STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 4 NOVEMBER 2012

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 4 NOVEMBER 2012 Leder: Der er plads til forbedringer i 2013 Generation Y Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening En morfar Afskedsinterview: Regnskabet gjort op Boganmeldelse: Respektable skældsord Kronikkonkurrencen, 2. præmie: Det er fedt at være gammel Ældremobiliseringen: De ældre er også videbegærlige Lær Mere om IT vinder fornem international pris Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå? Politipensionisterne, generalforsamlinger og delegeretmøder Ny paraplyorganisation Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland, generalforsamling Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke

STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej 60 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 05 65 Mobil 21 66 87 53 hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk Kasserer: Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved Tlf. 55 72 52 57. bragh@stofanet.dk Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes Samvirke (PS). Indhold Leder: Der er plads til forbedringer i 2013.............. 3 Generation Y.............................. 4 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening................ 6 En morfar................................ 7 Afskedsinterview: Regnskabet gjort op.......................... 8 Boganmeldelse: Respektable skældsord........................ 9 Kronikkonkurrencen, 2. præmie: Det er fedt at være gammel...................... 10 Ældremobiliseringen: De ældre er også videbegærlige................... 12 Lær Mere om IT vinder fornem international pris......... 13 Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå?............ 14 Politipensionisterne, generalforsamlinger og delegeretmøder... 14 Ny paraplyorganisation........................ 15 Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland, generalforsamling... 15 Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke............ 16 Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Bladet udkommer i uge 48/49 2012 Oplag: 13.500 Ekspedition: Jens Bragh Andersen, Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 E-mail: bragh@stofanet.dk Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 9/10 2013 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Povl Rasmussen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Selvcentrerede og forkælede. Rødvinsgenerationen. Fordommene har frit løb. Men er der en generationskløft? Læs interviewet Generation Y. Foto: Povl Rasmussen. Postpensionisternes Landsforening Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf. 40 34 73 36. E-mail: pl@postpensionisterne.dk Politipensionisterne John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: john41@live.dk www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Leif Clausen, Lucernevej 357, 2610 Rødovre. Tlf. 36 70 81 78. Mobil 22 14 33 48. E-mail: leifclausen@hotmail.com Seniorforeningen Told Skat Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. E-mail: bwjj@mail.dk Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf. 33 23 26 42. E-mail: sidsel_benedicte_jacobsen@hotmail.com Uddannelsesforbundets Seniorgruppe Erik Granau Andersen, Fredensgade 3, 7100 Vejle. Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23. E-mail: granau@stofanet.dk Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Karen Elisabeth Lundbæk, Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: k.e.lundbaek@gmail.com Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012

Der er plads til forbedringer i 2013 I Statspensionisternes Centralforening (SC) forbereder vi os allerede på det nye år, da dette blad er sidste nummer i 2012. Dermed er det tid til at gøre en slags status over det gamle år og se frem mod 2013. 