påbegyndes. Et mindre antal af disse lokaliteter blev efterfølgende friholdt fra udgravning som følge af omdisponeringer hos Vejdirektoratet. En vigtig del af forundersøgelsen var den systematiske registrering af de anlæg og fund, der ikke umiddelbart gav anledning til egentlige udgravninger, men hvis tilstedeværelse vidnede om menneskelig aktivitet af forskellig art. Uagtet, at der ikke blev gennemført udgravninger på disse lokaliteter, har disse anlæg og fund betydning for det samlede fundbillede og vor opfattelse af omfanget og karakteren af den forhistoriske og historiske aktivitet i området. Registreringen og vurderingen af denne gruppe af fund og anlæg blev - både i udgravningssituationen og i den efterfølgende bearbejdningsfase på museet - prioriteret højt, ikke mindst af hensyn til en eventuel senere arkivalsk kontrol i forbindelse med fremtidige byggeprojekter og/eller øvrige anlægsarbejder i områderne umiddelbart op til motorvejen. Rapporten redegør summarisk for metoderne bag og resultaterne af den arkæologiske forundersøgelse. Dette inkluderer også en fremlæggelse af de mange lokaliteter med anlæg og fund, der, som nævnt, ikke gav grundlag for egentlige udgravninger. De lokaliteter, der blev udgravet, fordi de opfyldte et eller flere af de opstillede kriterier, berøres kun kort, idet resultaterne herfra er fremlagt særskilt i selvstændige beretninger. I nærværende rapport henvises der løbende til disse beretninger. Efter et par indledende afsnit er det valgt at fremlægge rapporten i to dele, da de to delundersøgelser afviger fra hinanden på flere væsentlige punkter (ikke mindst metodisk) og i øvrigt også gennemførtes som adskilte kampagner. Første del omhandler derfor resultaterne af forundersøgelsen med søgegrøfter af det 26 km lange hovedtracé med tilhørende til- og frakørselsveje samt sidearealer og naturarealer. Anden del omhandler rekognosceringen af pløjebælterne på de vestligste 15 km af motorvejstracéet. 4

Undersøgelsens forhistorie Da motorvejens linjeføring var vedtaget, blev Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev anmodet om at udarbejde et forprojekt med henblik på en vurdering af, hvor mange jordfaste fortidsminder, der kunne befinde sig inden for tracéet. Ved jordfaste fortidsminder forstås alle spor efter menneskelig aktivitet under normal pløjedybde (Ethelberg & Madsen 2012, 10). Forprojektet, der blev afleveret i januar 2005, omfattede en arkivalsk kontrol af sognebeskrivelsen, en stednavneanalyse, en topografisk analyse og en kontrol af luftbilleder og gamle kort. Med udgangspunkt heri blev der gennemført en kulturhistorisk og topografisk vurdering, der mundede ud i en samlet udtalelse. Det viste sig, at der indenfor tracéet fandtes 15 allerede kendte fortidsminder - ni bopladser, fem gravhøje og en gravplads. Seks af bopladserne var stenalderbopladser, som var registreret af amatørarkæologer. Generelt er den strækning, som motorvejstracéet gennemløber, dårligt belyst. Det kan skyldes at der er tale om et tidligere grænseområde mellem to museers indsamlingsområder (Åbenrå og Sønderborg). Derfor ville ethvert fund, som opfylder et af de ovennævnte kriterier, bidrage med væsentlig ny viden af stor videnskabelig betydning for vores forståelse af områdets kulturhistoriske udvikling (Ethelberg 2009,14). Som opstart på det egentlige projekt inviterede Vejdirektoratet (VD) i begyndelsen af 2007 samtlige interessenter og aktører til at gennemvandre tracéet i løbet af tre dage. Deltagerne var de projektansvarlige fra VD, geologer, hydrologer, biologer, landmålere, arkæologer mm. Linjeføringen blev justeret og tracébredden inklusive arbejdsarealer indskrænket. Betingelserne for besigtigelsen var ikke optimale. Mange af markerne fremstod med spirende vintersæd, andre områder lå i brak, var grønne eller skovbevoksede. I løbet af de tre dage blev der trods ihærdig søgen således blot fundet to flintafslag. Efter at have gennemvandret hele tracéet stod det klart, at en simpel markvandring ikke var den optimale metode til påvisning af hidtil ukendte jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27 3. Markrekognosceringen blev derfor opgivet og i stedet blev det besluttet at lave en systematisk forundersøgelse af hele tracéet med tilhørende sidearealer etc. De seneste års erfaringer med systematiske forundersøgelser har med al ønskelig tydelighed vist, at vores topografiske kendskab er for utilstrækkeligt til, at vi med sikkerhed kan udpege bosættelsesområder alene ud fra topografiske kriterier. Der findes bebyggelser på såvel stærkt skrånende bakkesider som i lavninger. Også 3 Museumslovens kapitel 8, 27: Et anlægsarbejde skal omgående standses i det øjeblik, man påtræffer et jordfast fortidsminde. Den stedlige antikvariske myndighed skal underrettes. Det bliver herefter vurderet, om der er tale om et væsentligt jordfast fortidsminde, som skal udgraves. Jordfaste fortidsminder omfatter alle spor efter menneskelig aktivitet såsom bopladser, gravpladser, gravhøje, ruiner osv. Skal fortidsmindet udgraves, påhviler det næsten altid bygherre at afholde udgifterne hertil. Undtaget er undersøgelser foranlediget af erosion, almindelig landbrugsdrift, almindelig skovdrift, eller hvis den stedlige antikvariske myndighed har vurderet, at der på det pågældende område næppe findes jordfaste fortidsminder (gengivet i Ethelberg & Madsen 2012, 11). 5

