Una aviisiuvoq Kalaallit Nunaanni pinngortitamik avatangiisinillu imalik. Imminut nappassinnaasumik inuiaqatigiinni siunissaqarnissaq nammineq qanoq iliuuseqarfigisinnaagit paasisaqarniarfigiuk. Oqaluuserisap ataatsip assigiinngitsumik isigineqarsinnaanera takutinniarsaraarput. Aviisi atuartitsinermi atorneqarsinnaavoq soorlu sapaatip akunnera iluitsoq sammisatut immikkulluunnit suliatut. Taamaattumik aamma suliassanik ingerlatassanillu siunnersuuteqarpugut paasisaqarnerorusukkuillu atuakkat qarasaasiamilu linksit atuagassatut siunnersuutigalugit. Aviisi atoreerukku allamut tunniuguk tassa atorsinnaasumik ingerlatsineq. WWF Verdensnaturfondi CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC i et bæredygtigt liv DETTE ER EN AVIS OM GRØNLANDS NATUR OG MILJØ. LÆS HVAD DU SELV KAN GØRE OG OM SAMFUNDETS MULIGHEDER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID. VI PRØVER AT VISE DE FORSKELLIGE SIDER AF SAMME SAG. AVISEN KAN BRUGES I UNDERVISNINGEN F.EKS. I EN TEMAUGE ELLER TIL ET PROJEKT. DERFOR HAR VI OGSÅ LAVET FORSLAG TIL OPGAVER OG AKTIVITETER, SAMT FORSLAG TIL BØGER OG LINKS PÅ NETTET, HVIS DU VIL VIDE MERE. NÅR DU ER FÆRDIG MED AVISEN, SÅ GIV DEN TIL EN ANDEN DET ER BÆREDYGTIGT! WWF VERDENSNATURFONDEN
ORDFORKLARING Levende ressourcer En ressource er noget vi kan udnytte de levende ressourcer er dyr og planter f.eks. sæler, hvaler og fuglene. Andre levende ressourcer er f.eks. regnskovens træer og kornet på landmandens marker. De døde ressourcer, eller ikke-fornybare ressourcer, er f.eks. jordens olie og mineraler, som der ikke lige sådan kan blive mere af. OQAATSIT NASSUIAATAAT Isumalluut uumassusilik Isumalluut atorluarniarneqartarpoq isumalluutillu tassa uumasut naasullu soorlu aamma puisit, arferit aamma timmissat. Isumalluutit allat tassa nunarsuup qiterpasinnersaani orpippassuarujussuit naasorissaasullu narsaataanni karrit. Isumalluutit uumassuseqanngitsut, imaluunniit imminnut nutarterneq ajortut assersuutigalugit tassa nunap uuliaa saviminissaalu, piiarlugit nungukkiartuinnavittartut. Når udnyttelsen af dyrene forbindes med pengeøkonomi og store virksomheder, får det nemlig ofte det resultat, at der dræbes for mange dyr, så dyrenes antal går ned. De fortsætter: aflivning af elefanter i Afrika for stødtændernes skyld blev en stor trussel mod disse dyr. I Grønland kan hvalrossernes stødtænder udgøre en trussel for dem. (Uddrag fra bogen Fangst og Redelighed i vor tid ) KAMPEN OM Alt t efter hvem vi er, hvad vi laver, eller hvor vi er fra, så har vi alle forskellige holdninger. Det gælder også om naturen og miljøet. Fangere og fiskere har én holdning. Andre har en anden. Her er nogle eksempler på holdninger om Grønlands natur. Kinaanerput, sulerinerput sumiuunerpullu apeqqutaallutik tamatta assigiinngitsunik isumaqarpugut, aamma pinngortitaq avatangiisillu pillugit. Aalisartut piniartullu assigiimmik isuimaqarput, allat allatut. Kalaallit Nunaanni isummat ilaat aamaku. FANGERNE OG FISKERNES MENING KNAPK er fangernes og jollefiskernes organisation og skal f.eks. sikre fangerne en god pris for deres fangst eller så store kvoter som muligt. Fangerne har ikke mange penge. I gennemsnit tjener en fanger ca. 60.000 kr om året. Det svarer til, at hver fanger tjener ca. 165 kroner om dagen. Derfor er det naturligt, at fangerne reagerer, hvis deres fangst begrænses af kvoter. PINIARTUT AALISARTULLU ISUMAAT KNAPK piniartut umiatsiaararsortullu kattuffigaat piniartullu akigissaartitsinissaannik sapinngisamillu pisassaqarluartuarnissaannik isumannaariniartussaavoq. Piniartut aningaasaaterpassuaqanngillat. Piniartoq ukiumut agguaqatigiissillugu 60.000 koruunit missaanni akissarsisarpoq. Allatut oqaatigalugu piniartoq ataaseq ullormut 165 koruunisisarpoq. Taamaattumik piniartut pisassatik ikilisarneqarpata qisuarianngitsoorsinnaanngillat. REY-MILLET/WWF-CANON CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC PYTT SIIGER DISKUSSION I KLASSEN / KLASSEMI OQALLINNEQ Hvorfor tror I fiskere eller fangere ofte har en anden holdning end biologer? Kan du komme på andre eksempler på modstridende argumenter i en debat? Hvordan kan man afgøre en uenighed, så alle får lidt ret? Hvad synes I der skal gøres med hensyn til fangst og udnyttelse af de vilde dyr? Sooq isumaqarpisi aalisartut piniartulluunniit biologit isumaqatiginngikulagaat? Isumaqatigiinnginnerat qanoq iluarsiimisinnaava? Suna pissutaasoraasiuk aalisartut piniartullu biologit isumaqatigikulanngimmatigit? Isumaqatigiinnginneq qanoq qaangerneqarsinnaava oqarsinnaalerluni tamarmik ilumoortortaqalaartunik isumaqartut? Assersuutinik allanik nalunngisaqarpisi oqartoqarsinnaalluni uumasut naasulluunniit ima piumaneqartigilersimasut ingasappallaamik nungusarneqalersimallutik?
UDTALELSER I GRØNLANDSKE AVISER FRA FANGERE KALAALLIT AVIISIINI PINIARTUNIT OQAASERISAT: I dag er fangeren i fare, fordi der er sat begrænsninger på hans erhverv, så man kan sige at han er blevet tvunget i knæ. Hvem er det der bringer fangstdyrene i fare? Fangerne? Nej, overhovedet ikke!. Piniartoq ullumikkut ulorianartorsiorpoq, inuussutissarsiutini killilersuiffigineqarmat oqartoqarsinnaalluni periarsinnaajunnaarsitaasimasoq. Kiaana piniagassat nungusarai? Piniartuunngilluinnarpoq! Ingen andre end fangeren har fulgt fangstdyrene så nøje. Derfor er det ham alene, der kan komme med de rigtige budskaber, når det gælder fangstdyrene. Piniartup allanit tamanit piniagassat malinnaaffigineruai. Tamakkulu pineqarpata piniartoq kisimi eqqortunik oqaaseqarsinnaavoq. NATUREN ET FARVEL TIL NATUREN? I 2001 udkom bogen Farvel til Grønlands Natur. Bogen var en gennemgang af, hvordan de forskellige dyrearter har det i Grønland. Forfatteren lagde ikke fingrene i mellem: Rovdriften på de levende ressourcer i Grønland har stået på i mere end 100 år. Det er værd at notere, at den oprindelige drivkraft bag den uhæmmede rovdrift på naturen i Grønland var det danske handelsselskab, Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). Gennem mere end 200 år organiserede KGH den kommercielle udnyttelse af de levende ressourcer. Til trods for, at fugle, dyr og fisk udgør grundlaget for deres eksistens, afviser fangerne hårdnakket enhver tale om at regulere udnyttelsen. De synes at insistere på at gennemsave den gren, de selv sidder på. Naturligvis opstod der i kølvandet på dette en heftig debat i både aviserne og radioen. Jeg er mest bange for, at når der bliver for mange fugle, begynder de at dø under store lidelser på grund af madmangel, mere end de gør nu. Annilaanngatigineruara timmissat amerlivallaarunik massakkornit naalliunnerulernissaat nerisassaaleqinertik pissutigalugu. PINNGORTITAQ INUULLUAQQUSSAVARPUT? 