2012 gav som bekendt en skattereform, hvor der i regeringens første forslag var lagt op til, at pensionisterne skulle bidrage på flere områder, blandt andet med at der skulle indføres forskelsbehandling i topskatten for personer over og under 65 år. Her sejrede fornuften, sådan at grænsen for at betale topskat blev ens for alle personer i landet. Det manglede også bare. Der bør være lighed for alle uanset alder, specielt når der tales skattebetaling. Et andet element i det første forslag var, at der skulle reduceres i grundbeløbet for såkaldte rige pensionister. De dårligst stillede pensionister kunne samtidig få forhøjet pensionstillægget. Den del af forslaget gav anledning til total afvisning i SC, da vi alle har en arbejdsmarkedspension, der betyder, at mange af os ikke modtager noget pensionstillæg eller i bedste fald modtager et stærkt reduceret pensionstillæg. Her fik vi aldrig en definition på, hvornår man er rig. Er man rig, hvis ægtefællernes samlede arbejdsmarkedspension er på 300.000 kr. årligt? En indtægt, der i øvrigt betyder, at det omtalte pensionistægtepar alene er berettiget til et årligt pensionstillæg på ca. 7.000 kr. hver. I dagens Danmark vil jeg bestemt ikke kalde det omtalte ægtepar for rige. Måske er den rette betegnelse godt stillet økonomisk. Jeg er ikke i stand til at afgøre, hvornår man er rig. Forslaget med at reducere i grundbeløbet bortfaldt ved den endelige skattereform. Et sidste element i reformforslaget var, at reguleringen af overførselsindkomster skulle reguleres med prisudviklingen, og ikke som tidligere følge lønudviklingen. Den ændring blev vedtaget, som omtalt i forslaget. Det fremgår af de forskellige kommentarer fra lovforslaget, at staten her regner med en besparelse på 3 milliarder kroner. Det kan kun betyde, at pensionsreguleringen bliver mindre i årene 2016-2023. Ved fælles hjælp blev der således foretaget nogle justeringer i det oprindelige forslag til skattereformen, men alle pensionister bliver som tidligere omtalt ramt af den mindre regulering af overførselsindkomsterne i årene 2016 til 2023. Mens dette skrivearbejde pågår, er afgørelsen i Østre Landret kommet. Det er sagen fra Køge Kommune, hvor en bevilget hjemmehjælp blev begrænset med baggrund i besparelser på det kommunale budget. Her fik kommunen medhold, hvilket betyder, at der for fremtiden kan skæres i en bevilget kommunal hjælp alene med baggrund i kommunens økonomi. Vi håber ikke, at den metode breder sig. Vi kan glæde os over, at de pensionistorganisationer, vi hidtil har arbejdet sammen med, har besluttet at slå sig sammen til én organisation med i alt 140.000 medlemmer. Der er ikke tvivl om, at der bliver brug for sammenhold og det brede samarbejde, for at vi kan begå os i de kommende års udfordringer. Den nye organisation, der blandt andre erstatter Pensionisternes Samvirke, er endnu ikke navngivet. Jeg ønsker alle vore medlemmer et godt og lykkeligt nytår 2013. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012 3

Sofie Rye: Vi prøver at have en humoristisk tilgang til tingene, og det kan måske opfattes som en provokation. Generation Y Samarbejde, ikke konflikt mellem generationerne, siger formanden for Yngresagen i denne samtale med Statspensionisten. Af Povl Rasmussen I marts 2007 så organisationen Yngresagen dagens lys. Hovedmålsætningen for foreningen er at skabe bedre vilkår for ungdommen i Danmark i samspil med resten af samfundet. - Denne målsætning er meget vigtig, fordi vi ikke er interesseret i at være en lille interesseorganisation, der bare sidder i et hjørne og siger, at vi vil have flere penge og ellers bare er utilfredse. Vi vil gerne prøve at se, hvordan man kan få ideer til at gøre nogle ting bedre, hvor det skaber en synergieffekt, der også kan skabe bedre forhold for andre. Ordene kommer med eftertryk og entusiasme fra den 24-årige Sofie Rye, der siden 2009 har været formand for Yngresagen. I er ikke startet som en provokation mod den ældre del af befolkningen? - Nej, men om nogen føler det, ved jeg ikke. Vi prøver at have en humoristisk tilgang til tingene og det kan måske opfattes som en provokation men måske også en nødvendighed. Vi gør meget ud af, at når vi går ud med noget, skal det ikke være i modstrid med alle mulige andre, det skal være samarbejde. Mange unge kan en masse, som fx kan bruges i virksomheder, men som ikke anerkendes. Samtidig er der også en masse ældre med megen erfaring. Det har ellers ikke skortet på fordomme om unge mennesker, som fx den forkælede generation, selvcentreret eller mig-generationen? 