Indhold 1 Kropsbevidst træning... 4 1.1 Resume (Matilde)... 4 1.2 Indledning (Matilde)... 5 1.3 Udgangspunkt (Matilde)... 7 1.4 Problemformulering (fælles)... 8 1.5 Afgrænsning og begrebsforklaring (Caroline)... 8 1.5.1 Kropsbevidsthed... 8 1.5.2 Impulser... 8 1.5.3 Optimalbegrebet... 9 1.5.4 Træningssteder... 10 1.5.5 Styrketræning... 10 1.6 Valg af aftagere (Caroline)... 10 1.6.1 Fitnessworld... 10 1.6.2 Interviewpersoner... 10 1.7 Litteratursøgning (Caroline)... 11 1.7.1 Databaser og søgesteder... 11 1.7.2 Søgeord... 11 1.8 Metodebeskrivelse og opbygning (Caroline)... 11 1.9 Fejlkilder (Matilde)... 12 2 Kvalificering af hverdagsobservationerne (Matilde)... 15 2.1 Hvordan træning foregår i dag (Matilde)... 18 2.2 Vision (Matilde)... 21 3 Det psykomotoriske optimalbegreb (Matilde)... 22 4 Klientens mål: Styrketræning (Caroline)... 23 4.1 Hvordan trænes styrke? (Caroline)... 23 1
4.2 Det overordnede mål: Sundhedsfremme og forebyggelse (Caroline)... 25 4.2.1 Ledplacering og statikkorrektion... 26 4.2.2 Spændingsbalance... 31 5 En styrketræningsøvelse: Squat (Matilde)... 34 5.1 Almindelige udfordringer ved squat (Caroline)... 34 5.2 Squat ifølge Fitnessworld (Matilde)... 35 5.3 Squat ifølge styrketræningseksperter (Caroline)... 36 5.3.1 Sammenligning: Umiddelbare forskelle og ligheder (Caroline)... 37 5.3.2 Hvordan imødegår Fitnessworlds squat-instruktion de almindelige udfordringer? (Matilde)... 37 5.3.3 Hvordan imødegår eksperternes squat-instruktion de almindelige udfordringer? (Caroline)... 38 5.4 Supplerende øvelser for optimal spændingsbalance (Caroline)... 38 5.5 Afrunding: Konsekvenser for squat på holdtræning (Matilde)... 39 6 Delkonklusion (Matilde)... 40 7 Psykomotorisk formidling på holdtræning (Matilde)... 41 7.1 Kropsbevidsthed (Caroline)... 41 7.1.1 Den fysiske kropsbevidsthed... 41 7.1.2 Den psykiske kropsbevidsthed... 42 7.1.3 Den sociale kropsbevidsthed... 42 7.2 Den psykomotoriske dialog (Matilde)... 43 7.2.1 Den verbale dialog... 44 7.2.2 Den kropslige (manuelle) dialog... 45 7.3 Afrunding (Matilde)... 45 8 Sammenfletningen (Matilde)... 46 8.1 Den sidste sammenfletning... 47 9 Konklusion og perspektivering (fælles)... 49 10 Litteraturliste... 52 2
11 Bilagsoversigt... 54 3
1 Kropsbevidst træning 1.1 Resume (Matilde) Navnet kropsbevidst træning henviser til vores mål; at gøre deltagere på holdtræning mere kropsbevidste. Denne opgave indeholder således en undersøgelse af, hvordan arbejdet med den psykomotoriske tilgang kropsbevidsthed, ved brug af udvalgte metoder: verbale og manuelle impulser, kan supplere og indgå i styrketræning på hold i fitnesscentre. Opgaven er et forslag til sammenfletningen af psykomotorik, træning og fitness. I opgaven har vi ved hjælp af teori, empiri og i form af interview og spørgeskemaer undersøgt, hvordan holdtræning foregår i dag. Vi har defineret begrebet optimal ud fra det psykomotoriske begreb, og ud fra forskellig teori, opstillet nogle retningslinjer for at optimere træning. Vi har sammenlignet Fitnessworld og udvalgte eksperter for til sidst at komme med et forslag til, hvordan kropsbevidsthed gennem videreformidling kan optimere holdtræning i fitness. 4
1.2 Indledning (Matilde) Denne opgave har til formål at undersøge sammensætningen mellem træning, fitness og psykomotorik og måden, hvorpå psykomotorik og primært kropsbevidsthed vil kunne indgå og supplere i holdtræning i et fitnesscenter. Denne opgave er et forsøg på at udvikle teori inden for psykomotorik, et sted vi mener den mangler i vores fag. Vi valgte at skrive om dette emne, bl.a. pga. af nogle observationer fra vores hverdag, som vi vil komme nærmere ind på i det nedenstående, men også fordi, vi mener der mangler en sammensætning af psykomotorik og fysisk træning. I faget fysisk træning på uddannelsen psykomotorik på VIA University College i Randers lærte vi, at: De studerende kan trække på det, de kender og gøre det psykomotorisk (verbalisering, dialog, se det hele menneske) (undervisning i fysisk træning 2.maj, 2010 s.2). Dette antyder, at det er meget op til os selv at sammenfatte forbindelsen mellem den fysiske træning og psykomotorikken, og det er en sådan forbindelse vi ønsker at give et bud på i denne opgave. Opgaven kommer således til at handle om forbindelsen mellem psykomotorik og faget fysisk træning, og på hvordan denne kobling vil kunne anvendes udenfor uddannelsens rammer og i praksis i et fitnesscenter. Nedenfor illustreres denne forbindelse, som vi vil arbejde med i denne opgave: Psykomotorisk tilgang og metoder Fysisk træning (styrketræning ) Fitness (Fitnessworld) Figur 1 Figur 1 illustrerer: Fysisk træning skal i denne sammenhæng forstås som styrketræning. Fitness/Fitnessworld er styrketræning på hold. Den psykomotoriske tilgang er kropsbevidsthed og metoderne er i denne opgave verbale og manuelle impulser. 5
Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi inden for mange områder og med en bred målgruppe, og det kan være både godt og skidt. Som Juel Andersson udtrykker det: At afspændingspædagogikken gaber over et bredt videns- og forståelsesfelt er fagets styrke, men også fagets akilleshæl. Profilen bliver mindre skarp og det har været almindeligt at sige at afspændingspædagogikken skal opleves, før den forstås (Juel Andersson, 2000, s.1). Men på trods af, at vi som psykomotoriske terapeuter arbejder bredt og med mange begreber, har vi altid en særlig tilgang til arbejdet, nemlig kropsbevidsthed: Kropsbevidstheden er altid i fokus (fysisk træning 2.maj, s. 2). En af vores kernekompetencer er at støtte vores klienter/holddeltagere til selv at mærke, hvad der sker i deres krop, og derefter at handle og reagere ud fra det oplevede. Denne opgave kommer således til at handle om, hvordan kropsbevidsthed vil kunne blive en del af det, der foregår på et styrketræningshold i et almindeligt fitnesscenter. Der findes flere metoder for os som psykomotoriske terapeuter til at arbejde med tilgangen kropsbevidsthed. Vi har valgt at tage udgangspunkt i impulser (nærmere bestemt de verbale og manuelle) til at videreformidle kropsbevidsthed til deltagerne. Dette har vi valgt, da vi mener, at det er gennem formidlingen, vi vil kunne gøre den største forskel. Motivationen for at skrive denne opgave er for os at optimere den holdtræning der foregår i fitnesscentrene i dag. For at kunne dette har vi måtte undersøge, hvad det optimale er. Da der findes mange definitioner på dette begreb, har vi valgt at gå ud fra en psykomotorisk teori om samme, kaldet det psykomotoriske optimalbegreb. I dette begreb findes der to mål. For at komme med et fyldestgørende forslag til optimering af træning, vil vi derfor gå i dybden med begge disse mål, som er til stede i definitionen af optimalbegrebet. Folk går i fitnesscentre i dag af forskellige årsager. Dette kan eksempelvis være for sundheden, helbredet, for fællesskabets skyld eller for at opnå den kropsbygning, som idealbilledet antyder. Uanset om årsagen er at forbedre deres kondition, styrke deres krop eller andet, antager vi, at folk kommer i fitnesscentre for at arbejde fysisk med kroppen uden at pådrage sig skade eller anden overlastning. Det er her vores optimalbegreb kommer ind, for heri ligger to mål og dermed to forståelser af det optimale; nemlig klientens eget mål og sundhedsfremme og forebyggelse. I denne op- 6
gave undersøger vi, hvordan kropsbevidsthed vil kunne hjælpe til at fremme sundheden og forebygge skader, og hvordan det kan hjælpe klienten i at nå sit eget mål med træningen. WHO s definition af sundhed er således: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom (Hoffmeyer Wæhrens, 2010). I forhold til denne definition vil vores opgave være koncentreret om primært den fysiske velvære i forhold til begrebet om kropsbevidsthed. I denne opgave vil vi komme med to indgangsvinkler: 1. Vi vil forsøge at komme med forslag til en optimering af teorien fra Fitnessworld om, hvordan øvelser udføres og måden, hvorpå deres udgangsstillinger og øvelser foregår for at sikre sundhedsfremme og forebyggelse. 2. Vi vil give deltagerne mulighed for at opnå en bevidsthed, så de individuelt får muligheden for at kunne mærke og handle på de kropslige signaler, de mærker. Vi vil desuden hjælpe dem til bedre at kunne mærke kroppens potentialer og begrænsninger i træningen dette vil vi gøre gennem formidlingen af kropsbevidsthed. 