Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Disposition Hvordan har du det? Folkesundhed en forståelsesramme KRAM-faktorer Social ulighed i sundhed Multisygdom Genoptræning 2
Hvordan har du det?
Hvordan har du det? 2001 2006 2010 2013
Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK 2001 2006 2010 2013
Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK 2001 2006 2010 2013
Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK Statsligregional aftale om sundhedsprofil 2001 2006 2010 2013
Hvordan har du det? Første amtslige sundhedsprofil i DK Første regionale sundhedsprofil i DK Statsligregional aftale om sundhedsprofil Det nationale samarbejde fortsætter 2001 2006 2010 2013
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom Befolkningsundersøgelse Tilfældig stikprøve af borgere Postomdelt spørgeskema Information til region og kommuner I 2010 og 2013 skema til unge (16-24år) 2001 2006 2010 2013
Folkesundhed - en forståelsesramme
Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Hvem gør hvad? Sundhedsloven Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Fysisk genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Kroniske patienter med flere sygdomme - multisygdom Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Fysisk genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Rygning, alkohol, motion i befolkningen generelt og blandt kroniske patienter Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Folkesundhed - en forståelsesramme Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment Social ulighed i sundhed
KRAM-faktorer
KRAM-faktorer Lad os se på rygning, alkohol, fysisk (in)aktivitet I hele befolkningen og opdelt køn og uddannelsesniveau Samt hos personer med diabetes, KOL, hjertekrampe/blodprop i hjertet (AKS) og psykisk sygdom
Dagligrygere Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk Pct 50 40 30 20 27 22 10 0 Alle 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Dagligrygere Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 50 40 30 20 29 27 24 22 23 20 10 0 Alle Mænd Kvinder 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Dagligrygere Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk Pct 50 40 30 20 10 0 35 29 27 16 Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse 32 22 13 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct 50 40 30 20 10 0 Dagligrygere Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 56 38 31 27 25 Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom 46 32 27 22 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Fysisk inaktive Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk Pct 40 30 20 23 17 10 0 Alle 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 40 30 20 23 24 22 17 10 0 Alle Mænd Kvinder 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Fysisk inaktive Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 40 30 20 10 0 27 23 22 21 Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse 19 16 17 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct 40 30 20 10 0 Fysisk inaktive Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 37 32 27 27 25 26 23 24 Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom 17 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 25 20 15 15 15 10 5 0 Alle 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 25 20 23 22 15 15 15 10 5 0 Alle Mænd Kvinder 8 8 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 25 20 15 10 5 0 16 15 16 15 13 12 Alle Ufaglært Faglært Mellemlang/lang videregående uddannelse 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
Pct Tegn på alkoholafhængighed Region Midtjylland 2006-2010 25-79 år dansk 25 20 15 10 5 0 26 22 21 21 18 17 16 15 15 14 Alle Diabetes KOL Hjertekrampe, blodprop i hjertet Psykisk sygdom 2006 2010 Kilde: Hvordan har du det? 2006, 2010 Region Midtjylland
KRAM-faktorer opsummering 2006-2010 Hele befolkningen (25-79 år dansk) Rygning: Markant fald Fysisk inaktivitet: Markant fald Alkoholafhængighed: Uændret Køn Tegn på alkoholafhængighed er langt hyppigere hos mænd end kvinder
KRAM-faktorer opsummering 2006-2010 Hele befolkningen (25-79 år dansk) Rygning: Markant fald Fysisk inaktivitet: Markant fald Alkoholafhængighed: Uændret Køn Tegn på alkoholafhængighed er langt hyppigere hos mænd end kvinder Hvad kan vi bruge tallene til?