andre faktorer end en velegnet topografi kan have været afgørende for placeringen af gårde og landsbyer i forhistorisk og historisk tid. Den systematiske forundersøgelse havde to formål: 1. Lokalisering af bopladser og aktivitetsområder fra stenalderen, primært ældre stenalder. 2. Lokalisering af huse, gårde, landsbyer, gravpladser etc. fra såvel bondestenalder, bronze- og jernalder samt vikingetid, middelalder og renæssance. Bopladser fra stenalderen lokaliseres ikke på traditionel vis (med gravemaskine og skovl), idet der sjældent findes egentlige anlægsspor efter bosættelserne. I stedet afslører bopladserne fra ældre stenalder sig typisk som koncentrationer eller spredninger af flintgenstande i pløjelaget eller umiddelbart under, både egentlige redskaber og flintaffald (afslag) efter redskabsproduktionen. Det kræver derfor en særlig undersøgelsesmetodik at lokalisere stenalderbosættelser. Det besluttedes at afsøge potentielle resssourceområder fra stenalderen ved for hver 10 m at pløje et bælte i fem furers bredde, hvorefter bælterne rekognosceredes på vanlig vis. Med udgangspunkt i den arkivalske og topografiske kontrol blev den vestligste del af tracéet anset for at være det område, hvor der var størst sandsynlighed for at påtræffe stenalderbopladser (fremgangsmåden uddybes senere). Den øvrige bebyggelse, gravpladser etc. lokaliseredes ved systematisk at trække 2,5 m brede søgegrøfter, udlagt med 20 meters afstand i hele tracéets længde, inklusive området med pløjebælter (metoden uddybes senere). Inden forundersøgelserne startede, blev der opstillet fem kriterier, som blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS), for at betragte et fortidsminde som udgravningsegnet: Kriterier for udvælgelse af pladser til udgravning: 1. Komplekse konstruktioner eller sammenhængende/organiserede strukturer (f.eks. huse, gårdsanlæg, indhegnede landsbyer, gravpladser, mølleanlæg, vadesteder o.lign.). 2. Anlæg og fund fra dårligt belyste perioder (f.eks. bopladser fra palæolitikum, maglemosetid og yngre germansk jernalder) eller som indeholder bevaret organisk materiale som f.eks. dyreknogler. 3. Kulturlag fra stenalderen med eller uden bevaret organisk materiale. 4. Enkeltanlæg af særlig karakter (f.eks. tomter af gravhøje, grave, offer- eller skattefund). 5. Territorialmarkeringer (f.eks. herredsskel, sogneskel, ejerlavsskel og folkevolde). 6

Med udgangspunkt i disse kriterier blev der ved forundersøgelsen fundet 56 væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Disse fortidsminder opfyldte mindst et af de ovenstående fem kriterier. Fire af fortidsminderne blev ikke udgravet, fordi VD efterfølgende valgte at friholde de pågældende områder for anlægsaktivitet. To fortidsminder blev delvist udgravet, da VD valgte at friholde dele af de berørte områder for anlægsaktivitet. I tabellen herunder er de pladser, der opfyldte kriterierne for at blive udpeget til udgravning, fordelt efter datering. Når man udgraver et større areal, vil man som regel finde anlæg og konstruktioner fra flere perioder. Det afspejler, at mennesker flere gange i tidens løb har opholdt sig samme sted og efterladt sig spor efter diverse aktiviteter. Tabellen 4 viser de 56 lokaliteters primære datering, dvs. den datering som hovedparten af konstruktionerne eller fundene fra en given lokalitet har. Der kan derfor godt være fund, der ikke indgår i tabellen, fra andre perioder på pladsen. 4 Forfatterne til tabellen har valgt at anvende en opdeling mellem ældre og yngre jernalder ved 200 e.kr. En mere udbredt skillelinje mellem de to dele af jernalderen ligger ved ca. 400 e.kr. 7

Periode 2007-10 Ældre stenalder (15.000 4.100 f.kr.) 7 Yngre stenalder (4.100 1.800 f.kr.) 0 Ældre bronzealder (1.800 1000 f.kr.) 0 Yngre bronzealder (1.000 500 f.kr.) 2 Jernalder (500 f.kr. 1050 e.kr.) 4 Ældre jernalder (500 f.kr. 200 e.kr.) 4 Førromersk jernalder (500 f.kr. 50 f.kr.) 3 Førromersk jernalder/ældre romersk jernalder (200 f.kr. 200 e.kr.) 3 Ældre romersk jernalder (50 f.kr. 200 e.kr.) 5 Ældre romersk jernalder/yngre romersk jernalder (0 350 e.kr.) 2 Yngre jernalder (200 800 e.kr.) 0 Yngre romersk jernalder (200 350 e.kr.) 8 Yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder (200 525 e.kr.) 5 Ældre germansk jernalder (350 525 e.kr.) 1 Yngre germansk jernalder (525 800 e.kr.) 0 Vikingetid (800 1.050 e.kr.) 0 Middelalder (1.050 1.537 e.kr.) 7 Oldtid (før 1050 e.kr. ) 1 Historisk tid (efter 1050 e.kr.) 2 Negativ udgravning 2 I alt 56 Tabel 1: Oversigt over væsentlige, jordfaste fortidsminder fundet på motorvejstracéet med tilhørende sideområder. De negative udgravninger afspejler, at vi har efterprøvet, om det er muligt ved en udgravning at dokumentere sogneskel (efter Ethelberg og Andersen 2012,19). 8