2001-imi saqqummerpoq atuagaq Pinngortitarsuaq inuulluarina. Atuakkami eqqartorneqarput Kalaallit Nunaanni uumasut assigiingitsut qanoq innerat. Atuakkiortoq isertuanngilaq: 1940 1960 1980 2000 Lomvier i frit fald. På mindre end 100 år er lomvierne gået voldsomt tilbage i Vestgrønland. Appat ikiliartupiloortut. Ukiut 100-nngitsulluunniit Kitaani appat ikileriarujussuarsimapput. LÆS MERE / SULI ATUARIT Læs om fangstdyrene på hjemmestyrets hjemmeside på: www.nanoq.gl tema.asp?page=tema&objno=66764. Bøgerne Farvel til Grønlands Natur" af Kjeld Hansen og Fangst og Redelighed i vor tid" af H.C. Petersen og Finn Lynge kan du låne på biblioteket. CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC Kalaallit Nunaanni isumalluutit uumassusillit pipiapilunneqarnerat ukiut 100-r qaangerlugit pereerpoq. Pingaaruteqarpoq maluginiassallugu killeqanngitsumik piniapilunnermik ingerlatsileqqaartooq tassaammat danskit niuerfiat, Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) nunasiami niuernermik 1774- imi tigusisoq. Ukiuni 200-nit amerlanerni isumalluutinik uumassusilinnik aningaasarsiutigalugu atuipilunneq KGH-p aaqqissuutaraa kingornginnatigut iusumassarsinerup qaamarnatigut erseqqissukkut maanna takkorliuttoq Kalaallit Nunaanni pinngortitarsuarmut kalaallillu namminneq kinaassusiannut ulorianaatinngorsimalluni. Oqaaserineqartut taakku aviisini radiokkullu soorunami aalassassutaaqaat. Namminersornerullutik Oqartussat naqitaat www.nanoq.gl/tema.asp?page=tema&objno=66764 Atuakkat Farvel til Grønlands Natur, Kjeld Hansen aamma Fangst og Redelighed i vor tid, H.C. Petersen aamma Finn Lynge, meeqqat atuarfianni atuakkanik atorniartarfinni. 3
KAN DET BÆ Vi skal udnytte de levende ressourcer, så vore efterkommere har de samme muligheder for at fange og fiske som os selv. Isumalluutit uumassusillit atorluarniassavavut kingulissavut uagutsitut piniarniarsinnaaqqullugit aalisariarsinnaaqqullugillu Tulugaq-kampagnen 2004 I Grønland udnyttes tes mange af de levende ressourcer. Fiskeriet fisker i sær efter rejer, hellefisk og krabber. Fangerne skaffer proviant til deres familier og til brættet. Flere tusinde mennesker tjener altså på fangst af sæler, hvaler, fisk og fugle. Penge som betyder at samfundet har råd til at importere cykler, computere, biler, bøger og meget mere. EN, TO, MANGE... At noget er bæredygtigt betyder ikke, hvor dygtig, man er til at bære noget! Nej, det betyder, at man ikke bruger for meget af noget. Hvis du f.eks. i butikken køber for mere, end man får i lommepenge eller selv tjener, må du jo låne. Du bruger altså flere penge, end du har. Det samme gælder med f.eks. fuglene. Hvis man fanger flere lomvier eller edderfugle i fjorden, end de voksne fugle kan nå at producere, er det ikke bæredygtigt. Bestanden vil derfor gå tilbage. Men når man sådan tager på fangst på fjorden, hvordan kan man så vide, om man fanger for meget eller for lidt? Det kan man heller ikke. Derfor har Hjemmestyret ansat biologer, som holder øje med og tæller hvalerne, fuglene og fiskene i hele Grønland. Herefter laver de deres anbefalinger. Det er så politikerne, der bestemmer om der f.eks. skal fanges flere eller færre hvaler, fisk eller fugle. Derfor laves der fangstkvoter og fredningstider. Isumalluutit uumassusillit amerlaqisut Kalaallit Nunaanni atorluarneqarput. Aalisartut ilaquttaminnik kalaalimineerniarfinnillu neqissaqartitsipput. Inuit tusintillit taamaalillutik puisinik, arfernik, aalisakkanik timmissanillu akissarsiuteqarput. Taamalu inooqatigiit cykelinik, qarasaasianik, biilinik, atuakkanik allarpassuarnillu avataanit tkisitsinissamut akissaqarput. ATAASEQ, MARLUK, AMERLASUUT... Danskit oqaasiat bæredygtig nammallaqqinnermik isumaqanngilaq! Atuivallaannginnissaq tamatumani pineqarpoq. Soorlu pisiniarfimmi pisisimaguit kaasarfimmiussavit aningaasarsiarisartakkavilluunniit nammassinnaanngisaannik taava atorniartariaqalissaatit. Tassa imaappoq ooriutitit sinnerlugit atuivutit. Timmissanut sangutinneqarsinnaavoq.kangerlunni arpanniartaraanni miterniartaraanniluunniit appat inersimasut kinguaassiornerat malinnaasinnaanani, tamanna atajuaannartitsinerunngilaq. Taamaattumik appat ikiliartulissapput. Kisianni taamatut kangerlummi timmiarniaraanni qanoq ililluni nalunngittariaqarpa pisaqarpallaarsimanerluni imaluunniit ikiliartuutaanngitsumik pisaqarsimanerluni? Apeqqut taanna akineq ajornarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat biologinik atorfinitsitsisimapput arferit, timmissat aalisakkallu alaatsinaaqqullugit kisittaqqullugillu. Taava suliassinneqartut inassuteqartarput. Taamalu politikerit aalajangertarpaat assersuutigalugu arfernik, aalisakkanik timmissanilluunniit pisassat qanoq amerlatigissanersut, tassa kingullermik aalajangikkamit amerlanerussanersut ikinnerussanersulluunniit. Taamaattumik pisassat amerlanerpaaffissaat uumasunillu eqqissisimatitsinissat aalajangiiffigineqartarput BÆREDYGTIG AT VÆRE BÆREDYGTIG HANDLER ALTSÅ OM IKKE AT BRUGE MERE END, AT NATUREN KAN FØLGE MED. OG DET KAN HANDLE OM MANGE ANDRE TING END FANGST OG FISKERI: PAPIRFORBRUG, SKRALD OG AFFALD, ENERGIFORBRUG, BILKØRSEL, FÆLD- NING AF SKOV, BRUG AF STRØM OG SÅ VIDERE. FOR HVER GANG DU BRUGER TING ELLER SMIDER NOGET UD, SÅ PÅVIRKER DET NATUREN OG MILJØET. ATAAVARTOQ......TAAMAALILLUNI ISUMAQARPOQ PINNGORTITAP MALINNAASINNAANERA SINNERNAGU ATUISARIAQARNERMIK. AAMMA PINIARNERINNARMUT AALISARNERINNARMULLU TUNNGANANI ALLARPASSUARNUT TUNNGASINNAAVOQ, SOORLU PAPPIAQQAMIK ATUINERMUT, PERLUKUNUT EQQAKKANULLU, NUKISSIUUTINIK ATUINERMUT, BIILERNERMUT, ORPIPPASSUARNIK PIIAANER- MUT, SARFAMIK ATUINERMUT IL.IL. SUNALUUNNIIT ATORUKKU IGIKKUKKULUUNNIIT PINN- GORTITAMUT AVATANGIISINULLU SUNNIUTEQASSAAQ. ORDFORKLARING Biolog Ekspert i dyr, fugle og natur uddannet på universitet. Uddannelsen tager ca. 6 år og den kræver, at man først har været i gymnasiet. Fangstkvote Antal dyr som fangerne må skyde hvert år. Bestemmes af politikerne i landsstyret. Nogle gange fastsætter politikerne andre kvoter end det biologerne anbefaler. Det gør de, hvis de f.eks. gerne vil forbedre fangernes forhold. Etanol/alkohol En etanolbil producerer stort set kun vand og CO 2 under kørsel. En benzin-bil forurener og bidrager til den globale opvarmning (se side 12-13). OQAATSINUT NASSUIAATIT Biologi Uumasunik pinngortitamillu immikkut ilisimasalik universitetimi ilinniarsimasoq. Ilinniarneq ukiut arfinillit missaanik sivisussuseqartarpoq gymnasiaqqaarlunilu aallartitassaalluni. Pisarisinnaasat Piniartut ukiup ataatsip ingerlanerani pisarisinnaasaasa amerlanerpaafissaat. Naalakkersuisut aalajangiisarput. Naalakkersuisut pisassat amerlassusissaat biologit siunnersuutaannit allaasut aalajangniuteriataartarpaat. Taamaaliortarput assersuutigalugu piniartut atugaat oqilisarniarlugit. Etanol/alkohol Etanolbil -ip ingerlatilluni imiinnaanerusoq aamma CO 2 -junerusoq aniatittarpai. Biilip benzinatortup avatangiisit mingutsittarpai nunarsuup kiatsikkiartorneranut ilasaataasumik (takuuk qupp. 12-13).