4 STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012 - Vi har medierne lidt imod os, især med alle de åndsvage ungdomsprogrammer i TV (Paradise Hotel, De unge mødre m.fl.), hvor de unge kun fremstilles som nogle, der kun drikker og dyrker sex for åben skærm. Men den type tilhører en absolut mikrominoritet. Undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser jo også, unge i dag aldrig har været mere aktive i foreninger, i projekter osv., så det billede medierne tegner stemmer ikke overens med virkeligheden. De fleste er meget ambitiøse. Har du kunne flytte nogle holdninger? - Det er svært at sige. Jeg har mødt den medieskabte holdning mange gange, når jeg har været i debatter med ældre mennesker, som havde den opfattelse, at sådan er unge. Når jeg så kan fortælle, at der faktisk er mange unge, der har stress, angst eller depressioner, så er det svært at komme igennem barrieren, fordi holdningen, at ja-ja, det er jeres egen skyld, I kan bare lade være med at rende rundt og drikke jer stive, lyder igen og igen. Så er det, at vi gerne vil fortælle nogle af de andre historier. I gamle dage Det er ikke som i gamle dage Hvad rører der sig i dig, når du hører det? - Det er simpelthen så dumt, og jeg kommer altid til at tænke på citatet: Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. Det er sagt af Sokrates (469-399 f.kr.), så der er desværre ikke meget nyt under solen. Utroligt så godt floskler kan bide sig fast. Er der en generationskløft? - Det mener jeg ikke. Politisk måske. Men på en måde kan jeg godt forstå, hvis der opstår en frustration mellem generationerne. Men verden forandrer sig. Det går meget hurtigt nu med alting, fx digitaliseringen. Så jeg kan godt for- stå, hvis der er nogen oppe i årene, der tænker, at nu står jeg af. Jeg så en ud- talelse fra en hjerneforsker, der sagde, at den mængde data et menneske optager i dag på en enkelt dag, nærmest svarer til, hvad man tidligere optog på et helt år. Så jeg tror også, at der er rigtig mange på min alder, som er lidt forvirrede. Historien Unge mennesker bliver ofte beskyldt for at være historieløse? - Når jeg ser et surt læserbrev ofte fra en gammel mand om, at ungdom- men nutildags er historieløse, så ville jeg ønske, at der i stedet for formaninger kom en udmelding om, at vi gerne vil være med til at fortælle jer nogle ting, Sofie Klokkeholm Rye 24 år. Født i Nibe, opvokset i Hobro og flyttede til København i 2006. Har læst jura på Københavns Universitet, derefter Global political studies, med speciale i menneskerettigheder, ved Malmø Universitet. Har haft orlov fra studiet pga. ansættelse i DR s ungdomsafdeling. Klummeskriver i Metroexpres. Siden 2009 for mand for Yngresagen.

som måske kan gavne jer, i stedet for at hakke på folk. Jeg tror, at der er mange unge, der kan have glæde af at tale med ældre mennesker. Det kunne man have glæde af på tværs af generationer. Så du er ikke enig? - Både ja og nej. Ikke med hensyn til det historieløse, men mere med hensyn til fordybelse, tid til at kigge tilbage. Alt går så hurtigt, man skal hele tiden være opdateret på det nyeste, medier på alle platforme, der masseproducerer nyheder. Hvor der groft sagt tidligere ikke blev stillet så mange spørgsmål til unges skolegang eller valg af erhverv, er min generation mere vokset op med: Hvad synes du selv med mere selvrealisering. Der skal præsteres på alle fronter, det er ikke nok kun at have en uddannelse, du skal også lave frivilligt arbejde, du skal leve sundt, og du skal også helst have løbet et maraton. Før var det et privilegium at få uddannelse, i dag er det en pligt, siger Sofie Rye, der kender mange unge, der hellere vil ud og lave noget praktisk i stedet for at sidde på en skolebænk. Jeg tror, at der er mange unge, der kan have glæde af at tale med ældre mennesker. Det kunne man have glæde af på tværs af generationer. Har det noget at gøre med, at man tidligt i uddannelsesforløbet skal tage stilling til, hvad man vil studere? - Nu laver man uddannelsesplaner helt ned i 7. klasse. Fuldstændigt langt ude. Du aner jo ikke, hvad du vil eller kan alting skal være for målrettet. Jeg gik selv direkte fra gymnasiet og ind på jurastudiet. Jeg var der et år og fandt ud af, at det ikke var mig, fordi det drejede sig kun om at tjene en masse penge, og ikke så meget om, hvorfor vi har jura og hvorfor det giver mening med love og menneskerettigheder osv. Så da jeg stoppede