Seks af de syv stenalderbopladser var allerede kendt fra sognebeskrivelsen, før forundersøgelsen indledtes, og blev i øvrigt alle genfundet i forbindelse med forundersøgelsen. Kun én af de tidligere registrerede jernalderbopladser viste sig at være reel. Samtlige fem gravhøje, der angiveligt skulle befinde sig på tracéet, var enten helt destruerede eller har aldrig eksisteret. En detaljeret gennemgang af de mange udgravninger viser, at stort set alle perioder, lige fra senpalæolitikum/rensdyrjægertid (12.800 f.kr.) til efterreformatorisk tid (efter 1536) er repræsenteret. Det har imidlertid også vist sig, at der er store dateringsmæssige variationer i fundbilledet. Således er der bemærkelsesværdig få fund fra neolitikum/yngre stenalder (4.100-1.800 f.kr.) og ældre bronzealder (1.800-1.000 f.kr.). På hele strækningen har der øjensynligt ikke ligget en eneste storstensgrav (dysse eller jættestue) fra yngre stenalder eller gravhøj fra ældre bronzealder. Gravpladser er heller ikke hyppige. Der er således kun dokumenteret to urnegravpladser fra ældre romersk jernalder (0-200 e.kr.). På 37 af de 56 pladser er der fundet spor efter huse. De ældste stammer fra ældre bronzealder, mens de yngste er fra efterreformatorisk tid. Flertallet af husene stammer fra romersk og ældre germansk jernalder (0-525 e.kr.), men også huse fra tidlig middelalder er velrepræsenterede (1000-1200 e.kr.). Der kan næppe være tvivl om, at de mange nye fund fra især yngre romersk og ældre germansk jernalder har betydning for den fremtidige vurdering af både intensiteten og karakteren af bosættelsen i området. Resultaterne fra motorvejsudgravningerne vil uden tvivl komme til at ændre vores syn på de gentagne territorialkampe mellem befolkningsgrupper i området, som det store og velkendte våbenofferfund fra Nydam Mose er vidnesbyrd om. Som nævnt udarbejdes en selvstændig beretning for hver af de 52 lokaliteter, der blev udgravet efter afsluttet forundersøgelse. En henvisning til disse beretning findes ved de pågældende lokaliteter. Topografi, terræn og undergrund Den godt 26 km lange motorvej mellem Kliplev og Sønderborg gennemløber et meget komplekst landskab, der omfatter de fleste sønderjyske landskabstyper. Ved Kliplev mod vest er landskabet præget af mindre bakker og flade hedesletter, der gennemstrømmes af vandrige åer og bække. Netop her forløb både hovedisrandslinjen fra sidste istid (Weichsel-istiden) og flere senere israndslinjer fra det sidste isfremstød i området, det såkaldte Ungbaltiske Isfremstød i senglacial tid (den afsluttende del af sidste istid frem til ca. 9.600 f.kr.). Landskabet er stadig stærkt præget af disse forskellige israndstillinger, der afspejles i områdets blanding af smeltevandssletter, dødishuller (ofte nuværende søer) og nordsydgående bakkeforløb, de såkaldte israndsbakker (Gravesen et al. 2004, 114ff.). Længere mod øst starter den egentlig ungmoræne, et varieret og ofte bølget eller bakket terræn formet af isens bevægelser. Et særligt område er landskabet nord og nordøst for Vemmingbund ved Broager. Dette område er særligt tydeligt præget af en istunge, der skød sig 9

ind i landet i forbindelse med det Ungbaltiske Isfremstød og formede et stærkt kuperet randmorænelandskab (Dybbøl Banke og Broagerland) med tilhørende smeltevandsområder, dødishuller og en lavning, hvor der opstod en issø, det nuværende Nybøl Nor (Gravesen et al. 2004, 122ff.). Længst mod øst, op til Alssund, findes endeligt kystlandskabet. Motorvejen gennemløber således en strækning med en meget varieret topografi, der har vist sig at være attraktivt til bosættelse lige fra istidens ophør og frem til i dag. Mod vest koncentrerer de antikvariske interesser sig om bebyggelsen fra stenalder, der findes i de brednære zoner langs vådområderne og langs Bjerndrup Mølleå. Mod øst i ungmorænelandskabet samler de antikvariske interesser sig om bebyggelsen fra bronzealder, jernalder og vikingtid/tidlig middelalder. Denne findes især på veldrænede plateauer, bakketoppe og i kystzonen. Undergrunden er meget skiftende på strækningen og afspejler, ligesom landskabet og topografien, isens bevægelser og afsmeltningszoner i området i sidste istid. I israndszonen og vest herfor er undergrunden domineret af ferskvandsdannelser samt smeltevandssand og grus som direkte følge af isafsmeltningen. Isafsmeltningen foregik imidlertid ikke kontinuerligt og den nord-syd gående iskant forskød sig adskillige gange i øst-vestlig retning som følge af skiftende temperaturer. Der var således en vekselvirkning mellem isafsmeltning med aflejring af sedimenter i en fase - og større eller mindre isfremstød med nye terræn- og jordforskydninger til følge i andre faser. Denne aktivitet ses som lommer eller områder med ekstramarginale aflejringer, der omfatter en blanding af smeltevandssand, -grus, -silt og -ler, der aflejredes og blandedes ude foran isranden, ikke mindst i forbindelse med det omtalte allersidste isfremstød det Ungbaltiske Isfremstød. Øst for området med israndslinjer omkring Ladegård syd for Felsted, ændres sammensætningen af jordbunden fra at være overvejende sand-, grus- og ekstramarginale aflejringer til at være overvejende, men ikke udelukkende, leret. De arkæologiske undersøgelser på strækningen har vist, at de faktiske jordbundsforhold i de fleste tilfælde er langt mere differentieret end de tilgængelige jordbestemmelser fra GEUS angiver. Undergrunden på lokaliteterne i afsmeltningsområdet mod vest, der som nævnt domineres af smeltevandssand og grus, havde i de fleste tilfælde også indslag af ler hhv. sandblandet ler. Det samme er tilfældet med moræneområderne mod øst, hvor leret hyppigst var sandblandet i større eller mindre grad, eller den tungere ler var iblandet lommer af rent sand eller grus. Flere steder blev det observeret, at jordbunden kan skifte karakter indenfor få meter. GEUS jordbundsbestemmelser kan derfor kun give et fingerpeg om den dominerende jordbundstype i et område, men må derudover siges at være for forenklede hhv. kategorierne for grove til detailobservationer. I tre tilfælde viste jordbunden sig endda at være helt anderledes end angivet på GEUS jordbundskort (Blæsbjerg V, Søndergård III og Ræveskov II). 10

Der synes i øvrigt ikke at have været tydelige præferencer i forhold til jordbundstype i forbindelse med de forhistoriske og historiske lokaliteter på motorvejsstrækningen. Valg af bosted har øjensynligt været bestemt af andre faktorer. Administrative data Sagen omfatter den arkæologiske forundersøgelse i forbindelse med anlæggelse af motorvej 8 fra Kliplev i vest til Sønderborg i øst. Desuden indgår forundersøgelse af områder udlagt til naturarealer i tilknytning til motorvejen. Oprindeligt administrative sagsnummer og navn: 02/348 Motorvej Kliplev-Sønderborg HAM 4708 fælles j.nr. for fund og anlæg fra søgegrøfter før udredning HAM 4786 fælles j.nr. for fund og anlæg fra pløjning og rekognoscering før udredning 08/2477 og 08/2647 oprettelse af naturarealer Bygherre: Vejdirektoratet. Anlægsområdet, Thomas Helstedsvej 11, Postboks 529, 8660 Skanderborg Bygherres kontaktperson: Per Bonde Sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Lennart Madsen, Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, lister, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. 11