PYTT SIIGER 5 RE? BIOLOGEN UDTALER Mads Peter er biolog på Naturinstituttet og ekspert i de to små tandhvaler, hvidhval og narhval. Vi har talt med ham: Hvorfor er det vigtigt at overvåge dyrebestand- ene i Grønland? Det er kun vigtigt at optælle dyrearter, hvor fangsten er så stor, at dyrene kan forsvinde helt. Hvor er de største huller i vores viden med hen- syn til at blive bedre til at forvalte hvidhvaler og narhvaler? Vi kan godt forvalte de to hvaler med den viden, vi har nu. Det ville selvfølgelig være dejligt med lidt mere viden om, hvor mange hvaler der SORTÉR DIT AFFALD! Millie er læge og fra Grønland. Lige nu bor og arbejder hun i Sverige. Hvad mener du er det bedste, børn og unge kan gøre for at beskytte naturen eller miljøet? - Børn og unge kan lære at rydde op efter sig selv: på gaden, i hjemmet, i skolen, ja alle steder. Sæt genbrug på dagsordenen. Det er in at benytte sig af tøj fra genbrugsbutikker, anskaffe sig gamle ting, alt fra gamle skåle til lamper. Hvad gør du selv for at leve bæredygtigt? - Vi benytter os flittigt af affaldssorteringen. Vi sorterer i glas, metal, papir, pap, og almindeligt affald. Vi køber økologiske madvarer. Det er dyrt, men det kan også betale sig. Det smager bedst. Når vi er i Grønland, så spiser vi grønlandsk mad, men holder os væk fra at købe og spise dyr, hvor bestanden er truet. Sidst men ikke mindst, så har vi købt en etanolbil, altså en bil, der kører på etanol/alkohol og ikke benzin! er i Vestgrønland i dag. Vi vil også godt vide om narhvalerne i Disko Bugten er samme bestand som den, der fanges i Qaanaaq og Uummannaq. ER DU BÆREDYGTIG? / PIUJUARTITSINIARTUUVIT? Find ud af, om du og dine kammerater selv er bæredygtige. Kom med eksempler på både god og dårlig adfærd, hvis det var naturen og miljøet, du skulle tage hensyn til. Kom med eksempler på, hvad man kan gøre i klassen og på skolen for at blive mere bæredygtig. Paasiniaruk illit nammineq kammatillu piujuartitsiniartuunersusi. Pinngortitap avatangiisillu paarilluarnerannut paarilluannginnerannullu assersuutinik taasaqarit. Piujuartitsinissaq anguniarlugu klassenni atuarfimmilu qanoq iliortoqarsinnaanersoq siunnersuuteqarfigiuk. BIOLOGI OQAASEQARPOQ Mads Peter Pinngortitaleriffimmi biologiuvoq immikkullu ilisimasaqarfigalugit arferit kigutillit mikinerit, tassa qilalukkat qaqortat qernertallu. Oqaloqatigaarput: Kalaallit Nunaanni uumasut amerlassusaannik alaatsinaannissaq sooq pingaaruteqarpa? - Uumasut piniarneqarpallaarlutik nunguissinnaasut kisimik kisinneqatarnissaat pingaaruteqarpoq. Qilalukkat paarilluarumallugit ilisimanngisavut suuppat? Maanna ilisimasavut atorlugit qilalukkat taakku illersorluarsinnaavavut. Soorunami ajunngissagaluaqaaq Kitaani qilalukkat qasserpiaanersut erseqqinnerusumik ilisimassallugu. Aamma paaserusukkaluarparput Diskobugtimi qernertanik qilalugartarineqartartut Qaanaamilu Uummannamilu pisarineqartartut ilagineraat. IGITASSATIT IMMIKKOORTITIKKIT! Millie nakorsaavoq Kalaallit Nunaanneerlunilu. Maannakkorpiaq Sverigemi najugaqarpoq sulilluni. Qanoq isumaqarpit meeqqat inuusuttuaqqallu pitsaanerpaamik iliorsinnaagaluartut pinngortitaq avatangiisillu paarilluarumallugit? Meeqqat inuusuttuaqqallu eqqaaginnarnaveersaarneq ilinniartariaqarpaat: aqqusinerni, imminni, atuarfimmi ilami sumiluunniit. Atoriikkanik atueqqittarneq pisariaqaraluarpoq. Atisanik atorunnaakkanik tuniniaaviit ornigarneqartualerput, pisoqqat pisiarineqaqqittalerput, puuguttamit itisuumit qullermut. Illit nammineq qanoq iliortarpit ataavartitsinissaq siunertaralugu inuujumallutit? Igitassat immikkoortiteerluaqqaartarpavut. Igalaamernit immikkut, saviminaaluit, pappiaqqat, poortuutissiat qeratasuut igitassallu nalinginnaat. Nerisassat økologiskiusut pisiarisarpavut. Akisupput, kisianni taamaaliorneq imminut akilersinnaavoq. Mamarneerupput. Kalaallit nunaanniikkutta kalaaliminertortassaagut, uumasulli nungutaaqqajaasut neqaat pisiarinaveersaarlugillu nerinaveersaassavavut. Taavalu minnerunngitsumik biili etanolimik orsutortoq benzinatortuunngitsorlu biilerisariaqarparput! LÆS MERE / ATUAQQIGIT Naturinstituttets hjemmeside hvor du kan læse biologernes anbefalinger til politikerne: www.natur.gl (klik på Biologisk rådgivning ). Læs om hjemmestyrets bæredygtighedskampagne Tulugaq på www.nanoq.gl/tulugaq. Pinngortitaleriffiup quppersagaani biologit politikerinut inassutaat: www.natur.gl (takuuk Biologisk rådgivning ). Paasisitsiniaasimaneq Tulugaq www.nanoq.gl/ tulugaq.
6 Eqqaamassavarput Kalaallit Nunaat manna Inuit kisimik nunaginngimmassuk; aamma Uumasut Nunagaat. Uppiup siulittaasua ISBJØRN Biologernes viden Tilbagegang i Vestgrønland, men man ved endnu for lidt på grund af for få undersøgelser. Biologernes anbefalinger Sårbar art og fangsten i dag er formentlig for høj. Fangst Cirka 250 om året. Hjemmestyret vil indføre en fangstkvote i 2005, selvom man ikke kender bestandens størrelse. Resultat Formentlig fortsat tilbagegang. DYRENE VI FANGER Der lever 230 forskellige arter af pattedyr, fisk og fugle i Grønland. Vi udnytter omkring 40 af dem i fangst og fiskeri. Her ser du, hvordan det går med nogle af de vigtigste dyr, som vi udnytter. Der er blevet færre og færre fangstdyr samtidig med, at vi er blevet flere og flere mennesker. SART SOM EN LOMVIE 1000 lomvier skudt i Melville-bugten gør mere skade end 10.000 skudt i Sydvestgrønland! Jagten i Sydvestgrønland sker især på ungfugle om efteråret, hvor en stor del alligevel ville være døde i vinterkulden. I Upernavik og andre steder på kysten skydes lomvierne om foråret. Og foråret er det tidspunkt, hvor fuglene forbereder sig på at få unger. Fanger man derfor en gammel lomvie, så fjerner man en fugl, der ellers skulle lægge æg og få unger i de næste mange år. Derfor er en gammel lomvie meget mere værd for bestanden end en ung lomvie, som ikke kan lægge æg. Lomvierne lægger først æg, når de er 5 år gamle og får kun én unge hver sommer. Derfor tager det langt tid, før der bliver mange lomvier igen. De nye jagtregler forsøger at frede de gamle lomvier. Derfor er næste al lomvie-fangst i Nordgrønland stoppet. Håbet er, at fangsten kan starte igen, når der er blevet flere lomvier. HVALROS Biologernes viden Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. Nu mindre end 2.500 dyr ud af en bestand på måske 30.000 dyr for 100 år siden. De hvalrosser, der fanges her, er egentlig dyr som yngler i Canada. Bestanden i Østgrønland i vækst på grund af fredning og lav jagt. Biologernes anbefalinger Højst 50 om året i Vestgrønland. Fangst Ja, cirka 360 om året i Vestgrønland og 12-13 i Østgrønland. Resultat Fortsat tilbagegang i Vestgrønland. Bestanden i Østgrønland stor-trives på grund af fredningen i mere end 50 år og den meget lave fangst omkring Ittoqqortoormiit. Resultat DYRENES AAVEQ Biologit ilisimasaat Kitaani ikiliartupiloorput. Maanna 2.500-nit ikinnerussaunavipput ukiut 100-t matuma siorna 30.000-it missaanniissimagunaraluarlutik. Aarrit Kal.Nunaanni pisarineqartartut Canadami piaqqiortarput. Tunumi aarrit amerliartorput eqqissisimatitaallutillu piniagaavallaaratillu. Biologit inassutaat Kitaani ukiumut 50-it qaangernagit pisarineqartassasut. Pisarineqartarnerat Aap, Kitaani ukiumut 360-it missaanni Tunumilu 12-13-it. Inernera Kitaani suli ikiliartussaasut. Tunumi ukiut 50-it sinnerlugit eqqissisimatitaareerlutik Illoqqortoormiullu eqqaanni piniagaavallaannginnamik atugarissaaqaat. RENSDYR Biologernes viden Ny viden har resulteret i en opjustering af bestanden i 2000. Det vil sige, at der er langt flere, end man troede. Desuden er bestanden vokset. I dag måske mere end 170.000 rensdyr i Vestgrønland. I Østgrønland uddøde rensdyrene for ca. 100 år siden formentlig på grund af klimaændringer. Biologernes anbefalinger For mange dyr i mange områder medfører, at planterne bliver spist og forsvinder. Skyd mange flere og helst hunner (simlerne), da de får ungerne. Fangst Fri jagt i næsten hele Vestgrønland. Totalt fanges ca. 15.000 rensdyr om året. Resultat Forhåbentlig kommer bestanden ned, så dyrene ikke sulter. TUTTUT Biologit ilisimasaat Ilisimasat nutaat tunngavigalugit tuttut amerlassusaat 2000-imi nalilersoqqinneqarput. Ilimagisamit amerlanerujussuupput. Sulilu amerliartorput. Kitaani ullumikkut immaqa 170.000-init amerlanerupput. Tuttut Tunumi ukiut 100-t matuma siorna nungupput silaannaap inuuffigiuminaallinera pissutaasimagunarluni. Biologit inassutaat Nunap ilaata tuttoqarpallaarnera pissutigalugu naasut ilaat nerineqarlutik takussaajunnaartalerput. Suli amerlanerusut pisarineqartariaqarput, pingaartumillu arnavissat, taakku piaqqiortuugamik. Pisarineqartussat Kitaata annersaani killilersuineqanngilaq. Ukiumut 15.000-it missaanni pisarineqartarput. Inernera Ikilinissaat neriunarpoq nerisassaarutinnginniassagamik.