1.3 Udgangspunkt (Matilde) Ideen til emnet for denne opgave udsprang fra nogle observationer, vi hver især har gjort os i vores fitnesscentre. Her har vi begge to deltaget i flere former for holdtræning. Måske andre har haft en oplevelse som denne; du har taget en lille pause i en øvelse og kommet til at betragte personen ved siden af, og kan konstatere, at det ikke ser behageligt ud. Du ser måske vedkommende skære ansigt, og det ser ud til at personen kæmper sig igennem øvelsen og givetvis har smerter. Du krymper dig måske lidt ved dette syn? Eller du får bare lyst til at hjælpe vedkommende til at ændre stilling eller give et forslag til en graduering af øvelsen? Du tænker måske lettere desperat, hvorfor stopper han/hun dog ikke?. Vi ved med sikkerhed, at der er andre, der også har gjort sig lignende iagttagelser: Uffe Jørgensen, specialist i sportsskader fra Parkens Privathospital i København udtaler sig: Jeg har da været ude for tilfældet, hvor jeg har rystet på hovedet, når motionister, der har skullet træne deres overarme, i stedet har fået ødelagt senerne i deres skuldre (børsen, 2010). 7
Vi har derudover erfaret, at andre psykomotoriske terapeuter har lignende reaktioner og syn på det, vi har iagttaget. Grunden er antageligt, at vi har arbejdet så meget med vores egne kroppe i uddannelsen. Vi i har skullet mærket, føle og styrke vores egen kropsbevidsthed i tre år. Dette er ikke tilfældet for de fleste i fitnesscentre, og det er givetvis derfor de enten ikke kan mærke deres krops signaler eller bare ikke reagerer på det oplevede. Vi har igennem fag som anatomi, fysiologi, bevægelse, behandling og fysisk træning lært at kombinere teoretisk viden med det at kunne mærke os selv, vores egen krop, dens muligheder og begrænsninger på en individuel måde. Vi mener det er igennem denne viden og arbejde med kropsbevidst, at vi har lært at tage vare på os selv og reagere ud fra det, vi mærker. Det er dette, vi ønsker at videregive til deltagerne. 1.4 Problemformulering (fælles) Hvordan kan den psykomotoriske tilgang kropsbevidsthed supplere og indgå i styrketræning på hold i fitnesscentre med henblik på, ud fra det psykomotoriske optimalbegreb, at optimere træningen? 1.5 Afgrænsning og begrebsforklaring (Caroline) 1.5.1 Kropsbevidsthed Der findes flere definitioner af kropsbevidsthed. Vi har i denne opgave valgt at bruge Ruth Ryborgs definition af kropsbevidsthed, senere revideret af Ingeborg Zachariassen, da det er den der undervises ud fra på psykomotorik uddannelsen i Randers. Den viden, alle de fornemmelser, forestillinger og oplevelser det enkelte menneske har om egen krops egenskaber, evner og muligheder, fysiske, psykiske og sociale. (Zachariassen, u. å.) 1.5.2 Impulser Som psykomotoriske terapeuter har vi mange redskaber og metoder. Her har vi valgt, at afgrænse os til impulser. Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi både med verbale og manuelle impulser. Her i opgaven vil vi hovedsageligt fokusere på de verbale impulser også kaldet; den psykomotoriske dialog. Vi har flere metoder i det psykomotoriske fag og de bliver ofte anvendt i sammenhæng og kombination med 8
hinanden, hvor flere af metoderne nærmest er uadskillelige (f.eks. iagttagelser og impulser). Vi kan derfor ikke komme udenom, at nævne nogle af de andre metoder såsom iagttagelser og basisøvelser. 1.5.3 Optimalbegrebet I den afspændingspædagogiske teori bruges begrebet optimalt i forhold til iagttagelse af grundstillinger og grundøvelser. Optimalbegrebet hentyder til et normalt begreb som er forskelligt fra det almindelige normalbegreb, hvor det de fleste gør er normalt dvs. et normal begreb, der sætter normalen= gennemsnitlig. Optimalstilling vil sige, at stillingen er optimal eller ideel set i forhold til: leddenes placering, muskelfunktionen, kredsløbet, de indre organers funktion og vejrtrækningen. Definition af optimalstillingen og den optimale koordinerede bevægelse er et instrument for afspændingspædagogen alene. På samme måde som man i psykologien og lægevidenskaben må kende den normale udvikling, for at kunne iagttage en patologisk udvikling. Det er altså et analyseredskab, en baggrundsviden, for så nøjagtigt så muligt at kunne iagttage ledstilling, spændingsforhold, åndedrætsfunktion m.m. På den baggrund kan afspændingspædagogen forholdsvis nøjagtigt danne sig et billede af, hvor klienten kan aflastes, hvor smerterne kommer fra, hvordan arbejdsstillingen kan forbedres osv. Optimalstillingen er aldrig et mål i sig selv, men altid et middel til at opnå målet for den enkelte klient, og et redskab i det overordnede mål for forebyggelse og sundhedsfremme, i forhold til optimal brug af muskler og knogler. (Juel Andersson, 2000, s.5) I vores opgave vil vi bruge optimalbegrebets to mål; 1. klientens eget mål. 2. Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til optimal brug af muskler og knogler. Vi vil derfor kigge på den optimalt koordinerede bevægelse og optimalstillingen. Dette vil vi gøre, som forklaret i definitionen af optimalbegrebet for at kunne danne os et billede af hvor klienten kan aflastes, finde ud af hvor smerterne kommer fra og arbejde med at forbedre deres arbejdsstilling (i dette tilfælde træningsstilling og træningsøvelse) Optimalbegrebet bruges også i forhold til muskulatur, her har vi en antagelse om hvornår en klients kropsfunktion er optimal optimal muskulatur antages at være = ressourcefyldt muskulatur (Juel Andersson, 2000, s.4) 9
