Kort er godt - kortfilm i undervisningen Af Mathilde Sinding og Maria Hodel Tyske kortfilm har ikke i samme grad som spillefilm vundet indpas i undervisningen. Det er synd, for kortfilm har noget andet at byde på end spillefilm. Hvorfor og hvordan man kan bruge dem i undervisningen, vil vi forsøge at give et bud på i denne artikel. Her vil vi desuden give et bud på et forløb og forslag til tekster til eksamen. Måske er det et tilfælde, men vi oplevede begge til sommerens mundtlige eksaminer, at eleverne hellere perspektiverede til en film end til en læst tekst. Muligvis fordi films kombination af skrift, tale og billede imødekommer både de verbalt- og de visuelt-orienterede elever, så de simpelthen bedre kan huske og forstå filmen? Muligvis også fordi spillefilmen rummer romanens kvaliteter med mulighed for fordybelse? Det besværlige ved spillefilm er, netop som med romanen, at det tager så lang tid at gennemgå dem, og at det selv med tyske undertekster kan være svært for eleverne at følge med i kommunikationen. Hvis man viser dem med danske undertekster, flyttes elevernes fokus væk fra det sproglige. Det kan i øvrigt også ske i gennemgangen, hvor hovedfokus ligger på indholdsforståelse og perspektiveringen til temaet. Det kan desuden være et irritationsmoment for eleverne, at film både af forståelsesmæssige og af tidsmæssige årsager bliver set og bearbejdet i bidder. Hvorfor kortfilm i undervisningen? En af de store fordele ved at arbejde med kortfilm er, at de er så korte, at man kan nå at se en hel film i en lektion og endda flere gange. Udover længden ligner kortfilmen også novellen med sit simple persongalleri, sin enstrengede handling med et tydeligt vendepunkt og sit mættede (men enkle) symbolsprog. Dette gør, at eleverne kan arbejde med de mere basale analytiske færdigheder, Maria Hodel underviser i tysk og dansk på Helsingør Gymnasium. Mathilde Sinding underviser i tysk og dansk på Helsingør Gymnasium. 34
som de også kender fra danskundervisningen. En anden stor fordel ved kortfilm er, at de levende billeder giver elever med svage sproglige forudsætninger muligheden for succesoplevelser. Her kan de deltage på lige fod med de dygtige tekstlæsere, da det i højere grad er det non-verbale sprog, som bærer kortfilmens handling. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at man i tyskundervisningen også beskæftiger sig med de filmiske virkemidler. Det vil vi give eksempler på senere i artiklen. Hvordan gør man? På Filmstriben ligger der fire tyske kortfilm med både tyske og danske undertekster. London liegt am Nordpol og Hundefutter er særligt velegnede til et forløb om Jungsein/Anderssein, mens Sommersonntag og Kinderspiel beskæftiger sig med mere alvorlige og mere modne problemstillinger. Fælles for de fire tyske film er dog, at hovedpersonen står alene med et afgørende valg, som ændrer hans liv for altid. Vi vil foreslå, at man bruger minimum to-tre moduler på en kortfilm. Både for at have tid til analysearbejde, men også for at have tid til lytteøvelser og det sproglige arbejde. Man kan med fordel inddele opgaverne i Vor dem Sehen, Während des Sehens og Nach dem Sehen. I det følgende kommer vi med et par forslag til øvelser, som man kan bruge på alle typer af kortfilm. Herefter viser vi, hvordan vi har arbejdet med filmen Hundefutter i praksis. Generelle opgaver til kortfilm: Vor dem Sehen Som en overordnet Vor dem Sehenøvelse kan man arbejde med de dramaturgiske elementer, der udgør en god fortælling. Einstieg: Was ist eine gute Geschichte? Erstellt einen Comicstrip mit dem Titel: Eine gute Geschichte (3-4 Bilder) Die Geschichte muss folgende Elemente haben: -Zwei Personen -Ein Requisit -Ein Ereignis/Ein Konflikt Verwendet zum Beispiel dieses Comicstrip-Programm: http://www.makebeliefscomix.com/comix/ Einstieg: Der Titel Woran denkt ihr, wenn ihr den Titel hört? Wovon könnte der Film handeln? Kreatives Schreiben: Schreibe ein Gedicht mit demselben Titel. Den Inhalt darfst du selbst entscheiden. Während des Sehens Während des Sehens-øvelser bør være holdt på et minimum for ikke at ødelægge filmoplevelsen. Man kan fx nøjes med følgende to typer øvelser: Der Anfang des Films Notiert nach dem Sehen der ersten Szene eure Vermutungen über den Film: Wovon könnte der Film handeln? Was passiert weiter? Stichwörter notieren Konzentriert euch auf die W-fragen, während ihr den ganzen Film anschaut. (wo, wann, wer, was, wie (Requisiten)) Lav til denne øvelse fx et skema til eleverne, som de kan udfylde undervejs. Nach dem Sehen Die Handlung (læreren printer vigtige screenshots fra filmen til eleverne) Bringt die Bilder in die richtige Reihenfolge 35