Arkæologisk forundersøgelse med søgegrøfter på motorvejens hovedtracé med til- og frakørselsveje, sidearealer og naturarealer Øvrige data Den arkæologiske forundersøgelse af motorvejsstracéet mellem Kliplev og Sønderborg er den foreløbigt største af sin art indenfor Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslevs ansvarsområde. Der blev trukket søgegrøfter gennem hele hovedtracéet og alle berørte sidearealer, svarende til et undersøgelsesareal på mere end 300 ha. Dertil kom forundersøgelsen af et tilstødende, 10 ha stort område ved Søgård, der blev udlagt til naturarealer. Formålet med søgegrøfterne var at lokalisere hustomter, gårde, landsbyer og gravpladser fra bondestenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder og historisk tid. Den systematiske forundersøgelse af hovedtracé, til- og frakørselsveje samt sidearealer påbegyndtes i september 2007 og gennemførtes i flere etaper, afbrudt af pauser af forskellig varighed, frem til slutningen af 2009. Forundersøgelsen af området udlagt til naturarealer foregik i 2009. I en lang periode arbejdedes der parallelt med to udgravningshold, hver bestående af en udgravningsleder, en udgravningsassistent og en maskinfører. Senere i forløbet blev forundersøgelsen med søgegrøfter reduceret til et enkelt udgravningshold. Adskillige arkæologer fra Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev deltog i denne del af forundersøgelsen. Museumsinspektørerne Mette Nissen, Mette Sørensen og Lene Heidemann Lutz er ansvarlig for hovedparten af søgegrøfterne på hovedtracé, til- og frakørselsveje samt sidearealer. På mindre dele af det berørte areal blev forundersøgelsen varetaget af museumsinspektørerne Signe Lützau Pedersen, Pernille Kruse og Lisbeth Christensen. Museumsinspektør Klaus Hirsch forestod forundersøgelsen af naturarealerne omkring Søgård. Arkæologerne assisteredes fortrinsvist af udgravningsassistenterne Niels Michaelsen og Danny Olson. Maskinkraften til forundersøgelsen leveredes af Arne Andersen, Rejsby med maskinfører Anders Hjuler og Egon Bladt Hansen. Den efterfølgende udredning og bearbejdning af fund og anlæg fra forundersøgelsen, inklusive registrering og fundanmeldelse, varetoges af Lene Heidemann Lutz i flere etaper mellem 2009 og 2011 i takt med, at forundersøgelse og udgravningerne skred frem. 12

Udgravningsmetode Søgegrøfterne blev indledningsvist afsat i terrænet af landmåler Egil Søbye, dengang Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev (fig. 1). Grøfternes udlagdes i nord-syd gående retning med 20 meters mellemrum i hele tracéets længde og bredde med en robotstation af mærket Trimble S6 GNSS. På samme måde blev sidearealer og til- og frakørselsveje forberedt. Det er museets erfaring, at trækkes søgegrøfterne nord-syd i en bredde på 2, 5 meter med 20 meters mellemrum, er der den bedste mulighed i forhold til økonomien for at støde på eventuelle hustomter. Disse er oftest anlagt i øst-vest gående retning, altså på tværs af søgegrøfternes forløb. Fig. 1. Afsætning af markeringspæle i terrænet i september 2007 ved landmåler Egil Søbye (til højre i billedet). Jørgen Holm og Lene Heidemann Lutz assisterer. Foto: Niels Michaelsen, Museum Sønderjylland. I terrænet markeredes grøfterne med tre pæle påført Vejdirektoratets stationsnummer (kilometer på strækningen målt fra vest) samt nummer på søgegrøften. For hver af hovedtracéets 26 km blev der udlagt ca. 50 søgegrøfter, der blev nummereret fortløbende fra 1 til 50, f.eks. 05*25 (km 5, søgegrøft 25). Dertil kom søgegrøfter på til- og frakørselsveje, der blev nummereret fortløbende fra 101, f.eks. 05*101 (km 5, søgegrøft 101). På samme måde forberedte man sidearealerne. Disse blev nummeret med kilometerbetegnelse, sidearealnummer og et søgegrøftnummer fortløbende fra 501, f.eks. 05*46*501 (km 5, sideareal 46, søgegrøft 501). Søgegrøfterne var med få undtagelser nord-syd orienterede. I de tilfælde, hvor bevoksning, bebyggelse, eksisterende vejforløb eller topografi og vådområder ikke tillod en afsætning af nord-syd orienterede søgegrøfter, udlagdes et antal grøfter i alternative retninger efter de givne forhold. Således må alle tilgængelige områder på strækningen siges at være blevet repræsentativt forundersøgt. 13

Forundersøgelsen af et område ved Søgård, udlagt til naturarealer i tilknytning til motorvejen, blev mere sporadisk undersøgt med et mindre antal grøfter 5 udlagt i forskellige retninger på netop de steder, der skulle bevares hhv. etableres som enten vandhuller, vådområder eller sandpletter. En række områder på motorvejsstrækningens hovedtracé blev ikke forundersøgt. Det drejer sig her om områder, der på tidspunkt for forundersøgelsen allerede var destruerede i forbindelse med forskellige afgravninger, primært lergravning. Disse områder omfatter arealet mellem søgegrøfter 09*24-09*36, 13*04, 13*37-13*39, 15*01-15*18, 16*04-16*05, 16*28 og 17*22-17*49. Også en del sidearealer blev ikke forundersøgt. I disse tilfælde vurderedes en forundersøgelse med søgegrøfter som ikke lønsomt, primært p.gr.a. de pågældende sidearealers beliggenhed og topografi (f.eks. i vådområder og vejforløb) 6. I et enkelt tilfælde fravalgtes en forundersøgelse af et lille smalt område på baggrund af resultaterne fra de nærliggende søgegrøfter i hovedtracéet 7. Muldjorden blev trukket af med gravemaskine påført en 2,5 m bred rabatskovl. Når der blev påtruffet anlæg, der viste eller antydede eksistensen af huskonstruktioner, hegn, grave eller lignende, udvidedes søgegrøften på begge sider af de pågældende anlæg til kontrol af observationerne. Enkelte anlæg (fortrinsvist stolpehuller) blev snittet og tegnet i 1:20. I de tilfælde, hvor der stod klart, at der var tale om jordfaste fortidsminder, der opfyldte mindst et af de fem opstillede kriterier (se ovenfor) og en egentlig arkæologisk udgravning derfor sandsynligvis ville følge, blev fund og anlæg straks indmålt med robotstation af landmåler Egil Søbye i projektion UTM zone 32 ED 50. Indmålingerne dannede grundlag for den videre sagsbehandling på museet, der fulgte umiddelbart efter, at fortidsmindet var fundet, herunder afsætning af udgravningsområde, budgetlægning og korrespondance med VD. Alle øvrige fund og anlæg, der fremkom under pløjelaget, registreredes løbende i feltet på skematiske skitser fremstillet til formålet. Dette omfattede også en manuel indmåling med målebånd i forhold til de GPS-indmålte træpæle, der markerede søgegrøfternes ender. Disse optegnelser blev, sammen med det tilhørende fundmateriale, udredt og registreret i GIS-programmet MapInfo, efter at forundersøgelserne var tilendebragt. Resultatet var et stort antal fundanmeldelser af nye, mindre lokaliteter af kulturhistorisk betydning, men uden grundlag for udgravning. Forundersøgelsen med søgegrøfter startede længst mod øst ved Sønderborg. På den måde var det muligt at arbejde parallelt med det hold, der arbejdede med pløjebælter og opfølgende rekognoscering efter stenalderbopladser mod vest ved Kliplev. På de vestligste 15 km af motorvejstracéet blev der således forud 5 Sagsnr. 08/2477 og 08/2647, søgegrøfter 1-37. Forundersøgelse 2009 under ledelse af K. Hirsch. 6 Sideareal 2, 31, 32 og 52. 7 Sideareal 29. 14

