MEDLEMSORIENTERING 2011 Lokalhistorisk Forening Brande
Medlemsorienteringen 2011 udgives af Lokalhistorisk Forening Brande. Første blad udkom 2001. Bladets artikler og billeder er beskyttet og må ikke bruges i anden forbindelse uden tilladelse. Redaktør Jens-Christian Kjær. Forsiden er et aftryk af et glasnegativ fra Lokalhistorisk Arkiv Brande s glasnegativ samling. Fotografen er Birgitte Laasby sandsynligvis fra 1930 erne. Personen er ikke kendt. Side 2
Året der gik. Uddrag af formandsberetningen for 2010 Ved urhanens fjer En stor del af året brugte bestyrelse og emnegrupper med arbejdet på Brande Kommunes historie. Vinter og forår gik med at få samlet det sidste materiale, så det hele kunne afleveres til Jan Svendsen 1. juni. Han skrev det herefter sammen, og der blev læst korrektur i flere omgange, og endelig den 1. november udkom bogen, der i mellemtiden var blevet døbt Ved urhanens fjer. Et flot værk har Jan Svendsen skrevet ud fra de mange sider, der var kommet fra udvalgene. Der er allerede solgt godt 900 eksemplarer af bogen. De mange skrevne sider, råmaterialet, har de lokalhistoriske foreninger fået udleveret, og er man interesseret, kan man på arkiverne i Blåhøj og Brande komme og få uddybet stoffet fra bogen. Som en ekstra service har vores forening oprettet en hjemmeside www.vedurhanensfjer.dk hvor man kan finde stikordsregister, udvidet personregister samt registre over illustrationerne i bogen. Hjemmesiden www.brandehistorie.dk holdes til stadighed opdateret af Jens-Chr. Kjær, og den er besøgt af mange i årets løb. Filmaftener Året bød på to filmaftener i henholdsvis februar og oktober. Begge var godt besøgt. Aftenturen I august 2010 gik turen til Hindu-templet. 75 kom for at se og høre om den fremmede religion og det spændende bygningsværk. Side 3
I januar 2010 deltog foreningen i foreningsmarked i Remisen, og Vi står stadig som medarrangør af de populære Brande Aftener på højskolen. Vi har også en repræsentant i bestyrelsen for Uhre Mølle. Gårdhistorier Der er stadig salg i gårdhistorierne, og vi sørger for at trykke nye, så der hele tiden er nok hefter. Fra det gamle Brande Billedserien i Brande Bladet kører stadig, og folk er flinke til at meddele om rettelser og tilføjelser til navnelister. Som noget nyt bringer Vejle Amts Folkeblad en gang om måneden en artikel med billeder om et lokalhistorisk emne. Året på arkivet Jens-Chr. Kjær har det meste af året været ansat på arkivet. Han har fået alle fotografiske plader ned fra bibliotekets loft. Der er blevet ryddet grundigt op på arkivet, og Jens-Chr. har sammen fra Kurt Frost fra Ikast fået registreret rigtig meget i Arkibas. Det er en fornøjelse at det nu er blevet nemmere at finde frem til det man har brug for. Tak Til slut en tak til bibliotekets personale og til pressen for dens interesse for lokalhistorien. Tak til bestyrelsen og ikke mindst til redaktøren af og alle medforfattere til Ved urhanens fjer. /Tove Nielsen Side 4
Vi har i forbindelse med generalforsamling vedtaget vedtægtsændringer, hvor et navneskift blev resultatet. Vi har i den forbindelse udviklet et logo for foreningen, som hen ad vejen vil indgå i vores ansigt ud ad til. /Jens-Christian Farvel og Goddag Ved generalforsamlingen i marts 2011 ønskede Gunnar Lilholm at udtræde af bestyrelsen efter 10 år. Her skal lyde en stor tak til ham for hans indsats. Gunnar har altid været rask til at påtage sig mange forskellige opgaver. Det er også ham, der sammen med Helmer Holmgaard og Erik Lauritzen har taget initiativ til at optage film, hvor forskellige personer har fortalt om deres liv og om forskellige virksomheder i sognet. Disse film ligger nu i arkivet, hvor de fremover kan vises og give et indtryk af fortiden. Nyvalgt til bestyrelsen blev Poul-Erik Pedersen. Han har et stort lokalkendskab, og har været med til at opdatere gårdhistorierne. Vi byder ham hjerteligt velkommen og glæder os til at arbejde sammen med ham i foreningen. /Claus Lindberg Side 5