i 2008, troede jeg min verden skulle ramle sammen, hvis jeg holdt en pause, fordi der nu var lavet nye regler om, at man kunne gange sit karaktersnit, og man skal skynde sig igennem studierne. Meget underligt, når man samtidig laver en beskæftigelsespolitik, som om tiden var før finanskrisen, for at få folk ud på arbejdsmarkedet til nogle job, som ikke er der. - I min mors generation var man nærmest mønsterbryder, hvis man kom i gymnasiet i stedet for at komme i lære eller i øvrigt ud på arbejdsmarkedet efter folkeskolen. I dag tales der om at udvide den 10-årige undervisningspligt, og så en målsætning om, at 95% skal gennemgå en ungdomsuddannelse, og andre målsætninger med de videregående uddannelser. Før var det et privilegium at få uddannelse, i dag er det en pligt. Jeg kender mange unge, der hellere vil ud og lave noget praktisk i stedet for at sidde på en skolebænk. Sjovt hvordan tingene har ændret sig, man taler om en motivationskrise, hvis vi ikke får alle de unge til at blive på skolebænken. Mange går i skole til de midt i 20 erne, og får skæld ud. Du opfatter det ikke som en generationskløft? - Nej, det er mere et tegn på, hvordan politikkerne forsøger at komme igennem med deres politik, som ikke er til de unges fordel. Det har en lidt negativ klang, man puster til ilden om, at de unge hellere vil ligge på sofaen og dovne den. Der er jo ikke problemer med at få folk ind på uddannelserne, men frafaldsprocenten er meget stor. Kan frafaldsprocenten hænge sammen med usikkerheden om, hvad man egentlig kan og vil? - Ja, med at finde en mening med tilværelsen. En klassisk eksistentiel udfordring, man skal præstere på alle fronter. Men alligevel kan det for os ældre ser ud til, at det er nemmere at være ung i dag? - Jeg tror et eller andet sted, at som verden udvikler sig, bliver problemerne anderledes. Vi har fået et større velfærdssamfund. I forhold til demografien, hvor der bliver færre unge og flere ældre, kan det blive et problem, hvis man ikke gør noget ved det. Efter velfærdsforliget i 2006 kan jeg gå på pension, når jeg er 71 år. Det betyder, at man tænker anderledes i forhold til fx uddannelse og job. Det irriterer mig lidt, hvis der ikke er opmærksomhed nok på det, men at man bare tænke, at hvis vi gør, som vi altid har gjort, så går det nok. Men det gør det ikke. Generationssolidaritet Som nævnt blev Yngresagen ikke etableret som en protest mod den ældre del af samfundet, men ifølge formanden for at give et modspil til den offentlige debat, som der var gået for meget efterlønssnak og ældrecheck i. Men når kendsgerningen er, at der bliver færre unge og flere ældre, har den offentlige diskussion det med at flytte sig. - Naturligvis har vi fokus på de unge, siger Sofie Rye, men det handler jo i bund og grund om at tage nogle initiativer, der kommer alle til gode. Tendensen er, at de unge flytter ind til de store byer, og de ældre ud af dem, så der Yngresagen vil nuancere tilgangen til politiske temaer, så også ungdommens perspektiv inddrages, da ungdommen ikke blot er et stadie, men et fundament for resten af livet. Yngresagen har ca. 1.000 medlemmer. Se mere www.yngresagen.dk STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012 5

let opstår generationsghettoer. Mange unge kender ikke andre ældre end deres bedsteforældre, hvis de er heldige at have dem stadigvæk. Unge omgås unge og ældre omgås ældre. Man må kunne skabe nogle rum, hvor alle mødes. Skabe projekter, der går på tværs af generationer? - Ja, fx at lade unge flytte ind i ældreboliger, som måske i forvejen står tomme. Det løser boligproblemer samt skaber større tryghed for de ældre i ejendommen. Dagbladet Politiken har for nylig lavet en rigtig fin artikelserie om det. Jeg har også talt for at lave fællesarealer for alderdomshjem og børnehaver, da børn og gamle kan få en masse ud af hinanden. Lige nu har vi en tendens til at adskille institutionerne for meget. 