Erzählt anhand der Bilder in Kleingruppen die Handlung des Films nach. Die Requisiten, Set-Up und Pay-Off Hvis man har mod på at arbejde med et par filmanalytiske begreber yderligere, kan man præsentere eleverne for das Set-Up og das Pay-off. For at skabe fremdrift og logik i en fortælling lægges der spor ud til publikum (Set-Up). Det kan være en situation, en bemærkning eller en rekvisit, som siden hen vil få betydning og give Pay-off. Særlige rekvisitter i de fire film er en ørering i London liegt am Nordpol, en hat i Sommersonntag, et gebis i Hundefutter samt et barnesæde og en bamse i Kinderspiel. I hele Kinderspiel er begge rekvisitter fremtrædende, men særligt slutscenen får symbolsk betydning, idet den unge biologiske far overrækker sædet til adoptivforældrene som symbol på, at han giver endeligt afkald på sit barn. Men samtidig beholder han barnets bamse. Eleverne kan notere rekvisitter ned under den fælles visning. Bagefter kan de tage screenshots af rekvisitterne og beskrive deres betydning. Aufgabe: Wann taucht das Requisit auf? Welche Rolle spielt das Requisit..für die Handlung? für die Hauptperson? Versucht die Begriffe Set-Up und Pay-Off zu benutzen. han hendes gebis, men tror samtidig også, at den gamle kvinde dør. Chris bliver sat til at skulle vælge mellem rigtig og forkert. Et valg, der både får betydning for hans egen selvforståelse og de to drenges indbyrdes hierarki. Første modul (90 minutter) I det første modul blev den første Vor dem Sehen-øvelse en Bildbeschreibung af udvalgte screenshots fra filmens anslag: Was sehen wir? Beschreibt die Einstellungsgröße, das Licht, die Perspektive und die Farben. Wie ist die Stimmung? Dette førte til et bud på filmens tema (som ofte antydes netop i filmens anslag). Herefter skulle eleverne ud fra titlen og billederne gætte på, hvad Billede fjernet af hensyn til copyright Et konkret eksempel: Kortfilmen Hundefutter De følgende to moduler er afprøvet i slutningen af året i en 1g. på B-niveau. Handlingen kort: I filmen Hundefutter presses Chris af vennen Raffi til at bryde ind i en gammel dames hus. Her stjæler 36
filmen handler om. Til sidst fulgte en klassisk ordforrådsøvelse, hvor eleverne skulle parre modsætninger som: schwach - stark, dominierend - zurückhaltend, reif - unreif, selbstsicher - unsicher, laut - leise. Herefter gik vi til Während des Sehens, hvor vi så de første fire minutter af filmen. De netop præsenterede modsætningspar skulle nu sættes på beskrivelsen af Chris og Raffi. Herefter så eleverne på et screenshot (minuttal på filmstriben: 00:02:48), hvor Raffi tydeligt dominerer Chris, og hvor det filmiske middel Froschperspektive bruges til at understrege det ulige magtforhold. Vi så herefter hele filmen forfra i sin helhed. Andet modul (90 minutter). Vi startede modulet med følgende øvelse: Læs nedenstående replikker igennem og oversæt på klassen. Oversæt også verberne i tekstboksen. Når I (gen) ser sekvensen på klassen (sekvenstid: 07:45-09:30), skal I indsætte de rigtige verber i regibemærkningerne. Husk at bøje dem efter person. werfen kotzen rennen rauchen kämpfen schlagen spucken schweigen lachen glotzen klauen Raffi: [er raucht]: Na, endlich, Mann!. [Chris und Raffi ] Raffi: Shit. Raffi: Was hast du zum Frühstück gegessen? Raffi: Zeig mal her. Was hast du denn? Raffi: Zeig mal her, Mann. Raffi: Mann, zeig doch mal her! [Raffi und Chris ] Raffi: [Raffi das Gebiss]: Danke schön. Raffi: Bist du krank? Raffi: Hast du ihr wenigstens noch gleich die Windeln gewechselt? Raffi: Zwieback zum Frühstück kann sie vergessen. [Raffi ] [Raffi das Gebiss weg] Chris: Bist du bescheuert? Raffi: Wolltest du das Ding behalten? [Chris Raffi] Dialogen er nedskrevet efter Filmstribens tyske undertekster, og den er et godt eksempel på kortfilmens svaghed, da det stort set er den eneste samtale i filmen - og i øvrigt nærmest er en monolog. Men fordelen er, at vi i klassen havde en god samtale om kropssprogets betydning for forståelsen af Chris, der nu gør oprør. Billede fjernet af hensyn til copyright 37