Almindelige Regler for Brevskrivning Hvad mundtlig Samtale er mellem samværende personer, det er et Brev mellem fraværende Denne overskrift indleder et lille hæfte ca. 120 sider med anvisninger på, hvordan man skriver et brev. Hæftet eller bogen hedder :Hver mands Brev og Formularbog,og er udgivet i 1887. I vore dage skriver man som bekendt ikke så mange breve men kommunikation gennem det skrevne er steget voldsomt med brugen af SMS tjeneste og e-mails. Til tider kunne man ønske at respekten for det skrevne var større end det forekommer om ikke andet så for tydelighedens skyld. Især SMS beskeder kræver en stadig opmærksomhed på de forkortelser og udtryk, der kan bruges, og som hele tiden ændres, forøges og fornyes. Og det med SMS er jo så ikke nogen nyhed se blot Rune SMS siger : Gyda siger du skal gå hjem nu. rune pind fundet i Bergen 1200-1400-tallet. Andre SMS er: Måtte jeg meget oftere komme i nærheden af ølhuset! Runepind, Bergen, Norge, ca. 1200-1400 Ingeborg elskede mig, da jeg var i Stavanger Runepind, Bergen, Norge, ca. 1200-1400 Side 6
Nr. 108 En Snedkermester erindrer om Udbetaling af et Tilgodehavende. Velbyrdige Hr..! Naar jeg herved tager mig den Frihed, høfligt at erindrer Dem om min Regning af 8de Januar, saa haaber jeg tillidsfuldt, at jeg ikke herved paadrager mig Deres Mishag, da jeg med Bestemthed antager, at De under Deres mange Forretninger har forglemt omskrevne Regning. Nogle tilfældige Udbetalinger, som jeg i disse Dage nødvendigt skal berigtige, tvinge mig imidlertid til at bede, at De om muligt med Overbringeren heraf vil indhændige mig denne lille Sum, hvorhos De kan være fast overbeviist om, at det kun er min nuværende ubehagelige Stilling, der tvinger mig til at foruleilige Dem med nuværende Linier. Jeg beder Dem af denne Aarsag, at De ikke vil tage min skrivelse fortrydeligt op, og at De også for Fremtiden vil beære mig med Deres Bestillinger. Sluttelig forbliver jeg Deres Velbyrdigheds ærbødige Edvard Leim, Snedkermester den 22de Marts 1871 Side 7
Næste hjælperegel lyder : [ Lange omsvøb bør undgås og for så meget som muligt at undgå den ubehjælpsomhed for ikke at sige meningsløshed som så ofte giver sig til kende ved anvendelse af lange, indviklede kædesætninger, anbefales korte, klare sætninger, med en ret flittig anvendelse af punktum. ] prøv lige at læs igen og bemærk at alt dette blev skrevet i én lang sætning! Videre skrives der, at almindelig høflighed bør iagttages især i skrivelser til overordnede og til offentlige myndigheder Og så kommer der utallige eksempler på breve, skrivelser, regnskaber og formularer. Her skal jeg vise et par prøver af dem til familien: En moder lykønsker sin datter til hendes fødselsdag : Kjære Marie! Vi plejer jo ikke i vor jævne Familie at gøre stor stads af hinanden på vore fødselsdage, og jeg behøver heller ikke i dette brev at skrive vidt og bredt om, hvor meget jeg holder af dig, og hvor mange gode ting jeg ønsker dig på din fødselsdag, da du nok ved det alt sammen i forvejen. Jeg vil derfor nøjes med at sige kort og godt Gud velsigne og bevare dig i det nye år. Vi har det alle godt, og sender dig de kjærligste hilsner, din trofaste Mor, Sofie Jensen Meddelelse om et barns fødsel : Kjære Svigerforældre Det er megen stor glæde hermed at underrette Eder om, at vor kjære Maren i nat kl. 11 ½ bragte en flot, velskabt dreng til Verden. Alt løb overmåde heldig af, og de to Sengekammerater befinder sig begge i bedste velgående. Kom snart herover. Mange venlige Hilsner fra os alle. Eders lykkelige Svigersøn. Niels Lynge. Og sådan forsætter det. Om forlovelser, om ophævelse af samme, om anbefalinger og skudsmål. Alle forhold behandles. Selv erindringsbreve om tilgodehavender. Så kunne man bare vende lidt rundt på teksten og sætte sit eget navn som afsender! Bogen er sat med krøllede bogstaver hvilket nok vil falde mange yngre læsere vanskeligt at læse. Hertil er da at sige, at det til tider falder bedsteforældregenerationen lige så svært at læse en ung piges SMS besked på mobiltelefonen. Af Claus Lindberg Side 8