68-generationen bliver ofte af den yngre generation beskyldt for at have raget til sig og nu sidder på flæsket. Er I ikke selv med til at grave grøfter? - Det mener jeg ikke. Vi kalder heller ikke ældre eller pensionister for rødvinsdrikkende golfspillere. Man skal passe på med den tendens, der er til, at det kun er dem på arbejdsmarkedet, og som spytter penge i statskassen, der er legitime borgere. Alle, der er uden for i uddannelse eller som pensionister ser man lidt ned på. Det er en diskurs, jeg synes er rigtig slem. Nej til partipolitik Kunne du eller Yngresagen ikke nå bedre resultater ved aktivt at gå ind i partipolitik? - Jeg har en del at gøre med de politiske ungdomsorganisationer. Der er søde og rare mennesker ind imellem, med der er for meget hat-og-briller. Det tiltaler mig ikke på nogen måde. Det handler ikke reelt om at ændre noget, og der er for meget mudderkastning. Mange taler i floskler, der tales i en særlig politisk jargon. Det ville være en let vej, men det tiltaler mig ikke. - Man skal passe på med at reducere samfundet og livet til, hvad der sker inde på Borgen. Jeg har en tro på, at jeg kan gøre en større forskel for mennesker og samfundet ved alt det, jeg laver med projekter og foreninger. Samarbejde med Ældremobiliseringen Yngresagens aktiviteter og politiske kampagner handler ikke om kun at se det fra de unges side, men som et samfundsproblem. Som et eksempel nævner formanden hele debatten om den kriminelle lavalder, der som symbolpolitik blev nedsat under den forrige regering, men som det har været vigtigt at få ført tilbage til de 15 år. Yngresagen forsøgte at etablere et fælles initiativ med DUF, men de var ikke interesseret, formentlig på grund af deres situation som paraplyorganisation for mange forskellige politiske organisationer. Derimod lykkedes det at lave et fælles initiativ med blandt andre Ungdommens Røde Kors og Red Barnets Ungdom. - Om det så har været udslagsgivende for ændringen, ved jeg ikke, men i hvert fald har vi markeret os. - Og for at synliggøre vores ønske om samarbejde, kan jeg fortælle, at vi tidligere har haft en god kontakt til Ældremobiliseringen, som vi håber at kunne lave fælles projekter med, fx om de tidligere nævnte projekter, for at samle generationerne. Det kunne også være en mentorordning, hvor unge hjælper med digitale ting, hvorimod ældre kan give tryghed, retning, erfaring, netværk mv., slutter Sofie Rye. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes tirsdag den 26. februar 2013 i Ældrecentret, HUSET, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Mødet begynder kl. 11.00. Dagsorden: 1. Formanden åbner mødet 2. Valg af dirigent og 2 stemmetællere 3. Sekretæren foretager navneopråb 4. Godkendelse af forretningsordenen 5. Godkendelse af dagsordenen 6. Formanden aflægger den supplerende beretning 7. OK13. Drøftelse og beslutning vedr. aftaleresultatet 8. Redaktøren aflægger beretning vedr. Statspensionisten 9. Kassereren fremlægger regnskaberne for 2011 og 2012 10. Indkomne forslag (forslag fremsendes til formanden senest den 26. januar 2013) 11. Kassereren fremlægger budgetforslag for årene 2013 og 2014 12. Fastsættelse af kontingent og honorarer 13. Valg i henhold til vedtægterne: 1) valg af formand, næstformand, sekretær og kasserer 2) valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter 14. Eventuelt. Repræsentantskabsmødet forventes afsluttet kl. ca. 16.00, hvorefter der er hjemrejse. Praktiske oplysninger: Der er tog fra København til Odense hver halve time, fx afgang København H kl. 08.30 og kl. 09.00. Fra Fredericia ankommer togene kl. 09.05, 09.43 og 10.05. Der er tog fra Odense mod Jylland kl. 16.33, 16.37 og 17.07, og mod København kl. 16.45, 17.07, 17.15 og 17.45. (Tjek togtiderne, da køreplanerne er blevet justeret efter deadline). Der 10-15 minutters gang fra Odense Banegård til Skt. Jørgens Engen 2. Der er bus fra banegården. Togbilletten gælder også til bussen. Telefon til Ældrecentret, HUSET, 66 17 90 79. Ca. 14 dage før repræsentantskabsmødet får deltagerne tilsendt program for mødet, deltagerliste, dagsorden, skriftlig beretning, revideret regnskab samt eventuelle forslag, jf. pkt. 10. Udsendelsen vil primært foregå elektronisk, hvorfor der anmodes om e-mailadresser ved tilmeldingen. Vel mødt. Venlig hilsen Hans Agerbo Jensen 6 STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012