NANOQ Biologit ilisimasaat Kitaani takussaajunnaariartuaarput, misissuinerilli ikippallaarmata ilisimasavut suli ilaannakuupput. Biologit inassutaat Qajassuuttariaqarpoq, ullunilu makkunani pisarineqartartut amerlavallaarunarput. Pisarineqatartut Ukiumut 250-it missaanniipput. Namminersornerullutik Oqatussat 2005-imi pisassat amerlanerpaaffissaat atulersinniarpaat nannut amerlassuserpiaat nalugaluarlugu. Inernissaa Ikiliartoqqissagunarput. MOSKUSOKSE Biologernes viden Hele bestanden er på ca. 24.000 dyr og er de fleste steder i fortsat vækst. Biologernes anbefalinger Bestanden i vækst, så for at undgå overbefolkning skal der visse steder skydes flere. Fangst Op mod 1600 de sidste par år. Kvoten på næsten 2600 dyr er ikke blevet opbrugt. Resultat Forsat vækst de fleste steder. UMIMMAK Biologit ilisimasaat Nuna tamakkerlugu katillutik 24.000- itmissaanniipput nunalli ilaani sumiiffinni amerlanerni amerliartorlutik. Biologit inassutaat Amerliartormata amerlagutilissanngippata nunap ilaani pisat amerlanerusariaqarput. Pisat Ukiuni kingullerni marlussunni ukiumut 1600-t angullugit pisarineqartarput. Pisassat katillutik 2600-ngajaat tamakkerneqartarsimanngillat. Inernera Umimmaqarfinni amerlanerni suli amerliartorput. HVIDHVAL Biologernes viden 50-60 % tilbagegang på 25 år. Bestanden er reelt truet, hvis der ikke gøres noget ved fangsten. Hvidhvalen findes og fanges næsten kun i Vestgrønland. Biologernes anbefalinger Højst 100 om året, hvis den nuværende bestand skal bevares. Fangst Indtil 2004 op mod 600 årligt. Fra 2004 en kvote på 320 dyr. Resultat Fortsat tilbagegang, hvis ikke fangsten begrænses yderligere. QILALUGAQ QAQORTAQ Biologit ilisimasaat Ukiut 25-t ingerlaneranni 50-60%-imik ikileriarsimapput. Nungutaanissamut ulorianartorsiortinneqarput qanorlu iliuuseqartoqanngippat nungutaalluarsinnaapput. Qilalugaq qaqortaq Kitaaniinnaanerusoq siumugassaavoq pisarineqartarlunilu. Biologit inassutaat Amerlanerpaamik ukiumut 100-t maannamut amerlassusiat allanngussa nngippat. Pisarineqartarput 2004 tikillugu ukiumut 600-t angullugit. 2004-mit ukiumut 320-t. Inernera Suli ikiliartussapput pisassat ikileqqinneqanngippata. CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC + WWF-CANON (HVIDHVAL/ISBJØRN) UUMASUT PINIAKKAVUT Uumasoqatigiit assigiinngitsut 230-t, tassa miluumasut, aalisakkat aamma timmissat Kalaallit Nunaanni uumasuupput. Tamakkua ilaasa atorluakkatta pingaarnerpaat sumut killinnerat tabelimi matuma ataani takuneqarsinnaavoq. APPATUT MALUSSARIKKAANNI... Qimusseriarsuarmi appat 100-it pisarineqartut appanit 10.000-init Kitaata kujasinnerusuani pisarineqartunit nungusaataanerupput! LAND Kitaata kujasinnerusuani appat pingaartumik inuusuttut ukiakkut pisarineqartarput, appallu pisarineqartut ilarpassui ukiup issingata qiutereersimasussaagaluarpai. Upernavimmi sinerissallu ilaani allani upernaakkut appanniartarput. Taamaalineranilu appat piaqqiornialertarput. Taamaattumik ukiup taamaalinerani appa utoqqaq pisarigaanni ukiorpaalunni suli erniortussaagaluaq peeruttarpoq. Taamaattumik appa utoqqaq appamit inuusuttumit suli piaqqiorsinnaanngitsumit appat ikiliartunnginnissaannut pingaaruteqarnerujussuuvoq. Appat tallimanik ukioqaleraangamik aatsaat kinguaassiorsinnaanngortarput kinguaassiorsinnaanngoraangamillu aasaannakkut ataasiinnarik manniliortarput. Taamaammat appat amerliumaataartaqaat. Aallaaniarnermut malittarisassatigut nutaatigut appat utoqqaat eqqissisimatinniarneqarput. Taamaammat Avannaani tamangajammi appanniarnissaq inerteqqutaavoq. Neriuutigineqarpoq appat amerleqqippata taavani appanniarneq ammaanneqassasoq. NARHVAL AL Biologernes viden Kraftig tilbagegang i Vestgrønland. På 20 år er bestanden i visse områder halveret. Biologernes anbefalinger Fangst af højst 135 om året i Vestgrønland QILALUGAQ QERNERTAQ Biologit ilisimasaat Kitaani ikiliartupiloorput. Ukiut kingulliit 20-t ingerlaneranni sinerissap ilaani affaannanngorsimapput. Biologit inassutaat Kitaani ukiumut amerlanerpaamik 135-t pisarineqartassasut. Pisarineqartartut Aap, ukiumut 700-ngajaat, taakkunannga Tunumi 100-t. 2004-05-imut pisassiissutit 300-upput. Inernera Suli ikiliartussapput pisassat suli amerlavallaarmata. Fangst Ja, næsten 700 om året, hvoraf de 100 fanges i Østgrønland. I 2004-2005 en kvote på 300. Resultat Fortsat tilbagegang, da kvoten stadig er for høj. LÆS MERE / ATUAQQIGIT I bogen Grønlands fugle, som findes på skolebiblioteket, kan du læse om fangst og beskyttelse af fugle. Bogen Grønlands hvalrosser af Erik Born med den nyeste viden om hvalrosserne. Læs om, hvad der kan gøres på WWF Verdensnaturfondens Grønlandshjemmeside: www.wwf.dk/360000c Grønland har sin egen naturbeskyttelsesforening, UPPIK. Se mere på: www.uppik.gl Der er TILBAGEGANG af Lomvie, Edderfugl og Havterne, Isbjørn, Hvalros, Hvidhval, Narhval, Torsk, Hellefisk, Laks, Fjeldørred, Kammusling og Krabber. Der er dog FREMGANG af Gæs, Rensdyr, Moskusokse, Grønlandssæl, Klapmyds og Rejer mens Ringsæl er bleven STABIL ABIL. IKILIARTORPUT appat, mitit imeqqutaallallu, nannut, aarrit, qilalukkat qaqortat, qilalukkat qernertat, saarulliit, qalerallit, kapisillit, eqaluit, uiluiit aamma saattussat. AMERLIARTORPULLI nerlerit, tuttut, umimmmaat, aataat, natsersuit aamma raajat, kisianni natsiit TAAMAAGINNARPUT AAMAAGINNARPUT. Atuakkami Grønlands fugle meeqqat atuarfiini atuakkanik atorniartarfinni timmissat piniarneqartarnerat illersugaanerallu paasisaqarfigisinnaavatit. Grønlands hvalrosser Erik Bornip atuakkiaa aarrit pillugit kingullerpaanik nutaarsiassaqarpoq. Verdensnaturfondip siunnersuutai uani qimerloorneqqarsinnaapput: www.wwf.dk/360000c Kalaallit Nunaanni namminermi pinngortitamik illersuiniaqatigiiffeqarpoq, Uppik, www.uppik.gl
DET DÅRLIGE Vi mennesker slider på naturen og miljøet. Det er sket i Grønland og blandt andet i Danmark, Afrika, Indien, Kina og Brasilien. Her er nogle eksempler fra hele verden på noget, der i hvert fald ikke er bæredygtigt. Inuit uagut pinngortitaq aq avatangiisillu nungullarsarpavut. Tamanna pivoq Kalaallit Nunaanni ilaatigullu Danmarkimi, Afrikami, Indiami Brasiliamilu. Matuma kinguliini nunarsuarmit sumiikkaluamit assersuutissaqarpugut ataavartitsinerunngitsunik. DER VAR ET YNDIGT LAND Danmarks problem er ikke fangst og jagt, men landbrug. Det danske landbrug har gennem de sidste 100-150 år opdyrket og ødelagt enorme naturarealer. I dag er et af de største miljøproblemer produktionen af grise. Danmarks befolkning er på 5 millioner, men danskerne producerer 24 millioner grise hvert år! Langt de fleste eksporteres også til Grønland. Men grisenes afføring og urin, som kaldes gylle, bliver i Danmark. Og det ledes lige ud i naturen. Mens Danmark bruger milliarder af kroner på at rense spildevandet fra byerne, leder landmændene gyllen fra grisene lige ud i naturen. IAN BRITTON AMERIKAMI KUJALLERMI AMAZONAP EQIMATTUNIK ORPIPPASSUAQARFIATA ILAA QEQERTARSUUP MARLORIAATAATUT ANGITIGI- SOQ UKIUP KINGULLIUP INGERLANERINNAA- ANI ORPEERUSSIMAVOQ. ORPIIAANEQ PISSUTEQARNERUVOQ NARSAATEQARFII- SSARSIORNERMIK SOJABØNNENIK NAATITSISINNAAJUMALLUNI. SOJABØNNET PUULUKIT, NERSUSSUIT KUKKUKUUAQQALLU NERISASSAANNIK TUJNISASSIORNERMI ATORNEQARPUT. WWF, juni 2005 IAN BRITTON QANGA NUNAQARPOQ TAKUJUMINAQISUMIK Danmarkip ajornartorsiutaa piniarnermiiganilu aallaaniarnermiinngilaq nunalerinermiillunili. Naasorissaasut ukiuni kingullerni 100-nit 150-inut naatitsivigiuarsimavaat nunarujussuarlu attorneqanngikkaluaq innarlersimallugu. Avatangiisitigut ajornartorsiutit ullumi annersaasa ilaat tassa puulukinik tunisassiorneq. Danmarki 5 millioninik inoqarpoq dan skillu ukiut tamaasa puulukinik 24 millioninik nioqquteqartarput! Taakkua amerlanersaat nunanut allanut tuniniarneqartarput aamma Kalaallit Nunaannut. Puulukilli anaat quuilu, gylle, Danmarkimiiginnarpoq. Pinngortitamut ingerlaqqittarami. Danmarkip illoqarfiit imermik eqqagaata salinniarneranut koruunit milliardilippassuit atortarniarai naasorissaasut gylle pinngortitamut toqqaannartumik ingerlatittuarpaat. 8 MIKE R. JACKSON/WWF-CANON TRUET SOM EN TORSK Torsken er gået fra at være én af de almindeligste fisk til at være én af de mest truede! Før i tiden var der et enormt torskefiskeri i bl.a. Grønland, Norge, Island, Canada og Danmark. I 1960 erne blev der alene i Grønland fisket 500.000 tons årligt. I dag er torskefiskeriet strengt reguleret over det hele, og en torsk er blevet en af de dyreste fisk hos europæiske fiskehandlere. I Canada er torsken kommet på en liste over truede dyrearter! Selvom torsken måske kommer tilbage til Grønland, fordi havet bliver varmere, vil bestanden stadig være lille og skrøbelig. Der vil formentlig gå mange år, inden et nyt torskeeventyr kan begynde. SAARULLEERUTERIAANNAANERA Saarullik siornatigut aalisakkanit tamanit nalinginnaanerpaariarluni maanna nunguttaariaannaanerpaanut ilanngussimavoq! Siornatigut saarullinniarneq ingasalluinnaraluarpoq. Kalaallit Nunaanni, Norgemi, Islandimi, Canadami, Danmarkimi. 1960-ikkunni Kalaallit Nunaanni ukiumut 500.000 tons pisarineqatarput. Saarullinniarneq ullumikkut sumiluunniit sakkortuumik killilersugaavoq europamiullu aalisagaarniat ullumikkut tuniniagaasa akisunerpaat saarullik ilagaat. Canadami aalisakkat nungutaariaannaat allattorsimaffianni saarullik ilaavoq! Saarullik immap kissatsikkiartornera pissutigalugu Kalaallit Nunaannut immaqa uteqqissinnaagaluaq amerliartorfissaqarpallaarunanngilaq piniarneqarnermullu malussarissaqaluni. Ukiorparujussuit ingerlasariaqarunarput qangatut saarullinniarujussuarnissaq aallartissappat.