Herefter så vi resten af filmen igen, og eleverne blev inddelt i matrixgrupper, hvor det overordnede emne var: Die Mutproben - das Erwachsenwerden, og hvor hver gruppe arbejdede med et screenshot af en genstand, der har en særlig betydning i filmen: das Gebiss, die Brücke, die Wiese. Her vil vi gerne fremhæve et screenshot, hvor Chris løber hen mod Raffi på broen (minuttal 00:09:11). Modsat forrige moduls Froschperspektive bruges Vogelperspektive her til at vise, at Chris nu har overtaget styringen over Raffi. Samtidig understreges den symbolske pointe: en slåskamp på en bro, som markerer overgangen fra barn til voksen. Efter at eleverne havde fremlagt for hinanden i klassen, samlede vi op i fællesskab ved at eleverne en sidste gang skulle arbejde med modsætningsparrene fra 1. modul: Zu welcher Person passen JETZT die Adjektive? - pointen er selvfølgelig, at Chris og Raffi nu har byttet plads i hierarkiet. Eleverne i klassen syntes i øvrigt, at det var rart at blive præsenteret for de samme adjektiver tre gange. At det var nødvendigt, blev også tydeligt, da der selv tredje gang var elever, der ikke kunne huske, hvad adjektiverne betød. Her finder man kortfilm: www.filmstriben.dk Kurz in Berlin : http://www.interfilm.de/agentur/ dvd-label/kurz-in-berlin.html Kurz und gut macht Schule. Goethe instituttets udgivelse. Arbejdsark ligger på nettet: http://www.goethe.de/ins/us/ bos/prj/kgs/deindex.htm?wt_ sc=filmschule En del af dem ligger også på youtube. Hvad gør jeg til eksamen? Eleverne kan jo ikke trække en kortfilm til eksamen, men de vil kunne perspektivere til dem på lige fod med læste noveller ja måske endda nemmere, hvis vores oplevelser fra dette års mundtlige eksamen holder stik. En idé kunne være, at man laver et forløb med titlen Kurze Gattungen, hvor teksterne har visse fællestræk: Kurze Gattungen: Überraschende Wendungen (B-niveau) 1) Einstieg: kurze Gattungen 2) Hundefutter (Kurzfilm) 3) Julia Frank: Streuselschnecke 4) Kinderspiel (Kurzfilm) 5) Milena Moser: Der Ausflug 6) Heinrich von Schirach: Anatomie Til eksamen kan man vælge en af Milena Mosers tekster, hvor der stort set altid er en overraskende drejning. Kurze Gattungen: Eine Wahl treffen (A-niveau) 1) Einstieg: Kurze Gattungen 2) Sommersonntag (Kurzfilm) 3) Kafka: Aufbruch og Heimkehr (Parabel) 4) Kinderspiel (Kurzfilm) 6) Marie Luise Kaschnitz: Das dicke Kind 7) Marie Luise Kaschnitz: Eisbären Til eksamen kan man vælge en anden 38
af Marie Luise Kaschnitzs tekster. I øvrigt: Mere materiale til de fire kortfilm på Filmstriben kommer på DFI s hjemmeside i løbet af efteråret 2013, dog lavet til folkeskolernes ældste klasser. Man kan sagtens tage udgangspunkt i det materiale og ændre i det efter niveau. Indtil da sendes materialet gerne ved henvendelse: ms@hels-gym.dk eller mh@hels-gym.dk. Stipendium Sprach- und Fortbildungskurse in Deutschland Das Goethe-Institut bietet Ihnen im Sommer 2014 die Möglichkeit Ihre fachdidaktischen, landeskundlichen und sprachlichen Kenntnisse im Rahmen eines 1-3-wöchigen Fortbildungsseminars in Deutschland zu erweitern. Am 15. Oktober 2013 (Posteingang bei uns!) endet die Bewerbungsfrist für Fortbildungsstipendien für Deutschlehrer sowie für Fachlehrer, die ihr Fach auf Deutsch (CLIL) unterrichten. Nähere Informationen und Bewerbungsunterlagen für die Fortbildungsstipendien finden Sie hier: www.goethe.de/fortbildung Nähere Informationen zu den Sprachkursen finden Sie hier: www. goethe.de/ins/de/spr/deindex.htm, die hierzu erforderlichen Bewerbungsunterlagen für ein Sprachkursstipendium erhalten Sie unter: spvo@kopenhagen.goethe.org 39