Projektleder Connie Berthelsen omgivet af én, der er morfar og én, der har fået en morfar. En morfar Ikke en lur på sofaen, men støtteperson for en ung med særligt behov om det personlige møde mellem generationerne. Af Povl Rasmussen Projekt Morfar m/k er Vejle Kommunale Ungdomsskoles projekt, der handler om at få ressourcestærke ældre til at hjælpe unge mellem 16 og 25 år med særlige behov i gang med en ungdomsuddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, lige fra et fritidsjob til en egentlig ansættelse. - Det handler også om det personlige møde mellem generationer, hvor den unge kan få talt om de svære ting i livet. Relationer som vil være brugbare for kompetenceudviklingen, både for den unge og den ældre generation, siger ungdomsskolens projektleder Connie Berthelsen. Mange unge har ikke et netværk af familie eller andre voksne, der kan hjælpe dem på vej, og de har ikke selv de fornødne ressourcer, som skolerne og arbejdsgiverne forventer. Derfor opstod ideen om at bruge ressourcestærke ældre og pensionister, med tålmodighed og god tid, som støttepersoner. Hjælp i dagligdagen Projektet har p.t. 19 morfædre/-mødre tilknyttet, men kan godt bruge flere, så hvis der blandt bladets læsere er nogen, Fakta: Projekt Morfar m/k blev etableret i 2008 under Vejle Kommunale Ungdomsskole med økonomisk støtte af bl.a. netværket DHI (Den Helhedsorienterede Indsats), det lokale beskæftigelsesudvalg og Industriens Fond. Projektet støttes også af Vejles fagforeninger og arbejdsgivere. Den nuværende projektperiode udløber i foråret 2013. Projektleder Connie Berthelsen, tlf. 25 12 05 80, www.ungvejle.dk der har lyst til at engagere sig, er de mere end velkomne. - Vi har omkring 60 etniske unge og ca. 20 unge danske i vores morfarprojekt. De har forskellig baggrund, men fælles for dem er, at de ikke uden videre kan tage en ungdomsuddannelse. Mange af de etniske unge er kommet så sent til Danmark, at de ikke har kunnet gå i dansk skole, mens danskerne har alle mulige andre problemer, siger Connie Berthelsen. Fælles for de unge er, at de har brug for hjælp til at få en dagligdag til at fungere med praktiske ting, som fx at smøre en madpakke, at komme op om morgenen og i det hele taget hjælp til at fungere i almindelige sociale sammenhænge. Og her er det, mentorerne kommer ind i billedet. Gør en forskel Der stilles ingen uddannelseskrav eller særlige ønsker om erhvervsbaggrund for at blive morfar, men man skal have haft en tilknytning til arbejdslivet. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, og der skal bruges 2-5 timer om ugen. - Kort sagt er det en opgave for ressourcestærke voksne, der ser det som en opgave, at alle unge får succes med en ungdomsuddannelse eller et job. Og som ser det som en udfordring og glæde at gøre en forskel i et ungt menneskes liv, siger Connie Berthelsen. En morfar kan være både mænd og kvinder. Netværket mangler Det er meget forskellige opgaver, den unge kan have brug for støtte til. Det kan fx være at finde arbejde inden starten på en uddannelse, at finde praktikplads eller at hjælpe med lektier og skrive an- søgninger kort sagt unge med boglige vanskeligheder eller sociale og person- lige barrierer, der mangler et lille skub, og som har brug for positiv opbakning og ekstra støtte. - Mange unge har ikke har et særligt stort netværk, og det er af afgørende be- tydning, at den unge har nære relationer til voksne, hvis de møder vanskeligheder og modstand, siger Connie Berthelsen, - og mange ældre og pensionister har både ressourcer og en livserfaring, som de kan dele med unge. Det handler om det personlige møde mellem generationer. Personlig guide Den unge er i fokus, når Morfar m/k og de professionelle omkring den unge formulerer en fælles plan, der udmunder i en kontrakt. Der er flere eksempler på, at projektet er en succes, både med hensyn til at få nogle af de unge på ret køl, få dem enga- geret i sportsklubber mm., men også at finde et job. Morfædrene/-mødrene har med deres egne erfaringer og kendska- bet til virksomhederne i lokalområdet, kunne lukke nogle døre op. Billedet af en rigtig projektmorfar er et varmt, rundt og venligt menneske. En person med masser af livs- og arbejd- serfaring, som siger tingene ligeud på den gode måde. En voksen, som frivilligt og med engagement har lyst til at støtte op omkring unge menneskers vej ind i voksenlivet. En voksen som stiller op, selvom der er svære udfordringer, og det på trods af, at der ikke følger penge med. - Lønnen er næstekærlighed, kulturkendskab og glæden ved at hjælpe andre. At blive den unges personlige guide, siger Connie Berthelsen. STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012 7