SELSKAB GRUPPEARBEJDE Med udgangspunkt i de disse eksempler, kan I lave en planche eller en rapport om, hvordan problemerne kan løses. Find selv flere oplysninger på biblioteket i bøger eller på Internettet. Send os gerne rapporten eller et digitalfoto af planchen med en e-mail til www@wwf.dk Et regnskovsområde på næsten to gange Diskoøens areal er forsvundet fra Amazonasregnskoven i Sydamerika inden for det sidste år. Det skyldes især skovfældninger for at give plads til marker med sojabønner. Sojabønderne bliver brugt i dyrefoder i produktionen af svin, kvæg og kyllinger. WWF-nyhed, juni 2005 FANGER PÅ 80 HESTE For 100 år siden boede der cirka 10.000 mennesker i Grønland. Og endnu længere tilbage da inuitterne kom fra Canada, var her måske kun få tusinde mennesker i hele Grønland. Disse mennesker levede langs kysterne og fangede dyrene og fuglene med bue, pil og harpun. De kom omkring til fods, med hundeslæde, i kajak og umiaq. I dag bor der 56.000 mennesker i Grønland. Her er over 1500 både og joller. Og næsten 10.000 har et fangstbevis. Med hånden på gashåndtaget kan man på samme dag komme dybt ind fjorden og ud til kysten igen. Resultatet er, at der på én dag fanges lige så mange dyr og fugle, som vores forfædre måske var en hel måned om at fange! Presset på fangstdyrene er altså blevet meget højere. MAURI RAUTKARI/WWF-CANON GRUPPIKKUUTAARNERMI Assersuutit tusariikkasi tunngavigalugit plancheliorlusiluunniit nalunaarusiorsinnaavusi siunnersuutigalugu ajornartorsiutit qaoq anigorneqarsinnaanersut. Atuakkanik atorniartarfinni atuakkanik siumugassarsiorsinnaavusi Internetimiluunniit paasisassarsiorlusi. Nalunaarusiarsi planchelluunniit assilinera (digitalfoto) e-mailikkut uatsinnut nassiussinnaavasi, uunga www@wwf.dk LÆS MERE / ATUAQQIGT Læs mere om bæredygtighed på det Økologiske Råd s hjemmeside (kun på dansk) www.ecocouncil.dk/ hvor du også kan downloade forskellige rapporter. Du kan også læse mere om økologi på www.theecologist.org/home.asp. På WWF Verdensnaturfondens hjemmeside kan du læse mere om skovfældning: www.wwf.dk/cc000c PINIARTOQ 80-INIK HIISTILIMMIK Ukiut 100-t matuma siorna kalaallit 10.000-it missaannaanniipput, sulili qangaanerusoq Canadamit Inuit tikiuteqqaarmata Kalaallit Nunaat tamakkerlugu inuit immaqa tusintilikkuutaaginnaapput. Taamani inuit sinerissami najugallit pisissimik naalikkamillu piniartarput. Pisuinnaq, qimussimik umiamillu. Ulluikkut kalaallit 56.000-iupput. 1500-t qaangerlugit angallateqarlutik umiatsiaaraqarlutillu. 10.000-ingajaat piniarnermut allagartaqarput. Sineriappiamit ulluinnarlugu kangerluup suulluunniit qinngua tikeriarlugu aallarfimmut uterneq ajornanngilaq. Tassa imaappoq itsaq kalaallit immaqa qaammat iluitsoq angallaviginiartagaanni ullup ataatsip ingerlanerinnaani ullutsinni kalaallip pisassani pisarisarpai. Taamaammat piniagassat ullumikkut tatineqarsimaqaat. THOR HJARSEN/ECOADVISE Økologisk Rådip www.ecocouncil.dk/ nalunaarusiat assigiinngitsut takusinnaavasi (qallunaatuinnaq) Økologimut tunngasut aamma atuarsinnaavatit uani: www.theecologist.org/home.asp. WWF Verdensnaturfondip nittartagaanittaaq orpiiaanerit paasisaqarfigisinnaavatit: www.wwf.dk/ cc000c
Aalisartut piniartullu ilaasa ilinniartitaallutik allanik EN BÆRBAR Grønland er et højteknologisk samfund, hvor fiskeri og turisme i dag er de vigtigste erhverv. Eksport af rejer, hellefisk og krabber indbringer milliarder hvert år og turismen er i rivende udvikling. I dag kommer der ca. 40.000 turister til Grønland hvert år og der tjenes millioner af kroner på dem. Men er dette fremtiden for Grønland? Kalaallit Nunaat teknikikkut siuarsimasorujussuuvoq aalisarneq takornariartitsinerlu inuussutissarsiutinit ullumikkut pingaarnersaallutik. Raajanik, qaleralinnik saattussanillu avammut tunisat ukiut tamaasa milliardikkaanik aningaasarsissutaasarput. Takornariat 40.000-it missaanniittut ukiut tamaasa Kalaallit Nunaannut tikittarput aamma millionikkuutaanik aningaasarsissutaasarput. Kisianni tamanna Kalaallit Nunaata siunissaraa? PYTT SIIGER TURISTER VIL SE DYR! Vi har talt med hollænderen Ko de Korte, som i 13 år har planlagt ekspeditionskrydstogter i Arktis. Hans fire skibe sejler hvert år hundredvis af passagerer rundt langs Grønlands kyster. Hvad er det turisterne gerne vil se? Turisterne vil se vilde dyr, fugle og den fantastiske natur. Det er dog svært at se isbjørn, hvalros og havfugle i Grønland. Dér har Svalbard meget mere at byde på. Turisterne vil også opleve byer og bygder, og have et indblik i Grønlands kultur. Hvad gør I for at støtte Grønland? Vi besøger bygder og byer og turisterne køber masser af husflid. Til skibet køber vi fangernes fisk og kød, som vi serverer ombord. Vi ansætter også tit lokale guider, når vi er i land. Endelig betaler vi for havneafgifter og køber hundredvis af flysæder hvert år af Grønlandsfly. THOR HJARSEN/ECOADVISE TAKORNARIAT UUMASUNIK TAKORUSUPPUT! Hollandimiu Ko de Korte Issittuni ukiuni 13-ini angalatitsisarsimasoq oqaloqatigaarput. Umiarsuaataasa sisamat ilaasut hundredelikkuutaat Kalaallit Nunaata sineriaani ukiut tamaasa angallattarpaat. Takornariat suut-uku takorusuttaraat? Takornariat takorusuttarpaat uumasut nujuartat, timmissat pinngortitarsuarlu tupinnartoq. Taamaattoq nannut, aarrit timmiarussallu Kalaallit Nunaanni siumoruminaapput. Svalbardimili takussaanerupput. Takornariat aamma illoqarfiit nunaqarfiillu takorusuttarpaat Kalaallit Nunaatalu kulturia paasisaqarfigerusuppaat. Qanoq iliorpisi Kalaallit Nunaat tapersersorniarlugu? Nunaqarfiit illoqarfiillu tikittarpavut takornariallu sanalugarpassuarnik pisisarput. Piniartut pisaannik aamma umiarsuarmit pisisarpugut neqi aalisakkallu umiarsuarmi ooqattaartarlugit. Aamma tikitatsinni najugalinnik angallassisoqarajuppugut, nunamut ikaaraangatta. Aamma umiarsualivinnut akileraarutit akilertarpaut Air Greenlandillu billetsii ikinngitsut ukiut tamaasa pisiarisarpavut. AKISUSSAASSUSEQ TIGUUK! Mon ikke det var en idé at få nogle af fiskerne og fangerne over i andre erhverv gennem uddannelse? Sådan spurgte Marie Fleischer, da vi bad hende fortælle os, hvilke spørgsmål der var vigtige at tage fat på. Og hun fortsatte: Grønland er i udvikling. Måske vil Grønlands fremtidige eksport ikke udelukkende være baseret på fiskeri. Men dette er ikke uden problemer, for som Marie fortalte os: Hvis fremtiden kun skal baseres på fiskeri, er det vigtigt med en bæredygtig udvikling. Man må finde en balancegang, så der stadig er levende ressourcer til vores efterkommere. Marie sluttede: Vi smider affald på gaden. Vi smider affald i naturen. Samtidig reklamerer vi for os selv som det reneste land i verden. Det hænger ikke sammen. Dette er et ansvar, vi alle må påtage os. Marie Fleischer er 25 år og blev medlem af landstinget i 2002 for Demokraterne. inuussutissarsiuteqalernissaannik isuma ajunngila? Marie Fleischer taama aperaarput qinnuigalugu oqaluttuuteqqulluta apeqqutit suut pingaartinnerai. Nangipporlu: Kalaallit Nunaat ineriartorpoq. Kalaallit Nunaata avammut tunisagaanit immaqa aalisakkat kisimik isumalluutaajunnaarsinnaapput, ajornartorsiuteqarporli, oqarporlu: Siunissarput aalisarnerinnarmiippat ataavartumik ineriartortitsineq pisariaqarpoq, oqimaaqatigiissaarisariaqarpugut kingulissavut aamma pisassaqaqqullugit, Marielu naggasiivoq: Aqqusinernut eqqaassarpugut. Pinngortitamut eqqaasarpugut. Taamaannerani tusaqqusaarutigiuarparput nunaqarluta eqqiluinnerpaamik. Pissutsit taamaattut ataqatigiinngillat. Tamatumani assigiimmik akisussaaqatigiittariaqarpugut. Marie Fleischer 25-nik ukioqarpoq demokraatinit 2002-mi inatsisartunut qinigaalluni. Tag ansvar!
