Maria Bebudelse en appetizer: Englevingen rammer din kind. Mærker du den? Eller er du ikke hjemme? For travlt optaget af at bygge dit liv på en solid klippe måske? Prøv at se dig omkring. Lyt til de gamles livsfortællinger. Intet liv bygger på klipper. Kun på græsstrå. Vi vipper på græsstrået i al vores skrøbelighed. Det er okay. Kærligheden kan alligevel ikke gå igennem sten. Den er som lyset, der finder vej ind igennem sprækkerne.. 1
Maria bebudelsesdag 2014 Prøv at forestil dig at du sidder hjemme på dit værelse og pludselig får du fornemmelsen af at du ikke er alene.. Da du vender dig om er der en skikkelse i rummet; noget som hverken er menneske eller dyr, måske blot et lys, et skær? Og du mærker at noget sættes i dig. Ord og tanker om at noget stort skal ske, noget som du skal stå for.. Du værger dig vil ikke, men kraften er stærk og det gør dit hjerte varmt.. Måske var det sådan det virkede på Maria, den dag hun fik besøg af Guds engel, Gabriel, som fortalte hende at hun skulle være mor til Guds søn. En himmelsk insemination, som for altid ændrede Marias og milliarder af menneskers liv. Tænk, hvis hun havde sagt nej! Det gjorde hun ikke. Hun sagde ja, sådan som Lukas har beskrevet det i sit evangelium i Det nye Testamente: Da sagde Maria:»Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode 2
gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. Luk 1,46-55 Salmer: 78,71,73,371, maria gn torne går Bøn: Herre, vor Gud, du som lod din engel bringe bud til Jomfru Maria om din vilje: At dit ord skulle blive menneske i hendes skød. Vi beder dig i troen på at hun i sandhed blev Guds mor. Lad mig se hende som Guds feminine side, hvor jeg, som Guds barn, sidder på hendes skød, For du, Gud, er, som moderen der ammer sit barn og aldrig glemmer det...amen Jomfru Maria - 3
Hende vi næsten ikke hører om heroppe i Nord. Hun gled ud. I 1500 tallet. Det var for meget med Mariadyrkelsen. I den katolske kirke blev hun kronet så hun blev til Himmeldronningen og på kalkmalerier rundt om i de danske kirker som i Kongsted kirke på Sydsjælland, kan man se at hun af legenderne er blevet kronet af selveste Gud og Kristus. Himmeldronningen, som det 4. led i hjulet Gud, søn og helligånd. Det var for meget. Og hun forsvandt. Mariabillederne og Mariaaltrene var noget af det første der røg ud af kirkerne, efter reformationen og alle Mariaviserne blev skrevet om så de handlede om Kristus i stedet. 4
Og jeg ved ikke, men hvor mange af jer beder til hende? Hun blev glemt af den lutherske kirke, og kristendommen her oppe i Nord blev endnu mere maskulin. Men hvorfor så tage hende frem? Fordi hun på mange måder kan stå som et forbillede for det at være et troende menneske; Som budbringer og vejviser. Budbringer af Guds kærlighed. Vejviser af Guds kærlighed. Hun dukker frem her ved bebudelsen 5
og ved krybben julenat og hun er der som den bange og bekymrede mor da Jesus bliver væk i 3 dage i Jerusalem som 12-årig. Hun er der til brylluppet i Kana hvor hun presser Jesus til dog at gøre noget, da vinen, og dermed glæden er sluppet op. Og hun er der da Jesus korsfæstes og hun sidder med ham i skødet og sørger som mødre har sørget over deres døde børn fra evigheden af.. Og hun er der da graven er tom 3 dage efter og den første som fortæller det videre. Som vejviser. Sådan sidder hun mest. Som Madonnaen med barnet på skødet - og barnet peger altid. Han peger på dig og mig som om han vil sige: 6
Lyt til hende. Hun er budbringer af Guds nærvær der stryger som en englevinge henover hendes liv. Hun er vejviser for det at tro på Guds nærvær. Eller? --- Der er et gammelt ordsprog der hedder: Gud banker ofte på men vi er sjældent hjemme. Mærker vi englevingens strøg på vores kind når den lægger vejen forbi vores liv? Måske midt i kødsovsen eller i en drøm? Lytter vi? 7