1.5.4 Træningssteder Denne opgave vil ikke komme til at indeholde andre fitnesscentre eller fitness faciliteter end Fitnessworld og holdtræning. Holdtræningen er afgrænset til styrketræning nærmere betegnet, et hold ved navn: stram op. Stram op ligger under kategorien; styrketræning på Fitnessworlds hjemmeside. Fitnessworld har selv udviklet holdet og uddanner selv deres instruktører. 1.5.5 Styrketræning I denne opgave arbejder vi med de to former for muskeltræning: Styrketræning + muskeludholdenhedstræning. Vi har udelukkende inddraget voksne, med henvisning til sundhedsstyrelsens anbefalinger af træning til voksne : 18-64 år. Dette har vi gjort i det det er denne målgruppe vi oftest vil se på Stram op. Man skal derudover også have en vis alder for overhovedet at kunne indmeldes i Fitnessworld og der findes hold for de ældre, defineret senior hold. 1.6 Valg af aftagere (Caroline) 1.6.1 Fitnessworld Fitnessworld er en kæde af fitnesscentre der geografisk ligger spredt ud over hele Danmark med 90 centre i alt. Fitnessworld er i dag Danmarks hurtigst voksende og største kæde af fitnesscentre med over 300.000 medlemmer. Vi kan derfor udlede, at Fitnessworld er et fitnesscenter, hvor en stor del af den danske befolkning kommer for at træne, hvilket betyder, at det er et anerkendt sted. Vi har derfor valgt at indgå samarbejde og undersøge denne fitnesskæde nærmere samt indhente vores empiri fra deres selvudviklede teoretiske databaser. 1.6.2 Interviewpersoner Specialist i sportsskader overlæge: Uffe Jørgensen Uddanner af fitnessinstruktører i Fitnessworld: Anja Winterberg. 10
1.7 Litteratursøgning (Caroline) I vores søgning efter information om sammenhængen mellem træning og psykomotorik samt hvordan vi kan bringe den ud i træning i fitnesscentre, har vi først og fremmest gennemgået vores eget materiale. Vi har undersøgt psykomotoriske metoder og vores tilgang, samt haft interaktion med nogle undervisere fra psykomotorik uddannelsen. Dette for at få deres ekspertise indenfor deres felt på forskellige områder, som vores træningsmetoder basisøvelser, vores tilgang, metoder samt fysisk træning. Derefter har vi undersøgt den teori og de metoder de anvender i Fitnessworld for at kunne undervise på hold: Dette har vi gjort gennem deres undervisningsmateriale. Vi har derudover benyttet os af internettet til at kvalificere vores observationer og til at finde teori om træning på videnskabelig baggrund. 1.7.1 Databaser og søgesteder Bibliotek.dk, VIA Bibliotekerne, scholargoogle.dk, studienet.dk, danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP), Google, sundhedsstyrelsen.dk, Gyldendals leksikon 1.7.2 Søgeord Vi har blandt andet søgt på disse ord og/eller sætninger: fitnessskader, statistik om træningsskader, Uffe Jørgensen, Fitnessworld, squat, optimal + squat, muskeltræning, hypertrofi, fitness, McGill, Rippetoe, Tsatsouline, Lon Kilgore 1.8 Metodebeskrivelse og opbygning (Caroline) For at kunne kvalificere vores observationer, har set på statistikker om træning og skader. Her indgår bl.a. statistikker vi selv har udarbejdet gennem et spørgeskema til deltagerne på stram op, som er en kvantitativ undersøgelse med ordinalskala fra 1-5. Dette har vi valgt at anvende, for at få deltagernes egne subjektive holdninger til holdtræningen. Derudover indgår der i dette afsnit en udvalgt artikel om emnet og et uddrag fra vores interview med specialist Uffe Jørgensen, som også er medvirkende/udtaler sig i artiklen. Dette er et semistruktureret interview, som er lavet på baggrund af artiklen, med henblik på uddybelse og med specifikke spørgsmål omkring psykomotorisk terapi. Det næste vi undersøger er, hvordan styrketræning foregår på hold i Fitnessworld i dag. Dette for at klarlægge hvad det er vi som psykomotoriske terapeuter kan supple- 11