for forundersøgelsen med søgegrøfter rekognosceret i pløjebælter (se dette kapitel). Samtlige søgegrøfter reetableredes efter registrering, uanset om der blev påvist et væsentligt jordfast fortidsminde eller ej. Fig. 2. Udsigt over søgegrøfter på station 25-26, september 2007. Set fra vest. I disse søgegrøfter fremkom talrige stolpehuller fra huse fra både jernalder og middelalder. Lokaliteten Solvang (HAM 4725) udgravedes 2008 og 2010. Foto: Lene Heidemann Lutz, Museum Sønderjylland. Undersøgelsens resultater Forundersøgelsen med søgegrøfter førte til registreringen af i alt 143 kulturhistoriske lokaliteter. 49 af disse lokaliteter omfattede væsentlige, jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27. På 45 af disse lokaliteter blev der foretaget udgravninger, i to tilfælde dog kun af en del af det berørte areal (se note 1). På adskillige af de 45 lokaliteter blev der gennemført flere udgravningskampagner. Supplerende udgravninger udførtes i flere tilfælde på lokaliteter, hvor den arkæologiske forundersøgelse af de tilstødende sidearealer viste, at pladsen var arealmæssigt større end først antaget. Også Vejdirektoratets forlægninger af vejforløb etc. resulterede i supplerende udgravningskampagner. Syv stenalderbopladser, der forud forundersøgelsen med søgegrøfter allerede var lokaliseret i forbindelse med rekognoscering og i visse tilfælde ved opfølgende prøveboringer og -gravninger 8, er beskrevet under afsnittet om forundersøgelsen med pløjebælter og indgår ikke i de her omtalte 45 udgravede lokaliteter. 8 Det drejer sig om HAM 4762 Årtoft Plantage; HAM 4763 Løkkepold I; HAM 4764 Humlegård I; HAM 4437 Skovhus 1; HAM 5037 Kogang II; HAM 4439/4963 Kogang I; HAM 4765 Møllested Bro IV (rekognosceringsfund registreret under HAM 5347 Bøgehoved I). 15

I forbindelse med oprettelsen af nødvendige naturarealer (vandhuller, vådområder og sandpletter) i tilknytning til motorvejen, blev yderligere arealer op til motorvejens hovedtracé forundersøgt (sagsnr. 08/2477 og 08/2647). Det drejer sig om et område sydvest for Søgård på motorvejsstrækningens km 8. De forundersøgte arealer befinder sig på begge sider af hovedtracéet, i forlængelse af søgegrøft 08*08-08*44, syd for i forlængelse af søgegrøft 08*08-08*29. Herunder gives et kort resumé af de lokaliteter, der blev påtruffet ved den arkæologiske forundersøgelse med søgegrøfter og efterfølgende udgravet. Ses der bort fra stenalder-bopladserne, der er beskrevet under afsnittet om forundersøgelsen med pløjebælter og rekognoscering, er der som nævnt tale om i alt 45 lokaliteter. Pladserne beskrives fortløbende fra vest (Kliplev) mod øst (Dybbøl/Sønderborg) efter deres beliggenhed den såkaldte station (st.) på motorvejsstrækningen. Placeringen angives med betegnelse af både kilometer (KM), søgegrøftnr. og station (st.). Lokaliteter med væsentlige jordfaste fortidsminder, beskyttet af museumslovens 27 og derfor udgravet. KM 4, hovedtracé, søgegrøft 04*21 og 04*22 (st. 4.4): HAM 4751 Klosterbjerg I, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 127. I søgegrøft 04*21-04*22 fremkom et område på 3.500 m 2 med anlægsspor i form af stolpehuller og gruber. Blandt stolpehullerne kunne udskilles et treskibet langhus i to bebyggelsesfaser. Huset har haft mindst fire sæt tagbærende stolper. Til den ene fase er påvist en nordvendt indgang, mens der i den anden også har været indgang mod syd. Vest for 16