KRAM-faktorer opsummering 2006-2010 Uddannelsesgrupper Rygning: Store forskelle der bidrager til den sociale ulighed i sundhed Fysisk inaktivitet: Forskellene er blevet udjævnet Alkoholafhængighed: Færre hos de kortuddannede (det er kvinderne, der gør forskellen)
Hvad kan KRAM-faktorer opsummering 2006-2010 Uddannelsesgrupper Rygning: Store forskelle der bidrager til den sociale ulighed i sundhed Fysisk inaktivitet: Forskellene er blevet udjævnet vi bruge tallene til? Alkoholafhængighed: Færre hos de kortuddannede (det er kvinderne, der gør forskellen)
KRAM-faktorer opsummering 2006-2010 De fire patientgrupper Rygning: Stor forekomst især hos patienter med KOL, psykisk sygdom og hjertekrampe/blodprop i hjertet Fysisk inaktivitet: Mange fysisk inaktive Alkoholafhængighed: Især stor forekomst hos patienter med KOL og psykisk sygdom
KRAM-faktorer opsummering 2006-2010 De fire patientgrupper Rygning: Stor forekomst især hos patienter med KOL, psykisk sygdom og hjertekrampe/blodprop i hjertet Fysisk inaktivitet: Mange fysisk inaktive Hvad kan vi bruge tallene til? Alkoholafhængighed: Især stor forekomst hos patienter med KOL og psykisk sygdom
Rygestop Rygestop er relativt billigt sammenlignet med de fleste andre behandlinger En metaanalyse viser at med intensivt rygestopforløb + nikotinsubstitution koster et kvalitetsjusteret leveår (QUALY) 2.400 (Hoogendoorn M et al. 2010, Thorax;65:711-718) National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) sætter den øvre grænse for et QUALY til mellem 26.000 og 39.000 45
Social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Danmark er et land med en høj grad af social lighed Men uligheden er blevet større i de senere år Der er en stærk sammenhæng mellem social status og sundhed også i Danmark!
Social ulighed i sundhed Social ulighed blandt patienter ses ofte ved, at socialt udsatte får et dårligere udbytte at den tilbudte behandling Hvor meget kan man rette op gennem socialt differentierede tilbud?
Social ulighed i sundhed Index for levekårsressourcer Er du gift? Har du børn? Har du en boglig uddannelse? Har du en erhvervsindkomst? Er din årsindkomst på 250.000 kr. eller mere? Er du funktionær/selvstændig? Har du et lederjob? Ejer du eller andre i din husstand din bolig? Har du dansk som modersmål?
Social ulighed i sundhed Index for levekårsressourcer Pct 20 19 15 12 16 17 13 10 9 7 5 3 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer - alle
Social ulighed i sundhed Funktionsevne - SF12 SF12 omfatter otte skalaer: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel
Social ulighed i sundhed Funktionsevne - SF12 SF12 omfatter otte skalaer: Fysisk funktion Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel
Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk funktion (SF12) - KOL 55 Norm 50 50 50 51 52 53 53 53 53 54 45 Værre 40 35 30 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer
Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk funktion (SF12) - KOL 55 Norm 50 45 Værre 40 35 30 50 50 33 32 51 52 38 38 53 53 53 53 42 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer 45 48 46 54 52 Ingen kronisk sygdom KOL
Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - ast ma 55 Norm 50 50 50 51 52 53 53 53 53 54 45 Værre 40 35 30 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer
Social ulighed i sundhed Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - ast ma 55 Norm 50 45 50 50 51 52 53 53 53 53 54 50 50 48 45 46 Værre 40 35 30 33 35 40 40 Ingen kronisk sygdom Ast ma 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer
Social ulighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte kroniske patienter med få sociale ressourcer op på samme funktionsniveau som kroniske patienter med mange sociale ressourcer? Hvor meget kan man rette op gennem socialt differentierede tilbud?
Social ulighed i sundhed Behandlingsrettede aktiviteter: Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Sygdomsforebyggelse: KRAM-faktorer Vaccination Svangre omsorg Ulykkesforebyggelse Fødevarehygiejne Narkotikaforebyggelse Sikker sex Arbejdsmiljø Osv. Sundhedsfremme: Skabe rammer og muligheder for at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden Mobilisere ressourcer gennem inddragelse og empowerment
Multisygdom
Multisygdom Hvad er multisygdom? Forekomsten af to eller flere langvarige sygdomme hos den samme person I Hvordan har du det? 2010 har vi spurgt til forekomsten af 18 langvarige sygdomme
Multisygdom Pct 16+ år 34 30 28 Mult isygdom 38% 27 20 10 11 0 Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nat ionale Sundhedspr of il 2010
Multisygdom Multisygdom i Region Midtjylland Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen 35 29 26 10
Multisygdom Multisygdom i Region Midtjylland Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Vest 35 28 27 10 Viborg 35 28 27 10 Horsens 35 28 27 10 Randers 33 29 27 11 Aarhus 36 29 25 9 Regionen 35 29 26 10