re og bidrage med. Vores valg af teori er en kombination af Fitnessworlds materiale og vores interview af Anja Winterberg, som uddanner instruktørerne. Dette er også et semistruktureret interview med det formål at finde grundlaget til uddannelse, teorien bag den og sammenligning af deres uddannelses værdier og vores. Derefter vil vi komme med vores vision hvad det er vi ønsker og gerne vil ændre på og tilføje. Det næste vi vil, er at gøre rede for det psykomotoriske optimalbegreb og hvad de forskellige mål med dette begreb indebærer. Derefter går vi i dybden med, er de forskellige mål indenfor optimalbegrebet. Ud fra forskellige faktorer har vi valgt at konkludere, at klientens mål er styrketræning. Derfor vil nu gå ind og definere de forskellige former for muskeltræning: muskelstyrke og muskeludholdenhed, hvor vi vil anvende teori fra fysiologi, anatomi og fysisk træning, for at redegøre hvad der skal være til stede, rent fysisk, for at opbygge og øge forskellige former for fysisk styrke. Det andet mål indenfor optimalbegrebet er sundhedsfremme og forebyggelse, hvor vi har udvalgt teori om de specifikke aspekter vi har valgt at arbejde med: Muskel tonus og ledplacering her har vi brugt Flemming Vestberg og Grethe Jørgensen Derefter laver vi en analyse og en sammenligning af en øvelse, her inddrager vi Fitnessworlds beskrivelse af en øvelse og eksperter ved navn Rippetoe, Kilgore og Tsatsouline. med det formål at diskutere begrebet optimaløvelse/optimal koordinerede bevægelse. Til sidst i opgaven vil vi se på den psykomotoriske tilgang og vores valg af metoder og redskaber med henblik at kunne få den viden om, hvordan vi kan kombinere psykomotorik og styrketræning. 1.9 Fejlkilder (Matilde) Den største udfordring har været opgavens begrænsede omfang. Som uddybet i afsnit 1.5 om afgrænsning og begrebsforklaring har vi været nødt til at udvælge et specifikt område at fokusere på for at kunne gå i dybden med stoffet. Det kan resultere i en fejlkilde, fordi det kan være meget svært at skille de psykomotoriske metoder og redskaber fra hinanden, jf. afsnit 1.5.2. Dette er også en del af pointen i Juel Anderssons citat, jf. afsnit 1.2; nemlig at det er helheden af det, vi gør som psykomotoriske 12
terapeuter, der gør os til det, vi kan og er. Derfor kunne denne opgave være drejet i mange retninger og resultatet have været et andet, hvis vi havde valgt andre værktøjer fra den psykomotoriske værktøjskasse. Man kan sige, at denne opgave blot et uddrag af en større sammenhæng, hvor meget er blevet skåret fra, og vi mener, at vi ville kunne udrette langt mere på en holdtræning ved at bringe andre redskaber i spil og inddrage flere psykomotoriske metoder. Det kan også opfattes og betegnes som en fejlkilde, at vi kun har valgt at interviewe en enkelt ekspert om træning og skader; nemlig overlæge Uffe Jørgensen fra Parkens Privathospital i København. Det er muligt, at vi kunne have fået et andet synspunkt at holde op imod Uffe Jørgensens, og med det kunne vi have taget afsæt i en diskussion om den faglige del af emnet. Her må vi igen henvise til opgavens begrænsede omfang, men også til hensigten med at kontakte Uffe Jørgensen; nemlig at få uddybet nogle af de synspunkter, han giver udtryk for i sin artikel (børsen, 2010). Uffe Jørgensen gør os også opmærksomme på, er der ingen statisk findes over fitnessskader, og ingen vil tage ansvar for området, hvorfor vi desuden ser os som privilegerede, at han overhovedet har villet udtale sig om emnet. En anden fejlkilde kan ligge i vores spørgeskemaer til holddeltagere på Stram op, jf. bl.a. afsnit 4. Her er der mange muligheder for svarenes udfald, og det er muligt, at vi ikke har været præcise nok med vores spørgsmål, eller deltagerne ikke har forstået vores spørgsmål korrekt. For eksempel var der 16,5 % af deltagerne der svarede, at konditionstræning var deres formål med at deltage på et styrketræningshold, som jo essentielt ikke giver bedre kondition. Det kan selvfølgelig også skyldes at Fitnessworld ikke har været tydelige nok i deres vejledning af holdets formål, men det skal under alle omstændigheder noteres som en fejlkilde, hvad årsagen end er. Og endelig kan tidspunktet til besvarelse af spørgeskemaet (lige efter en træning, meget hurtigt) være uheldigt og give anledning til at skynde på deltagerne, så svarene bliver upræcise. Da vi begyndte på projektet mente vi desuden, at sammenfletningen mellem psykomotorik og træning var en manglende brik i vores studie, hvilket gjorde dette projekt meget relevant. Vi har senere erfaret, at en teori om lige præcis denne sammenhæng er under udarbejdelse på psykomotorikuddannelsen i Randers af Manja Flammild (se 13