Emma Gad om blandt andet brevskrivning Ævnen og Lysten til Brevskrivning er omtrent gaaet tabt i vore Dage, undtagen hvor det gælder et forelsket Par, der maa sende et Brev en Time efter, at man skiltes. Hvem skriver ellers lange Breve? Tiden er blevet saa forjaget, at de Fleste nøjes med et Telegram eller et Prospektkort, som ganske vist kan bringe en ven-lig Hilsen, men intet derudover. Man bør ikke nøjes med at sende Postkort til dem, man holder af. Man skal tværtimod opøve sin Ævne til at forme sine Tanker skriftligt, og man skal ikke lade være at skrive et Brev til En, man har kær, fordi man tilsyneladende ikke har noget at fortælle. Det er ofte Dagliglivets Smaating, der morer Modtageren mest og giver det friskeste og mest livfulde Billede af Brevskriverens Færden og Leven. Ævnen til at skrive Breve er i særlig Grad kvindelig. Damebreve er, fraset Skribenters og Videnskabsmænds velskrevne Breve, som oftest mere fortællende og indholdsrige end Skrivelserne fra Mænd, formodentlig fordi Kvinder er mere impulsive og følelsesfulde. Som Regel vil man se, at Moderens Breve til en Søn eller en Datter er smukkere og mere kærkomne end Faderens. Gem saadanne Breve, hvis De ejer dem, og tag dem undertiden frem. Husk at tilintetgøre de Breve, som De ikke ønsker skal læses af Andre. Tro ikke, at Papirkurven er nok. Glem ikke i Stridens Hede, at man ved Offentlig-gørelsen af et Privatbrev under en Polemik er ude paa Umulighedernes Gebet hvad angaar Takt og Hensyn. Gør Dem det til en Vane foruden Dato og Aarstal at forsyne ethvert Brev med Adresse og Telefonnummer, hvilket er til stor Lettelse for den eventuelle Besvarelse. Side 9
H. C. Hagedorn Læge i Brande 1915-1919 Hans Christian Hagedorn 1888 1971 foto Novo Nordisk arkiv Hans Christian Hagedorn fik i 1915 overtalt konsortiet bag Brande Sygehus til at genåbne efter at Dr. Arends forlod stedet. Hans specielle interesse for diabetesbestemmelse fik her i Brande et ekstra skub. Der fandtes en metode som professor i biokemi ved Lunds universitet Ivar Bang havde udviklet i 1913, men den var besværlig og unøjagtig. I 1917 gik han sammen med Birger Norman Jensen, som netop var tiltrådt som provisor (kandidat (cand.pharm.)) ved Brande Apotek september måned (Brande Apotek åbnede den 6. november 1917). Allerede august 1918 stod de to med metoden klar. Metoden var en succes og blev indført på næsten alle kliniske laboratorier i Norden og holdt sig på repertoiret i fyrre år indtil nye metoder holdt deres indtog i tresserne. Billede nr. F2744 er dateret til ca. 1918 og registreret med følgende kommentar (Novo Nordisk): "Foto taget under arbejdet med blodsukkermetoden i Brande. Bagerst fra venstre ses Hagedorn og provisor Birger Norman Jensen. Foran fra venstre ses oversygeplejerske frk. Skovbjerg, kaldet "Stuba" og Hagedorns kone Marie." Hagedorns kone Maria (født Stavnstrup) var tandlæge. foto Novo Nordisk arkiv. Side 10
Arbejdet resulterede i at Hagedorn blev inviterede september 1918 til at arbejde på Rigshospitalet. I 1921 forsvarede Hagedorn sin disputats Blodsukker regulationen hos mennesket og han blev reservelæge på Kommunehospitalet i København. August Krogh havde i 1920 modtaget Nobelprisen i fysiologi og medicin. I 1922 var han sammen med sin kone på en foredragstur i USA. Her hørte han om insulinbehandling af diabetes patienter, samt Frederick Grant Banting og Charles Herbert Best (canadiske forskere på området) fremstilling af insulinekstrakt. Deres besøg i USA førte frem til at de forlod USA med opskriften og autorisation