huset påvistes et aktivitetsområde med gruber. Bedømt ud fra keramik og hustype skal anlægget antagelig dateres til ældre jernalder. Søgegrøfterne omkring antydede, at der var tale om en enkeltgård. I 2009 udgravedes lokaliteten af Pernille Kruse. Der viste sig at være tale om udkanten af en boplads fra ældre jernalder (se rapport nr. 299). Fra lokaliteten stammer fem rekognosceringsfund fra ældre stenalder (se senere afsnit). KM 4, hovedtracé, km 4, søgegrøft 04*40 (st. 4.8): HAM 4752 Klosterbjerg II, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 128. I søgegrøft 04*40 fremkom tre stolper, der stod tilnærmelsesvis på række, samt et område, der tolkedes som kælder/nedgravet gulv. Stolperne mentes at stamme fra et muligt midtsulehus fra yngre stenalder på omkring 5 meters længde. I fylden til den store nedgravning fandtes nogle flintafslag og lidt keramik samt en slibesten og en kværnsten. Lokaliteten blev udgravet i 2009 af Pernille Kruse. Formodningen om, at arealet rummede et hus fra yngre stenalder, kunne ikke bekræftes ved udgravningen, da keramikken i den store grube kunne dateres til førromersk jernalder. Genstandsmaterialet fundet i forbindelse med udgravningen tyder i stedet på, at der har været en flinthuggeplads hhv. en midlertidig lejrplads i området. Flintgenstandene kan dateres til ældre stenalder (se rapport nr. 399). Fra området stammer også 10 rekognosceringsfund, der formentlig kan henføres til samme huggeplads (se senere afsnit). KM 4, hovedtracé, søgegrøft 04*45-04*47 (st. 4.8): HAM 4753 Klosterbjerg III, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 130. I søgegrøft 04*45-04*47 fremkom dele af to tre-skibede huse med mindst to sæt tagbærende stolper fra jernalder. Desuden fandtes nord herfor en grube med en lille samling keramik heriblandt et randskår. Disse dateredes til ældre jernalder. Lokaliteten blev udgravet i 2009 af Pernille Kruse. Udgravningen viste, at der var tale om en boplads fra slutningen af ældre romersk jernalder til begyndelsen af yngre romersk jernalder. Der blev fundet i alt fire treskibede langhuse samt staklader, hegn og to jernudvindingsovne (se rapport nr. 303). Fra området stammer også otte rekognosceringsfund fra ældre stenalder (se senere afsnit) samt to flintafslag fra en efterfølgende lille prøvegravning. KM 6, hovedtracé, søgegrøft 06*38-06*41 samt sideareal 44A (st. 6.7): HAM 4962 Søgård, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 155. I søgegrøft 06*38-06*41 fremkom tre jernudvindingsovne samt et nord-syd-gående hegnsforløb. Desuden fandt man en enkelt grube med keramik. I forbindelse med prøvegravningen af sideareal 44A umiddelbart nordvest for søgegrøft 06*38-41 i september 2009 fremkom et treskibet hus med delvist bevarede vægstolper. Huset var kraftigt forstyrret af yngre "soldaterhuller". Lokaliteten udgravedes samme år af Pernille Kruse og viste sig at omfatte både en enkeltgård fra yngre romersk jernalder og samtidigt et aktivitetsområde med jernudvinding (rapport under udarbejdelse). Fra lokaliteten stammer også fem rekognosceringsfund fra ældre stenalder (se senere afsnit). 17

KM 7, hovedtracé, søgegrøft 07*03-07*06 (st. 7.1): HAM 4965 Søgård II, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 170. I søgegrøft 07*03-07*06, tæt ved det middelalderlige voldsted Søgård, fremkom en hustomt samt gruber. Hustomten vurderedes til at være fra yngre jernalder. Lokaliteten udgravedes 2009 af Signe Lützau Pedersen. Der viste sig at være tale om en enkeltliggende hustomt fra yngre romersk jernalder. Væg-, gavl- og indgangsstolper var ikke bevaret, og det tre-skibede langhus blev kun erkendt ved de fire sæt tagbærende stolpehuller (se rapport nr. 227 ). Fra området umiddelbart vest for Søgård II stammer også otte rekognosceringsfund fra stenalderen (se senere afsnit). KM 7, sideareal 44 (st. 7.5): HAM 4975 Møllested Bro IX, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 158. I søgegrøft 07*44*505 til 07*44*507 blev der fundet spor af to treskibede huse. Det ene hus var orienteret øst-vest. Ved forundersøgelsen var kun to sæt tagbærende stolper synlige. Konstruktionen af det andet hus var sværere at erkende. Ud fra placeringen af stolperne i det første hus, dateredes bebyggelsen til ældre romerk jernalder. Lokaliteten udgravedes i 2010 af Mads Leen Jensen. Bebyggelsen viste sig at være dårligt bevaret og omfattede kun ét hus samt et antal spredtliggende stolpehuller, der ikke kunne sættes i system. Dateringen til ældre jernalder kunne bekræftes (rapport under udarbejdelse). KM 7, hovedtracé, søgegrøft 07*31, 07*33, 07*35, 07*39, 07*41 og 07*45 (st. 7.7): HAM 4756 Møllested Bro I, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 136. I søgegrøft 07*31, 07*33 og 07*45 blev fundet syv jernslaggeholdige anlæg, der tolkedes som jernudvindingsovne fra jernalderen. I søgegrøft 07*35 påvistes fire ornamenterede, sortglittede, velbevarede gravurner, der indeholdt blandt andet brændte, humane knogler, våben af jern samt bronze fra ældre romersk jernalder. I søgegrøft 07*39 og 07*41 lå mindst to øst-vest orienterede treskibede langhuse og en staklade fra ældre jernalder. De tre fundkomplekser registreredes under samme journalnummer, da man vurderede, at de havde omtrent samme datering. Lokaliteten udgravedes 2009 af Signe Lützau Pedersen. Som forundersøgelsen havde vist, var der tale om en urnegravplads fra ældre romersk jernalder (Pedersen 2012). Bebyggelsen var derimod yngre og viste sig at stamme fra yngre romersk og ældre germansk jernalder samt muligvis vikingetid (rapport under udarbejdelse). Fra lokaliteten stammer også et rekognosceringsfund i form af en jernslagge, formentlig fra jernalderen (se senere afsnit). KM 7/8, sideareal 43, søgegrøft 07*43*505-506 og 08*43*501-502 (st. 8.0): HAM 4976 Blæsbjerg V, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 157. På sideareal 43 blev der i søgegrøft 07*43*505-506 samt 08*43*501-502 fundet et område med stolpehuller. Man mente at kunne udskilles mindst et treskibet hus. Resten af stolperne kunne ikke udredes på undersøgelsestidspunktet. Desuden fritlagdes resterne af en jernudvindingsovn samt en slaggegrube. Lokaliteten udgravedes i 2010 af Mads Leen Jensen. 18