bilag nr. 6), men da teorien ikke er færdigudviklet, må vi forholde os til vores egen viden og de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen denne opgave. 14
2 Kvalificering af hverdagsobservationerne (Matilde) Det første vi ønskede at undersøge inden vi gik i dybden med opgaven var, om det vi iagttog overhovedet var et problem, vi kunne tage udgangspunkt i. Vi begyndte derfor at undersøge og skaffe os mere viden omkring fitness verdenen, (hovedsageligt styrketræning) og statistikerne bag samme. Tallene for fitnessmedlemmer er næsten konstant stigende siden fænomenet startede i 1980 erne i Danmark. Fitnessworld skriver at fitnesscentrene i øjeblikket har kronede dage (Fitnessworld.dk?). Der er mange forskellige tal og statistikker på antallet af fitnessudøvere, da der trænes mange steder, hvor de forskellige fitnesssteder/centre kan defineres på mange måder, og det ændrer sig kontinuerligt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en undersøgelse lavet af Idrættens analyseinstitut (idan) i år 2012, der kan fortælle, at der i 2010 var ca. 700.000 fitnessudøvende i Danmark. Styrketræning ligger på 2. pladsen på listen over danskernes mest populære idrætsaktiviteter. Næsten 11 procent af den danske befolkning dyrker regelmæssigt styrketræning..[..]..dermed er styrketræning i dag den største organiserede idrætsaktivitet for voksne danskere. (idan, 2012) Der er altså mange danskere der træner og styrketræning er i øjeblikket meget populært. Dette fortæller os, at emnet er meget aktuelt. Grunden til at det er relevant for os at undersøge er, at der foregår en del træning, som ikke er optimal eller hensigtsmæssig, hvor vi mener vi kan gøre en forskel. En undersøgelse fra Idan kan fortælle, at hver sjette ulykke er idrætsrelateret, og Uffe Jørgensen udtaler sig således derom; Omfanget er i fuld gang med at vokse sig så stort, at det bliver en gigantisk økonomisk byrde for det offentlige sundhedsvæsen, som i længden ikke vil have kapacitet til at løse opgaven. I vores søgning har vi fundet flere artikler der fortæller, at skaderne bl.a. kan ske ved at vi løfter for tungt eller har fået for lidt vejledning (politikken af Stine Behrendtzen, 2009), eller fordi vi ignorer kroppens signaler, når den bliver overbelastet af forkert eller overdreven træning (børsen af Jette Warrer Knudsen, 2010). Det sidste citat er fra en artikel fra Børsen, hvor Uffe Jørgensen, overlæge og specialist i sportsskader, er blevet interviewet og udtaler sig om skader ved træning. Vi har fået kontakt til Uffe Jørgensen, og har ud fra denne artikel lavet vores eget interview 15
bl.a. for at få uddybet hvad han har fortalt i Børsen. Vores formål med dette var at finde ud af, hvad Uffe Jørgensen mener der kan gøres for at forbedre instruktøruddannelsen. Dette med henblik på at forsøge at undgå skader og uhensigtsmæssig/ikke optimal træning. Det essentielle vi fik ud af dette interview var, at Uffe Jørgensen ikke mener, at fitnessinstruktører bliver uddannet tilstrækkeligt. Uffe Jørgensen mener, at de burde have en diplomuddannelse, og at det instruktørerne lærer under uddannelsen skal være mere struktureret. Mange gange kan folk komme ind fra gaden og blive fitnessinstruktører, hvilket er meget ukontrolleret hvad der sker (Jørgensen, 2012). Han mener, at der skal hentes viden og teori fra de samme eksperter som uddanner professionelle elitesportsfolk, f.eks. fra team Danmark og Dansk idrætssamfund, og han mener, det vil være let at lave nogle kurser, hvor de får den viden, han mener, de skal have: Der kører alt for mange tilfældige kurser til fitnessinstruktør, siger han. Uffe Jørgensen mener, at den viden de skal have, skal være en overordnet viden, en elementær viden som kommer fra forskellige eksperter. I artiklen fra Børsen fortæller Uffe Jørgensen, at almindelige motionister ignorerer kroppens signaler, presser sig selv og ofte tager smertestillende, hvis de oplever smerter. I vores interview har vi spurgt ind til, hvad baggrunden er til dette, hvorfor de