til fremstilling af insulin i Skandinavien. Tilbage i København allierede Krogh sig med Hagedorn og grundlagde firmaet Nordisk Insulinlaboratorium. Til at hjælpe blev ansat to brødre Harald og Thorvald Pedersen. Ejeren af Løvens Kemiske Fabrik August Kongsted finansierede projektet. Det er derfor at der i mange år stod Leo på præparatet. Insulin Leo Foto Novo Nordisk arkiv. Samarbejdet mellem Hagedorn og Thorvald Pedersen var ikke godt. Thorvald Pedersen forlod NIL i 1924 fulgt af broderen. Sammen startede de eget firma, og deres første produkt blev Insulin Novo. De grundlagde Novo Terapeutisk Laboratorium. Insulin Novo blev solgt med Novosprøjten, konstrueret af Harald Pedersen og medførte en lettelse for patienterne. Det lykkedes efterhånden at oprense insulinpræparaterne så meget, at uønskede bivirkninger kunne undgås. Dengang skulle patienter tage op til 8 daglige injektioner. Hagedorn og Norman Jensen udviklede i 1935 sammen Ingrid Wodstrup protaminininsulin. Det betyd en virkningsvarighed på 24 timer. Side 11
Novo kom også med et lignende produkt, men i 1938 blev Novo stævnet af NIL for krænkelse af patentretten. Novo tabte sagen og de to firmaer stod skarpt overfor hinanden helt frem til 1989, hvor de fusionerede og blev til Novo Nordisk A/S. Billede nr. F2785 er dateret til 1915 og registreret med følgende kommentar (Novo Nordisk): "Hans Christian Hagedorn på motorcykel i Brande. Hagedorn praktiserede som læge i Brande og var ansat på Brande Sygehus fra 1915-1919 - fra 1. oktober 1919 havde Hagedorn fået job som reservelæge på Rigshospitalet. Det var i Brande, at Hagedorn i samarbejde med Norman Jensen udviklede metode til bestemmelse af blodsukkeret og at interessen for sukkersyge begyndte." Kilder: Novo Nordisk hjemmeside, 2010. http://novonordisk.dk Torsten Duckerts artikel om Hans Christian Hagedorn, 2002, http://www.biokemi.org/biozoom/issues/496/articles/2034 Diabetes og Danmark red. Christian Binder, Torsten Deckert og Jørn Nerup, 2007. Side 12
Aftenturen Tirsdag den 23. august kl. 18:30 Turen går i år til Danish Bottling Company på Skerrisvej i bygningerne som blev bygget til Sødahl design. DBC blev oprettet i 2004 og flyttede til Brande i 2007. Se annonce i dagspressen. Aktivitets-aftener I den kommende sæson afholdes aktivitets-aftener på Brande Bibliotek Efterårsferien uge 42 onsdag den 19. oktober 2011 kl. 19:30 Vinterferien uge 7 onsdag den 15. februar 2012 kl. 19:30 Andre arrangementer I samarbejde med Brande Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv laves en udstilling i november måned 2011 omkring Kabaret Buldog Generalforsamlingen i uge 12 tirsdag den 20. marts 2012 kl. 19:30 Side 13
Bestyrelsen 2011 Claus Lindberg Formand Edgar Jacobsen Næstformand Jens-Christian Kjær Kasserer Engtoften 37 formand@brandehistorie.dk Multebærvej 2 nformand@brandehistorie.dk Blichersvej 42 kasserer@brandehistorie.dk 9718 1223 9718 1278 9718 2427 Tove Nielsen Sekretær Engtoften 51 sekretaer@brandehistorie.dk 9718 1350 Poul-Erik Pedersen Ørbækvej 57 bm@brandehistorie.dk 9718 3739 Kontingent 2011 Kontingentet for 2011 er forsat uændret og fastsat til 70,00 kr. Som noget nyt har vi indført husstandskontingent på 120,00 kr. Betalingsfristen er 30. september 2011. Beløbet kan indbetales til foreningens konto i Nordea, Brande afdelingen (HUSK at anføre navn eller/og medlemsnummer): REG. NR. 9559 KONTO NR. 5654-434-877 eller ved besøg på arkivet, hvor vi jo træffes hver tirsdag eftermiddag (Medlemsnummer står på adressesedlen) Forsat god sommer. Side 14
Husk at tirsdag eftermiddag vil medlemmer af den LOKALHISTORISKE FORENING kunne træffes i arkivet mellem kl. 14.00 og 16.30. Side 15
I anledning af, at Brande Jul ikke udkom 2010, ses her Brande Jul 1. årgang 1943. Indeholdt udover salmen på forsiden fortællingen Den lille Julegæst af Morten Korch udgivet samme år.