BALANCE 11 Take only pictures. Leave only footprints! Et gammelt turist slogan / Takornariat oqaasinnaatoqaat FRED PIERSON PYTT SIIGER FRED PIERSON PLUK ET ÆG Mange steder på Island hænger disse skilte. De fortæller at her yngler der havterner og edderfugle. Når fuglene har lagt sine æg, samler familien, som ejer jorden, terneæg og edderfugledun fra rederne. Det gør de kun én gang, hvorefter fuglekolonien får fred resten af sommeren. Særligt edderdunene er værdifulde og eksporteres til hele verden. Både edderfugl og havterne stortrives på Island, fordi man kun samle æg og dun én gang. Det er i dag forbudt at samle terneæg og edderdun i Grønland. Og både edderfugle og havterne er forsvundet mange steder. Men hvis fuglene får fred i nogle år, kan man måske igen samle æg og dun på Grønland? ATAASIINNARMIK MANNISSARIT Islandimi allagartaq taama oqaasertalik takussaaqaaq. Oqaatiginiarpaa nunap ilaani pineqartumi imeqqutaalaqarlunilu miteqartoq piaqqiortunik. Timmissat mannilioreeraangat ilaqutariit piaqqisarfinnik piginnittut imeqqutaallat manneeraannik mannissartarput mitillu qiviuinik katersuillutik. Taamaaliortarput ukiumut ataasiaannarlutik tamatumalu kingorna timmiaqarfik akornusersornagu. Pingaartumik mitit qiviui piumaneqartuupput nunarsuullu ilaanut suugaluartunut tuniniarneqarlutik. Mitit imeqqutaallallu Islandimi atugarissaaqaat ukiumut ataasiaannarluni mannissartoqartarlunilu qiviunik katersineqartarmat. Kalaallit Nunaanni imeqqutaallat manniinik mannissarneq mitillu ulluini qiviortarneq ullutsinni inerteqqutaapput, aamma miteqarfiit imeqqutaalaqarfiillu ilarpassui timmiaqanngillat. Kisianni timmissat ukiuni arlalinni eqqissisimatitaappata immaqa inuunerup ilaa mannissarneq qiviortarnerlu atugaaqqilissagaluarput? THOR HJARSEN/ECOADVISE HVALROSSERNES GENVUNDNE PARADIS Selv efter 150 år ligger knoglerne stadig tilbage på strandene. Som et minde over tidligere tiders nedslagtning. Det var hvalfangere og fangstmænd fra Danmark, Norge, Holland, der dræbte tusindvis af hvalrosser på Svalbard og i Østgrønland. Hvalrosserne blev stort set udryddet, men for cirka 50 år siden blev de fredet. Og siden er det bare gået fremad: Bestanden i Østgrønland er nu på 1000-2000 dyr og på Svalbard er der mindst 2000 dyr. På Svalbard oplever tusindvis af turister hvert år hvalrosserne på nært hold. AARRIT ININNAAMINNUT UTERNERAT Ukiut 150-it ingerlareeraluartut sissami saanikut suli takussaapput, siornatigut toqoraasarnerujussuarnut soorlu eqqaassutissatut. Taamani arfanniat piniarniallu Danmarkimit, Norgemit, Hollandimit Svalbardimi Tunumilu aaffattaqaat. Aarrit nungungajavissimapput, ukiulli 50-it qaangiupput Tunumi eqqissisimatitaalermata. Tamatumalu kingorna pissutsit pitsaanerujartuinnarsimapput: Tunumi aarrit maanna 1000-2000-it missaanniipput Svalbardimilu ikinnerpaamik 2000- ullutik. Svalbardimut takornariat ukiut tamaasa aarrit qanimut isiginnaartarpaat. LÆS MERE / ATUAQQIGIT Læs om naturforvaltningen på Svalbard på www.sysselmannen.no og http://npweb. npolar.no (klik på Arktis ) Læs om turismen på Svalbard på: www.svalbard.net Læs om turismen i Grønland på: www.greenland-guide.gl Læs om krydstogtturismen på f.eks Oceanwide Expedition s hjemmeside: www.ocn-wide.com. Svalbardip paarilluarneqarnera ukunani paasisaqarfigisinnaavat www.sysselmannen.no aamma http:// npweb.npolar.no ( Arktis toorlugu) Svalbardinut takornariarneq: www.svalbard.net Kalaallit Nunaannut takornariarneq: www.greenland-guide.gl Umiarsuarmik taakornariat, soorlu Oceanwide Expeditionip nittartagaa: www.ocn-wide.com.
Skidt,, møg og skrald ser vi over det hele. Men når vi smider ting ud, er det vigtigt, at vi tænker os om af hensyn til dyrene, naturen og hinanden. En colaflaske eller en slikpose er mindst 100 år om at blive nedbrudt i den grønlandske natur. Så brug skraldespanden i stedet for naturen! Ipeq, tutuk igitallu sumiluunniit takujuarpavut. Igitsigaangattali pingaarluinnarpoq eqqarsarluareersimanissarput uumasut, pinngortitaq uagullu inuit nammineq pilluta. Colap mamakujuttuulluunniit puukua Kalaallit Nunaanni arroriartuaartarpoq sivikinnerpaamik ukiuni 100-ni. Taamaattumik pinngortitaq eqqaaviginagu eqqagassanut eqqaavik igitsivigiuk! REN EN MOBILTELEFON PÅ 75KG Hver gang der laves en mobiltelefon, bliver der produceret 75 kg affald! Så hver gang, du skifter din mobil ud med en nyere model, har du faktisk efterladt affald i et andet land. Ifølge Tele Greenland er der mindst 20.000 mobiltelefoner i Grønland. Så Grønland har ansvar for 1,5 millioner kilo affald rundt om i verden bare for at tale i mobil! (De mange telefoners batterier indeholder tungmetaller, som er ren gift ude i naturen. Så indlevér altid dine batterier i butikken. Smid dem aldrig i skraldespanden!). TELFONI ANGALLATTAGAQ 75 KIILU Angallattakkamik telefoniliornerit tamaasa igitassartai 75 kiiluusarput! Tassa telefonivit angallattakkap allanik nutaanik taarserneri tamaasa igitassat 75 kiilunnguisarpatit. Tele Greenlandimit tusarparput Kalaallit Nunaanni angallattakkamik telefonit ikinnerpaamik 20.000-iusut. Tassa nunarsuup ilaani sumiluunniit eqqakkanut 1,5 million kiilunut Kalaallit Nunaat akisussaasuuvoq mobilitigut oqalunneq pissutigiinnarlugu! (Telefonerpassuit tamakkua orsui tungmetalinik imaqarput pinngortitamut ulorianarluinnartumik. Taamaattumik batteriikut tamatigut pisiniarfinnut tunniukkiartortakkit. Eqqaaviinnarmut iginngisaannakkit!) DDR JOHN RASMUSSEN/NARSAQ FOTO 12 DDR Vi har snakket med Ib Uldum på 21, der spiller bas i DDR: Her i Grønland er det største problem FORURENING! Folk og industrien sviner alt, alt for meget. Hvis du går en tur i én eller anden by her, går du forbi en hel masse skrald ved vejene. HVAD MENER DU ER DET BEDSTE, BØRN OG UNGE KAN GØRE FOR AT BESKYTTE NATUREN ELLER MILJØET? Børn og unge bør lære om at beskytte naturen og miljøet fra forældrene og skole. Vi kan jo ikke bare lade dem smide al deres affald på jorden. Man burde næsten have skralde-politi i Grønland. For det er et rigtigt stort svineri, man møder, hver gang man lige kommer ud af huset. Mange forældrene gør ikke det store arbejde, det er, at lære deres børn ikke at smide skrald rundt omkring. Men det kan være, at forældrene heller ikke har lært, hvordan man beskytter naturen. Dette er noget, vi i fællesskab skal gøre noget ved. Nu! Ib slutter: Jeg bliver stødt, når jeg hører nogen sige skide være med naturen. TAAMAASSINNAANNGILAQ! Ib Uldum DDR-imi bassertartoq oqaloqatigaarput: Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutit annersaat tassa MINGUTSITSINEQ. Inuit suliffissuillu suna tamaat mingutsippaat, ingasalluinnartumik. Iloqarfimmi sumiluunniit pisuttuaruit aqqusernit sinaanni supajuppassuit isigisarpatit. MEEQQAT INUUSUTTUAQQALLU PITSAANERPAAMIK QANOQ ILIORSINNAAPPAT PINNGORTITAQ AVATANGIISILLUUNNIIT ANGIISILLUUNNIIT ILLERSORNIARUNIKKIT? Angajoqqaminnit atuarfimmilu pinngortitap avatangiisillu illersornissaat tusartariaqaraluarpaat. Nunamummi eqqaasiinnarsinnaanngilavut. Kalaallit Nunaanni eqqaanermut immikkut politeeqartariaqaraluarpugut. Illumimmi aniinnarluni maajunnartut imaaginnavipput. Angajoqqaarpassuit qanoq iliuuseqanngippallaaqaat meerartatik silami eqqaassanngitsut oqaluttuunniarlugit. Kisianni imaassinnaavoq angajoqqaalluunniit nalugaat pinngortitaq qanoq qarassuutissallugu. Tamanna peqatigiilluta qanoq iliuuseqarfigisariaqarparput. Massakkut! Ib naggasiivoq:? Ajuallattarpunga inuit oqaraangata pinngortitaq imminiik