Der var tale om et aktivitetsområde fra ældre romersk jernalder med spredte stolpehuller og jernudvinding. Egentlige huskonstruktioner blev ikke påvist (rapport under udarbejdelse). KM 8, hovedtracé, søgegrøft 08*17 og 08*21 (st. 8.4): HAM 4757/4758 Møllested Bro II og III, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 122 og 124. I søgegrøft 08*17 blev der påtruffet et treskibet hus fra ældre middelalder med mindst to sæt tagbærende stolper. Desuden fandtes syd herfor en grube med et keramikskår. Ved gruben fandtes fire tagbærende stolper, der formodedes at høre til en staklade. På forundersøgelsestidspunktet vurderedes det, at anlæg og fund skulle dateres til ældre middelalder. Lokaliteten blev benævnt HAM 4757 Møllested Bro II. Omkring 50 m øst herfor blev der i søgegrøft 08*21 fundet dele et tre-skibet hus med mindst to sæt tagbærende stolper fra ældre jernalder. Desuden fritlagdes dele af et muligt sadeltagshegn. Der blev fundet keramik både nær ved hustomten og 10 meter vest for søgegrøften i et pløjespor. Keramikken dateredes bredt til ældre jernalder. Lokaliteten blev benævnt HM 4758 Møllested Bro III. De to lokaliteter blev efterfølgende inkluderet i det samme arkæologiske areal og udgravet 2009 af Pernille Kruse. I den forbindelse blev det besluttet at anvende j.nr. HAM 4757 for hele komplekset. Ved udgravningen undersøgtes en boplads fra yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder samt et offerkar og et aktivitetsområde fra tidlig førromersk jernalder. En datering til middelalderen kunne ikke bekræftes (se rapport nr. 301). Fra området stammer fem rekognosceringsfund (se senere afsnit). KM 8, hovedtracé, søgegrøft 08*39-08*40 (st. 8.8): HAM 4759 Søgårdsmark I, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 123. I søgegrøft 08*40 blev der påtruffet en hustomt fra jernalderen med mulige indgangspartier i nord og syd. Keramik fra en af de tagbærende stolper antydede en datering til yngre jernalder. Desuden blev der sydligst i søgegrøften fundet to flintkoncentrationer, der mentes at afspejle to neolitiske flinthuggepladser. I søgegrøft 08*39 vest for den ovennævnte søgegrøft fandtes desuden to andre, mindre koncentrationer af flint, hvoraf noget er brændt. Enkeltfundne flintafslag i grøft 08*37-08*38 henførtes til samme j.nr. Lokaliteten udgravedes senere i 2008 af Signe Lützau Pedersen. Der viste sig at være tale om et gårdsanlæg, bestående af et langhus og en økonomibygning. Gårdsanlægget kunne dateres til yngre romersk jernalder og var hermed lidt ældre end man havde forventet (se rapport nr. 217). Fra området og umiddelbart øst herfor stammer 57 rekognosceringsfund fra området (se senere afsnit). Det drejer sig om 55 flintgenstande fra forskellige periode af stenalderen samt to løbeslagger. KM 9, hovedtracé, søgegrøft 09*113-09*114 (st. 9.3): HAM 4761 Bremsmaj, Kliplev sogn, stednr. 220107, lokalitetsnr. 144. I søgegrøft 09*113 og 09*114 blev der fundet en jernalderbebyggelse. I søgegrøft 09*113 fremkom der kun få anlæg, hvorimod søgegrøft 09*114 indeholdt mere end 30 anlæg primært stolpehuller. Der kunne erkendes to til fire treskibede huse, hvoraf de to var brandtomter. Desuden blev der fundet en del bopladsgruber. I både gruber og stolpehuller fandtes keramik, der daterede pladsen til ældre romertid/sen førromersk jernalder. 19

Lokaliteten udgravedes sammen med et supplerende område nord herfor i 2008 og 2009 af Pernille Kruse. Der viste sig at være tale om en boplads fra førromersk og ældre romersk jernalder (se rapport nr. 205). Fra lokaliteten stammer to rekognosceringsfund i form af et lerkarskår og et flintafslag (se senere afsnit). Fig. 3. Søgegrøfter og udvidelser omkring anlægsspor på hovedtracéet, set fra luften. Foto: Esben Schlosser Mauritsen. KM 10/11, sideareal 39, søgegrøft 10*39*504-505 (st. 10.9-11.0) HAM 5022 Holdam VI, Kværs sogn, stednr. 220108, lokalitetsnr. 20. I søgegrøft 10*39*504-505 indenfor sideareal 39 fremkom fyldskifter fra en bebyggelse, herunder stolpehuller fra mulige hustomter. I 2009 vurderede man anlæggene til at være fra jernalderen eller middelalderen. I 2010 udgravedes lokaliteten af Gunvor Christiansen. Der viste sig at være tale om et velbevaret gårdsanlæg med udskudshus og økonomibygninger fra ældre middelalder samt en brønd (rapport under udarbejdelse) (Christiansen 2012). KM 11, hovedtracé, søgegrøft 11*102, 11*101, 11*21-11*24 (st. 11.4): HAM 4768 Ladegård, Kværs sogn, stednr. 220108, lokalitetsnr. 13. I søgegrøft 11*102 blev der fundet et enskibet, øst-vest orienteret hus med jordgravede stolper. Huset var 9-10 m bredt, muligvis med udskud på husets nordside. Stolperne havde en diameter af ca. 100 cm, og en dybde på ca. 25 cm. I midten af huset var lidt af et ildsted bevaret. I søgegrøft 11*101 kunne konstateres skelgrøfter, der har inddelt tofterne (markerne) omkring gården. Mellem 50 og 100 m syd for huset kunne i grøft 11*21 erkendes en vejkiste/dræn. Den mere end 40 m lange grøft var stensat over en strækning på ca. 10 m. Kisten/drænet er orienteret tilnærmelsesvis N/S. 20