(Tankepause med stille klavermusik: Maria gn. torne går) Maria viser Guds engels strøg på din kind. Et strøg der ofte kommer hvor vi mindst venter det. Sjældent når vi sætter os ned og ber til Ham. Måske ber til at han må svare os. For Gud giver os ikke altid det vi tror vi ønsker. Nej, tænk på Maria der var alt for ung. Og i Det gamle Testamente om Sara der var alt for gammel. Hun og Abraham får besøg af 3 engle der fortæller at de skal have et barn. Det er helt ude i skoven to pensionister hvis liv lå bag dem. Og Maria og Josef var endnu ikke begyndt på deres. Havde bare snakket om at nu skulle de vel også snart giftes og flytte sammen 8
Og hvad fortæller det? Ja, at Gud ofte banker på, hvor vi end ikke troede der fandtes en dør. At liv altid sætter sig på tværs. Som frø der spirer op igennem asfalten eller ud igennem en sprække i en sten. Det er ikke altid rart når Gud banker på. Det må det heller ikke have været for Maria der skulle fortælle til familien og til sin forlovede at hun ikke ventede hans barn, men Vorherres... Vor herre bevares det har ikke været nemt... Som at gå på torne.. 9
Og jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg vil helst leve på den sikre klippegrund hvor jeg i hvert fald har en fornemmelse af - at have styr på det. Styr på livet, på tilværelsen, på kærligheden. Jeg skal da ikke have frø der spirer op af nogen asfalt. NIX. Men fortællingen om Maria er at dit liv aldrig leves på klippegrund, at det sikre og stabile kun eksisterer som mellempositioner i vores liv. Størstedelen af vores livsvandring foregår i forandring både den indre og den ydre. Og som den svenske biskop Martin Lind siger: Som menneske har du altid din tyngde længst ude på et græsstrå. 10
Vi lever altid i sårbarhed. Og vi kan prøve at flygte fra den og bilde os ind at nu har vi fundet vores egen lille klippegrund i form af tryghed og vane og lukken det farlige ude... Men det er så forførerisk, for klippegrunden kan ændre sig ved jordskælv klippegrunden kan ændre sig ved vulkanudbrud. og så er du tilbage på dit lille græsstrå... (tankepause. Klaver spiller stille: Maria gn. torne går) Sårbarheden bærer på et budskab. Vi vil så gerne flygte fra det sårbare og skøre til det stabile og faste. Men det sårbare og skøre er livet. Der findes ikke noget andet. Der er kun græsstrå at sidde på. 11
Og hver gang vi søger væk fra det og bliver sårede og skuffede eller synes livet er uretfærdigt så peger barnet på Marias skød tilbage til dig selv og det sårbare igen. Fordi det er det eneste sted hvor vi kan være mennesker. Med den størrelse vi har. Hverken mere eller mindre. Kun fuldt og helt. Og jeg tænker tit at det måske kun er derude der, hvor vi vipper på livets eksistens at vi mærker Guds englevinge: I det ufærdige og ufuldstændige. At det er i sårbarheden og skrøbeligheden at vi aner, hvem Gud er. Jeg synes det er min egen erfaring: 12
at jeg i de perioder hvor livet er som et græsstrå virkeligt bliver klar over min samhørighed med alt levende. At det går op for én at alt liv er skænket - og at det at jeg lever een eneste dag - og een eneste nat, er ren nåde, ren gave. --- Så når du mærker at jorden ryster under dig så kravl ud på dit græsstrå og sæt dig på Jomfru Marias skød som var du Jesusbarnet, så hun, som Gud, kan vugge dig og fortælle dig at du er, den du er. På vej, gyngende i græsset og Guds kærligheds favn. Lad os være stille sammen Maria 13
Vi beder til dig, du som er moder til Kristus. Vis os vejen vi skal gå og lad os lære af din ydmyghed og styrke at bære de byrder vi får at bære i dette liv uden at komme til at tvivle på Guds storhed og nærvær. Lær os at leve vippende på et græsstrå og have tålmodigheden og styrken til at gå igennem det tornefyldte.. Jesus Kristus, du søn af Maria Menneske og bror som os Lad os favne nuet som Guds største manifestation i kroppens storladne dans på denne klode.. Lad os favne kærligheden som du har vist er respirator for frygtens skrøbelighed. Lad os dele ud af det, vi har 14
så det kan gro og turnere i medfølelse og omsorg. Lad vores sprog, tanker og handlinger bære hjertevinger. Og lad os i stilhed bede for dem og det vi tænker på.. I Jesu navn. Amen Filmaften tirs Palmesøndag kl 11 og for børn og barnlige sjæle er der ponyridning i præstegårdshaven bagefter. Det er en alm højmesse og ikke en børnegudstj! 15