Afskedsinterview Regnskabet gjort op Efter 21 år som kasserer har Jens Bragh Andersen valgt at sige stop på repræsentantskabsmødet i februar 2013. Af Povl Rasmussen Det hele startede i 1992. Jens Bragh Andersen var 62 år, pensioneret officer fra forsvaret siden 1989, og havde egentlig set frem til et roligt otium. Men Statspensionisternes Centralforening (SC) manglede en kasserer, og da der var en i bestyrelsen, der kendte Jens mangeårige funktion som regnskabsfører ved blandt andet Fynske Livregiment og Gardehusarregimentet i Næstved, blev han kontaktet. Jens Bragh Andersen havde regnet med kun at være kasserer i fire år. Men man har et standpunkt - Man kan sige, at jeg blev headhuntet, siger Jens Bragh Andersen med et blink i øjet. Han var dog ikke fremmed over for det fagpolitiske arbejde, idet han blandt andet havde været formand for lokalafdelingen i Næstved af Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (HOC), og efter pensioneringen fortsat som med medlem af bestyrelsen i HOC s Pensionistforening. Da HOC blev nedlagt i 1993 fortsatte han medlemskabet af SC ved at indmelde sig i Statspensionistforeningen af 1945. - Jeg har aldrig været valgt til repræsentantskabet, da jeg blev valgt direkte ind i SC s bestyrelse som kasserer. Det var min umiddelbare tanke, at jeg ville beskæftige mig med kassererjobbet indtil jeg nåede folkepensionsalderen, der dengang var 67 år. Og nu er der gået 21 år i stedet for, fortæller Jens Bragh Andersen. - Jeg er årgang 1929 og i mit livs efterår. Helbredet er rimeligt godt, og jeg føler mig stadig på toppen, så derfor tror jeg, at det er det rigtige tidspunkt at sige stop på nu. Hver ting har sin tid. Dengang og nu Kassererfunktionen i 1992 indebar kun de rene pengesager. Der var en anden, der førte medlemskartoteket, og redaktøren havde med bladets økonomi at gøre. I dag er det hele samlet hos kassereren, som derudover også står for aftaler med bogtrykkeren og med Post Danmark med hensyn til udsendelse af medlemsbladet Statspensionisten. - Det giver jobbet en helt anden profil, end da jeg startede, fortæller Jens Bragh Andersen. - Da jeg overtog medlemsregistret var det ført på kort hvert medlem sit kort nogle skrevet i hånden, andre på maskine og på for- og bagsider. Nu har jeg lagt det ind i et edb-system. Det gør det unægteligt nemmere. Og det samme er tilfældet med regnskabet, der er gået fra pen og blæk til elektroniske regnskabsark. Fremtiden for SC I 1992 havde SC syv tilsluttede foreninger, i dag er der ni, og medlemstallet er svinget mellem 26.000 til de omkring 13.000 i dag. - Hvordan fremtiden vil se ud, er det svært at have en kvalificeret mening om. Der er to hovedproblemer, dels hvis en eller flere af de tilsluttede orga- nisationer melder sig ud, og dels at der bliver færre og færre tjenestemænd. Så jeg håber da, at bestræbelserne på at kunne optage andre end tjenestemænd som medlemmer, bærer frugt, siger Jens Bragh Andersen. Selv om SC har haft underskud på driftsbudgettet de sidste par år, mener Jens Bragh Andersen, at SC har en fornuftig økonomi. - Det er budgetterede underskud, og der er råd til i en periode at bruge af formuen. Men naturligvis er der en grænse, og den sætter jeg min lid til, at repræsentantskabet finder. Mere tid Det er ikke et fuldtidsjob at være kas- serer, men nogen tid bruges der trods alt. Den tid skal nu fyldes ud med mere tid til at læse aviser og passe huset og haven. - Jeg kan godt lide at læse, men er kommet noget bagud, så jeg ser frem til at begynde at læse om min store interesse Winston Churchill og 2. Ver- denskrig. Frimærkesamlingen trænger også til at bliver støvet af, der skal også være tid til den daglige cykeltur, og så har jeg stadig et job på 8-10 timer om ugen, som også skal passes. - Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er med et vist vemod, at jeg forlader jobbet. Gennem min tid som kasserer har jeg jo lært mange interessante og gode mennesker ildsjæle, som gerne gør en indsats for andre at kende, slutter Jens Bragh Andersen, der på repræsentantskabsmødet den 26. februar 2013 aflægger sit sidste regnskab. 8 STATSPENSIONISTEN nr. 4 2012