GLÆDE AKTIVITET / SULIASSAQ Arrangér en dag, hvor I samler affald omkring skolen, i hele byen eller bygden. Få kommunen til at støtte jer med affaldssække og afhentning af det I samler ind. Det kan også være I kan få butikken til at give en kasse æbler eller sodavand til de sultne skraldemænd! GRUPPEOPGAVE Find ud af, hvordan affald og skrald behandles i din kommune. Hvad gør de f.eks. med dåser og flasker? Findes der f.eks. indsamling af batterier og aluminium? Hvilke planer har kommunen for at blive mere miljøvenlige med hensyn til genbrug. Få oplysningerne fra kommunens tekniske forvaltning eller på kommunens hjemmeside. GRUPPIKKAARLUSI... paasiniarsiuk kommuninni eqqakkat suneqartarnersut. Assersuutigalugu qillertuusat puiaasaaqqallu suneqatarpat? Batteriikut aluminiortallilluunniit katersorneqartarpat? Kommune pilersaaruteqarpa avatangiisinik paarsilluarnerunissamut igitassaagaluanik atueqqittarnikkut. Kommunep teknikimut immikkoortortaa nittartagaaluunniit paasisassarsiorfigikkit. MICHAEL FUNCH Ullut ilaanni atuarfiup silataani, illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit saliigitsi. Puunik eqqaavissanik kommune noqqavigiuk eqqakkallu aajortornissaannik isumaqatigiissuteqarfigisiuk. Imaassinnaavoq aamma pisiniarfiup saleeqataasut perlilersut karsimut iipilissaqartikkai sodavanditugassaqartikkaaluunniit! LÆS MERE / ATUAQQIGIT Der findes to gode hjemmesider på dansk om affald og miljø: www.affald.dk www.miljoerejsen.dk Eqqakkat avatangiisillu pillugit danskisut nittartagaqarpoq pitsaaasunik: www.affald.dk www.miljoerejsen.dk THOR HJARSEN/ECOADVISE LIVET SOM DÅSE En dåse, der har været cola eller øl og kan genbruges. Den er lavet af aluminium, der er et meget let metal, som også bruges i fly, biler og dyre cykler. Der er også aluminium i gryder, sølvpapir og leverpostej-bakken. Aluminium kommer fra bauxit, en type lerjord fra troperne. For at få fat i bauxit, skal man først fælde træer og buske DET ER MEGET LIDT BÆREDYGTIGT! Når industrien udvinder aluminium fra lerjorden, bruges der meget energi. Derfor sejles lerjorden til lande med billig elektricitet. Så bruger man en masse brændstof på transporten og en masse elektricitet på fremstillingen. DET ER MEGET LIDT BÆREDYGT Hvis man fremstiller 1 kg aluminium af bauxit-jorden, produceres der faktisk 85 kg affald. DET ER MEGET LIDT BÆREDYGTIGT! Men hvis man genbruger aluminium, bruger man kun 3-10% af den samme energi, som man skal bruge til at udvinde nyt aluminium. Faktisk giver det kun 3,5 kg affald, hvis man fremstiller 1 kg aluminium af gammelt, brugt aluminium fra dåser, gryder og gamle cykler. DET ER MEGET MERE BÆREDYGTIGT! Der er altså gode grunde til at smide sine cola- og øldåser i genbrugscontaineren! QILLERTUUSATUT INUUNEQ Qillertuusaq colamik immiaaqqamilluunniit imaqarsinnaasoq atoqqitassanngortinneq- arsinnaavoq. Aluminiumit sanaajuvoq, oqeqaluni timisartuliornermi, biililikornermi aamma akisuunik cykililiornerni atorneqartarluni. Aamma igani, pappiaqqani sølviusani tinguaqqallu puuini akuusarpoq. Aluminiu sanaajuvoq bauxitimit. Nunani kiattuni marraq aalajangersimasumik sananeqaatilik. Bauxit pissarsiariniaraanni orpiiaallunilu orpigaajaaqqaartariaqarpoq TAMANNALU ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ! Aluminiuliorniaraanni nukissiuutit atorneqartorujussuusarput, taamaattumik marraq atugassaq akikitsumik nukissiuuteqarfilinnukaateqqaartariaqarpoq. Taama assartuinermi orsussarujussuaq atorneqartarpoq aluminiuliornermilu innaallagissap sarfarujussua atorneqartarpoq. TAMANNA ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ! Aluminiulioraanni bauxitimik akulimmik kiilumut igitassartai 85 kiiluusarput. TAMANNA ATAJUAANNARTITSINEROQQAJANNGILAQ! Aluminiumik atoqqitassanngortitsiniarnermi aluminiulioqqaarnerup nukissiuutinik atuinerata taamaallaat 3-10%-ia pisariaqartinneqartarpoq, aluminiulu attukoq, soorlu qillertuusaq, iga cykilikorluunniit atorlugu 1 kiilumik aluminiulioqqikkaanni eqqagassartaa taamaallaat 3,5 kiiluusarpoq. TASSA ATAJUAANNARTITSILLUARNEQ! Taamaattumik colat immiaaqqallu puukui qillertuusat tamakkununnga eqqaavinnut igittakkit!
14 I KAJAK TIL Måske bliver det en dag muligt for de modige at sejle til Nordpolen i en havkajak? Der bliver i hvert fald mindre og mindre is deroppe. Om 85 år, i 2090, mener nogle forskere, at klimaet er så varmt, at isen næsten er væk! 2010-2030 2040-2060 2070-2090 Taamaallutik inuit sapiitsut ullut ilaanni qaannamik immaqa Qalasersualiartalissapput? Oqaatigineqarpormi taavani sikua aakkiartuinnartoq. Ukiut 85-it qaangiuppata, 2090-imi, ilisimatuut ilaat isumaqarput taavani siku tamangajammi aassimassasoq, tassali kiatsingaarmat! ET KÆMPE DRIVHUS Øget drivhuseffekt er nok den vigtigste årsag til, at temperaturen på Jorden stiger. Øget drivhuseffekt opstår, fordi vi mennesker f.eks. kører bil og brænder kul og olie af. Derved dannes der drivhusgasser. Drivhusgasserne lægger sig i et lag omkring Jorden. En del af Jordens varme forsvinder op gennem atmosfæren og videre ud i rummet i form af såkaldte varmestråler. Drivhusgasserne reflekterer derimod varmestrålerne og sender dem tilbage til Jorden. Ligesom i et drivhus, bliver det varmere og varmere. Efterhånden som laget af drivhusgasser bliver tættere, reflekterer det en større del af de varmestråler, der tidligere kunne passere gennem atmosfæren og videre ud i rummet. Resultatet er, at Jorden ikke længere kan slippe af med lige så meget varme som tidligere. Mindre og mindre is omkring Nordpolen i 1979, 2003 og som det måske vil se ud i 2090 [ACIA] Qalasersuup sikutaa 1979-imi, 2003-mi immaqalu 2090-imi [ACIA] ILLU NAATITSIVERUJUSSUARTUT Drivhuseffektimik taasagaq nunarsuup silaannaata kissatsikkiartuinnarneranut pissutaanerpaajugunarpoq. Drivhuseffekti sualutsikkiartuinnarpoq inuit assersuutigalugu biilerniaannaleratta aamarsuit uulialu ikummatigiitigalugit. Taamaalilluni drivhusgas pilerpoq nunarsuarlu qulangeriartuaarlugu. Nunarsuup kissaata ilaa aniavoq avataarsuani varmestrålinnguullunit, drivhusgassinilli ammut uterartinneqarluni. Taamalu illutut naatitsivittut kiatsikkaluttuinnarluni. Drivhusgasillu ussitsikkiartuinnartillugit varmestrålit atmosfærekkut siornatigut anillassinnaasaraluartut avataarsuanullu ingerlaqqittaraluartut pakkersimaarneqalerput, tamatumalu inerneraa nunarsuup kissami ilarujussua qangatut peersinnaajunnarmagu. Temperaturer i Arktis de sidste 100 år. Sidste varmeperiode var fra 1920 til ca. 1950, hvorefter det blev koldere igen. Den nuværende varmeperiode startede i slutningen af 1970 erne. Men er den menneskeskabt? (Grafik: ACIA). Nunani issittuni silaannaq ukiuni kingullerni 100-ni. Kingullermik kiatsisimaarpoq 1920-mit 1950- ip missaanut, tamatumalu kingorna nillerteqqilluni. Maannatut kiatsimaaqqilernera 1970-it naalerneranni aallartippoq. Kisianni tamanna inuit piliaraat? (Grafik: ACIA). 1979 2003