Ydermere kunne i grøft 11*22-11*24 konstateres grøfter, der sikkert også har tjent som skelgrøfter/tofteinddelinger. Ved den arkæologiske forundersøgelse vurderede man gård, vejkiste og tofter til at være fra middelalderen eller fra efterreformatorisk tid. Lokaliteten udgravedes i 2008 af Mads Leen Jensen. Gårdsanlægget viste sig at kunne dateres til sidste halvdel af 1500- tallet og begyndelsen af 1600-tallet (se rapport nr. 241) (Jensen 2012). KM 12, hovedtracé, søgegrøft 12*36-12*39 (st. 12.8): HAM 4865 Søndergård I, Felsted sogn, stednr. 220104, lokalitetsnr. 84. I søgegrøft 12*36 fritlagdes et antal stolpehuller, der i første omgang blev tolket som dele af en hustomt fra middelalderen. Desuden fandt man gruber med keramik fra ældre jernalder. I grøft 12*37-12*39 øst for den ovennævnte søgegrøft fandtes desuden et udsmidslag med keramik fra ældre jernalder. Lokaliteten udgravedes i 2009 af Pernille Kruse. Udgravningen viste, at der var tale om spredte bopladsspor, formentligt et aktivitetsområde med gruber og stolper, der ikke stod i system. Anlæggene kunne ikke dateres nærmere, og der var således ikke tale om et middelalderhus som først antaget (rapport under udarbejdelse). KM 13, hovedtracé, søgegrøft 13*21; sideareal 34, søgegrøft 13*34*514-515; sideareal 35, søgegrøft 13*35*513-515 (st. 13.3-13.4). HAM 4866 Søndergård II, Felsted sogn, stednr. 220104, lokalitetsnr. 83. I søgegrøft 13*21 blev der påtruffet en hustomt med bevarede vægstolper og muligt ildsted. Ud fra stolpesætning og huskonstruktion dateredes hustomten foreløbigt til yngre germansk jernalder. Ved forundersøgelsen af sideareal 35 fremkom i søgegrøfterne 13*35*513-515, umiddelbart syd for hovedtracéets grøft 13*21, et antal gruber, der tolkedes som del af ovennævnte bebyggelse. Bebyggelsen blev også påvist indenfor sideareal 34, nord for hovedtracéet. Her blev der i søgegrøfterne 13*34*514-515 påvist et aktivitetsområde med gruber, stolper og jernudvindingsanlæg fra samme bebyggelse. I grøft 1317 og 1318 umiddelbart vest for søgegrøft 1321 på hovedtracéet fandtes i øvrigt et udsmidslag med fund af keramik; dette har ganske vist fået eget navn og j.nr. (Søndergård VII, HAM 4915), men kan meget vel høre sammen med bebyggelsen Søndergård II. Lokaliteten Søndergård II, der således omfattede både en boplads og et aktivitetsområde med jernudvinding, udgravedes 2009 af Pernille Kruse. Bebyggelsen dateredes til førromersk jernalder og yngre romersk jernalder (rapport under udarbejdelse). KM 15, sideareal 30, søgegrøft 15*30*501 (st. 15.2): HAM 4979 Ræveskov III, Felsted sogn, stednr. 220104, lokalitetsnr. 93. I søgegrøft 15*30*501 indenfor sideareal 30 fremkom længst mod vest et område med kulturjord, der kunne ses over en strækning af ca. 20 m. Spredt over området fandtes lerkarskår, enkelte stærkt opløste, ubrændte knogler og stærkt forrustede jernklumper. Laget var op til 30 cm tykt og formodedes at stamme fra ældre jernalder. 21

I 2010 udgravedes lokaliteten af Anders Hartvig. Der viste sig at være tale om et udsmidslag fra sen førromersk til ældre romersk jernalder. Udsmidslaget viste sig at være halvanden meter tykt og indeholdt en stor mængde keramik og velbevarede dyreknogler (se rapport nr. 222). Øst herfor, mellem udsmidslaget og urnegravpladsen Ræveskov II (HAM 4978, se nedenfor), fremkom i søgegrøfterne 15*30*502-505 et antal gruber, herunder en kogestensgrube samt flere uspecificerede fyldskifter. Disse anlæg vidner, ligesom udsmidslaget, om bosættelse i området. Både udsmidslag og aktivitetsområde kan have forbindelse til samme bebyggelse (der endnu ikke er lokaliseret). Anlæggene fra søgegrøfterne 15*30*502-505 henførtes derfor til j.nr. HAM 4978 Ræveskov III, men blev ikke udgravet (se senere afsnit). KM 15, sideareal 30, søgegrøft 15*30*506 (st. 15.4): HAM 4978 Ræveskov II, Felsted sogn, stednr. 220104, lokalitetsnr. 94. I søgegrøft 15*30*506-508 indenfor sideareal 30 blev der fundet fem delvist nedpløjede urner. Urnernes tilstand varierede meget. I den ene urne fandtes - udover brændte knogler - en metalgenstand, i en anden urne et ubestemmelig bronzegenstand. Lokaliteten udgravedes 2010 af Mads Leen Jensen. Urnegravene viste sig at være del af en større gravplads med knap 30 grave fra ældre romersk jernalder. Desuden undersøgtes en samtidig bebyggelse med et treskibet langhus og en jernudvindingsovn (rapport under udarbejdelse). Fra lokaliteten stammer syv rekognosceringsfund fra ældre stenalder (se senere afsnit). KM 15, hovedtracé, søgegrøft 15*22-15*24 (st. 15.5): HAM 4860 Ræveskov I, Felsted sogn, stednr. 220104, lokalitetsnr. 85. I søgegrøft 15*22-15*24 blev der fundet bebyggelsesspor fra jernalderen. I søgegrøft 15*23 syntes fyldskifterne at være stolpehuller fra et nv-sø orienteret langhus. Også i søgegrøft 15*24 fandtes der stolper fra mindst ét hus. Fund af keramik samt træk ved husets konstruktion førte til en foreløbig datering af lokaliteten til yngre jernalder. I søgegrøft 15*23 fremkom desuden seks eller syv gruber, der ikke kunne dateres. I 2009 gennemførtes en mindre udgravning på stedet af Mads Leen Jensen. Der viste sig at være tale om en delvist forstyrret bebyggelse fra ældre romersk jernalder med et mindre treskibet hus fra yngre førromersk jernalder, gruber samt spredtliggende stolpehuller. Desuden registeredes bunden af to jernudvindingsovne (se rapport nr. 242). Fra lokaliteten stammer 10 rekognosceringsfund (se senere afsnit). KM 18, hovedtracé, søgegrøft 18*18-18*23 (st. 18.4): HAM 4750 Kobberholm I, Ullerup sogn, stednr. 230305, lokalitetsnr. 211. I søgegrøft 18*18-18*23 fremkom et område med anlægsspor i form af stolpehuller, gruber og kulturlag. Blandt stolpehullerne kunne et øst-vest orienteret, treskibet langhus udskilles. Der var tydeligvis tale om en brandtomt. Vest for huset blev der påvist et nord-syd orienteret hegnsforløb - evt. en hegnslade eller et sadeltagshegn. Nord for huset sås en større koncentration af stolpehuller, der mentes at kunne stamme fra yderlige huse, hegnslader og/eller hegn. Der blev 22