ikke tager det seriøst. Dette har Uffe en del erfaring med, da det er disse mennesker han ofte får i behandling i klinikken, folk der gennem træning har udviklet skader over længere tid, og han mener det er på grund af uhensigtsmæssig træning og manglende viden, at de ikke tager deres smerter alvorligt. Uffe siger endvidere, at han mener folk godt kan mærke at det er galt, men at de ikke kender konsekvenserne og derudover mangler de viden om træning og det er grunden til at de ikke reagerer. Uffe Jørgensen bud på at optimere træning på hold, indeholder en diplomuddannelse til fitnessinstruktører, hvor de får overordnet viden fra eksperter. Der skal desuden laves hold med forskellige niveauer, hvor instruktørerne er opmærksomme på at folk ikke overvurdere sig selv, og at der ikke må være for stor variation i teknik og i grundform på de hold man har. Uffe Jørgensen fortæller, at der endnu ingen tal er på fitnessskader, så derfor har vi lavet noget statisk over smerter deltagerne på holdtræningen i Fitnessworld oplever under stram op. Vi var ude i Fitnessworld med spørgeskemaer, hvilket gav os vi- 16
den om deltagernes egne oplevelser af træningen, hvor to af vores spørgsmål omhandlede deres følelse af smerte og ubehag i kroppen under træningen. Dette for at få en fornemmelse af, om træningen er optimal i forhold til smerter/kommende skader. Resultatet deraf kan ikke nødvendigvis give et svar på, hvorvidt deltagerne ender med at få skader af forkert eller ikke optimal træning, men det kan give et billede af hvor mange der til tider finder træningen smertefuld (figur 2). Figur 3 giver et billede af hvor i kroppen de forskellige føler smerte eller ubehag under træningen, hvilket muligvis senere kan føre til skader: Smerte på holdtræning 0% 18% 13% 30% ingen lidt noget en del meget 39% Figur 2: Modellen illustrerer den procentvise fordeling af respondenter, der følte ubehag eller smerte i løbet af holdundervisningen på Stram op. Forskellig smerte på holdtræning 2% hofte 14% lænd/ryg 35% 8% skulder/nakke 12% arme/håndled/albue knæ/ankel 29% andet (krampe, muskelubehag mm.) 17
Figur 3: Denne figur illustrerer deltagernes svar på hvor i kroppen de mærker smerte eller ubehag, hvor 38 ud af 60 responderede på dette spørgsmål. Ud fra figuren kan vi konkludere, at mange af dem, som oplevede smerte og ubehag på holdtræningen, oplevede smerter i led og muskler. 2.1 Hvordan træning foregår i dag (Matilde) Dette afsnit handler om hvordan fitnessinstruktørerne i dag uddannes til at kunne varetage instruktørrollen i Fitnessworld. Det er for at klarlægge baggrunden for hvorfor holdtræningen foregår som den gør i dag, hvordan de uddannes og hvilke forudsætninger de har for at kunne tage ansvar for træningen. Dette er en forudsætning for at kunne give forslag til ændringer af den nuværende situation. Fitnessworld uddanner selv deres instruktører. Instruktørerne gennemgår et kursus der omhandler læren om at blive holdtræner. I det næste afsnit vil der komme et uddrag fra noget af det materiale instruktørerne får udleveret på deres uddannelse fra Fitnessworld. Vi har fået adgang til mappen som omhandler uddannelsen styrketræning. Udover denne mappe fortæller Fitnessworld, at de studerende også får udleveret materiale om anatomi og fysiologi, hvilket de ligeledes undervises i. Der vil derefter også komme et uddrag fra vores interview med Anja Winterberg, som er ansvarlig for uddannelsen af fitnessinstruktørerne. Vi tager udgangspunkt i en holdtræningstime i Fitnessworld der kaldes stram op. På hjemmesiden står holdet kategoriseret under styrke og er både på hjemmesiden og i mappen instruktørerne har, beskrevet således: Stram op er en time, som udfordrer kroppens styrke og muskler. Der fokuseres på opstramning af hele kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i opvarmningen, i form af trinkombinationer. Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser. Alle kan deltage. (Fitnessworld, u. å.) Det mest relevante for os at undersøge, er hvordan instruktørerne bliver uddannet til at undervise på hold. I den teori de får udleveret er det tydeliggjort, at deres mål bl.a. er at sørge for at deltagerne undgår skader, og at hjælpe dem med til at styrke deltagernes kroppe for at 18