SOM I GAMLE DAGE? Jordens temperaturer har gennem historien skiftet hele tiden. Efter Thule-inuitterne kom til Grønland fra Alaska blev klimaet meget mildere, end det er i dag. Det milde klima levede nordboerne højt på, da de kom til Grønland for 1000 år siden. Dengang havde de landbrug, heste og køer med fra Island og Norge. Senere blev det koldere igen, og Nordboerne måtte forlade Grønland. Selv i nyere tid har klimaet skiftet. Efter en varm periode mellem 1920 og 1960 blev det koldere. Det betød, at torskene forsvandt. Nu oplever vi igen en opvarmning af Arktis. Men skyldes det, at mennesker udleder mere CO 2, eller er det naturligt? Det er der faktisk ingen, der med sikkerhed ved. Men det, vi ved, er, at det bliver varmere og derfor må både mennesker og dyr må tilpasse sig. KEVIN SCHAFER/WWF-CANON BJØRN I KNIBE Når temperaturen ændrer sig, så ændrer dyrelivet sig også. Og måske kan isbjørnene allerede mærke varmen. Fangsten af isbjørne i Nunavut og Grønland er steget de sidste 2-3 år, men det er ikke fordi, der er kommet flere isbjørne. Det ved biologerne. Årsagen er nok en helt anden. Som bekendt lever isbjørnene helst på isen, hvor de jagter sæler. Men nu, hvor der er mindre is, leder isbjørnene i stedet efter føde langs kysterne. Og her møder de så fangere. Derfor skydes der langt flere af dem i disse år. Isbjørnene nok mere truede end nogensinde. NANOQ AJORNARTORSIORTOQ Kissassuseq/nillissuseq allanngoraangat uumasoqarnera aamma allannguuteqartarpoq. Nannullumi tamanna immaqa malugereerpaat. Nunavut-mi Kalaallit Nunaannilu nannuttat ukiuni kingullerni marlunni-pingasuni amerlisimapput imaanngitsoq nannut amerlisimammata. Biologit tamanna nalunngilaat. Allarluinnarmik pissuteqarpoq. Naluneqanngitsutut nannut sikusiortuaannangajattuupput puisisiortuugamik. Maannali sikuerukkiartornera ilutigalugu nannut nerisassarsiorlutik sineriassiornerulerput, taamalu piniartunit siumorneqartalerput. Taamalu ukiuni makkunani nannuttat amerliartorput. Nannut siunissaat aatsaat taama siooranartigilersimavoq. QANGATUT? Nunarsuup silaannaata kissassusia/nillissusia oqaluttuarisaanermi allanngorartuarsimavoq. Thule-Inuit Alaskamit Kalaallit Nunaannut anngunnerisa kingorna ullumikkornit kialaarnerujartuaarsimavoq. Tamanna qallunaatsiat ukiut 1000-it matuma siorna iluaqutigilluarsimavaat. Taamani nunalerisuupput, hiistiuteqarlutik nersussuaateqarlutillu Islandimit Norgemillu nassataminnik. Kingorna nillertinneruvoq qallunaatsiallu nunatsinniigunnaarput. Ulluni nutaanerusuni silaannaq allanngortarpoq. 1920-mit 1960-imut kiatsimaarnerata kingorna nillerneroqqilerpoq. Saarullik tammarpoq. Maannalu Issittoqarfik kianneruleriartorpoq. Kisianni tamanna pissuteqarpa inuit CO 2 mik piiaavallaarnerannik, imaluunniit pingortitaq immini taamaappa? Tamanna arlaannaannilluunniit erseqqivissumik ilisimaneqanngilaq. Kisianni nalunngisarput tassa silaannaq kissatsikkiartortoq taamaammallu inuit uumasullu sillimmartitaartariaqartut. når det gælder miljø og natur, er udviklingen gået så hurtigt, at hverken mennesker, natur eller lovgivning kan følge med. Det er på tide, at vi indser, at vi ikke længere er et lille fangerfolk, der (over)lever af at fange vores egen mad i naturen. Vi lever i et moderne samfund i en tid, hvor vi bliver nødt til at indrette os efter nye forhold: flere mennesker, klimaforandringer og ændrede fangstforhold, for bare at nævne nogle få ting. Naja Habermann, naturvejleder i Ilulissat Kommune...avatangiisit pinngortitarlu eqqarsaatigalugit allanngoriartorneq ima sukkatigaaq inuit, pinngortitaq nammineq inatsiseqarnerluunniit malinnaasinnaanatik. Piffissanngorpoq nassuerutigisariaqaleratsigu piniartuujunnnarsimasugut ikittuinnaat pinngortitami nammineq pisamikkut imminnut napatittut. Ullumi inuuvugut inooqatigiinnut nutaalianut ilaasortaalluta pissutsinut nutaanut tulluarsartariaqalersut: inuit amerliartuinnarmata, silaannaq allanngoriartormat piniarnikkullu atukkat allanngoriartorlutik, ilaannanngui taassagaanni. Naja Habermann, Ilulissat Kommunianni pinngortitamut siunnersorti ORDFORKLARING Drivhusgasser Kuldioxid (CO 2 ) dannes ved al forbrænding. Levende organisme udsender CO 2. I din udånding er der CO 2, men det der for alvor bidrager til drivhuseffekten er afbrænding af fossile brændstoffer (kul, naturgas, olie, benzin). OQAATSINUT NASSUIAATIT Drivhusgassit Kuldioxid (CO 2 ) ikumatitsinikkut pinngortarpoq. CO 2 uumassusillit aniatittarpaat, kisianni drivhusgassiliorneq ikummatissatigut (fossile brændstoffer) sakkortusarneqarnerpaavoq, taakkulu tassa aamarsuit, naturgas, uulia, benzin. LÆS MERE / ATUAQQIGIT Der er rigtigt meget at læse om klimaændringerne særligt på internettet. Nogle steder at starte er f.eks.: www.dpc.dk/acia/ www.wwf.dk/35e000c www.dmu.dk/gr%c3%b8nland/ Klima%C3%A6ndringer/ Silaannaap allanngoriartornera paasisaqarniarfissarpassuaqarpoq pingaartumik qarasaasiakkut, ukulu siulliunneqarsinnaapput: www.dpc.dk/acia/ www.wwf.dk/35e000c www.dmu.dk/gr%c3%b8nland/ Klima%C3%A6ndringer/
UNDSKYLD VI BLANDER OS! TULUGAQ DOKUMENTET LOVER Flere kommuner har underskrevet Tulugaq-dokumentet, hvor de lover at: Indføje målsætningen om en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i kommuneplanen og revidere målsætningen hvert år. Oprette et lokalt, rådgivende organ/netværk f.eks. et Råd for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Gennemføre en årlig temauge for børn om udnyttelsen og forvaltningen af de levende ressourcer. TULUKKAP SAQQUMMIUSSAATIGUT NERIORSUINEQARPOQ Tulukkap saqqummiussaa kommunet arlallit atsiorsimavaat, neriorsuutigineqarpullu: Isumalluutit uumassusillit imminut nammassinnaasumik atorneqarsinnaanerannut anguniagaq kommunep pilersaarusiorneranut ilanngutissasoq anguniagarlu ukiut tamaasa nutarterneqartassasoq. Illoqarfimmi siunnersuisarfeqalissasoq qallunaatut taaneqartumik: Råd for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Ukiumoortumik meeqqat sapaatip akunnera iluitsoq isumalluutinik uumassusilinnik atuinermut aqutsinermullu suleqatigiissinneqatassasut. ER DIN KOMMUNE BÆREDYGTIG? Undersøg hvad din kommune har gjort siden den undeskrev Tulugaq-dokumentet. Lav jeres eget forslag til en temauge og foreslå det til kommunalbestyrelsen. Hvis din kommune ikke har underskrevet Tulugaqdokumentet, så spørg dem, hvornår de vil gøre det. KOMMUNIT ATAAVARTUSSALERIVA? Tulukkap takussutissiaata atsiorneqarnerata kingorna kommunit sulerisimanersoq paasiniaruk. Sapaatip akunnera sulerinissamik kommunalbestyrelsimut siunnersuusiorit. Tulukkap takussutissiaa kommunivit atsiorsimanngippagu aperikkit qaqugu atsiorniarnersut. TAKUSSUTISSIAQ Disse kommuner har underskrevet Kommunet uku atsioqa tsioqataasimapput aasimapput Maniitsoq, Upernavik, Uummannaq, Paamiut, Qaqortoq, Qeqertarsuaq, Sisimiut, Ilulissat, Nuuk, Ittoqqortoormiit, Ivittuut Disse kommuner har ikke underskrevet Kommunet uku atsioqa tsioqataasimanngilla aasimanngillat Qaanaaq, Tasiilaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Kangaatsiaq. MICHAEL FUNCH Denne temaavis er finansieret af WWF Verdensnaturfonden. Sydtryk, Nuuk, har venligst sponsoreret et ekstraoplag på 500 aviser. Plakaten eller flere aviser kan fås ved henvendelse til Ilinniusiorfik eller WWF Verdensnaturfonden. Avisen kan også downloades som pdf-fil fra WWF Verdensnaturfondens hjemmeside www.wwf.dk. Una aviisi WWF Verdensnaturfondimit aningaasaliiffigineqarpoq. Nunatta Naqiteriviata, Nuuk, aviisit 500-t immikkut suliaritissimavai. Plakati imaluunniit aviisit arlallit piniarneqarsinnaapput saaffigalugit Ilinniusiorfik imaluunniit WWF Verdensnaturfondi. Aviisi aamma downloaderneqarsinnaavoq pdf-filitut WWF Verdensnaturfondip nittartagaatigut www.wwf.dk. Udgiver/Naqiterisitsisoq: WWF Verdensnaturfonden, wwf@wwf.dk, 2005 Distribution i Grønland/Kalaallit Nunaanni siammarterisoq: Ilinniusiorfik, ilinniusiorfik@ilinniusiorfik.gl Oplag/Amerlassusi: 2.500 ISBN: 87-87740-57-5 Redaktion og tekst/aaqqissuisoq aamma allattoq: Thor Hjarsen/EcoAdvise, www.ecoadvise.dk Oversættelse/Nutserisoq: Inooraq Olsen Layout: Page Leroy Cruce/Monsoon GI Trykkeri rykkeri/naqiterisoq: Sydtryk, Nuuk/Nunatta Naqiterivia, Nuuk