Multisygdom Pct 60 50 40 30 20 10 0 Mænd Kvinder 24 15 26 19 Andel med mult isygdom 59 52 53 47 44 36 32 25 68 70 58 56 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-79 80+ Alder Den Nat ionale Sundhedsprof il 2010
Multisygdom Pct 50 40 30 20 10 13 Diabetes og multisygdom 43 44 De 5 hyppigste sygdomme: 1. Forhøjet blodtryk 58 % 2. Slidgigt 38 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 20 % 4. Allergi (ikke astma) 17 % 5. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 17 % 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010 4+ sygdomme
Multisygdom Pct 60 50 40 30 20 Hjertekarlidelser og multisygdom 35 56 De 5 hyppigste sygdomme: 1. Forhøjet blodtryk 51 % 2. Slidgigt 41 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 27 % 4. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 25 % 5. Migræne, hyppig hovedpine 23 % 10 9 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010 4+ sygdomme Omfatter AMI, hjertekrampe, apopleksi
Multisygdom Pct 60 50 40 30 20 10 Kronisk bronkitis, emfysem, KOL og multisygdom 58 33 8 De 5 hyppigste sygdomme: 1. Slidgigt 45 % 2. Astma 37 % 3. Diskusprolaps, rygsygdom 29 % 4. Allergi 27 % 5. Forbigående psykisk lidelse (fx angst eller depression) 25 % 0 1 sygdom 2-3 sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010 4+ sygdomme
Multisygdom
Multisygdom Dårligt selvvurderet helbred Pct 50 Justeret for forskelle i køn og alder 52 Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og dårligt selvvurderet helbred 40 30 20 21 10 8 3 0 Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Multisygdom I arbejde - 25-64 år Pct 100 80 85 Justeret for forskelle i køn og alder 81 71 Blandt borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er der færre i arbejde blandt borgere med multisygdom 60 40 44 20 0 Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Multisygdom Pct 50 40 Meget generet af træthed de seneste 14 dage Justeret for forskelle i køn og alder 45 Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og smerter 30 20 21 10 6 11 0 Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Multisygdom og smerter Pct Smerter har vanskeliggjort det daglige arbejde den seneste måned Justeret for forskelle i køn og alder Der er en meget stærk sammenhæng mellem multisygdom og smerter 40 38 30 20 13 10 2 5 0 Ingen sygdom 1 sygdom 2-3 sygdomme 4+ sygdomme Den Nationale Sundhedsprofil 2010
Multisygdom Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - 25-79 år 55 Norm 50 49 49 50 52 52 53 53 53 54 45 Værre 40 35 Ingen kronisk sygdom 30 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer Kilde: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Der er just eret for forskelle i køn og alder
Multisygdom Bedre 60 Fysisk f unkt ion (SF12) - 25-79 år 55 Norm 50 45 Værre 40 35 30 49 49 34 34 50 37 52 52 38 42 53 53 53 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Levekårsressourcer Kilde: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjylland Der er just eret for forskelle i køn og alder 45 46 48 54 50 Ingen kronisk sygdom Fire+ kroniske sygdomme
Multisygdom Multisygdom er en stor udfordring til et sundhedsvæsen, der er organiseret ud fra diagnoser og specialer Udfordring til specialistmiljøerne: at arbejde tværfagligt ( kig ud af siloen ) Udfordring til almen praksis: at mediere mellem specialistmiljøerne og patientens dagligdag Udfordring til kommunerne: At støtte borgeren i dagligdagen mestring, forebyggelse
Multisygdom Viden Incitamenter Organisation Dialog 76
Multisygdom Viden Incitamenter Organisation Dialog PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE PATIENTINDDRAGELSE 77
Fysisk genoptræning
Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år?
Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Ja Nej Total Regionen 21 79 100
Fysisk genoptræning Har du få fysisk genoptræning for noget du har fejlet de seneste 3 år? Ja Nej Total Vest 22 78 100 Viborg 21 79 100 Horsens 19 81 100 Randers 20 80 100 Aarhus 21 79 100 Regionen 21 79 100
Fysisk genoptræning Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Ja, helt Ja, men Nej Total Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen 58 32 10 100
Fysisk genoptræning Var du tilfreds med den genoptræning du fik? Ja, helt Ja, men Nej Total Vest 60 31 9 100 Viborg 60 31 9 100 Horsens 54 33 13 100 Randers 60 30 10 100 Aarhus 55 33 12 100 Regionen 58 32 10 100
Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Regionen Nej Ja Total
Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Vest Viborg Horsens Randers Aarhus Nej Ja Total Regionen 96 4 100
Fysisk genoptræning Har du haft brug for fysisk genoptræning uden at kunne få det de seneste 3 år? Nej Ja Total Vest 96 4 100 Viborg 96 4 100 Horsens 95 5 100 Randers 96 4 100 Aarhus 95 5 100 Regionen 96 4 100
Hvordan har du det? Vi præsenterer de nye resultater i marts 2014 2001 2006 2010 2013
CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tlf.: +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk Finn.Breinholt@stab.rm.dk
www.centerforfolkesundhed.dk