kunne klare hverdagens gøremål. Det vi er interesserede i at undersøge er, hvordan de helt konkret uddannes til at undervise? I mappen kan man læse at: Det er vores fornemste opgave at levere en velforberedt og inspirerende undervisning og at motivere kunderne, så de får en god oplevelse samt en optimal træning. (Fitnessworld u. å.) Et afsnit i deres kompendium fortæller om cueing - altså deres måde at formidle på, hvor der både findes verbal, nonverbal og taktil cueing. Verbal cueing: Alt det, vi siger med vores mund. Nonverbal cueing: Alt det vi viser med vores krop arme/ben/fingre. Taktil cueing: Når vi korrigerer kundernes teknik gennem berøring. (denne sidste med advarsel om at bruge den varsomt, da man kan komme til at overtræde kundernes intimsfære). Forsøg først og fremmest at korrigere kollektivt! Det har langt den bedste effekt, da du rammer bredt og får rettet flere på én gang. De øvrige 50 kunder på holdet mister dit fokus, hvis du bevæger dig ud for at korrigere individuelt, og den, der bliver rettet på, kan hurtigt komme til at føle sig udstillet. (Fitnessworld u. å.) Vi kontaktede Anja Winterberg, ansvarlig for instruktør uddannelsen med henblik på at få et personligt interview. Formålet var at undersøge, ikke hvordan instruktørerne bliver undervist, men hvorfor deres undervisning er som den er. Vi fandt for det første ud af, at dette er et komprimeret kursus, som kræver 34 beståede lektioner fordelt over ca. 5 weekender. Det er derfor meget vigtigt, at de studerende har deres teknik i orden selv. De optages via en audition og derigennem bliver de udvalgt til at tage uddannelsen. Vi fandt også ud af, at chancerne for en diplomuddannelse ikke er store. Vi spurgte herefter Anja Winterberg om uddannelsens indhold og hvor materialet de bruger stammer fra. Anja Winterbergs svar havde stor betydning for os: Jamen det er ikke sådan at vi decideret har hentet den et eller andet sted fra, det er jo rent elementærviden kan man sige, omkring udgangsposition og sådan. Så det er ikke sådan, at jeg lige kan sætte et materiale på. (Winterberg, u. å.) Anja Winterberg fortæller os, at øvelserne de laver på uddannelsen er elementære øvelser, som de øver sig på i grupper. De retter hos hinanden, så deres teknik er i orden, ud fra deres grundlæggende viden. I undervisningen skal de have fokus på 19
hele holdet, og hvis de ser en, der træner forkert, skal de primært rette kollektivt og håbe, at den enkelte retter sig ind. Hvis dette ikke sker, må de gå ned og hjælpe den enkelte, men ikke mere end fem gange, derefter må de opgive, da de også skal have tid til de andre. Derefter stillede vi spørgsmål i forhold til vores optimalbegreb, for at undersøge hvilke værdier de har i Fitnessworld og om deres mål er de samme som vores. Anja Winterberg understreger, at det vigtigste deltagerne skal have ud af timen stram op er, at de skal have en god og positiv oplevelse, et break fra hverdagen. De skal også have sved på panden og føle sig vejledt, men hun understreger: Jeg vil sige, at det med at få smil på læben, det er mindst lige så vigtigt som resten. (Winterberg u. å.) I forhold til vores spørgsmål om, hvor opmærksomme de er på sundhedsfremme og forebyggelse, siger Anja Winterberg: Det er jo ikke fysioterapeuter som instruerer, så det gælder om at være tro mod at gøre det man kan, og så lade andre gøre det de kan. Anja Winterberg siger, at de går ud fra, at de som har skader, har fået vejledning udefra. Hun mener, at de måske kan give alternative øvelser, men mere er de ikke kompetente til at gøre. (Winterberg u. å.) I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse undersøgte vi også, om holddeltagerne kunne have en interesse for en forandring af den måde, hvorpå træningen foregår i dag. Vi indarbejdede derfor følgende spørgsmål i vores spørgeskema, for at få en fornemmelse af deres interesse. 1. I hvilken grad kunne du have brug for eller lyst til større støtte/hjælp af instruktøren i de enkelte øvelser? (forklaringer/rettelser/alternative øvelser) 16 d af 56 (ca. 28,5 %) var ikke interesserede, mens 40 ud af 56 (ca. 71,5%) i højere eller mindre grad gerne ville have mere individuel hjælp 2. I hvilken grad ønsker du dig større viden om hvad den enkelte øvelses formål er? 20 ud af 55 (ca. 36,5 %) var ikke interesserede mens 35 ud af 55 (ca. 63,5 %) i højere eller mindre grad gerne ville vide mere om øvelsernes formål. 3. I hvilken grad ønsker du dig større viden om kroppen/øvelserne, for at forebygge og undgå skader under træningen? 20